Du finder nu Purhus Lokalarkiv på www.purhuslokalarkiv.dk - siden her vedligeholdes ikke

Fårup stadion og lystanlæg.

v.Jytte Nielsen

Indtil 1945 havde den sportsinteresserede ungdom i Fårup kun et lille stykke lejet jord uden omklædningsrum eller andre faciliteter til rådighed. Ved et forbilledligt samarbejde mellem Fårup Borger- og Håndværkerforening og Fårup Idrætsforening lykkedes det i de sidste krigsår at få anlagt det nuværende stadion. Om dette projekt kan man læse i Randers Amtsavis.

En redegørelse for det store arbejde, der er gået forud.
Fårup stationsby står nu endelig overfor at få et længe næret ønske angående et stadion og lystanlæg opfyldt.

Allerede i 1922 nedsatte Fårup Borger-og Håndværkerforening et 3-mands udvalg, bestående af dir. Th. Pedersen, dir. Skovhøj og mejeribestyrer Bekke, alle Fårup, som fik til opgave ved hjælp af basar, dilettant o.l. at skabe et fond , så man kunne få et lystanlæg i byen. Udvalget havde en heldig hånd og fik i løbet af en 2-3 år 2500 kr i kassen. De skiftende udvalg har siden tilført kassen ca. 1000 kr.

Trods den gode begyndelse syntes det umuligt at blive enige om, hvor anlægget skulle ligge. Gennem årene er der ført mangen en livlig debat på de forskellige generalforsamlinger, uden at man dog kom sagen nærmere.

Idrætsforeningen, der altid har arbejdet særdeles energisk, havde også et ønske, nemlig at få et stadion. Foreningen blev startet i 1925 af nogle borgere i byen, blandt hvilke bør nævnes cigarhandler Holstein Johansen, snedkermester Aage Mogensen, manufakturhandler Otto Gerlack, arbejdsmand Anders Enevoldsen og forretningsbestyrer Ingvard Pedersen. Det viste sig at være de rette folk, der var kommet i spidsen. Foreningen har gennem årene arbejdet støt og kraftigt, som en rigtig idrætsforening, der altid satte målet højt. En kreds af sunde mænd, kvinder, drenge og piger, har til stadighed slutte op om deres klub og været med til at hæve foreningens renomme. Den tanke at få et stadion er derfor blevet stærkere og stærkere, ligesom den hos byens borgere har vundet genklang.

Et samarbejde mellem idrætsforeningen og håndværkerforeningen kom i gang, og på et fællesmøde i sommereren 1938 blev man enige om at søge et egnet stykke jord til både stadion og lystanlæg. De to formænd, læge Christensen og Ingvard Pedersen, fik en forhandling i gang med gdr. Smidt, Fårup og fik et jordareal på hånden i 3 måneder, men uvist af hvilken grund blev sagen skrinlagt.

Sidste år, da beskæftigelsesloven blev udvidet, ligesom man fra det offentliges side stærkt blev anmodet om at sætte arbejde i gang, så idrætsforeningens formand Ingvard Pedersen på ny en chance og indledte igen forhandling med borger- og håndværkerforeningen, hvis festudvalg i mellemtiden havde fået nye medlemmer. Ved et fællesmøde blev man enige om, at nu skulle sagen løses.

Der nedsattes straks er stadionudvalg, der bestod af dræningsmester Hansen, depotbestyrer Chr. Østergaard, købmand Anker Kaalund fra borgerforeningen og Ingvard Pedersen og assistent Kjær fra idrætsforeningen.

Udvalget, der konstituerede sig med Ingvard Pedersen som formand og Kaalund som kasserer, tog straks fat på arbejdet, til hvilket det fik sagkyndigt bistand af ingeniør Hans Brems, Hobro.

Det føromtalte jordareal fik man igen på hånden, og der oprettedes en overenskomst mellem de to foreninger, og på to hastigt indkaldte generalforsamlinger blev det vedtaget at købe jordarealet, der er på 3½ td. land, for 4500 kr. således at borger- og håndværkerforeningen betalte de to trediedele og idrætsforeningen den sidste trediedel.

Ansøgning til ministeriet blev indsendt gennem ingeniør Brems, Hobro, og efter nogen tid bevilget. Man gik i gang med privat tegning hos byens beboere, og overalt mødte man interesse og velvilje, således at denne tegning, der endnu  ikke er sluttet, til dato har givet et smukt beløb.

Licitation har været afholdt,og jordarbejdet tilfaldt entreprenør Karsten Østerballe, Skive, beplantning og gartnerarbejdet Emil Poulsen, Hobro, for henholdsvis 6750 kr. og 4118 kr.

Når hele anlægget er færdigt, vil det stå i ca. 18.000 kr. heraf betaler staten de 40% + 50% af de bevilgede beløb.

Det var meningen, at planeringen skulle have været påbegyndt nu, men udvalget har indsendt ansøgning om at få arbejdet udført til efteråret, når tørvearbejdet holder op, da det er så godt som umuligt at skaffe arbejdskraft i disse dage.

Et årelangt savn vil nu blive afhjulpet på flere mænds friske initiativ, ved forståelse hos byens borgere samt hos Asferg-Fårup sogneråd, og man har det håb, at stadion og lystanlæget i Fårup vil blive en pryd for byen, ligesom man ønsker, at banerne for fodbold, atletik, håndbold og tennis vil blive flittigt benyttet af byens og omegnens ungdom.

Ifølge planerne bliver der på stadion fodboldbane, håndboldbane og tennisbane. Endvidere bliver der løbebane og springgrave til højde- længde- og stangspring.

Plan over Fårup Stadion og klubhusene tegnet af Jens Andersen

3 år senere står det nye anlæg færdig til indvielse i maj 1945, og herom skriver Randers Amtsavis bl.a.

Festlig stadionindvielse i Fårup.
Dagen i går blev en stor festdag for Fårup, idet byen fik indviet sit nye stadion og lystanlæg. For en by af Fårups størrelse var det en temmelig stor opgave at påtage sig anlæg af et stadion, men sagen blev løst. Et udvalg har i flere år med utrættelig energi stadig arbejdet med at skaffe penge, og byen kan med rette være stolt over et lykkeligt fuldendt arbejde, som er skabt i et enigt fællesskab mellem by og opland. På en tilsyneladende flad og kedelig engstrækning er der opstået et smukt anlæg, der med sine brede, snoede gange, blomster og trægrupper er en pryd, og har gjort selv pessimisternes ord til skamme.

Selve festen, der hele dagen igennem var begunstiget af et ualmindeligt strålende vejr, begyndte straks om morgenen med, at hele byen og stadion blev flagsmykket. Kl. 10 var der frokost for indbudte gæster på Fårup kro. Her bød formanden Ingv. Pedersen velkommen, og rettede et særligt velkommen til de udenbys gæster, som var kommet tilstede, således politimester Volquartz, Randers, landstingsmand Stegger Nielsen, Dronningborg, Fårup håndværkerforenings tidligere formand L.K.Jakobsen, Randers, mejeribestyrer Bekke, Odder, repræsentanten for J.B.U. stationsforstander Kaj Eriksen, Hadsund, isenkræmmer Holstein Johansen Ålborg, gartner Poulsen, Hobro og grosserer L.V. Sørensen, Randers.

Disse mennesker, udtalte formanden, skylder vi hver især en tak for deres interesse for foreningen og for den imødekommenhed, der fra myndighederne og institutionernes side er vist os.

Sportsstævne i Fårup. Forrest lidt til venstre for midten ses Ingvard Pedersen

Kl. 13 samledes alle idrætsfolkene på markedspladsen og drog med faner og musik i spidsen gennem byen og ud på stadion. Her bød formanden for Fårup håndværkerforening malermester Charles Andreasen, Fårup velkommen og gav straks ordet til landstingsmand Stegger Nielsen, der udbragte et leve for kong Christian d. X, hvorefter forsamlingen sang Kong Kristian. Stegger Nielsen mindede om den betydning idrætten har haft fra gammel tid og ønskede byen til lykke med det meget smukke anlæg; "gid der må flokkes en ungdom, som forstår at holde fanen højt. Et leve for gamle Danmark." Forsamlingen sang derpå "Der er et yndigt land."

Mindesten på Fårup Stadion med teksten: "Ingvard Pedersen, grundlæggeren af dette stadion. Til minde om en svunden tid vi rejste denne sten. Gid ungdommen her i ædel strid vil kæmpe stærk og ren"

Derefter fik repræsentanten for J.B.U. stationsforstander Kaj Eriksen, Hadsund ordet Han udtalte bl.a.: "Idrættens mål er at dygtiggøre sig til den daglige gerning. Den skal anlægges på bred basis, så alle kan være med og derigennem blive dygtige samfundsborgere. Idrætten er upolitisk, men den er ikke unational, den er med til at fremme så gode karakteregenskaber som kammeratskab, disciplin og karakterstyrke."

Man tog herefter fat på en række fodbold- og håndboldkampe, atletikkonkurrencer og gymnastikopvisning af et hold fra R.G.F.

Om aftenen var der middag på Fårup kro, hvor Ingv. Pedersen bød velkommen. En række talere havde ordet, og mange hyldede Ingv. Pedersen som den, der havde trukket det største læs, ligesom man udtrykte ønsket om, at der måtte indmelde sig en masse aktive idrætsfolk i foreningen, der jo nu havde de allerbedste betingelser.

Efter middagen var der en svingom i festsalen, ligesom ungdommen svang sig i et telt på pladsen udenfor. Et pragtfuldt fyrværkeri satte punktum for dagens begivenheder, og de 2000 mennesker, festen havde samlet, drog hjem efter at have set megen god idræt.

Konkurrenceløb på Fårup Stadion

-----------

De to stykker om Fårup stadion er taget fra en udklipssamling 1940-1971,som arkivet ligger inde med. Den er lavet af Charles Jakobsen, der var referent til Amtsavisen, og derfor selv har leveret oplysningerne.

Charles Jakobsen døde 1971, 68 år gammel efter et aktivt liv i Fårup, hvor han havde boet siden 1911.

Han blev uddannet som skomager hos sin far, men købte 1931 rejsebudsruten til Randers. I 1947 solgte han den og købte i stedet Fårup manufakturforretning, der blev slået sammen med den boghandel, hans kone Marie Jakobsen drev.

Ud over sit arbejde her var Charles Jakobsen i 40 år organist i kirken, referent til avisen og en meget ivrig fotograf. Det sidste bevirkede, at han tit blev tilkaldt for at fotografere både ved private fester og offentlige begivenheder, og vi har på arkivet talrige billeder fra Charles Jakobsens hånd.

[Beretning] [Skolen i Gassum] [Erindringer fra Læsten] [Fårup Stadion] [C. M. Faber]