FORÅRSMARKED
Forårsmarkedet (se programmet nedenfor) den 12. april var en succes. Ca. 200 mennesker trodsede forårskulden og besøgte Asfergladen i de 3 timer markedet var åbent, og lotteri, loppemarked, skattejagt, kaffesalg m.m. indbragte i alt lidt over 2000 kr.
Det glædede bestyrelsen meget at så mange mennesker bakkede op om arrangementet.
Forårsmarked Oplev et forårsmarked i den gamle lade — næsten som i gamle dage!
Engang var der travlhed i laden når der skulle tærskes eller males korn.
Nu bliver der igen travlhed!
Lørdag den 12. april, kl. 13.00 -16.00 lukker vi dørene op for en række hyggelige forårsaktiviteter:
- For børnene: Skattejagt
- Dekoration af påskeæg
- Lege som i gamle dage
- Måske en overraskelse?
FOR ALLE: Boder - Konkurrence - Lotteri Loppemarked - Cafeteria,
Kom og kig på de gamle ting. Der er kendte og ukendte redskaber fra gamle dage. Gæt og fortæl, hvad de har været brugt til.
Boder: Vi har fremstillet ost, kryddersnaps, -eddike, -salt, gode kager og potteplanter
Loppemarked:
Godt og brugt - eller bare godt brugt! Lopper i form af nips, platter, porcelæn, fajance, glas, bøger og meget mere. Priserne er lave - der kan virkelig gøres en god handel!
Cafeteria: Kaffe, kage, sodavand
Sådan finder du Asfergladen: Midt i Asferg ligger skole, kirke, præstegård og forsamlingshus: Asfergladen er en del at den gamle præstegård i Søndergade.
Asfergladen er et lokalt forsøg på at skabe liv og interesse omkring de gamle ting fra landbrug og landhusholdning for 75-100 år siden Kontakt evt. Karen: Tlf. 864430 14
|