| PurhusNet > Foreninger > Purhus_Lokalarkiv > Årsskrift 2003 > Hamborggaard |
 |
|
|
|
|
|||||||||||||||
HamborggaardEngtoften 2, Læstenv/ Inger Vinter
Gården ligger i udkanten af Læsten, og den har sikkert altid haft denne plads. Men modsat de andre gårde i byen, der har tilhørt samme familie i flere hundrede år, har denne haft flere forskellige arvefæstere. På udskiftningskortet fra 1787 står navnet Hamborg ved gården, og i udskiftningspapirerne nævnes fæsteren som Søren Jensen Hamborg. Men om navnet stammer fra gården eller manden, er uvist, fæsteren hed skiftevis Søren Jensen og Jens Sørensen, og havde en af dem engang været på en tur til Hamborg, kunne han nemt få dette tilnavn. I kirkebogen ses navnet første gang 1771 d. 9. maj, da Jens Hamborgs enke, Maren Nielsdatter dør 84 år gammel. Gården ejedes i mindst 3 generationer af denne familie, indtil 1825. I kirkebogen står der: 1825 d. 18. april døde Jens Sørensen Hamborg 57 år, fhv. gdm. I præstens anm. står skrevet: »Han døde i Sønderbæk, formedelst han var i Randers og på hjemvejen satte sig i Sønderhede ved Sønderbæk og blev der siddende en nat og en dag i en meget streng kuld og blev omsider båren til Sønderbæk, hvor han døde.« Ved hans skifte nævnes han som indsidder, muligvis på aftægt i gården, som han må have afstået. Da boet bliver gjort op, er der kun 52 Rdb. til deling, hvoraf enken får det halve, og de 5 børn resten. Børnene er mellem 16 og 5 år. Ved skøde tinglæst 1825 d. 25. april overtager Niels Jensen Madsen gården. Han bliver gift med Inger Knudsdatter fra Stubberup. Efter folketællingen 1834 er der følgende beboere på gården:
Deres tid på gården bliver ret kort, og deres skæbne viser, hvordan sygdom på den tid kunne ramme en familie. De fik 7 børn, og her af døde 3 drenge, der alle var døbt med navnet Knud. I 1839 dør Inger Knudsdatter og Niels Jensen Madsen med en måneds mellemrum. De dør begge af tyfus. En måned efter dør også en tjenestepige fra gården af tyfus. SkifteAar 1839 Tirsdagen d. 16. Juli anmeldte Gmd. Niels Jensen Madsen i Læsten, at hans Hustru, Inger Knudsdatter er død, efterladende sig umyndige Arvinger. Aar 1839, Fredagen d. 16. August, Eftermiddag Kl. 6 blev Stamhuset Fussingøs Skifteret sat i Niels Madsens Arvefæstegaard i Læsten af commiteret Skifteforvalter Bloch i Overværelse af Vidner, Sognefoged P. Vestergaard og Gmd. Chr. Westergaard af Læsten. Der blev foretaget Annotations og Forseglingsforretning efter Arvefæstegaardmand Niels Jensen med Tilnavn Madsen, af Læsten, som i Dag er anmeldt død, og hans afdøde Hustru, Inger Knudsdatter. - Da de umyndige Arvingers fødte Værge, Husmand Jens Jensen af Hvidding, i Dag ikke var til Stede, saa beskikkede Skifteretten Christen Knudsen af Stubberup til som Tilsynsværge at overvære denne Forretning. Det bemærkes at Chr. Knudsen er Morbroder til de umyndige Arvinger og var til Stede i Stervbostedet. Annotions- og Forseglingsforretningen blev fremmet som følger:
I Huggehuset forefandtes omkring 2 Læs Skudtørv. I Gaarden et Læs Egebrændsel. I Gaardens Tørveskjær skal være omkr. 6 Læs Skudtørv, som endnu ikke er hjembjergede, fordi de dertil er utjenlige. - Endvidere forefindes i Dagligstuen et rødt Mælkeskab, som blev uforseglet, da der ikke fandtes andet end et Ostekok, en Leerspade, en Gryde. Et rødt Klædeskab, som ligeledes blev uforseglet, da der ikke fandtes andet end de Børnene tilhørende Gangklæder. Følgende Ting blev forsynet med Skifterettens Segl: i Sovekammeret et brunmalet Hængeskab, og i Storstuen en grønmalet Kiste og en grønmalet Dragkiste. Tjenestekarl Christen Jensen, o. 26 Aar gl., som er Søstersøn af afd. Niels Madsen, blev antaget indtil videre under Skifterettens Forvalter og de umyndiges Værgers Tilsyn at forestaa Gaardens Bedrift, og da han er eneste Karl i Gaarden bliver det nødvendigt, da Høsten nu forestaar, at der antages indtil videre en Karl og en Dreng ham til Hjælp. Disse Folk lovede han at forskaffe, saafremt det er muligt, og accondere med dem om Løn paa nærmere Approbation. Som Høstpige har afdøde Niels Madsen antaget Ane Jensdatter af Hammershøj, som er acconderet 2 Rdlr., et Brød, en Ost og 1 Pd. Uld foruden 1/2 Skp. Hørfrøsæd, som der for hende er saaet i Gaardens Jorder. - Anders Sørensens Enke, Ane Marie Nielsdatter af Læsten var allerede før Niels Madsens død antaget til at forestaa Husholdningen, som hun i Forening med den i Gaarden værende Tjenestepige, Marie Jørgensdatter, naar denne kan undværes fra Gaardens Markarbejde, indtil videre lovede at ville forestaa mod derfor at nyde billig Erstatning af Boet. Christen Jensen lovede at ville foranstalte den afdødes Begravelse det snareste ske kan, og da han er død af smitsom Syge, saa blev det betydet de i Gaarden tilstedeværende, at ingen Forsamling i Gaarden i Anledning af Begravelsen, hvorved ifølge Forordn. af 17-4 1782 ikke maa være flere til Stede end de Folk, som nødvendig behøves til at bortbære Liget. Forretningen blev derefter sluttet og med Underskrift bekræftet. Bloch - Christen Knudsen - Christen Jensen. Vidner: P. Vestergaard - Chr. Westergaard. Aar 1839 d. 18. September, Formiddag Kl. 10 blev Stamhuset Fussingøs Skifteret sat i Niels Madsens Arvefæstegaard i Læsten i commiteret Skifteforvalter Bloch i Overværelse af Vidner, Sognefoged P. Westergaard og Gmd. Chr. Westergaard, begge af Læsten. Der blev foretaget Skifte efter afdøde Arvefæstegaardmand i Læsten, Niels Jensen, med Tilnavn Madsen, og hans ligeledes afdøde Hustru Inger Knudsdatter. Afgangne N. J. Madsens Broder, Husmand Jens Jensen af Hvidding, som er de umyndige Arvingers fødte Værge, var efter Tilsigelse mødt og anmeldte, at Arvingerne efter hans afdøde Broder og dennes Hustru er deres Børn, nemlig: 1. en Søn, Jens Madsen Nielsen, 11 Aar 2. » » Christen Nielsen, 3/4 Aar 3. en Dttr., Maren Nielsdatter, 8 Aar 4. » » Birthe Nielsdatter, 4 Aar. Gmd. Laust Knudsen af Svinding, som er Morbroder til disse umyndige Arvinger, var ogsaa til Stede efter Skifteforvalterens Tilsigelse. Til at vurdere Stervboets Ejendele udnævnte Skifteretten de tilstedeværende Vidner, Sognefgd. Peder Westergaard og Gdm. Chr. Christensen Westergaard. Deres Forretning have de at foretage saaledes, at de edeligen kunne bekræfte samme. Boets samlede Indtægt: 1819 Rd. 2 M. 9 Sk. Angaaende den paa Boet hvilende Gjæld kunne de tilstedeværende ikke meddele anden Oplysning end følgende: Til Gaardmændene Hans Jørgensen og Christen Nielsen i Svinding skyldes efter Obligation 150 Rdlr. Desuden havde afd. Niels Madsen kort før sin Død under sin Sygdom opskreven paa Døren i sit Pengeskab, samt underrettet Sognefg. P. Westergaard om, at han skulle være bortskyldig:
Desuden har han laant af Mads Jørgensen i Læsten 4 Trave Tag, og af Chr. Westergaard s. St. 1 Trave Tag. Dette bad afd. Niels Madsen, P. Westergaard om at erindre og anmelde for Skifteretten i det tilfælde, at han ved Døden skulle afgaa, for at Vedkommende, som paa Tro og Love uden skriftligt Bevis havde betroet ham disse Penge og Ting, intet skulde tabe. Denne Forklaring vil P. Westergaard om forlanges edelig bekræfte. Om Rigtigheden af ovenstaaende holder de umyndiges Morbroder, Laust Knudsen af Svinding, sig overbevist, da han ved Besøg hos den Afdøde under hans Sygdom erfarede af denne, at han havde gjort Sognf. P. Westergaard Rede og Rigtighed for, hvad han tillige havde opskrevet det paa Døren i sit Pengeskab. Da ingen af de tilstedeværende kunde indestaa for, at Niels Madsen kunde være mere bortskyldig end ovenfor anmeldt, saa blev det vedtaget, at den Afdødes Kreditorer skulle indkaldes ved lovligt Proclama, som udstedes af Skifteforvalteren. Derhos blev det vedtaget, at samtlige Boets Ejendele skulde realiseres ved Auktion, der ligeledes snarest muligt bliver at foranstalte af Skifteretten. Da det imidlertid vil medtage nogen Tid inden Auktion paa Stervbogaarden paa anordningsmæssig Maade kan blive publiseret og afholdet, saa anser Vedkommende det for rigtigst, at Auktionen over det Boet tilhørende Løsøre udsættes til samme Dag Stervbogaarden ved 3¼ Auktion agtes bortsolgt, eftersom Inventariet og Kreaturbesætningen er nødvendig for at Gaardens Drift forsvarlig kan fortsættes, indtil Gaarden er solgt. Efter Skifterettens og Værgers Anmodning paatog Sognefg. P. Westergaard sig at føre Tilsyn med alt hvad Gaardens Drift angaar, bliver udført paa den mest hensigtsmæssige Maade ved de Folk, der er i Gaarden og navnligen med, at Rugsæden og Efteraarspløjningen bliver godt besørget, samt med at af Sæden i Laden intet videre aftærskes end højst nødvendigt til Sædekorn og til Forbrug i Husholdningen. De trende ældste Børn forbliver indtil videre i Stervbostedet, saa længe Husholdning føres for Boets Regning. Imidlertid paatager deres Farbroder Jens Jensen, og Morbroder Laust Knudsen sig at forsøge, om nogen af Familien maatte findes villige til i Fremtiden at paatage sig disse Børns Opdragelse og Forsørgelse. Det yngste Barn, Christen Nielsen er i Faderens levende Live blevet udsat til Forplejning hos Selvejergaardmand Christen Pedersen i Nørbæk, som var mødt og erklærede, at han og hans Kone, som er Faster til Barnet, ville antage det som Plejesøn og paa bedste Maade sørge for dets Opdragelse, saa længe de lever og indtil Barnet selv kan ernære sig, hvilket de allerede havde lovet Niels Madsen før hans Død. Aar 1839, d. 27. November, Skiftesamling paa Herredskontoret i Viborg, Godsforvalter Bloch udbad sig lovlig Afgørelse af det Spørgsmaal, om hans ved 3die Auktion d. 25' forrige Md. gjorte Bud af 1355 Rbdlr. Sølv for Stervbogaarden skulde antages eller forkastes. - Saavel de Afdødes Børns nærmeste fødte Værge, deres Farbroder, Hmd. Jens Jensen Madsen af Hvidding som deres Morbroder Gmd. Laust Knudsen af Svinding, var mødt og blev opfordret til at ytre deres Mening eller Meninger om, hvad de troede eller formente at være Boet eller Arvingerne mest fordelagtigt i det omspurgte Punkt. Begge erklærede, at efter deres Skønsomhed udgjorde fornævnte budne Købesum Ejendommens omtrentlige Værdi efter de i Køb og Salg gangbare Priser og kunde følgeligen ikke da tilraade, at der vovedes en 4de Auktion hvorved i alt Fald Omkostningerne blev forøgede, og hvorved man desuden ingen Sikkerhed havde for at erholde endog kun et Bud, der gik under det man havde. De indstillede derfor dette Bud til Approbation, og ydermere var Ejendommen af sagkyndige og paa lidelige Mænd ved Skifteret vurderet til 1200 Rdlr. Sølv. Gaardens Htk. er 5 Tdr. 5 Skpr. 3 Fdk. 2 Alb. og er den saakaldte »Hamborggaard« i Læsten. Boets Indgæld er 2361 - 0 - 5 Rdlr. Sølv Udgælden er 639 - 0 - 21 Rdlr. Sølv Igen til Deling 1721 - 0 - 80 Rdlr. Sølv
Sønnen Jens Nielsen faar 571 - 7 Rdlr. Sølv - Christen faar 571 - 7 Rdlr. Sølv Dttr. Maren Nielsd. faar 285 - 5 1/2 Rdlr. Sølv - Birthe faar 285 - 5 1/2 Rdlr. Sølv Jens Jensen Madsen ønskede sig fritaget som Børnenes Formynder, og Morbroderen Laust Knudsen overtog Hvervet. 1853 d. 3. April konfirmeredes i Sønderbæk, Christen Nielsen af Nørbæk, opdraget hos Gmd. Peder Christensen, Nørbæk. Født i Læsten 1838 d. 3. April, som søn af Inger Knudsdatter og Niels Jensen Madsen. Christen Nielsen kom senere til Volstrup hos en Moster og dernæst til Svinding, hvor han fik Ophold ved en Fætter. Han var en »Særling« og kaldtes »Kærrest-Kræsten.« Han døde i 1916. 1843 sælger Godsforvalter Bloch Hamborggaarden for 1400 Rdlr. Sølv til Arvefæstegårdmand Niels Sørensen Padkjær fra Årup. Han kommer hertil med kone og flere voksne børn. 1857 sælger han gården igen, og der følger nu flere skiftende ejere. I 1857 sælges den yderste parcel fra, og der oprettes en ejendom. Gårdens nye ejer bliver J. C. Stoutz. Han sælger igen 1863 til J. Helms, derefter 1870 til O. L. Helms, (hans bror), 1876 til Stamer, der var forpagter på Fussingø. 1893 nedbrændte gården som følge af børns leg med tændstikker. Efter forsikringspapirerne var det en gammel firelænget gård, med stuehuset mod nord. Der blev så bygget en længe af kampesten mod nord, kostald og beboelse i den ene ende, samt en trælade mod syd. Gården blev i nogle år drevet ved hjælp af en bestyrer. I årene 1899-1900 blev der bygget et stuehus mod vest. 1895 overtog Georg Bahnche gården. 1900 Niels Ring Laursen, 1906 P. P. Kjærsgaard, 1908 Ole Christensen Olesen, 1911 Niels Nielsen, 1922 Magnus Jensen. 1928 bliver gården købt af Ansgar Christensen, og den er nu ejet af tredje generation.
|
|
|||
|
