INFORMATIONSMØDE i ASFERG
Asferg forsamlingshus onsdag den 17. maj 2006
Der var mødt ca. 50 op for at høre om Træningshusets tilblivelse indtil nu, samt diskutere de fremtidige muligheder - se indbydelsen her.
De fremmødte fik en rigtig spændende fortælling om, hvorledes Træningshuset var vokset fra et 2.8 mio. kr projekt til nu 4.6 mio. kr. som følge af "indblanding" fra Lokale- og Anlægsfonden
![Tilhørere til informationsmødet i Asferg Tilhørere til informationsmødet i Asferg](./Tilhoere.jpg)
|
Vejret var godt - der var fodbold i fjerneren, så de fremmødte var primært Tordenskjolds soldater.
|
![Panelet Panelet](./Panelet.jpg)
|
Det "sædvanlige" panel med Michael Rauff (stående) og Jens Larsen samt Henrik Vangsted.
Også Hans Vestergaard bidrog til den spændende fortælling, ligesom Hans Henrik Pedersen orienterede om bemandingssituationen mht. frivillig arbejdskraft.
Der mangler især tømrere og elektrikere - du kan melde dig på via denne formular.
|
![Processen med LOA Processen med LOA](./LOA_proces.gif)
|
Denne overhead opsummerer processen med Lokale og Anlægsfonden (LOA).
Der blev stillet rigtig mange krav fra LOA - den første e-mail var på 15 sider med kommentarer til projektet.
Bemærk lige, hvor tæt opløbet var mht. til tilladelse til første spadestik - tilladelse var i hus mindre end 24 timer før spaden blev stukket i jorden.
|
![Krav stillet af LOA Krav stillet af LOA](./LOA_konsekvens.gif)
|
Her ses de væsentligste krav stillet af LOA.
Som det fremgår af billeder taget d. 18. maj er det vist godt nok, at LOA har forlangt solafskærming.
Udearealet har fået et gevaldig løft - se skitsetegning længere ned på siden.
|
![Det nye anlægsbudget Det nye anlægsbudget](./Nyt_anlaegsbudget.gif)
|
LOA's krav har fordyret projektet med 1.8 mio - de kommer selv med 1.1 mio.
Purhus kommune spytter yderligere 400.000 kr. i, og de resterende 300.000 kr. kan lånes afdragsfrit over 10 år, men dette vil være sidste mulighed.
Med 150.000 kr. ekstra fra velvillige sponsorer og 150.000 kr. fra private - nogle får nok lyst til at være med, nu hvor Træningshuset er en realitet - vil huset være helt gældfri.
|
|
En skitse af udearealet.
Dog anlægges beach volley banen ikke men erstattes af en mindre boldbane/opvisningsareal, hvor tilskuere kan sidde op af en nyanlagt jordvold.
|
|