|
|
Syn for sagn Udstillingen er åben kl. 10.00 - 16.00 Lørdag-søndag 23.-24. marts Efter aftale åbent for grupper 25. - 27. marts og 6. - 7. april Entré: 20 kr. for voksne - Kafé med kaffe, te og kage I hele påskeperioden 2002 er Fussingø Slot ramme om en
Se værker af: På Fussingø Slot udstiller kunstnerne for første gang som en gruppe. Tidligere har de hver for sig deltaget på mange udstillinger i ind- og udland, heraf på flere censurede udstillinger. |
Ivan Boytler, Kværndrup Min inspiration opstår spontant, når jeg står foran en virksomhed, institution m.m. og fornemmer, hvad den bygning og stedet samt atmosfæren, fortæller mig. Derudfra, vil jeg komme med mit ideoplæg til udsmykningen. Udover udsmykningsopgaver, arbejder jeg også med unikaskulpturer, i de samme forskellige materialer som før nævnt. Meget inspiration til dette, henter jeg gennem musik og gennem rejser til fremmede kulturer, som begge er nogle af mine store interesser. Jens Bredholt, Knebel Senest har jeg arbejdet i Uganda, hvor maleren må styre sig for ikke helt at fortabe sig i papegøjefarver. Smittet af tropisk overflod, men skyndsomst tilbage til jordfarverne, og den sære brudte nordiske gråtone. Alt det har jeg forsøgt at give videre på utallige udstillinger i Danmark og udlandet igennem 25 år. Kirsten Bøggild, Bjerringbro Farverne er det, der optager mig mest. Jeg ønsker at finde ind til deres hemmeligheder - der, hvor det "vibrerer" og bliver til musik for øjet. Inspirationen kommer fra det i dagligdagen nærværende: mennesker, heste, fugle etc. Hvis jeg maler landskaber, er det ikke, som jeg ser det, men som jeg oplever det. Mit livssyn er positivt, og det forsøger jeg at afspejle i billederne. Jessie Husum, Skanderborg lnspirationskilderne er hentet fra naturoplevelser såvel herhjemme som på inspirationsrejser til Israel, Færøerne, USA, Italien og andre steder. Jessie Husum har deltaget i mange censurerede udstillinger og leveret en del udsmykninger Lone Nørbo, Grejs Farverne og lyset lokker øjnene på en rejse ind i en både kendt og ukendt verden. Lone Nørbo blander farverne direkte på lærredet, arbejder gerne med flere lærreder af gangen og maler over igen og igen, for at få dybet og lyset frem. De underliggende lag arbejder med, for at få den rette spændstighed i billedet. Hun arbejder i mange forskellige formater og hendes inspiration er forskellige sanseindtryk, som for eksempel et lysglimt i naturen, et foto i avisen, en samtale og lignende som omsættes i selvstændige billedudtryk.
|
|
|