Du finder nu Purhus Lokalarkiv på www.purhuslokalarkiv.dk - siden her vedligeholdes ikke

Fra Fattighus til Høkerbutik
Af Hans Erik Vinggaard

Fattighuset.

Huset på Doktor Alle nr 1 i Spentrup hører til den gamle samling af huse og bygninger i "Kirkebyen" i Spentrup og har sin egen lille historie. Huset er bygget lige øst for den gamle Rytterskole, og blev oprindelig bygget som fattighus for Spentrup sogn. Det fungerede som sådan, indtil det i 1882 blev solgt af kommunen.

Det har ikke været muligt at få afklaret, hvornår huset er bygget, men det er før 1817. Efter byens udskiftningskort blev det bygget på jord tilhørende gård nr, 11 fra udskiftningen.

Husets funktion kan man få indtryk af ved at studere Spentrup – Gassum fattigkommissions protokol. Disse kommissioner blev oprettet ved forordning i 1803, og i 1841 overgik deres virke til Sogneforstanderskabet. I Lokalarkivet har vi kopi af disse protokoller fra 1817 og frem til 1841, og vi kan i dem se, at i 1817 havde huset en beboer, Ellen Andersen, på 58 år. Det fremgår af bemærkninger om hende, at hun har boet i sognet siden hun var 19 år gammel, og at hun på 7. år var på fattighjælp, men det afklares ikke, om hun var den første beboer. Hendes fattighjælpsydelse på det tidspunkt var pr. år 2 skæpper rug, 4 skæpper byg og 2 rigsdaler. I løbet af 1800- tallet overgik man efterhånden til pengeydelse alene, men denne kommission ydede blandet ydelse lige op til Sogneforstanderskabet overtog. I flere år bor hun sammen med et ægtepar med 4 børn, konen dør dog på et tidspunkt. I 1826 dør Ellen Andersdatter og afløses af Inger Jacobsdatter på 65 år og Inger Jensdatter på 41 år.

Vi skal ikke fortsætte beboerrækken i fattighuset, men jeg vil dog lige nævne to beboerforhold. Det første at Ellen Andersdatters afløser, Inger Jensdatter, har to uægte børn, og i en protokolbemærkning om hende er skrevet – før løsagtig. I øvrigt forsvinder hun allerede fra protokollen i 1831 uden forklaring. Det andet er, at ved folketællingen i 1880 (året for huset sælges) for Spentrup sogn, bor et ægtepar på 48 og 43 år med deres 5 børn fra 19 til 1 år i fattighuset.

Salg af fattighuset.

Sogneforstanderskabet overtog som omtalt driften af fattighusene i dobbeltsognet, foruden Spentrup var der fattighuse i Gassum og Dyrby, men i 1881 køber sognerådet gården matr. 3 i Randrup til fattiggård.. Denne ejndom og denne begivenhed er nærmere beskrevet i Jørgen P. Olsens lille bog  "Randrup ved Gassum" på siderne 23 – 31. Sognerådet besluttede samme år, at de tre andre fattighuse skulle sælges. I sognerådets forhandlingsprotokol kan man bl.a. læse:

"Aar 1881 den 22 December afholdt Spentrup Gassum Sogneraad et Extramøde i det tidligere Fattighus i Spentrup for at forsøge samme bortsolgt. Mødte var Sogneraadsmedlemmerne for Sentrup Sogn og Formanden."

Referatet konkluderer, at Hr. Erichsen af – ulæseligt bynavn – er højstbydende med 1405 Kr, hvorefter han bekræfter købet med at underskrive protokollen. Imidlertid skrives der ikke mere i forhandlingsprotokollen i 1882 om salget, men i det tinglyste skøde underskrevet den 14. juni er det modehandlerske Helene Jacobs af Granslev, der overtager huset for de nævnte 1405 kr.

Hvad Erichsens rolle har været står hen i det uvisse. Huset har ved handelen matr. Nr 28 med hartkorn på 1½ Alb. Men i skødet oplyses, at der for kommunen ikke findes tinglyst adkomst på ejendommen, som imidlertid har været ejet af samme i langt over hævdstid.

Denne bemærkning hænger sammen med, at huset oprindeligt blev bygget på gård nr. 11´s jorde, og sandsynligvis har huset fået nr. 28 ved den nye matrikulering i 1844, men sogneforstanderskabet, som da ejede huset, har ikke fået det tinglyst, hvilket også fremgår af realregistret for nr. 28. Der noteres den samme bemærkningInden vi går videre med husets skæbne fremover, skal vi lige bladre lidt videre i skøde- og panteprotokollen og læse, hvad der står for den 3. marts 1886. Her ser man det usædvanlige, at en vielsesattest tinglyses som adkomst til en ejendom.

Vielsesattest.

"Den 6. Juni 1883 blev ægteviede i Spentrup Kirke Ungkarl Pehr Pehrson, Høker og Husejer i Værum, født 25 Maj 1848 i Raflunda i Sverrig og Pigen Helene Dorthea Marie Jacobs af Spentrup født 10 Juli 1862 i Parekim i Meklenburg.

At dette stemmer med Spentrup Kirkes Ministerialbog bevidnes.

Spentrup Præstegaard, 24 Septbr. 1883

                               Hansen (L.S.)

Foranstaaende Vielsesattest bedes tinglæst som adkomst for undertegnede Pehr Pehrson med tilnavnet Rix på det min Hustru Helene Jacobs efter Skjøde af 14, læst 22 Juni 1882, tilhørende Hus i Spentrup By og Sogn med Grund og Tilliggende M. No. 28 af Hatk. 1½ Alb.

Retsanmærkning frafaldes om, at den tidligere Ejer, Spentrup-Gassum Kommune, har manglet thinglæst Adkomst på Ejendommen, mens Kommunen nu har ejet samme i langt over Hævdstid, også om de Ejendommen påhvilede Forhæftelser.

Sidste Kjøbesum var 1405 Kr.

Randers d. 3 Marts 1886

                                         P.Pehrson Rix

Høkerbutikken

Man kan undre sig over, at en modehandlerske, der i 1882 lægger over 700 kr på bordet, vil drive høkerbutik i den lille kirkeby Spentrup, men det er nu heller ikke tilfældet. Ser vi i politiets næringsprotokol, står der den 7. juni1882, at Helmuth Jacobs får bevilling til at drive høkerbutik på matr. Nr 28 i Spentrup. Det viser sig, at det er Helenes far, som skal drive høkerbutik, og for at få næringsbevillingen skal han fremlægge lokale "straffeattester", som i kopi vises her.

           Kopier af de to "straffeattester" indsættes her

Man kan se, at Helenes forældre er kommet til Hobro i 1874, og efter folketællingen 1901 er Helmuth født i 1835 og hustruen Elisabeth i 1831 i Meklenburg. At der skulle en slags straffeattest til for at få bevillingen, skyldes måske, at dengang måtte høkerbutikker godt drive udskænkning af øl og brændevin, men denne ret bortfaldt i 1912. Ved folketællingen i 1890 ses, at det ældre ægtepar Jacobs har et plejebarn på 28 år og en tjenestepige på 17 år. Helmuth Jacobs driver høkerbutikken helt frem til 1910, d.v.s. til en alder af 75 år. Forinden, i 1908, overdrager Helene huset til sin far for en pris af 2000 kr.

Fra 1910 og frem til 1966 drives forretningen videre med forskellige ejere, og det bliver i de 56 år til 5 forskellige.

Helmuth Jacobs sælger høkerbutikken i 1910 til forhenværende gårdejer Søren Hermansen, som får næringsbevilling . I 1919 overdrages hus og forretning til datteren enken Martine Andreasen, der ligeledes af politimesteren i Randers får bevillingen som detailhandler, idet hun har godtgjort, at hun opfylder de i næringsloven stillede betingelser. Samtidig indgår hun en aftægtskontrakt med sine forældre, så de kvit og frit kan leve og bo i huset , så længe de lever, hvilket bekræftes i folketællingen for 1921, hvor hun, sammen med en søn på 13 år, bor sammen med forældrene i huset, og hun står som detailhandler.

Martine Andreasen er i 1919 40 år, men det blev efterfølgende kort tid for familien i det gamle fattighus. Sandsynligvis fordi hendes mor Karen Marie Hermansen dør i januar 1924, sælger hun allerede i april måned hus og forretning til ægteparret Laurits og Valborg Engsig. De er først i 40-erne, og de fortsætter forretningen i 25 år lige indtil 1949.

De to sidste der driver "Høkerbutikken" indtil den lukker i 1966 er igen kvinder. Efter Engsig kommer Edith Jensen i 1949, og i de sidste fra 1961 til 1966 er det fru Betty Rasmussen. Hun påstår, at hun stadig bor i et fattighus, men med den høje cigarføring hun hjælper med i ægtemandens Vesterport Cykelforretning, tror jeg ikke rigtig på det.

Kilder.

Purhus Lokalarkiv: Protokollerne for Spentrup-Gassum Sognes Fattigkommission

Jørgen P.Olsen: Randrup – 1992

Landsarkivet i Viborg  Forhandlingsprotokol for Spentrup-Gassum Sogneraad

Realregister og Skøde- og panteprotokol for Spentrup sogn, Nørhald m.fl. Herreder.

Politiets Næringsprotokol for Spentrup Sogn

Rigsarkivet  Folketællingerne fra 1880 og frem til 1925 for Spentrup sogn

Sognepræsten   Kirkebog for Spentrup sogn

[Beretning] [Dyrlægepraksis i Fårup] [Fattighus] [Bornholmeruret] [Nørbæk Præstegård] [Vintre]