PurhusNet > Foreninger > Asfergladen > Åben hus

 

Åben hus i Asfergladen

Søndag d. 24. nov. 2002 inviterede Asfergladen indenfor. Ca. 60-65 personer benyttede sig af lilbuddet, og fik set den smukt restuarerede bygning, det nye arbejdslokale, mange gamle effekter. Læsten Folkedansere sørgede for underholdning med dans på det stampede lergulv, og der var lidt til ganen i form af bagværk efter gamle opskrifter. Se også artiklen i Læs artikel i Randers Amtsavis

Eftermiddagen sluttede med kaffebord, hvor Chresten Sloth orinterede om de sidste 30 års arbejde med at bevare præstegård og lade; borgmester Berner Nielsen ønskede initiativet held og lykke og havde en gave med i form af en gæstebog. Niels Brøste, der er engageret i støtteforeninger omkring Gl. Estrup, var inviteret til at fortælle om hvordan de griber tingene an. Til slut var der brainstorming, hvor alle blev opfordret til at komme med idéer til, hvorledes Asfergladen kan udnyttes. Bl.a. følgende forslag kom på tavlen:

  • Gammeldags julestue
  • Lege og spil
  • Istandsætning af gamle maskiner
  • Produktion af honning efter gamle metoder
  • Husholdning som i gamle dage - madlavning og tøjvask
  • Arbejde med halmbinding
  • Tørvegravning i Asferg mose

Det blev aftalt, at der holdes møde for alle interesserede onsdag d. 11. dec. kl. 17 - 19 i arbejdsrummet. Der vil blive serveret risengrød med juleøl!

Billeder fra dagen (se flere billeder her):

Ca 60 -65 kiggede indenfor i Asfergladen

Læsten Folkedansere underholdt

Stor interesse for nippebordet

 

 

Siden er sidst ændret 25 November, 2002