|
|
23 gæve jyder udstiller på Fussingø Slot
Fra den 17. - 25. august danner Fussingø Slot ramme om Fussingø-gruppens traditionsrige udstilling "Kunsthåndværk på Fussingø Slot".
På udstillingen præsenteres 23 udstillere fra Jylland og fra lokalområdet. De udvalgte kunstnere og kunsthåndværkere spænder vidt i kundskaber og interesser. Det er blevet til en stor udstilling med høj kvalitet, forskellighed og harmoni, som er fint tilpasset stuernes originale farver og rummelighed. Udstillingen breder sig over ca. 500 m2. (se billeder fra påakeudstillingen 2002)
|
Udstillere:
|
Flere af udstillerne vil i perioder være til stede på udstillingen, og her fortæller de gerne om deres arbejdsmetoder og valg af materialer. For nogle af kunstnerne er det et gensyn med Fussingø, og de besøgende kan glæde sig til at se den udvikling, der er sket med kunstnernes arbejde siden sidst.
Udstillingen spænder fra guldsmedede smykker og formfuldendte glasarbejder over fremstilling af papirkrukker og unika tasker af kalv, lam sæl eller slange til flot bearbejdede stenskulpturer og gedigne håndgjorte knive. Der vises hyggelige trolde og nye former i pileflet sammen med unika Raku keramik og demonstration af fluebinding. Billedsiden er blandt andet repræsenteret med oliemaleri, akvarel og fotografisk kunst. Eskimosmykker og mindre ting fremstilles
under udstillingen på en arbejdende stand. På slotsplænen er udstillet større træskulpturer skåret ud med motorsav.
|
Salg:
|
Udstillingen er en salgsudstilling, hvor de udstillede værker i stuerne dog først kan udleveres ved udstillingens afslutning. I den gamle skolestue er samlet et udsnit af udstillernes arbejder, som de besøgende kan købe med hjem straks.
Fussingø er et godt udflugtsmål med fri adgang til slotsparken, skoven og søen. I forbindelse med udstillingen kan gæsterne købe kaffe og kage, som kan nydes i kaféen.
|
Vejviser:
|
Fussingø Slot ligger i naturskønne omgivelser mellem Randers - Viborg landevejene nr. 16 og nr. 503. Drej fra mod Fussingø ca. 6 km fra motorvejsafkørsel 40 ved Randers. Se kort her
|
Åbningstider:
Entré
Arrangør:
Kontaktperson
|
Kl. 10.00 - 17.00 lørdag-søndag den 17. - 18. og lørdag-søndag den 24. - 25. august Kl. 15.00 - 20.00 onsdag den 21. august
30 kr. for voksneFussingø Slot. Vasevej 9, Fussingø, 8900 Randers
Fussingø-gruppen
Projektkoordinator Kirsten Byrge tlf. 86 46 60 05
Med venlig hilsen - Fussingø-gruppen - 29. juli 2002
|
De enkelte udstillere
|
Glas - Gitte Graver og Branka Lugonja, Ribe Foto - Niels Ove Pedersen, Stevnstrup Papir - Pernille Reitz, Højbjerg Knive - Mikael Hansen, Randers Maleri - Iben Sørensen, Hadsten Maleri - Britt Steffensen, Ribe Maleri - Eilif Damkær, Trige Trolde - Manny Olesen og Ulla Laursen, Brande Tasker - Annette Ankerlund, Århus Pileflet - Solveig Langballe, Ryomgård Akvarel - Anne Grethe Valsgård, Randers
Keramik - Gerd Baarstrøm, Resenbro Smykker - Hanne Behrens, Nibe Skulptur - Susanne Ahrenkiel og Søren Brynjolf, Viborg Oliemaleri - Ulla Gammelgaard, Rejstrup Hede Fluebinding - Søren Flarup Nielsen, Randers og Morten Valeur, Tjele
Stenskulptur - Niels Lerche, Randers og Karen Flarup Nielsen, Ålum Eskimosmykker m.m. - Johs. Bengtsson, Hobro
|
Fussingø Slot og gods ejes af den danske stat og er underlagt Miljø- og Energiministeriet. Godset forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen, hvor det indgår som en del af Fussingø Statsskovdistrikt, der administrerer ca. 5.800 ha. land-, skov- og naturarealer, samt en række kulturhistoriske bygninger. Godsets landbrug drives økologisk.
|
|
|