Du finder nu Purhus Lokalarkiv på www.purhuslokalarkiv.dk - siden her vedligeholdes ikke

Bornholmeruret fra Svinding

Uddrag af Bertel Laugesens optegnelser.

Min første erindring om et bornholmerur skriver sig fra min tidligste barndomstid i Svinding. Vor nærmeste nabo var arbejder i Fussing skovene Niels Kristian Jensen og hans kone Jensine f. Knudsen. De var jævnaldrende med mine forældre, måske var de ældre. Deres ældste barn var sønnen Knud, født først i 1890-erne og opkaldt efter morfaderen, boelsmand på Skjerngårdens Hovmark, Knud Jensen, der var barnefødt i gården matr. 2 i Volstrup.

 Denne søn var udrustet med gode evner og havde også anlæg for tegning. Han tegnede således deres stue med dens bohave. Om han har kendt perspektivtegning, ved jeg ikke, men jeg husker, at moderen en dag viste mig nogle af hans tegninger og deriblandt var deres "stovklok", et standur, en bornholmer. Hvordan et sådant var kommet i deres besiddelse er ukendt. Niels Kristensens forældre var fattigfolk, så de har næppe haft et sådant i deres eje at kunne give i arv. Umuligt er det derimod ikke, at Jensine har haft det fra sit hjem, men jeg husker det kun fra tegningen, hun viste mig.

 Standure var for øvrigt vist sjældne hos småfolk, hus-og arbejdsfolk, de var at finde i gårdmandshjemmene, mens småkårsfolk klarede sig med en "Amerikaner", de indførte ure fra halvfjerdserne i forrige århundrede. I et gammelt og velstillet gårdmandshjem i byen som P. Lourings stod et signeret bornholmerur med fabrikantens navn på skiven. Om jeg husker ret, stod der P.M.West 1865, en urmager fra Bornholm, der levede i tiden 1817 -94. Det er også det eneste, jeg med sikkerhed husker, men for øvrigt var Svinding-folkene ikke velhavende i almindelighed, og der var næppe heller større sans for særpræget indbo, hvortil et bornholmerur vel må regnes.

 Blandt de mange vel nu snart glemte navne på lokaliteter i Svinding forekommer også "Bak-Ajeses gyde" og "Bak-Ajeses kalgu", d.v.s. kålgård. Gyden var et vejspor i byens vestlige del mellem to omstenede tofter, hvoraf den ene så var kålgården, og i randen af denne, ud mod gyden, lå et bindingsværkshus, opført omkring år 1830, og der boede Bak-Ajes, d.v.s. Anders Jacobsen Bach.

 I Randers Amtsavis fra d. 15. september 1937 stod en annonce undertegnet J.M.Dinnesen, urmager i Rosengade i Randers, hvori denne averterede to gamle standure til salg og hvoraf det ene var mærket N.Holm, Svinding, 1843. Jeg tog til Randers om eftermiddagen d. 16. september, for at tage uret i øjesyn, da jeg var stærkt interesseret, også fordi jeg ikke havde truffet navnet A.Holm i Svinding før. På dette tidspunkt havde jeg for øvrigt ikke det kendskab til Svinding folk i fortiden, som jeg senere gennem pastor emer. J.A.Jensens optegnelser opnåede omkring 1939. Urmageren, en lille indbildsk person, præsenterede mig for uret, og det viste sig, at der på den messingbjælke, hvorpå uret var anbragt, stod indgraveret  med tydelige og smukke bogstaver: A.Bach, Svinding, 1834. Jeg var straks på det rene med, at den mand var den i Ålumdegnen Niels Andersens digt fra 1832 omtalte "Bak-Ajes". Citat:" ja, no ku a ønsk mæ en nøj almanak, en bog som a olle haa ejet, aa no gaed a et gaun om te Ais Bak, faa heisen ku den kaael nok sejet." Og senere i digtet, da Skalle Laust og sønnen Kresten er kommet i skænderi, og Laust truer ham med at hente sognefogeden, Peder Madsen i Ålum, "saa tau han aa lusket saa slugøret aa hen synnen om Bak-Ajses kalgu" jeg var altså ikke i tvivl om at det var denne mand, der i sin tid havde været ejer af uret. I Svinding taltes fremdeles om Bak-Ajeses kalgu og Bak-Ajeses gyde, og i toften ved gården matr. Nr 2 i Svinding har hans hus ligget. Min fader, født 1868, erindrer nok i 1937 huset, et gammelt bindingsværkshus med lervægge, vel sagtens nok af samme type som jeg husker fra min barndomstid, og som da beboedes af  folk, enlige kvinder, som Gammel Ri, An Snedkers og Margrethe.

"Bak-Ajes" har åbenbart været en nævenyttig mand, der kunne lidt af hvert og kunne også gøre "klokker" istand. Han drak, som de fleste dengang, brændevin. Og min far fortæller at smeden, Christen Sørensen, der boede i huset, som datteren Severine senere beboede, og arbejdede i "den gamle smedie," på vej dertil og derfra jævnlig kom ind til "Bak-Ajes" og fik her en rus.

 For øvrigt er det meget sandsynligt, at han har været i nær slægtsforbindelse med den gamle landpost og altmuligmand i Ålum, Anders Jensen Bach, død 1929, der var træhandler og biavler i Ålum, og for øvrigt også var en nævenyttig mand, der også kunne gøre "klokker" istand. Afdøde Chr. Nielsen Søegaard, Ålum, fortalte følgende om sit gamle, ved branden i smedegården 2-10 1939 tilintetgjorte, standur: Det var ude af stand til at gå, og hans far, smeden Niels Christensen Søegaard, død 1911, tog det med til urmager Dissing i Randers for at få det istandsat. Dissing så på uret og sagde derefter til ham, at han skulle tage "klokken" med sig hjem igen, grave et hul i jorden og putte den deri. Da han kom hjem, fortalte han det til Anders Bach. Denne tilbød da at se på det, og de arbejdede på det til kl. 2 om natten, og siden gik uret udmærket.

 Anders Bach i Ålum var bror til gårdmand og sognefoged i Venning, Niels Jensen Bach og fætter til min far, idet deres mor, Ma Baks, som var gift med en mand , boende i Nørre Ålum, Jens Bach, var søster til min bedstefar, Lauge Nielsen, død 1906. For øvrigt mente min far, at "Bak-Ajes" havde tilknytning til gården og familien her, og at huset hørte til gården. For øvrigt er de vist nu alle døde, der kunne tænkes at have hørt noget om denne mand.

Måske den omtalte Severine og den nu ca 90 årige Juditte Cathrine Olesdatter har hørt lidt.

 1937, d. 7-9. I dag undersøgte snedker Peter Toustrup det gamle ur og særlig hvad malingen på døren skjulte. Jeg havde ventet noget interessant, men  det blev i så henseende en skuffelse. De to kvadrater, der var synlige gennem malingen, viste sig at være tre aftrykningsbilleder, der fremstillede en reklame for David Mety the, dette navn stod at læse tillige med en afbildning af en thekande. Det har åbenbart været børn eller en barnlig sjæl, der har dekoreret døren på denne lidt originale måde.

 Urets oprindelige farve har været grøn, og på døren har der endvidere været trukket en rød streg langs kanten. Uret går yderst præcist, et lille hak i tikningen ved det tredsindstyvende tik angiver minuttet. Jeg troede først, det var en lille fejl i konstruktionen, men det er sikkert gjort med urmagerens fri vilje og forsæt for derigennem at markere minuttet.

 1937, d. 21-9. Jeg var i dag i Randers og ved den lejlighed omme i Staldgårdsgade for at tale med den gamle, nu snart 84 årige Christian Venning, om Svinding i gamle dage. Han, der er født i Læsten Bakker i året 1853, kom til Svinding som 14 årig for at tjene Knud Laursen, J.F.Knudsens fader. Grunden til mit besøg hos ham i dag var den, at jeg ville vide besked, om han havde hørt "Bak-Ajes" omtale, og deri var jeg meget heldig. Han havde kendt "Bak-Ajes", og han skildrede ham som en mand, der kunne lidt af hvert. Han var lidt urmager, han havde et drejelad, og han gav sig af med at årelade folk. Han var et "narrehoved", fortæller Chr. Venning. Således var han soldat i København, og da han kom hjem derfra, var han blevet så fin på det, at han ikke kunne kende en kat, men spurgte:"

Hvad er det for et dyr med den lange stjært bagud?" Han var en frådser, han skulle have sit ophold fra gården, ja, han var nok eneste arving til gården, men da han var "pjokket", og ikke forstod sig på landbrug, havde han ikke fået den.

Christen P. Koue, manden i gården, ville nok godt drive løjer med ham. Christian Venning huskede bornholmeruret fra Anders Bachs hjem i Ålum, han huskede snoren, der hænger ned fra værket, og at et ryk i den fik slagværket til at repetere det sidst slåede antal slag. Hvorvidt "Bak-Ajes", d.v.s. Anders Jacobsen Bach selv har bygget uret eller ladet det fremstille kan jo næppe afgøres, men efter hans død er uret jo nok kommet i hans søns, Jens Andersen Bachs eje. Og efter ham igen hans søn, Anders Jensen Bach. I hans hjem har det nok stået i henved et halvt hundrede år til hans død

1929. Han efterlod sig to gifte døtre, Mette Cathrine, g.m. J.P.Kromann, og Jensine, g.m. Bernhard Nielsen, begge bosat i Ålum by. For at kunne enes om arven blev A.Bachs dødsbo sat til auktion, og ved denne lejlighed købte murer Sofus Støvring i Harridslev bornholmeruret. Han var ugift, og hans husbestyrerinde var ikke interesseret i bornholmeruret.

Hun fik det ud af huset, idet J.M.Dinnesen for det samt et pengebeløb overlod dem et moderne konsolur. Han forlangte af mig 125 eller 150 kr. for det, men vi blev enige om 100 kr. Jeg fik det så med hensyn til urhuset restaureret, min bror Christen gav det en omgang maling, og P. Toustrup satte nøddetræsfiner på døren, og i det forløbne antal år, 21, har det uden videre vrøvl udmålt tid og tider her i skolen.

Bertel Laugesen, født d. 10-12 1899 i Svinding, død d. 23-12 1988

Var lærer i Stevnstrup i 44 år. Gik på pension til sommerferien 1967.

Bak-Ajeses gyde og Bak-Ajeses kålgård lå i Svindinggårds have, Høvejen 2, Svinding. P.Lourings gård ligger på Søholmene 5 i Svinding

[Beretning] [Dyrlægepraksis i Fårup] [Fattighus] [Bornholmeruret] [Nørbæk Præstegård] [Vintre]