|
|
Tiden før…Om oprettelsen af et lokalhistorisk arkiv i Purhus KommuneAf Metha Laursen 1. oktober 1971 flyttede jeg til Hvidsten efter at have boet på Hammel-Galten egnen i mange år. Januar 1972 fik jeg ansættelse på Spentrup Plejehjem. I mit arbejde som sygehjælper var jeg ofte ude for, at nyankomne beboere sad på deres stue og græd, - ikke over flytningen, men over alle de personlige effekter, de havde måttet kvitte. For en beboer fra kommunens vestende var det de mange fotoalbum med billeder fra et langt liv, der var kasseret og smidt ud af hendes flyttehjælpere. De havde sagt, at dem var der ingen, der ville have efter hende! En beboer fra Spentrup-området sad en dag og tegnede en skitse over det gamle Spentrup, som byen så ud omkr. 1900-1910. Huse og gårde var placeret omkring kirken, og de daværende beboeres navne påført … Han var i besiddelse af en stor lokalviden, da han havde boet på egnen hele sit liv. Da jeg spurgte ham, om resultatet ikke skulle foræres til det lokale arkiv, fik jeg svaret: »Såen jet håe vi it hier.« Vi fik meget snak om det gamle Spentrup, som jeg kun kendte fra min barndoms læsning af Nicoline Kirkegaards roman »Malvine Steensdatter Blicher«, - men som jeg nu ved en tilfældighed var kommet til at arbejde i. Mange af de andre beboere var gode fortællere, og de ville gerne berette om deres fortid. Det blev til mange fortællinger fra forskellige områder af Purhus Kommune, - men Jens Christians ord blev ved med at rumstere i hovedet på mig! Hvorfor var der intet arkiv? Hvordan kunne det startes? Det var i 12. time, hvis der skulle reddes noget af det, der var i fare for helt at forsvinde for eftertiden. Efter et uheld med et sprængt ledbånd og en senere rygskade måtte jeg (omend nødig) erkende, at mit arbejde med ældrepleje var slut, og mens jeg var syg, fik jeg ved Randers Biblioteks hjælp skaffet historisk materiale fra Hvidsten og omegn. Det var spændende læsning, og ret hurtigt blev jeg klar over, at jeg faktisk selv boede midt i historien! Mødet med Mona Jeg tilmeldte mig mødet, som foregik i Rådhudets kantine, og jeg kendte ikke én eneste af de tilstedeværende, men jeg opfattede enkelte navne: Kamp Nielsen, Asferg, Ole Borch Christensen fra Kousted og Svend Kauffeldt fra Asferg. Derudover var der deltagere fra Nørbæk, Bjerregrav og Ålum-området. Snakken gik livligt, intentionerne var gode, alle var enige om, at nu skulle der oprettes et arkiv, men da jeg senere ringede til nogle af mødedeltagerne, ja, så var det så som så med arbejdsiveren. Den 22. juli 1975 var vi nogle, der stak hovederne sammen! Kamp Nielsen, Svend Kauffeldt og jeg (afbud fra Ole Borch og Mona Møller) fik en aftale med arkivet i Langå om, at vi måtte besøge dem, for at se hvordan de havde grebet sagen an! I 1976 så jeg i avisen, at Purhus Kommune havde bevilget 500 kr. til starten af et arkiv i kommunen. Så måtte der da snart ske noget??? Men nej, der skete intet. Den 12. maj 1976 ringede jeg til Rådhuset, hvor det heldigvis var Jan Brandsen, der var i røret. Han henviste til Kamp Nielsen, som også arbejdede der på stedet, og vi snakkede videre. 14. marts 1977 var der igen indkaldt til møde på Rådhuset. Så vidt jeg husker, var det Wartou-Hansen, Randers, der talte om arkivvæsen, men ellers gik diskussionen mest på, hvor et arkiv skulle placeres. Ove Hørning, Spentrup, ville have det i Malvinas Hus i Spentrup, mens Bjerregrav-Ålum folkene holdt på, at det skulle være i deres lokalområde! Derefter skulle der arbejdes videre med sagen. - Men der skete bare ingenting. Den 10. maj 1978 kontaktede Mona og jeg pastor Grann i Nørbæk, Jan Brandsen og Kamp Nielsen, for endnu engang at få en snak i gang. Jan Brandsen ville godt hjælpe os i gang, men fremtidig arkivarbejde var udelukket på grund af hans job. Harbo, Asferg og Ole Borch, Kousted, kunne ikke træffes. Sommeren igennem diskuterede Mona og jeg, hvordan vi skulle gribe sagen an. Vi var klar over, at der skulle avisomtale til, for at få interesse om sagen, men vi havde ikke rede penge at sætte i foretagendet! 9. august 1978 var Østjyllands Radio på besøg i Purhus Kommune. Deres sendelokale var placeret på fabrikken Jokan. Mona og jeg øjnede en chance for at få radioen til at omtale arkivprojektet, for måske ad den vej at få flere til at melde sig og arbejde for sagen. Vi kørte til Jokan. Det var en rigtig varm sommerdag, og vi svedte, så det løb ned ad panden, da vi entrede sendelokalet og forelagde dem vore ønsker og kvaler med at få budskabet ud. Da journalisten hørte, at det var omtale af et kommende arkiv og ledige arbejdshænder, vi søgte, sagde han: »Gå hjem og dan en forening omkring det, så kan vi tales ved!« Vi kiggede lidt på hinanden og blev så enige om, at vi ville køre til Rådhuset. Der løb vi bogstavelig talt i armene på borgmester Einar Olsen og kommunaldirektør Bertelsen. Vi forsømte ingen chance, men spurgte uden indledning, hvor de bevilgede 500 kr. til opstart af et arkiv befandt sig? »De ligger i kommunekassen!« svarede de begge to. »Får vi dem, hvis vi kan få gang i et arkiv?« blev vi ved. »Naturligvis,« var svaret, - men de øjekast, de gav hinanden var ikke til at tage fejl af, de gav os ikke mange chancer. Kamp Nielsen, der til daglig arbejdede på Rådhuset, var taget hjem, men vi bestemte os til at opsøge ham. Vi traf ham i køkkenhaven i Asferg, hvor han - iført sommershorts – var i færd med at grave kartofler op. Efter en redegørelse for vort besøg på Østjyllands Radio og senere visit på Rådhuset, spurgte vi, om han ville være med til at danne en forening, det ville han godt! Vores problem var, at vi ikke havde forstand på foreningsdannelse, - det havde Kamp, mente vi. 15. august var Mona og jeg på Rådhuset, hvor Kamp viste os kælderen, hvor der lå forskellige arkivalier, som var afleveret til et evt. kommende arkiv. Kamp havde forinden sikret os lov til at »rumstere« i de to sikringsrum, som var udset til at rumme det kommende arkiv. De to rum lignede mest af alt pulterkamre! Der var de ting endt, som ikke mere kunne bruges på kontoret ovenpå. Der var bl.a. et gammelt skrivebord, en kasseret dør (der senere blev anvendt som bord for min medbragte skrivemaskine - med hjælp af et par trækasser), et gammelt arkivskab - dog uden arkivmapper, men dem var Kamp utrolig god til at »organisere« senere. Desuden var der papkasser med kasserede gardiner og en drømmeseng! Den har arkivfolket dog aldrig haft tid til at benytte!
Der var mange sommerfugle i maven før mødet, ville der overhovedet møde nogen op? Jan Brandsen havde gennem tiden været meget hjælpsom, og han blev valgt som protokolfører. Hvor mange der var til stede, har jeg ikke noteret op, men så vidt jeg husker, var der 30-35 personer. Kamp gennemgik et forslag til vedtægter, og efter diskussion og forespørgsler, samt oplysninger om, at Randers Arkivet havde lovet at hjælpe os i gang, gik vi over til forslag og afstemning om foreningens bestyrelse. Til bestyrelsen valgtes Mona Møller, Spentrup, Kamp Nielsen, Asferg, Jytte Nielsen, Sønderbæk, Karen Brøndum, Venning, Kurt Sørensen, Spentrup, og jeg. Senere blev Poul Lindholt, Fårup, indsat som kommunens repræsentant. Den 18. september 1978 holdt Lokalhistorisk Arkiv sit første arbejdsmøde med konstituering og drøftelse af det kommende arbejde. Jyttes lærerprofession gjorde, at hun straks blev sat på opgaven at lave et udkast til en folder med oplysninger om arkivets kommende aktiviteter, og vi ansøgte kulturudvalget om 1000 kr. til udarbejdelsen af denne. Desuden ville hun forsøge optagelse af en samtale med fhv. smedemester Marius Andersen i Sønderbæk. De før omtalte 500 kr. blev overdraget i Kamps varetægt i hans egenskab af kasserer. Efter at bestyrelsen havde været på forskellige kurser i arkivering, gik vi famlende i gang, og da vi fra starten manglede både syrefri kuverter, æsker og hængemapper, var det lidt tilfældigt, hvad arkivalierne havnede i. Det viste sig ret hurtigt, at folk var flinke til at overdrage os, hvad de mente var bevaringsværdigt, og »ventedyngerne« voksede støt.
Det var starten på arkivet, og ingen har været på timeløn, det har været frivilligt og ulønnet arbejde, og det var spændende. Det tog ofte meget lang tid, når vi blev bedt om at komme og hente arkivalier i private hjem, men den personlige kontakt viste sig at være indbringende for arkivet. Ad åre blev de bevilgende myndigheder i kommunen mere venlig stemte, da de erfarede hvilke aktiviteter, der foregik i Rådhusets kælder. De lokale pengeinstitutter og andre i lokalområdet har også betænkt arkivet med midler til nyanskaffelser og til arrangementer af lokal interesse. De skiftende bestyrelsesmedlemmer, frivillige og flere langtidsledige, har alle bidraget til arkivets fremgang, og et besøg i arkivet nu vil ikke kunne sammenlignes med starten. Nu er det lyse og venlige lokaler, med (næsten) alt hvad en slægtsforsker og andre forskere kan ønske sig. Et stigende besøgstal vidner om, at man føler sig velkommen. På fem års dagen for arkivets start dumpede en rudekuvert ind til os. Den var fra kommunen! Min første tanke var: »Er det mon et økonomisk skulderklap?« men nej, det var fra skattevæsnet, der udbad sig oplysninger om de lønninger, der var udbetalt til arkivets medarbejdere!!! 10 års dagen var mere givtig, da fik arkivet eget skilt og indgang! Tak til skiftende forenings- og bestyrelsesmedlemmer for opbakning omkring arkivet, hvis gamle forhandlingsprotokol viser, hvor mange aktiviteter der har været i de år, der er gået siden den spæde start. Mariager, februar 2002 Metha Laursen,
|
|