Det var så dejligt ude på landet   Læserbrev bragt i Amtsavisen 11. aug. 2001
Lars Bang
Smededamsvej 6 Gassum
8981 Spentrup

Vi ved det godt, energi skal der til i det daglige. Strømforsyningen er vigtig i et samfund præget af højteknologi.
  For at være i stand til at kunne handle og håndtere meget større energimængder i de kommende år har Energistyrelsen givet Eltra, som er et AmbA ejet af de jysk-fynske netselskaber, lov til at etablere en 400 kilovolt forbindelse fra Århus til Ålborg. Betalingen for at flytte disse energimængder er, at der skal etableres et større antal 42 meter høje master i landskabet.
  42 meter svarer nogenlunde til en almindelig vindmølle i navhøjde.
  Vi skal have disse vindmøllehøje såkaldte Donaumaster plantet op gennem det østjyske. På trods af at det er teknisk muligt at nedgrave kablerne, skal de. hænges op i disse stålkonstruktioner. Ikke fordi de kommer til at pynte i landskabet, for det gør de ikke. Ikke fordi det er sundere for miljøet og giver mindre stråling til naboerne, det gør det slet ikke.

Holder regnestykket
Nej, kablerne skal hænges i master, fordi Eltra har regnet sig frem til, at det er billigere på denne måde. Men holder regnestykkerne, og hvad er prisen for de gener, som netop transmission af højspænding giver.
  Spørger man Eltra om de sundhedsmæssige aspekter ved transport af højspænding og naboskab til samme, får man svaret, at det efter deres opfattelse ikke er påvist, at det er farligt at være nabo til højspændingsledninger. Omvendt må vi sige, at der i dag findes masser af eksempler, som sår tvivl om denne opfattelse. Senest har WHO endnu en gang trykket på den gule advarselslampe og manet til forsigtighed i spørgsmålet.
  Men vi skal have master med luftkabler alligevel.
  En lang række familier langs strækningen Trige-Ålborg får nu nye naboer, og det er den type, som bliver boende. På trods af at teknologien på dette område udvikler sig nærmest dramatisk, er kalkulationen, at masterne skal blive stående i første omgang i mindst 50 år. Vi skal have masterne op, fordi det er den billigste og mest hensigtsmæssige måde at løse transmissionsproblemerne på, hedder det fortsat.

Driftssikkerhed
Det er lidt pudsigt at tænke sig, at man over det ganske land i samtlige amter, i alle kommuner, hos hovedparten af elforsyningsselskaberne arbejder og har arbejdet nærmest i døgndrift for at få kabler i jorden. Hvorfor?
  "På den måde får vi et mere driftssikkert net, som ikke er påvirkelig over for vind og vejr", lyder forklaringen. Det samme argument kan tilsyneladende ikke bruges om de store kabler, altså højspænding, her gælder nogle helt specielle regler? Det vil sige, det gælder kun nogle steder.
  Det er nemlig besluttet, at man vil ligge 400 kilovolt kabler i jorden ved Gudenådalen og ved Mariager Fjord. Disse områder er nemlig så naturskønne, at det ville være helt forkert at sætte 42 meter høje Donaumaster op der. Jeg er ganske enig i herlighedsbetragtningerne. Jeg sætter også pris på en vandrertur langs fjorden, men jeg har dog alligevel svært ved at se at herlighedsargumenterne standser ved kanten af Gudenåen eller for den sags skyld på brinken af Mariager Fjord.
  Jeg er ganske sikker på, at beboerne lang den kommende transmissionsledning i bland andet Borup, Kondrup, Asferg og Kåstrup mener, at de bor i en naturskøn egn med betydelig herlighedsværdi. Men nu er der jo lige det, at de ikke er blevet spurgt, om de kunne tænke sig en ny nabo i form at store højspændingskabler og master, eller om hvorvidt de opfatter netop deres egn som naturskøn.

Prioritering
Vi skal have masterne op fordi det er det billigste hedder det stadig væk. Det vil koste en "bondegård", nej en herregård hvis kablerne skulle i jorden, lyder det igen og igen. Nå ja, nu er vi jo ret mange om at betale bondegården, hvis det skulle komme der til, og vi har da tidligere set, hvordan politiske hensyn til netop miljøet betød højere elregninger.
  Hele vindmølleindustrien i Danmark er bygget op på overpriser på strøm. Der er jo en grund til, at man lovgivningsmæssigt har tvunget elselskaberne til at aftage strøm fra vindmøllerne til faste høje elafregningstakster. Der er foretaget en politisk prioritering, vi skal støtte vedvarende energi, derfor får mølleejerne en højere pris for strømmen.
  Man kunne på samme måde i denne sag vælge at prioritere hensynet til både miljøet og folkesundheden og kræve at. kablerne blev lagt i jorden. Vi får alle den daglige dosis om at vi skal passe på miljøet. Der står miljøbeskyttelse på skoleskemaerne. De danske landmænd har over årene mødt miljøkrav, som er nogle af de skrappeste i hele verden - alt sammen rigtig godt. Er det så ikke kun rimeligt at stille de samme overordnede krav om miljøhensyn til Energistyrelsen til Eltra og Århus Amt?
  Vi skal passe på vores miljø, derfor skal store elkabler naturligvis i jorden og ikke som planlagt hænge i 42 meter høje elmaster.

Af Lars Bang, Smededamsvej 6, Spentrup,
folketingskandidat f. Socialdemokraterne i Århus Amt.

ELMASTER For godt et år siden gik bølgerne højt mellem Aarhus og Aalborg. Borger-grupper havde "opdaget", at ELTRA ønskede at hænge en 400 kw forbindelse op i tårnhøje Donau-master.

"Grimt" var der mange, der sagde. "Farligt og uansvarligt" var også udtryk, der blev brugt i debatten. Men lige meget hjalp det. Kablerne og masterne skulle op i luften.

Vi ved, at de luftbårne 400 kw kabler påvirker det omgivne miljø. Vi ved, at masterne og ledningerne skæmmer landskabet. Vi ved, at dyrkningsarealerne omkring masterne forringes og forurenes. Hvorfor var det nu, at disse kabler ikke kunne graves i jorden?

Det ville blive alt for dyrt, mente ELTRA. Forbrugerne ville komme til at betale en overpris fra strømmen. Men hvilke forbrugere blev spurgt, da man i sin tid besluttede, at vi skulle betale overpris for den prioriterede strøm fra bl.a. vindmøllerne?

Nej, forbrugerne blev naturligvis ikke spurgt den gang, fordi hensynet til almenvellet, hensynet til miljøet vejede tungest. Nu kan vi se 400 kw ledningerne tage form op gennem Jylland, og det er bestemt ikke et kønt syn. Mange af dem, der nu ufrivilligt lægger jord til masterne, føler sig urimelig behandlet. En god del af dem, som nu får elmasterne som "nye naboer" føler sig utrygge.

Egentlig handlede denne sag blot om at tage hensyn. Det var hensynet til miljøet -hensynet til borgerne og så lige hensynet til ELTRA. Det kan ikke nytte, at man kun tager hensyn til miljøet, når det kan betale sig, det er kampen for at sikre et godt miljø er alt for vigtig til.