Du finder nu Purhus Lokalarkiv på www.purhuslokalarkiv.dk - siden her vedligeholdes ikke

Skolen i Gassum

Jørgen P.Olsen

De første skoler i landet kom til i middelalderen, og var indrettet i og ved klostrene, de såkaldte kirkeskoler, og deres opgave var at uddanne unge mænd til præster. Senere kom der skoler for adelens børn, og omkring 1623 et ridderakademi, hvis første direktør var Holger Rosenkrantz, Rosenholm på Djursland, men for den almindelige befolkning begyndte det med degneskolen. Her skulle bøndernes børn undervises af sognenes degne, selvom "en del af dem er så vankundige og ulærte, at de hverken kan læse eller skrive" ( fra Kongebrev af 1567) Det har nok været så som så, hvad der kom ud af denne undervisning.

Ifølge Nørrehald Herredsbog  fra 1772, var der en degneskole i Gassum, bygget 1759 efter en brand, og her var degneboligen på 7 fag, de 3 til skolestue.

Gassum degneskole, som den måske har set ud

Den ældste degn, jeg har kunnet finde i Gassum, hed Niels Friis, født 1695, død i 1767, og hans embede blev overtaget af hans svigersøn Jesper Hansen.

Jesper Hansen har varetaget sit job godt, og af hans store børneflok, han havde 9 børn, blev den ældste af pigerne, Boel Marie, gift i 1784 med Christen Nielsen fra matrikel 12 ved kirken. Den næste, Hedvig Cathrine, med Anders Nielsen fra matrikel 6 i 1789, og den sidste, Mette Marie, bliver i 1796 gift med Morten Nielsen, der var fæstebonde på den største gård i byen, matrikel 20. Hans ældste søn, Chresten Severin, var blevet degn i byen Falslev, og da Jesper Hansen dør i 1805, har han overladt sit hverv til den yngste søn, Hans Peder, hvervet som kirke- og sognesanger samt underviser i skolen.

Det går rimeligt godt indtil digteren Steen Steensen Blicher bliver præst her i 1825 og dermed hans overordnede. Hans Peder er med Blicher på talrige jagter, hvor han "gjorde den lille kalveknæede mandsling fyldest for den bedste jagthund," som det kan læses hos folkemindesamleren E.Tang Kristensen, og var meget ærbødig overfor præsten.

Men dette varede dog ikke ved. Blicher klager over hans sang i kirken, og Hans Peder får da besked af provsten om ikke at synge med til gudstjenesterne, og der bliver derfor ansat en kirkesanger, hr. Thoresen. Da Thoresen efter kort tid holder op " forvilser han den, som før, den nye hjælpelærer Sørensen, som tilmed har en svag og meget usikker stemme, så at kirkesangen nu er slettere end nogensinde i min embedstid." De 2 sidste citater er fra en klage fra Blicher i 1838 til hans overordnede provst Lund i Øster Tørslev.

Det går i det hele taget ikke godt for degnen i Gassum. Bispen i Århus Jens Paludan Mûller, som er provstens og dermed også Blichers overordnede, skriver i sin visitatsbog i juni 1835 om Gassum skole " den bestrides af Hans Jespersen på 31 år: Læsning ret godt. Religion: Remseri uden begreb. Skrivning: Dårligt, ingen ordentlige skrivebøger. Regning: 2 lidt, resten tavse. I det hele taget en dårlig skole." Beskrivelsen slutter med, at degnen i Spentrup " kunne blive duelig, når han fik anvisning,"og at Jespersen fra Gassum " var tro, men uduelig."

Striden fortsætter dog alligevel. I Gassum menes, at hr. Blicher misligholder sit embede. Det er en alvorlig sag, og flere i sognet, bl.a. hr. H.A.Møller fra Randrup, der er sognerådsformand, slutter sig til den. Jespersen bliver nu kaldt til provsten sammen med Blicher, men må her vedgå, at det var urigtige oplysninger, han var kommet med, og får af provsten en alvorlig irettesættelse " hvorefter han under tårer afbad sin skyld og demitteredes." Videre i brevet til bispen skriver provst Lund. "Hvad Jespersen angår, da har jeg grund til at formode, at han, der synes at være en såre enfoldig og åndsvag mand, i denne sag har fulgt fremmed tilskyndelse og navnlig sin hustrus."

Senere på måneden beder Blicher om at få Jespersen fjernet fra såvel skolen som fra kirken, så han kan "undgå bedrøvelse."

Samme år skrev Blicher sin meget læste digtsamling "Trækfuglene", men døde 1848 som ukendt forfatter; men han blev senere anerkendt, og er nu kendt som en af de største digtere og forfattere i dansk litteratur.

Hans eneste, af de mange fjender han havde i sin tid, var Hans Jespersen, degnen i Gassum, men også han må se sig om efter noget andet. I avisen den 11. november står der.

11. 11. 1843
Skolelærer i Gassum

"At denne mand som tidligere har været omtalt i dette blad nu af Cancelirevolitionen har fået sin afsked bringes herved til offentlig kundskab. Man har vist ikke andet end til en beklagelse af hans sørgelige skæbne, thi hvilken fremtid går han ikke i møde som pensioneret skolelærer."

Han var dog ikke så ilde stedt, som det lille avertissiment lader formode. Han havde købt et stykke jord fra matrikel 11, nu matrikel 25, og desuden et stykke fra Randrup, matrikel 5 og var således en ret  velbeslået mand. Han var derudover i familie med de store i byen, så han klarede sig ganske godt.

Hans efterfølger blev Mogens Pedersen Lerche fra Randers, og han tiltrådte embedet som degn og kirkesanger i 1843.

Fra en brandtaksation fra 1862 får man et billede af, hvorledes skolens bygninger lå i forhold til hinanden på hans tid.

a. stuehus b. lade  c. kostald og svinesti   d. den nye skole
Alle bygningerne er grundmurede, a,b og c med stråtag, d. med tegl.

Efter hr. Lerche kom hr. Dystrup og endelig hr. Kjærsgaard, der var her fra 1897 til 1918 og således oplevede den store brand i Gassum i 1904, d. 18. maj.

Lærer Kjærsgaard med børnene Luise og Ejnar foran Gassum skole ca. 1900.

Branden i byen var virkelig alvorlig. 3 store gårde, 3 mindre huse og endelig skolen blev brændt helt ned. I skolen var en mindre bygning d. som på grund af at være tækket med tegl modstod den voldsomme brand; samtlige andre bygninger derimod var stråtækt. Det gav selvfølgelig en voldsom debat, og to af gårdene flyttede ud på markerne, nemlig matrikel 2, den tidligere anneksgård, og "Lykkegård" matrikel 7.

Gassum Skole 1938

Skolen blev efter kort tid bygget op igen, og i efteråret 1904 blev den indviet på tomten af den gamle skole, men med tydelige forbedringer. Her ses forbedringerne.

a: stuehus og skole                  b: vaskehus og stald                 c: stuehus og skole

Den bygning der ligger der i dag med tilbygning og overbygning, er den samme som for ca. 100 år siden blev rejst for skolen. Efter Kjærsgaard kom Alfred Sørensen, som var her fra 1918 til 1963, og derefter Per Sommer.

I 1968 blev Gassum skole nedlagt, og eleverne overgik til den nye "Blicher" skole i Spentrup. Der var megen snak og diskussion om, hvor den nye centralskole skulle ligge, i Gassum, Hvidsten eller Spentrup, men Spentrup gik af med sejren, og der ligger den med navnet på en af Danmarks største digtere, Blicherskolen.

Skolebillede fra Gassum skole med en klasse. Elevernes navne er ukendte. Billedet er fra ca. 1930-35

[Beretning] [Skolen i Gassum] [Erindringer fra Læsten] [Fårup Stadion] [C. M. Faber]