Fire fotografer

v. Hans Erik Vinggaard, Spentrup

Lokalhistorisk Arkiv har i sine 25 år indsamlet mange fotografier, det være sig meget gamle og nyere billeder, og samlingen omfatter efterhånden efter skøn 12.000 til 14.000 billeder i de blå ringbind i arkivets læsesal, som er tilgængelig for besøgende.

I billedarkivet indgår også større eller mindre samlinger (originale såvel som kopier) af fire lokale dygtige fotografer, der hver især har bidraget til at dokumentere noget lokalhistorie for eftertiden.

De fire fotografer præsenteres i denne artikel med et beskedent udvalg af de fotografier, arkivet har, og hvert billede vil fortælle en lille historie fra og om forskellige steder og begivenheder i Purhus Kommune.

Sognepræst Jens Anders Jensen

J. A. Jensen var sognepræst i Bjerregrav-Ålum sogne i perioden fra 1905 til 1932. Han var født i 1867 og døde i Bjerregrav i 1938, og var gift med Ane Kirstine Johanne Sørensen. De fik tre drenge - Otto, Arne og Halvor.

Pastor Jensen har ikke selv afleveret fotografierne til arkivet, men graver Knud Eriksen, som var meget lokalhistorisk engageret, havde dem i sin samling, og de blev afleveret til arkivet fra hans dødsbo.

Pastor Jensen var tidligt ude med interessen for at fotografere, og lokalt fotograferede han allerede, da han blev sognepræst på stedet i 1905. Fotografierne bærer præg af, at det er i amatørfotografiets barndom, og apparaternes tekniske muligheder var dengang mere begrænsede end senere. Alligevel er de værdifulde at tage med her for at fortælle og vise, hvordan tiderne artede sig på pastor Jensens tid.

Præstegården i Bjerregrav
Fotografiet på næste side viser den gamle del af Bjerregrav Præstegård, som pastor Jensen her har foreviget i perioden 1905-1907. Han beskriver selv, at dette stuehus stammer fra omkring 1700, og i 1873 blev den vestlige ende nedrevet og en ny del bygget året efter med stråtag, men fornyet til tegltag i 1903, d.v.s. før han ankom.

På fotografiet kan man til højre lige ane det nybyggede. Den østlige ende, som vises her, havde mod havesiden en kvistbygning overgroet med efeu - meget charmerende, som pastor Jensen skriver. I 1908 blev denne ende nedrevet, og præstegårdens stuehus blev fornyet og fik det udseende, som vi ser i dag.

Fussingøs natur
Allerede da pastor Jensen kom til sognekaldet, blev han betaget af naturen omkring Fussingø. Han beskriver allerede fra sit første år en gåtur rundt om Fussingø Sø fra Groveled (nu: Grovebakkevej) forbi Gammelhaven videre opad Sønderskov-bakken over Venning Elkjær og videre af Trehøjevejen til O. Fussing. Fra denne fotoserie vises Gammelhaven - Udsigt mod Øst.

Gammelhaven er den halvø ud i søen på vestsiden, hvor det første Fussingø blev bygget omkring 1555 og nedrevet omkring 1790, sandsynligvis fordi der ved byggeriet ikke blev piloteret med egestammer i det sumpede område, men i stedet blev brugt store mængder marksten til at skabe fast grund. Det var Greve Christian Ludvig Scheel von Plessen (1741 - 1801), som fik bygget det nuværende Fussingø med anvendelse af materialer fra nedrivningen, og i marts 1795 blev slottet indviet.

St. St. Blicher beskriver også naturen og dette nye slot i indledningen til novellen Eneboeren på Boldbjerg, men han savner Skeelernes herresæde, som han husker fra sin barndom, nok i forbindelse med besøg hos farbroderen sognepræst Peter Blicher i Spentrup. (Blicher selv blev født i 1782). Naturoplevelsen er der ikke noget i vejen med, og Blicher skildrer den fint i sin knappe jyske stil.  

Bjerregrav Skole med Pigerne
Pastor Jensen har i dette fotografi fra 1910 foreviget pigerne i Bjerregrav Skole i timen for legemsøvelser. Bjerregrav gamle skole var bygget i 1864, men i 1901 blev en nybygget skole taget i brug, og det er fra dennes skolegård fotografiet stammer. Selv mange nulevende har deres erindring om ribberne i skolegården.                

Dette fotografi illustrerer de nye tider for legemsøvelser for godt 100 år siden. I 1897 kom en betænkning: Håndbog i Gymnastik, som gav startskuddet til mere gymnastikundervisning i skolerne. Det blev en lang proces, men med Rigsdagens nye folkeskolelove i begyndelsen af 1900-tallet blev blandt andet legemsøvelser indført. Landsbyskolerne havde dengang ikke råd til gymnastiksale, trods en lov om statstilskud på 25 %, så man oplevede mange steder, der i stedet blev sat ribber op i skolegården. Lokalarkivet opbevarer gamle skoleprotokoller, udgivet i 1917, hvor der foran er trykt: Dagbog for undervisning i legemsøvelser, og på 5 foliosider beskrives både øvelser, redskaber og ikke mindst regler for fritagelse for denne nye undervisning.

Sikringsstyrken
Første verdenskrig, der brød ud i 1914, medførte, at Danmark for at kunne hævde sin neutralitet, indkaldte en Sikringsstyrke; det var ikke en mobilisering, da Danmark ikke var i krig. Hærstyrken kom det år op på ca. 58.000 mand, og dem var der ikke plads til på kasernerne, så hæren måtte mange steder indkvarteres privat.

En afdeling af Dragonregimentet fra Århus blev indkvarteret i Bjerregrav-Ålum og Læsten sogne. Indkvarteringen varede i ca. to år, hvorefter de ekstra soldater løbende blev hjemsendt under resten af krigen. Pastor Jensen tog adskillige fotografier, som skildrer denne tidsperiode lokalt. Her er kun udvalgt et fotografi fra 1914, som viser de tre dragoner: Underkorporal Vilstrup og oppasserne Ørum og Foldager foran præstegården. Regimentets stabskompagni holdt til i præstegården med ritmester Pontoppidan som chef. Soldaterne havde stillingsplads på marken vest for Bjerregrav kirkegård.

Det kan tilføjes, at Lokalarkivet har adskillige private og også professionelle fotografier fra denne periode, billeder, som viser indkvarterede dragoner ofte sammen med deres værtsfolk fra rundt omkring på ejendommene.

Militærøvelse ved Fussing Sø
Pastor Jensens oplevelser med hæren var ikke slut med 1. Verdenskrig. I 1922 kom et bro-detachement fra Viborg til Fussing Sø for at holde øvelse en kortere periode. Et bro-detachement vil man i dag kalde et kompagni under ingeniørtropperne.

Som fotografiet viser var der ikke meget bro over øvelsen, men derimod en øvelse, hvor soldaterne skulle færge materiel og heste over søen fra Søren Eriksens mark på nordsiden af søen over til Gjandrup Strand på sydsiden. Pastor Jensen har foreviget dette på flere fotografier også med lokale tilskuere, og selvfølgelig også hjemmarchen til Viborg kaserne.

Dyrskue ved Fussingø
Fotografiet på næste side er taget i 1923 eller 1924 på dyrskuet ved Fussingø, hvor pastor Jensen har foreviget de fire piger i tidens typiske kjoler og hatte, pigerne er fra venstre: ukendt, Oda Jensen, Gerda Gram og Karen Jacobsen.

Dyrskuet blev første gang afholdt af Landboforeningen for den østlige del af Viborg amt i 1897. Man ville oprindelig have det afholdt i Gammelhaven, men det kunne der ikke gives tilladelse til. Foreningen fik i stedet stillet en mark til rådighed af P. Clausen på Kjeldsgård, som lå i vinklen mellem Podeledsvej og Fussingøvej, d.v.s. syd for Fussingø og ovenfor på bakken. Der blev senere i 1900 bygget en pavillon til fællesspisning og bal. Hvornår dyrskuet blev flyttede til Hammershøj i 1930erne, har ikke kunnet afklares, men pavillonen måtte nedrives i 1938, da den var faldet helt sammen.

Denne nedrivning fik i øvrigt den konsekvens, at det første Bloksbjerg rejste sig. Tømrer og musiker Marius Nielsen i Ålum havde i flere år søgt politimesteren om en afholdsbevilling, men fik afslag, fordi denne pavillon eksisterede. Da den forsvandt, fik Marius Nielsen straks sin bevilling, og på rekordtid (11 dage) fik han bygget det første Bloksbjerg på sin store grund og kunne åbne til pinse.

Sognepræst Hans Poul Christensen

H. P. Christensen var sognepræst i Spentrup-Gassum sogne i perioden fra 1930 til 1966. Han var født i 1898 og blev gift med Lydia Elisabeth Jensen. De fik fire børn i Spentrup. Pastor Christensen døde i 1975 i Spentrup.

Pastor Christensen var 30 år yngre end pastor Jensen, hvilket også sætter sit præg på de fotografier han tog. Både filmene og apparaternes muligheder var for amatører blevet væsentligt forbedret, og de muligheder 1930erne bød på, udnyttede han fuldt ud i en lang række lokale fotografier på et meget fint teknisk og kunstnerisk niveau.

Han blev sognepræst i St. St. Blichers gamle embede, dette medførte at hans interesse for digteren efterhånden voksede sig stor, og fotografiet her med pastor Christensen er taget i præstegårdens havestue, som han etablerede til Blichers Mindestue efter præstegårdens store renovering i 1950. Det øverste indrammede fotografi på væggen viser den gamle kirkelade på Spentrup kirkegård.

Udover de originale fotografier, der er i arkivet, har arkivet en del kopier fra den samling, som pastor Christensen efterlod til pastoratets arkiv i et fyldigt album. Her er et udvalg af pastor Christensens fotografier også med oplevelser fra besættelsestiden i Spentrup.

Sognepræstens befordring
Fotografiet herunder fra 1930erne viser provst Møllers befordring. Provst Møller var pastor Christensens forgænger i embedet. Herunder er køretøjet taget ud af vognporten til fotografering og med kusken Niels Mogensen Klith på bukken. Dette køretøj er lidt specielt og må kaldes en landaulet, som er mindre end en landauer. Sidstnævnte er et køretøj, der har plads til seks personer, heraf to på bukken, men i en landaulet er der kun plads til fire personer, heraf to på bukken. Begge har kaleche.

Sognefoged Niels Mogensen ejede nabogården, Kirkmosegård, men var samtidig præstegårdsforpagter, og i forpagtningsaftalen stod, at forpagteren var pligtig til at befordre sognepræsten standsmæssigt, når det ønskedes. En aftale, der dengang var naturlig, da præsten ophørte med at drive landbrug og var uden heste fra begyndelsen af 1900tallet.

Forpligtelsen gled langsomt ud, og pastor Christensen er ikke selv blevet kørt i køretøjet på fotografiet. Men vinterdage, når sneen lagde sig tykt og stoppede bilerne, blev forpligtelsen opfyldt, og Niels Mogensen kom med stor kane og køreposer af fåreskind for at transportere sognepræsten, hyppigst til Gassum kirke.

Landsbyen Dyrby 1938
I slutningen af 1930erne fotograferede pastor Christensen flere lokaliteter i sine sogne. Et eksempel er dette fotografi fra Dyrby, hvor man ser boelsmand Peder Christian Henriksen og hans kone Ane Mette Kristine foran deres lille ejendom midt i byen - Kærbymøllevej 98.

Christian Henriksen købte boelsstedet omkring 1905 efter sin soldatertid ved 5. Dragonregiment i Århus. Hans kone, Ane Mette, var gårdmandsdatter fra Ø. Tørslev og var fra hjemmet stærk i bibelhistorie og skriftsteder. Hun havde bl.a. derfor en del kontakt med den præst, der residerede i Spentrup-Gassum sogn igennem de mange år. Få år efter dette fotografi døde Ane Mette i maj 1938, men Christian levede otte år mere.

Pastor Christensens fotografi viser meget godt, hvorledes de små landsbyer så ud i 1930erne, i modsætning til det man oplever i dag, når man passerer gennem byen og ser de renoverede huse, manglende telefonpæle og de få træer.

Dyrby som ejerlav og landsby har fået skrevet sin historie af Jørgen Olsen i 1995, og den fås på Lokalarkivet. Bogen beskriver Dyrby fra før udskiftningen 1786 op til ændringerne i de nye matrikler 1990.

Ildebrand i Spentrup Præstegård
Præstegården var som mange andre oprindelig en firlænget gård, men i 1941 tog ilden det sidste af gårdens tre udhuse - den vestlige længe. Pastor Christensens to fotografier viser dels den stråtækte længe i 1939 i en smuk vinteriklædning og med storkereden på rygningen, dels længen to år senere, hvor den er brændt ned, og kun bindingsværksmurene står tilbage. Det sidste billede er taget oppe fra kirkegården.

I 1930. da pastor Christensen kom til byen, etablerede han sammen med centralbestyrer Ole Christensen en ungdomsklub på det store loft i denne vestre længe. Klubben var meget besøgt af de unge fra sognene. Det sluttede desværre brat i 1941, da sognepræsten selv fyrede op i kakkelovnen på loftet med høvlspåner. Den kraftige træk i skorstenen fik brændende spåner ud på stråtaget. Paradoksalt nok skulle menighedsrådet samme dags aften holde møde, bl.a. om huset skulle renoveres eller rives ned; rådets uenighed fjernede pastor Christensen selv.

Men der var flere tilsnigelser omkring denne ildebrand. Familiens personbil var på grund af tiderne opklodset i denne længe, og det første, H. P. Christensen ville have reddet, var bilen, men nogle tililende naboer mente, det kunne være lige meget, der var jo ingen benzin at få. Bilen kom dog ud til brug efter krigen.

Efter nedbrydningen ville Marius Fiil, Hvidsten Kro, købe bindingsværksstolperne, men menighedsrådet kunne bestemt ikke acceptere at sælge resterne til en kro. Efter oplagring blev tømmeret senere brugt til spejderhytte. Hytten består stadig på sportspladsen i Spentrup, og var i mange år klubhus for Spentrup Idrætsforening.

Endelig kom politimesteren med en bøde til pastor Christensen for uagtsom ildspåsættelse.

Tyske soldater i Spentrup i 1945
I de sidste 40 dage af 2. verdenskrig kom der tyske soldater til Spentrup til indkvartering. De kom den 28. marts, og som pastor Christensens fotografi fra Stationsvej viser, gik soldaterne mod Tyskland den 8. maj 1945. Postbudet venter på Blichersvej, og den daværende lægebolig ligger bag træerne.

Kommandocentralen var i præstegårdens havestue. Soldaterne var indkvarteret i skolen og i missionshuset og officererne i private hjem. Pastor Christensen har beskrevet sine oplevelser fra denne tid; de ligger i Lokalarkivet. Der er bl.a. episoder om soldaternes rekvirering af heste, flaghejsning med hagekors på præstegårdens flagstang og tysk gudstjeneste i Spentrup Kirke.

Før denne begivenhed var pastor Christensen endvidere udsat for Gestapo. Den 18. februar 1945 arresterede de ham, da hans ældste søn Johannes i Randers var blevet angivet, fordi han var involveret i noget illegalt arbejde. Johannes var hjemme den søndag, men flygtede i tide, hvorimod pastor Christensen sad 10 dage i Århus, inden man opgav at finde noget på ham, men hans holdning var der ikke noget i vejen med over for besættelsesmagten …

100 året for St. St. Blichers død
I 1948 var det hundrede år siden, St. St. Blicher døde i Spentrup præstegård. Pastor Christensen havde i den anledning taget initiativ til at få rejst en mindesten over digteren på gårdspladsen til præsteboligen. St. St. Blicher var sognepræst for Spentrup-Gassum sogne i perioden fra 1825 til 1848, men her skal der ikke skrives mere om Blicher.

Fremskaffelse af en passende granitsten blev vanskelig. Den blev endelig fundet i bakkerne oppe ved Fladbjerg ved Mariager Fjord, og efter at den blev blotlagt, skulle den til Spentrup. Pastor Christensen var gode venner med Falck i Randers, så de transporterede stenen til Spentrup, hvor de også rejste den tonstunge natursten på højkant, som vist på fotografiet på næste side. Fra Falcks side var det gratis, men i stedet blev al mandskabet trakteret med »Brændende Kærlighed« og hvad dertil hører hos Fru Lydia Christensen.

I Jytte Nielsens nylig udgivne skrift om Mindesten og andre Sten i Purhus Kommune, er stenen beskrevet og indskriften afbildet, med bl.a. to vers fra Blichers digt om Søren Kanne.

Radioforhandler Niels Nielsen Kjær

Niels Kjær var radioforhandler og -reparatør i Hvidsten, men havde også mange andre gøremål som tusindkunstner, en person man før krigen havde megen nytte af i et lokalsamfund.

Han er født i 1903 og opvokset i Hvidsten hos forældrene og forblev ugift. Fotografiet viser ham sammen med sine forældre, Jens Christian og Johanne Petrea Kjær.

De fik kun Niels i deres ægteskab. Forældrene levede af en mindre landejendom i Hvidsten, indtil de byggede huset i 1934. Moderen døde allerede året efter, medens Jens Christian først døde i 1938. I øvrigt var Niels fætter til kunstmaleren Jens Kjær. Under besættelsen blev Niels naturligt medlem af Hvidstengruppen, da den blev etableret, og han blev henrettet den 29. juni 1944 sammen med de øvrige dødsdømte gruppemedlemmer.

Udvalget af hans fotografier er hovedsagelig fra Hvidsten. De viser lokaliteterne på hans tid, og han har dokumenteret det i meget fine fotografier, men besættelsens begivenheder omkring Hvidsten lukkede for flere fotografier fra hans side.

Hvidsten omkring 1930
Niels Kjær har i 1920erne og 1930erne fotograferet sit Hvidsten på flere måder. Her et fotografi fra tidlig forår først i 1930erne, som viser midten af landsbyen på Randers-Mariager landevej.

Midtfor ses den nye smedie med boligen i billedkanten til højre. Bindingsværkhuset bagved er den gamle smedie, og husgavlen yderligere bagved er købmandsforretningen. Til venstre huset på hjørnet til Asfergvej, og de stynede popler, der ses på fotografiet, vender vi tilbage til.

Gassum Købmandsforretning
I begyndelsen af 1930erne tog Niels Kjær dette fotografi af købmandsforretningen i Gassum. På daværende tidspunkt var det Niels og Henriette Andersen, som drev forretningen. De kom fra Randers og købte den omkring 1918, fordi den hidtidige ejer døde af den spanske syge, en meget kraftig influenzaepidemi, som blev meget udbredt, og i værste fald medførte døden for en hel del patienter.

Købmandsparret havde fire børn, tre døtre og en søn. Nr. tre datter Rigmor var den, som blev enke efter Johan Kjær Hansens henrettelse som medlem af Hvidstengruppen. Rigmor arvede efter Niels Kjærs beslutning hans hus i Hvidsten og bebor det stadig. Den yngste og eneste søn, Harry Andersen, overtog forretningen, og drev den indtil den lukkede omkring 1970.

Fotografiet er også et minde om alle de små købmandsforretninger, som landsbyerne havde til langt op i 1960erne og 1970erne. Alene langs landevejen mellem Randers og Mariager var der fire: Bjergby, Hastrup, Hvidsten og Gassum. Alle for længst lukkede. Nu har samme strækning kun brugsen i Gassum.

Hvidsten med de stynede popler
Niels Kjærs fotografi af poplerne vinterdage i Hvidsten er et tidsbillede fra 1930erne, som var gængs mange steder. I Hvidsten strakte poppelrækken sig fra Niels' eget hus (Mariagervej 457) på vestsiden af landevejen ud til det sidste hus i byen mod Gassum, der var bolig og mekanikerværksted for Johan Kjær Hansen, som også var medlem af Hvidstengruppen.

I hvilken vinter fotografiet er taget, vides ikke, men det har ikke været på et tidspunkt, hvor snekasterne ved snerydningen næsten fik snedyngerne til at nå op til telefontrådene. Efter krigen skulle landevejen udvides af Randers Amt, og alle træer blev ryddet.

Stude ved Hvidsten Kro
Fotografiet viser et par stude på marken ved Hvidsten Kro. I 1930erne havde kroejer Marius Fiil i sin idérigdom arrangeret folkedanserstævner ved kroen, og folk kom i den anledning langvejs fra med tog til Spentrup station. Transport til kroen gik ofte med hestevogn, men med jysk originalitet ville Marius Fiil vise, hvad man også kørte med i gamle dage, så han lånte om sommeren et par stude i Ballegårde til en vogn med studeforspand.

Bl.a. på grund af disse arrangementer var Hvidsten Kro kendt mange steder i Danmark allerede før krigen, men krigens kommende begivenheder gjorde den senere endnu mere kendt i Danmark. På fotografiet ses i baggrunden taget af den gildesal, som Marius Fiil også byggede.

Den 9. april 1940
Denne historiske dag huskes stadig af de personer, som oplevede den, og langt de fleste med indtrykket af de tyske flyvere, som fløj lavt hen over Danmark. Få andre steder i Danmark oplevede folk de tyske troppers ankomst og mindre træfninger.

Niels Kjær havde sit kamera rede, og hans to fotografier på foregående side af de tyske flyverne over Hvidsten viser, at det også har gjort indtryk på ham, men at han fire år senere sad fængslet af tyskerne, tænkte han nok slet ikke på denne morgen.

Efter fotografierne kan man se, det er flytyperne Junker JU 52. Det var oprindelig et civilt fly med plads til 19 passagerer, men i 1933 blev det ændret til transport- og bombefly. Ved angrebet på Danmark og Norge blev der taget 571 maskiner af denne type i brug, men der var også andre flytyper med, dog i langt lavere antal. Tyskerne mistede ikke færre end 62 af dem den dag, de fleste på grund af ulykker. I perioden op til 1944 fik tyskerne produceret 4.800 af dem , og under krigen blev en del fremstillet i Frankrig. Flytypen var karakteristisk med de bølgede aluminiumsplader til kabinen. Senere modeller blev forsynet med glat overflade. 

Niels Kjærs stue
Forældrenes husbyggeri fik de ikke selv megen glæde af, da de som nævnt døde i 1935 og 1938, så Niels som enebarn overtog det og drev sin radioforretning herfra.

I de første krigsår har Niels Kjær foreviget sin egen stue, og man ser tidens typiske møbler, bogreolerne med diverse bogværker - og et »bornholmerur«. Om det sidste er Niels' eget værk, vides ikke, men utvivlsomt er de gode og indrammede landskabsfotografier fra hans egen fotografvirksomhed. Sølvopsatsen på bogreolen var i 1920erne en meget almindelig bryllups- eller sølvbryllupsgave, så mon ikke den er en gave til hans forældre i den anledning …

Baunehøj i 1940
Nord ud i Hvidsten by bag ved det sted, hvor Hvidsten mølle tidligere lå, ligger den mindre bakke kaldet Baunehøj. Niels Kjær har nogle gange benyttet stedet til forskellige motiver i sin samling.

På dette fotografi fra 1940 har han fotograferet to venner, som er på jagt. Det er til venstre Niels Fiil - søn fra Hvidsten Kro - og til højre Johan Kjær Hansen - mekaniker i Hvidsten. Johan Kjær Hansen var nevø til kunstmaler Jens Kjær, og han var også søn af en kusine til fotografen her - Niels Kjær. Alle tre var på dette tidspunkt vrede over det, der var overgået Danmark, så at deltage i Hvidstengruppen havde de tre ingen problemer med.

Radiograf Aage Østergaard

Aage Østergaard er født på Mors i 1913, men året efter købte forældrene Eistrup Mølle, så Aage er opvokset i Asferg sogn sammen med to brødre. Faderen blev i 1927 præstegårdsforpagter i Asferg, og datidens naturlige forventning var, at Aage Østergaard skulle være landmand, men han havde derimod efter sin skoletid stor interesse i at fotografere, så han kom i fotograflære i Randers (Anker Nielsen, Rådhusstræde 2) i 1930/31.

Dette fotografi af Aage Østergaard er fra omkr. 1950. Efter læretiden arbejdede han videre som fotograf hos sin læremester i Randers, men også fra boligen i Asferg. På grund af tidernes ugunst for professionen tog han senere ansættelse på den nyoprettede røntgenafdeling ved Hobrovejens Sygehus som radiograf og var beskæftiget hermed i 40 år, og han fulgte naturligt med til det nye Centralsygehus. Han forblev ugift og døde i Asferg i 1996.

Aage Østergaard fotograferede umådeligt meget lige til sin død, og fra familien har Lokalarkivet modtaget en meget stor samling af fotografier og diapositiver. Hans motivkreds spænder vidt omkring, ikke alene lokalt, men også fra rejser rundt i Danmark og fra rejser i udlandet. Men her kan der kun bringes få lokale fotografier fra det store udvalg.

Dagligstuen i Asferg Præstegård
Der er mere end én grund til at bringe dette fotografi taget af Aage Østergaard. Det viser fru pastor Fløe i 1932. Dette teknisk fine fotografi har han taget i sin læretid, men fru pastor Fløe var også hans hjælpende hånd, da han skulle have sin uddannelse i gang. Fru Fløe kom meget i hjemmet hos præstegårdsforpagteren, og hun var den, der skaffede Aage Østergaard lærepladsen, og han undgik landbruget, som til gengæld senere gav ham mange motiver.

Pastor Fløe kom til Asferg-Fårup præstekald i 1898, og han bestred embedet i hele 34 år til sin pension i 1932, så der var i september måned store bevægede afskedsfester både i Asferg og i Fårup, inden parret flyttede til Holte. Aage Østergaard nåede derfor lige at få sit fotografi, inden stuen blev flyttet og hans hjælper rejste. I øvrigt blev det store maleri, som ses på billedet, senere ødelagt ved en ildebrand i København.

Læsten bakker
Fotografiet på næste side er taget engang i 1930erne. Læsten bakker ses fra vejkrydset vest for Fussingø Vandmølle. Udsigten ud igennem tunneldalen med de lyngklædte bakkeskråninger i baggrunden har lige været et landskabsmotiv, som Aage Østergaard holdt så meget af. Læsten bakker blev efter kendelse fredet i 1953 sammen med Fussingø sø. Fredningen var en status quo fredning, således at de arealer, der var dyrkede, fortsat måtte dyrkes, men lyngskråningerne skulle forblive urørte, d.v.s. at de heller ikke måtte benyttes til afgræsning. Dertil kom, at bebyggelser og andre indgreb i naturen ikke måtte finde sted.

Aage Østergaards fotografi her er et godt eksempel på, hvad han også brugte sine fotografiske evner til, idet han i mange år, men mest efter krigen, tog mange fotografier til ugeblade (f. eks. Dansk Jagttidende) og dagspressen, enten efter eget skøn eller efter bestilling.

Tørveproduktion
I 1938 har Aage Østergaard taget dette og flere andre fotografier ude fra Asferg Mose. Fotografiet viser, hvordan man skærer tørv direkte til tørring. Det er Kristian Nyrup og Tage Christiansen fra Kåtrup, som arbejder her.

Foruden Asferg Mose var der egnede mosearealer langs både Nørre å og Skals å, hvilket medførte en hel del tørveproduktion i de berørte sogne. Tørveproduktion har eksisteret lige fra de ældste tider, men 1. verdenskrig gav en vis opblomstring. Arbejdet fortsatte i mindre omfang i mellemkrigsårene og tog så rigtig fart under sidste krig.

Fotografiet viser, hvorledes man skærer tørvene direkte ud i mosejorden, men tørvene blev også lavet som æltetørv med efterfølgende formning og tørring. Det skulle give en bedre kvalitet, og endnu bedre blev det med en entreprenør, som lavede pressetørv. Men tørv forblev nu engang kun tørv.

I Lokalarkivet har vi flere beretninger og en hel del fotografier fra de forskellige steders tørveproduktion. Det skal også nævnes, at Aage Østergaard i 1940 lavede en 8 mm smalfilm om tørveproduktionen på den tid. Den tilgik Kulturhistorisk Museum i Randers, som i 1982 omredigerede filmen, og N. Kamp Nielsen, Asferg, kommenterede optagelserne.

Besøg ved Kaatstenen
På dette fotografi fra 1940 er Aage Østergaard stået af vognen og har fotograferet selskabet i smukt solskin. De kørende nærmer sig Kaatstenen, som ligger i Fårup plantage. Personerne på den velholdte charabanc er fra venstre: Helge Jensen, Sigvald Jensen, Egon Østergaard (Åges bror), Emilie Jensen og Anna Jensen. Sigvald Jensen er søn af smeden i Asferg, medens de tre andre Jensen-søskende er børn fra nabogården til smedien i Asferg.

Kaatstenen eller Kaatrupstenen er i sig selv ikke andet end en stor sten fra istiden, men der knytter sig en del sagn til dens eksistens, som har gjort den noget berømt lokalt. Den nævnes også som en sagnsten i en bog om disse sten og deres tilknyttede sagn. I Lokalarkivet har man tre versioner af sagn til stenen og hvorfor den ligger, hvor den ligger. Den skulle have været brugt til en dæmning over Glenstrup Sø, men heksen eller troldkvinden fik af forskellige årsager ikke brugt stenen til sit formål, så nu ligger den, hvor den ligger. 

Uden sammenhæng med mystikken om Kaatstenen ville skæbnen, at Helge Jensen i 1944 døde ved en ulykke, da han fik et hestespark på hovedet. Han var ugift og arbejdede på det tidspunkt hjemme på gården.

Olieeventyret mellem Gassum og Hvidsten
I 1949 på en af sine daværende ture på motorcykel har Aage Østergaard taget fotografiet på næste side. Det viser olieboretårnet rage op øst for Hvidsten Mølle, der ikke eksisterer mere. Hvidsten møllegård til højre herfor eksisterer heller ikke mere.

Olieselskaberne begyndte efter krigen og efter forundersøgelser diverse steder i Danmark at søge den eftertragtede olie i undergrunden. Et af stederne blev ved siden af Hvidsten Mølle, hvor arbejdet foregik over to år fra 1949 til 1950. Resultatet af arbejdet blev ikke til noget eventyr, selv om pressen gjorde sit forarbejde godt. Der skete i øvrigt et uheld under arbejdet med en ret så voldsom eksplosion, så meget, at en 10 tons talje blev slynget 25 m op i tårnet. Ingen personer kom dog til skade.

I 3.200 meters dybde kom uheld nummer to, idet boret satte sig fast af ukendte årsager. Udbedring af skaden med boret ville blive meget bekostelig, så eftersøgningen blev indstillet.

Enkelte personer i Gassum har stadig minderne fra deres arbejde ved boretårnet. Man fik boret langt ned, men der blev ikke fundet nogen olie

Asferg Plejehjem
Purhus Kommune kan i dag været tilfreds med, at en gruppe borgere i Asferg-Fårup Kommune i midten af 1960erne tog initiativ til at bygge et nyt privat plejehjem i Asferg. Kommunalbestyrelsen gav sit blå stempel og tilsikrede driften. Fotografiet viser byggeriet i maj 1967, og i baggrunden kan man se tagene på pensionistboligerne, der næsten er færdige.

Aage Østergård kunne som lokal mand ikke undgå at følge byggeriet med sit kamera, og arkivet har flere fotografier fra denne proces. Man bemærker, at der blev bygget på bar mark nord for Vestergade. Nu er byen vokset, og plejehjemmet ligger inde i byen, og der er i dag lige plads til udvidelsen for sidste gang.

Afslutning
Vort kendskab til fotografisk udstyr og apparater, som de fire har benyttet sig af, er beskedent. Pastor Jensen har for sin tid utvivlsomt benyttet fotoapparat med glasplader i de første mange år. Dette er ikke tilfældet for pastor Christensen og Aage Østergaard. Sidstnævnte har i en lang periode brugt et Rollei Reflex kamera, hvilket vi kan se på de foreliggende negativer.

Vedrørende Niels Kjær er der dog noget specielt for ham, de første år, han var amatørfotograf. Mit fotografi her af kasseapparatet af træ viser hans første fotografiapparat. Niels Kjær var, som vi ved, meget fingernem og lavede flere forskellige hobbymodeller fra instruktioner i avisen i sine unge dage. En af modellerne var det viste apparat, som stadig er i familiens eje. Man kan se, der har været benyttet glasplader til fotograferingen, og det er også udstyret med en mekanisme, så tiden for linseåbningen kan varieres. Trods hjemmelavet apparat har hans positive oplevelser med det ikke mindsket hans interesse for at fortsætte med fotograferingen.

Til slut må vi konstatere, at for alle fire personer gælder, at de har givet os et stort bidrag i dokumentationen af vor lokalhistorie i 1900tallet.

Kilder:
Fotografernes familiemedlemmer og efterkommere. · Purhus Lokalarkiv. · Avisarkivet i Randers Lokalhistoriske arkiv. · Spentrup Gassum Pastorats arkiv. · Flyvehistorisk Selskab i Billund. · Vognmuseet på Skovsgård, Langeland. · Diverse historiske optegnelser.

[PurhusNet] [Purhus Lokalarkiv 2003] [Tiden før] [Fire fotografer] [Dengang i 50erne] [Andelsmejeriet Bofferhøj] [Kousted præstegård] [Bertel Laugesen] [Hamborggaard] [Nørbæk] [Mindesten i Purhus]