Du finder nu Purhus Lokalarkiv på www.purhuslokalarkiv.dk - siden her vedligeholdes ikke

Dyrlægepraksis i Fårup.
Af Knud Lundbech

Dyrlæge Jens Rasmussen Møller

Jens Rasmussen Møller, født 1862 og død 1928, startede 1889 den første dyrlægepraksis i Fårup. Flere gange var han formand for "Dyrlægeforeningen for Randers og Omegn" og desuden medlem af Asferg-Fårup sogneråd.

Praksis udgik fra "Dyrlægegården", Storegade 26, der på den tid var et regulært landbrug, hvilket var en nødvendighed dengang, da det kunne knibe med at leve udelukkende af dyrlægearbejdet.

Ingvard Pedersen fortalte mig et af de første år, jeg var i Fårup, at i en periode holdt daværende læge Johannes Gad og dyrlæge Møller fælles konsultation på kroen. Det må vel antages, at dyrlæge Møller er gået udenfor krostuen, når en gris med lyskebrok – posegris – skulle kastreres. Ingvard Pedersen fortalte også, at dyrlæge Møller havde været foregangsmand inden for avlen af jerseykøer.

På den tid var der, ud over Fårup, dyrlægepraksis i Hobro, Havndal, Hammershøj, Dalbyover, Øster Tørslev og adskillige dyrlæger i Randers, og da transporten de første år af Møllers tid i Fårup foregik med hest og vogn, er der tilbragt mange sure timer på rejserne. Der var da også dyrlæger på den tid, der annoncerede, at klienterne skulle sørge for transporten i udpræget vintervejr.

Dyrlæge Hans Chr. Hansen

Dyrlæge Møllers efterfølger blev dyrlæge Hans Chr. Hansen. Han blev født i Brendekilde på Fyn, som søn af husmand Jacob Hansen, og han var gift med Ellen Jensen, datter af bryggeriarbejder Anton Jensen. Ægteskabet forblev barnløst.

Dyrlæge Hansen fik eksamen i 1925, og efter eksamen var han først assistent i en praksis i Brønderslev indtil februar 1927, hvor han blev assistent hos dyrlæge Møller i Fårup. Ved dennes død i 1928 overtog han praksis og praktiserede i Fårup indtil 1948. Udover alm. praksis udførte dyrlæge Hansen kødkontrol i Asferg-Fårup, Nørbæk-Sønderbæk-Læsten, Onsild og Glenstrup kommuner.

Efter krigen blev han skilt fra sin hidtidige hustru og giftede sig igen i1947 med sygeplejerske Ingeborg Bjerre Andersen, datter af slagtemester N. Andersen, Fårup. I maj 1948 solgte han sin dyrlægepraksis og havde derefter vikariater på forskellige svineslagterier, blandt andet var han fast reservedyrlæge på Odense Eksportslagteri fra december 1949 til maj 1952. Derefter blev han overdyrlæge ved Lemvig Svineslagteri og samtidig tilsynsførende dyrlæge ved destruktionsanstalten Rodbjerghage.

Dyrlæge Søren Vagn Poulsen

Som nævnt forlod dyrlæge Hansen Fårup i 1948 og solgte praksis til dyrlæge Søren Vagn Poulsen. Han blev født i Himmerland i byen Haubro d. 2. november 1919, som søn af gårdmandsægteparret Marie og Søren Poulsen. Han fik studentereksamen i 1939, filosofikum i 1940 og blev dyrlæge i 1946. Han giftede sig samme år med fysioperapeut Karen Ragnhild Hansen, datter af dyrlæge Hans Valdemar Hansen, Vegger.

I de følgende to år havde han ansættelse , bl.a. som assistent hos Riemann i Hobro, Baltzer, Gramrode og Winter i Haverslev og i forskellige vikariater, indtil han overtog Fårup Dyrlægepraksis i 1948. Her virkede han indtil 1961.

I hans tid i Fårup var der fuld fart på bekæmpelsen af de to store kvægsygdomme, kvægtuberkulose og smitsom kastning (brucellose). Det var en tid, der gav meget ekstra arbejde til dyrlægerne. Hvert år skulle alle kreaturer blodprøves for smitsom kastning samt have foretaget en TB-prøve. Ved hvert ejerskifte af et kreatur skulle dyret have foretaget TB- og kastningsprøve og være ledsaget af en gul-blårandet attest underskrevet af dyrlægen og ejeren. Attesten bevidnede dyrets metaløremærke eller klipmærke, oprindelsesbesætning, samt at de lovpligtige årlige prøver var taget. De årlige prøver blev betalt af staten, mens udgifter i forbindelse med køb og salg gik på landmandens regning.

Det kan i forbifarten nævnes, at dyrlæge Poulsen var vidt berømt – berygtet – for sin bilkørsel. Han har f.eks. selv fortalt, at han en dag kom kørende temmelig stærkt ned mod Vester Tørslev kirke, da et halmlæs dukkede op i svinget. Poulsen drejede resolut ind gennem en havehæk og ud igen gennem hækken bag ved læsset.

Efter at have solgt praksis i 1961 drog Vagn Poulsen og hustru til New Zealand, hvor de efter eget udsagn havde 3 dejlige år, for dog at vende tilbage til Danmark i 1964. I New Zealand var Vagn Poulsen ansat under Veterinary Services Counsil som hygiejneinspektør ved kødindustrien.

Efter disse tre år blev det til tre år i Mellemøsten. De første to år var de udsendt af Danida til Latakia i Syrien, derefter var de for Danida i Rasht i Iran. De tre år i Syrien og Iran var ikke særlig morsomme, for fru Poulsens bevægelsesfrihed var stærkt hæmmet, og ingen af dem brød sig om at gå ud om aftenen., så i den periode var de glade for deres ferier.

Med dette var Vagn Poulsens internationale karriere ikke slut. I september 1969 blev han ansat ved Ministry af Agriculture, Veterinary Training Institute, Morongo i Tanzania. Endelig i hans sidste periode i Afrika fra januar 1972 til september 1975 blev han viceprincipal ved Zambia Dairy College, Lusaka. Tiden i Afrika var for ægteparret langt behageligere end tiden i Mellemøsten

Dyrlæge Knud Lundbech

Den 1. juli 1961 solgte Vagn Poulsen sin Fåruppraksis til undertegnede Knud Lundbech, som jeg så drev til 1992.

Jeg er født d. 23. marts 1927 i Odense, som søn af sparekassekasserer R. Lundbech og hustru Kirstine, født Laugesen. Efter min realeksamen i 1944 fra Odense Katedralskole begyndte jeg i landbruget, men lidt senere begyndte jeg at læse til adgangseksamen på Veterinærhøjskolen for så i 1955 at få eksamen som dyrlæge. Værnepligten kaldte, og denne aftjente jeg i Forsvarets Lægekorps, dog ikke som læge. I eksamensåret blev jeg gift med Lilian, der er datter af gårdejer P.Thuun, Ramten, og i året 1957 fik vi tvillingerne Birgitte og Henrik.

Min dyrlægekarriere efter forsvaret begyndte på fødeøen Fyn hos dyrlæge Carl Jacobsen, Ebberup ved Assens. Det var frem til 1958, og herefter var det lidt nordligere hos dyrlæge Hans Kjeld Duus Hansen, Haare, få kilometer fra Wedellsborg. Duus Hansen havde været den fynske radioforbindelse til England under krigen, i øvrigt bror til ingeniør Duus Hansen, B & O i Struer, som lavede radioer til modstandsbevægelsen. Dyrlæge Duus Hansen havde mange interessante ting at fortælle fra krigens tid.

I løbet af mine tredive år i Fårup Dyrlægepraksis skete der store forandringer i den måde dyrlægepraksis blev drevet på. De første år var der stadig obligatoriske TB-prøver, men de hørte op, da man endeligt kunne erklære kvægtuberkulosen udryddet. Smitsom kalvekastning var udryddet i 1959.

Indtil 1959 stod man principielt til rådighed for klienterne 24 timer i døgnet alle årets dage, så når man skulle i byen, var hele udstyret, støvler og kitler med i bilen, og telefonen var stillet om. Det var jo rart nok at kunne dække smoking og det hvide skjortebryst, hvis man skulle ud at stå i grebningen og rode med en kviefødsel.

Fra 1965 begyndte egnens dyrlæger imidlertid så småt at samarbejde i stedet for at konkurrere på livet løs. Det startede med weekend afløsning, og efterhånden kunne det også blive til frihed en eftermiddag om ugen og endelig ferieafløsning.

På den måde kørte det indtil den endelige sammenlægning af praksis i Mariager, Havndal, Spentrup, Gerlev og Fårup blev realiseret til en gruppepraksis i 1989 med navnet "Hvidstendyrlægerne".

I løbet af disse år var der en kolossal udvikling og forandring i landbruget, hvilket medførte sammenlægning til større, mere specialiserede enheder med enten svine – eller kvægbesætning. Denne udvikling krævede også en større specialisering hos dyrlægerne, der nu bedre kunne tage på efteruddannelse, når kollegerne i gruppen kunne afløse. I samme periode har der været stærk vækst i arbejdet med hobbydyr, heste og smådyr.

Da jeg solgte min andel i gruppepraksis i 1992, onskede min efterfølger ikke at overtage "Dyrlægegården", som blev solgt til anden side, så fra 1992 var det efter 103 år slut med dyrlæger i Storegade 26 i Fårup.

[Beretning] [Dyrlægepraksis i Fårup] [Fattighus] [Bornholmeruret] [Nørbæk Præstegård] [Vintre]