Spentrup 1 - PIF 2-0 (2-0) PIF sluttede en ellers udmærket sæson med en uinspireret indsats. Spentrup kom foran 1-0 på frispark og senere på 2-0 efter uheldig udspark og manglende markeringer. Selvom PIF egentlig havde deres andel af spillet, lykkedes det ikke at tilspille sig oplagte chancer. Med til historien hører dog også, at PIF var foruden nogle af de sædvanlige solide folk i såvel angreb som
forsvar.
Bjerregrav - PIF 4-2 (1-2) PIF startede med blot 8 mand heraf en halvskadet. Det udnyttede Bjerregrav til at bringe sig foran 1-0. Efterhånden kom PIF på 10 mand, og med vinden i ryggen lykkedes det faktisk PIF at erobre spillet og bringe sig foran 2-1 på to mål af Jens Larsen. Efter pausen blev kampen mere lige, og med lidt held kunne PIF være kommet på 3-1, men Jens Larsen's skud tog
stolpen. I de sidste 10 minutter slap kræfterne op hos PIF's spillere, der i stedet for at grave sig ned fortsatte den offensive stil med det resultat, at Bjerregrav fik scoret 3 gange.
PIF - Rosendal 3-0 (1-0) Der var noget på spil for PIF i denne kamp. Dels havde holdet lidt et noget uretfærdig nederlag i den første kamp, og dels var det PIF's sidste hjemmekamp, og da PIF hidtil var ubesejret på hjemmebane, ville det jo være ærgelig at ødelægge denne statistik. Odd'sene var dog imod PIF, der manglede nogle af stamspillerne, og Rosendal satte dog også PIF under pres i kampens start, hvor
omrokeringerne på PIF holdet betød, at holdet nok stod lidt for langt tilbage på banen. Dog ikke længere tilbage, end forsvarsspilleren Henning Friis var med helt fremme, hvor han løb fra forsvaret og scorede på en dyb stikning. Efter pausen blev PIF's spil rigtig godt med præcise afleveringer på kryds og tværs. Rosendal forsøgte energisk at lægge pres på PIF, hvilket gav åbninger i deres forsvar, som først blev udnyttet af Benny Ask
og efter et par gode forsøg tæt ved og næsten lykkedes det Åge "Minidozer" (vistnok til ære for tilskueren) at score til 3-0.
|
Spentrup 3 - PIF 2-3 (1-1) Set i forhold til deres andel af spillet burde PIF's sejr have været større. Men dels stod Spentrup's målmand en god kamp, og dels manglede PIF den afgørende skarphed - især i 1. halvleg. Her kom PIF foran 1-0 ved Benny Sørensen, der perfekt fangede en dyb stikning og scorede sikkert. Mod halvlegens slutning kom
Spentrup mere ind i kampen og fik udlignet i en situation, hvor der skete en række misforståelser i PIF forsvaret. Straks i 2. halvleg kom PIF på vinderkurs efter at Jens Larsen med hovedet dirrigerede bolden ind tæt ved den ene stolpe efter hjørnespark. Spentrup havde få angreb, men når de kom i nærheden af PIF målet var de rigtig hurtige på benene, hvilket gav resultat i kampens slutfase. Men
PIF nægtede at acceptere endnu engang at midste point i de sidste minutter og satte ekstra pres på angrebspillet. Benny Ask kom til baglinien og lagde skråt tilbage, hvorfra Jens Larsen bankede bolden i nettet til 3-2.
PIF - Handest 7-0 (4-0) En gevaldig revanche over Handest, der havde vundet forårets kamp 2-1. Her fik de ikke et ben til jorden med et veloplagt PIF hold, der både spillede godt og forstod at udnytte sine chancer. Både bold og spillere var konstant i bevægelse, således at mange af målene var lige efter bogen. Jens Larsen tegnede sig alene for 4, Carsten Klit, Poul Hauge og
Jens Peter Hansen lavede hvert 1.
Spentrup 2 - PIF 2-1 (1-0) PIF var her meget tæt på at sikre sig det ene poient. Akkurart som i den foregående kamp fik modstanderen scoret det afgørende mål i sidste minut - og igen efter en tabt bold hos PIF's keeper, der ellers havde stået en fortrinlig kamp med en række klasseredninger. SIF's sejr var dog fortjent - med Jens Larsen på
mejetærskeren og en række småskadede spillere, blev PIF i store dele af kampen presset af SIF. Benny Sørensen scorede for PIF på straffespark.
HLT 80 - PIF 3-2 (1-1) Det var en kamp, der snarest bør glemmes. Vel en af sæsonens dårligste kampe, og alligevel burde PIF have vundet den kamp uden problemer. Til trods for dårlig spil lige fra første fløjt fik PIF nogle chancer i kampens start, der dog kun førte til nogle småforkølede afslutninger. I stedet fik HLT trykket af fra distancen. Rauff
bedømte bolden som på vej forbi målet - i stedet landende den helt oppe i trekanten. I slutningen af halvlegen satte PIF sig på spillet, og efter en række fæle afbrændere, lykkedes det endelig angribedrne Carsten og Ulrik i fællesskab at bøvle bolden over målstregen. PIF fortsatte som spilstyrende efter pausen og kom foran - meget sigende for kampen - efter et helkikset forsøg fra Ulrik i fri position, som Jens Peter
derefter kunne putte i netmaskerne. Så fik HLT to mand vist ud og PIF havde fortsat flere gode muligheder for at lukke kampen. I stedet droppede Rauff en bold for fødderne af en HLT spiller, som med en mand i undertal bragte sig på 2-2. Og efter endnu flere PIF afbrændere gjorde HLT det til 3-2 30 sekunder før slut fløjtet. Det må konstateres, at Jens Larsen var alvorlig savnet i denne kamp.
|
PIF - Onsild 2-0 (2-0) Ikke for at fornærme modstanderne, men det var faktisk en rigtig god gang træning med mulighed for at indøve samspillet. Især i 1. halvleg, hvor PIF i et tempo, som Onsild ikke fandt behag i. Der var plads til at lægge afleveringer, og der var tid til at få bolden under kontrol, inden den blev sendt videre til næste frie
mand. Det burde have resulteret i flere mål, men stærkt spil af Onsild's målmand begrænsede antallet af scoringer til to. Første mål lige efter bogen med en række hurtige pasninger, der af Jens Larsen blev omsat til mål, efter at han snedig har taget den lange vej rundt om en forsvarsspiller. Næste scoring af selvsamme herre på et resulut langskud. I 2. halvleg faldt tempoet, og der skulle også "lige
tages et ekstra træk", så selvom PIF stadig sad solidt på kampen, blev der ikke skabt reelle chancer.
|
FSI - PIF 2-1 (2-0) Om det skyldes den nylig overståede sommerfest i PIF skal være usagt, men FSI blev i hvert til fald sat igang af et foræringsmål, hvor PIF's målmand og forsvar mildt sagt misforstod hinanden. Med vinden i ryggen og blod på tanden pressede FSI et noget sommerferie-præget PIF hold, der måtte se sig bagud 2-0 efter at FSI udnyttede en løs chance på en ripost. Mod slutningen af halvlegen begyndte
PIF at vågne op, og efter pausen blev FSI presset helt i bund. Midt i halvlegen fik PIF så reduceret ved Carsten Klit efter godt kombinationsspil, men mere blev det ille til - PIF var ikke effektive nok, og FSI lukkede godt af i forsvaret.
PIF - HH2 2-0 (1-0) PIF scorede et mål og Hammershøj scorede et mål, og PIF vandt 2-0 !. Uretfærdig? - ja - PIF burde ghave vundet med 6-7 overskydende mål. Det startede ellers godt nok med en hurtig scoring af Jens Larsen fra en umulig spids vinkel (det er han skrap til). Derefter fulgte et hav af oplagte chancer - og de blev i bedste Raul-stil misbrugt af samme hr. Larsen samt hans hold kammerater, der
ikke lod ham alene i skammen (han fik dog som regel afsluttet, mens andre fumlede mulighederne væk). PIF holdt presset i anden halvleg, og lige lidt hjalp det. En vis nervøsitet bredte sig for, at HH skulle få udlignet på en tilfældig chance, og de fik da også scoret - i eget net efter indlæg fra Poul. Målscorer Jens Larsen
|
PIF - HH1 4-0 (2-0) På en rigtig lun sommeraften fik PIF taget revanche for et forsmædeligt 5-2 nederlag i sæsonens første kamp. Dengang kneb det både med spil og scoringer - nu havde PIF gennem kampen fuld kontrol med spillet, mens det stadig kniber med scoringerne. Godt nok blev der lavet fire mål, men antallet burde med lidt større skarphed have været to-cifret. Nogle gange blev der trillet i stedet for
afsluttet, og andre gange lykkedes det med stor præcision for visse at ramme målmanden i ethvert forsøg. heldigvis fik det ikke betydning mod en både teknisk og fysisk underlegen modstander. Målscorere: Carsten Klit, Benny Als, Jens Peter Hansen og Henning Friis hver 1.
|
PIF - Bjerregrav 4-2 (1-2) Hurtighed og boldkontrol var nøgleord i denne kamp på et tætklippet fugtig græstæppe, der virkelig satte gang i bolden. Og Bjerregrav var hurtige og aggresive. Godt nok kom PIF foran 1-0 ved Carsten Klit, der også burde havde scoret på yderligere en 100 % chance, men ellers stod der Bjerregrav på de første
tre kvarter af kampen, så det var helt fortjent, at de kunne gå til pausen med en 2-1 føring. Deres pres fortsatte i 2. halvleg uden at det lykkedes dem at score, og efterhånden kom PIF'erne op i omdrejninger. Efter nogen driblen frem og tilbage på tværs af feltet lykkedes det Carsten Klit at få banket bolden ind tæt ved den ene stolpe. Efter en længere stillingskrig fik Jens Larsen mulighed for at svinge
højrebenet, og eftersom han var presset resulterede det i scoring (de oplagte chancer har han det meget sværere med!). Bjerregrav var nu nødt til at satse, og som det så ofte går resulterede det i en kontramulighed, som Carsten Klit omsatte til mål med sin tredje scoring. Målscorere: Carsten Klit 3, Jens Larsen 1.
|
Rosendal - PIF 2-0 (1-0) Det var da godt nok en træls kamp, som PIF selv var skyld i at tabe. Der var en strid blæst på langs af banen, hvorfor Rosendal med medvind i 1.halvleg naturligvis havde overvægt i spillet. De helt store chancer tilfaldt dog PIF, hvor den ellers så sikre målskytte Jens Larsen 4 gange blev spillet fri med målmanden
- uden resultat. To skud på træværket, en forbier og en redning . I stedet lykkedes det Rosendal at få scoret i halvlegens sidste minut. Med vinden i ryggen burde det ikke havde været et problem at være bagud 1-0 for PIF. Men som det ofte går i medvind: Manglende tålmodighed, for direkte spil mod mål og for fremadrettet spil på banens midte. Derfor kunne Rosendal relativ let pakke sig sammen i forsvaret, og de formåede endda at få scoret i et kontra angreb, hvor
PIF's forsvar ikke var helt kontante nok til at få sparket væk.
|
PIF - Spentrup 3 5-1 (1-0) Til trods for at PIF i denne kamp kun mønstrede 11 mand, spillede holdet en af sæsonens bedste kampe. Fornuftig respekt for Spentrup holdet betød, at PIF lagde ud med klogt at køre bolden rundt i et positionsspil, der lagde et stigende pres på Spentrup. Og midt i halvlegen fik PIF udbytte ved at Jens Peter Hansen
lige netop fik en tå på en tværbold i feltet. Stillingen holdt halvlegen ud, og i anden halvleg kom PIF på 2-0 ved Jens Larsen efter at målmanden havde halvklaret Carsten Klit's forsøg. Herefter fulgte en periode, hvor Spentrup satsede noget mere offensivt og fik skabt noget panik i PIF's forsvar, der dog med Michael Rauff som sikker ankermand holdt stand. Henning Friis slukkede definitivt lyset
for Spentrup ved fra egen forsvarszone at gennemdrible SIF's forsvar inklusive målmanden. Det blev til 4-0 ved Carsten Klit og Jens Larsen sluttede med et pragtmål fra spids vinkel (efter at have misbrugt meget mere oplagte chancer). I sidste minut mente dommeren så, at Spentrup skulle have et straffespark, hvilket de udnyttede til at score et trøstmål.
|
Handest - PIF 2-1 (2-0) De er populære, de der old boys. Så populære, at nogle stykker havede hjulpet serie 6 holdet i weekend'en med det resultat, at Jens Larsen blev skadet, og andre virkede lidt udbrændte. Dertil kommer en skadet Ejnar Jespersen og afbud fra Benny Ask, så der var en del nye ansigter på holdet. Til trods for det lagde PIF
egentlig godt ud med overvægt i spillet lige indtil Handest på vel deres første angreb fik scoret efter lidt tilfældig spil efter hjørnespark. Mod slutningen af halvlegen blev det til 2-0 på en lang stikning, som Michael Rauff måske godt kunne have opsnappet, såfremt han var lidt hurtigere ude af starthullet. Efter pausen formåede PIF mod både sol og vind at tilspille sig målchancer, hvor Carsten Klit
reducerede til 2-1. Den offensive satsning betød mere åbenhed i forsvaret, hvor Michael Rauff nu var helt oppe på dupperne og fik afværget flere nærgående forsøg. Målscorer: Carsten Klit
PIF - Spentrup 2 0-0 Her fik PIF holdet godt nok kvalificeret modstand af et hold, der både virkede yngre og mere let til bens end Purhus holdet. SIF satte sig dog også solidt på spillet, men alligevel var det PIF, der på nogle hurtige kontraer burde have bragt sig foran i første halvleg. Efter pausen fortsatte SIF spillemæssige overvægt, men
PIF forsvaret stod som regel fornuftig og bakkede godt op for hinanden. I angrebet viste Jens Larsen flere gange sin farlighed, og det lykkedes ham adskillige gange at fighte sig frem til nogle gode afslutninger. Mod slutningen af kampen pådrog Ejnar jespersen en fiberskade - måske fremprovokeret af et stort antal målspark - således at PIF reelt afsluttede kampen med 10 mand. I denne fase brændte det nogle gange på med klumpspil foran PIF målet, men skoven af
ben og kroppe var heldigvis så tæt, at det ikke lykkedes SIF at få bolden over stregen.
|
PIF - HLT 80 6-1 (0-0) Bedre end Elkjær - men ikke godt nok. Sådan kan man sige om målmanden Michael Rauff, der blev sat til at skyde straffespark for PIF. Egentlig et flot skud med retning mod trekanten, som bolden desværre snittede på overkanten. Det havde dog ikke den store betydning, idet PIF på det tidspunkt var foran 6-1 efter
en lidt besynderlig kamp. I første halvleg skete der ikke meget udover at en meget regelstriks dommer takserede en uformel PIF udskiftning til gult kort. Efter pausen fortsatte "ørkenvandringen" i det ankelthøje græs, indtil HLT udnyttede et dårligt placeret PIF forsvar til at bringe sig foran 1-0. Det skulle de nu ikke have gjort. Lynhurtig kom PIF op i omdrejninger, og splittede totalt HLT forsvaret med godt kombinationsspil. Carsten Klit
udlignede på et flot flugtskud, og Karl Henrik Svendsen gjorde det til 2-1 på langskud. Så tog Jens Larsen over, således at slutstillingen blev 6-1, inden han var færdig. Målscorere: Jens Larsen 4, Carsten Klit og Karl Henrik Svendsen hver 1.
|
Onsild - PIF 1-2 (1-0) Gert Juncker mener nok, at det var en kedelig kamp. Tidlig i 1. halvleg svingede han højrebenet i et udmærket skudforsøg, men var så uheldig at krydse skinneben med en Onsild spiller, hvorefter der hørtes et tørt knæk. Med assistance af en ambulance fra Hobro blev "banen ryddet" og spillet kunne forsætte. Onsild var efter afbrydelsen hurtige til at drage fordel af de øjensynlig
chokerede PIF spillere, der med løse markeringer i forsvaret gav god plads, så Onsild kunne bringe sig foran 1-0. PIF fik dog hurtig fat i spillet igen, og burde have udnyttet oplagte scoringschancer til at bringe sig foran. Det skete først efter pausen - først ved debuterende Ulrik Christensen, der efter tæt spil foran målet fik bolden serveret, så han køligt kunne placere den ved den ene stolpe. Derefter ved en godt kæmpende Carsten Klit
, der følt flugtede en svær bold ind i netmaskerne. PIF blev i kampens slutfase reduceret til 10 mand, hvilket gav Onsild lidt mere spil, uden dette dog bragte sejren i fare. Målscorere: Carsten Klit og Ulrik Christensen hver 1. Efterskrift: Som frygtet havde Gert brækket skinnebenet, og kan nu se frem til at gå med benet i gips i 2-4 måneder.
|
PIF - Fårup 3-2 (2-1) Det var PIFs første kamp på egen græs, men det første kvarter var det FSI, der styrede spillet. Alligevel kunne PIF med lidt held have scoret på nogle tilfældige kontraer. Retfærdigvis blev det dog Fårup, der først fik bolden sparket i nettet. Det fik ikke den store betydning - PIF var nu kommet op i omdrejninger, og Åge
Jensen bragte PIF på 1-1 efter at have 'bulldozet' sig igennem Fårups forsvar. Ny mand på holdet Jens Larsen gjorde det til 2-1 med en halvflugter op under nettaget. Efter pausen fik samme Jens Larsen serveret en mulighed af Fårups målmand, hvilket prompte blev omsat til 3-1. Med hele fire forsøg på træværket kunne PIF have bragt sig yderligere foran mod et efterhånden modløst Fårup hold. Mod slutningen af kampen kom de dog lidt igen, efter at have fået et straffespark
på et rutineret 'fald' i feltet. Målscore: Jens Larsen 2, Åge Jensen 1
|
HH2 - PIF 1-0 (0-0) Her spillede PIF egentlig en ganske god kamp. Den vanskelige bane betød, at udbyttet som regel ikke stod mål med anstrengelserne, men ideerne og løbebanerne var gode nok. Målscorer: Benny Ask
HH1 - PIF 5-2 (1-2) Til trods for en usandsynlig ujævn bane havde PIF aldeles styr på kampen, og førte 2-1 ved pausen. Det var blot et spørgsmål om sejrens størelse - troede vi. Inden pausen var det som om, at Hammershøj kun var 9 mand på banen, og efter pausen valgte de så at spille med 13 mand (sådan føltes det), så PIF blev presset gennem hele halvlegen, og måtte erkende, at der altså skal være luft til to
halvlege. Målscorer: Gert Juncker 2.
|