Høringssvar fra Purhus kommune

Bemærkninger til Strukturkommissionens rapport.

Resume.

• Der er ting, der taler for, at kommuner på 8-9.000 indbyggere i fremtiden vil være for sårbare til at løse opgaverne.
• Specialundervisningen vil kunne varetages af kommunerne.
• På det sociale område bør der lægges meget vægt på at bevare den ekspertise, der i dag findes i amterne med hensyn til drift af specialiserede institutioner.
• Et enstrenget arbejdsmarkedssystem vil fjerne nogle problemer, men skaber formentligt andre og større problemer.
• En sammenlægning af Mariager, Nørhald og Purhus er en nærliggende mulighed, såfremt befolkningsunderlaget for en fremtidig kommune skal ligge på minimum 20-30.000 indbyggere og maksimum for nye kommuner på omkring 50.000.
• [Såfremt der lægges vægt på samhørighed (tilhørsforhold, pendlingsoplande, handelsoplande, kommunale samarbejder, infrastruktur) , vil Purhus Kommune skulle indgå i en kommune, hvor Randers udgør den centrale del. Dette afsnit indgår ikke i høringssvaret. Et ændringsforslag gik på at tilføje dette afsnit - Jens Peter Hansen og Pia Moldt stemte for - øvrige stemte imod]

Purhus Kommunes bemærkninger.

Kommunestørrelse.

Kommunernes primære serviceområder (børnepasning, skole og ældreomsorg) kan varetages kvalificeret og økonomisk forsvarligt med den aktuelle kommunestørrelse på 8.500-8.700 indbyggere.

På længere sigt kan en større kommune være en fordel ved løsning af kommunens administrative funktioner, hvor mindre kommuner er fagligt sårbare, og vil kunne få svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. For større kommuner taler også hensynet til den økonomiske robusthed, der i hvert fald på det sociale område bliver øget ved større kommuner.

Såvel ved den brede amtsmodel som ved den brede kommunemodel vurderes det således, at der på længere sigt kan være behov for en øgning af kommunestørrelsen.

Opgaver.

Specialundervisningen.
Kommunerne har i de senere år arbejdet sammen om en koordinering af specialundervisningstilbuddene og varetager dermed den væsentligste del af specialundervisningen efter aftale med amtet. Det er derfor vurderingen, at specialundervisningen kan varetages af kommunerne, når der ses bort fra de helt særlige tilfælde.

Socialområdet.
Større kommuner vil have en robusthed, der gør, at grundtaksterne kan sættes op, hvilket vil mindske de nuværende overlapningsproblemer.

Ved opgavefordelingen bør der lægges meget vægt på at bevare den ekspertise, der i dag findes i amterne med hensyn til drift af specialiserede institutioner.

Et enstrenget arbejdsmarkedssystem.
Det delte system , som vi kender det i dag, har givetvis sine uhensigtsmæssige sider, men samling af opgaverne er næppe heller uden store vanskeligheder.

Der vil i givet fald være et stort behov for en koordinering i sammenhængende arbejdskraftoplande. Denne koordinering vil være vanskelig at gennemføre mellem kommuner, der har direkte modstridende interesser (Indpendlerkommuner ctr. udpendlerkommuner).

En kommunal medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge kræver et fintmasket udligningssystem. Hvis dette ikke kan skabes, vil den kommunale aktivitet på øvrige områder, på uhensigtsmæssig vis, påvirkes af konjunkturbestemte fluktuationer i beskæftigelsen.

Muligheder for kommunesammenlægning.

I lyset af nedsættelsen af Strukturkommissionen har kommunerne Mariager, Nørhald og Purhus set på mulighederne for en ændret struktur i området.

Ud fra disse overvejelser besluttede de tre økonomiudvalg i juni 2003 at intensivere det allerede eksisterende samarbejde mellem de tre kommuner. Hensigten med det intensiverede samarbejde var at sikre, at beslutninger, der træffes i perioden frem til en afklaring af den fremtidige struktur, ikke skulle vanskeliggøre en eventuel sammenlægning men tvært imod lette en sammenlægning.
Der er ikke mindst lagt vægt på et samarbejde på IT-området for at undgå "fejlinvesteringer". Et eksempel på dette er et iværksat fælles ESDH-projekt.

Offentliggørelsen af Strukturkommissionens rapport og de efterfølgende politiske tilkendegivelser på nationalt niveau har ikke givet anledning til ændring af denne strategi.

Såfremt opgavefordelingen bliver således, at den tilsiger en kommunestørrelse på minimum 20-30.000 indbyggere og såfremt der lægges vægt på rapportens påpegning af negative stordriftsfordele ved kommunestørrelser over 50.000 er sammenlægningsmulighederne for Purhus Kommune begrænsede.

Purhus Kommune grænser op til Randers, Nørhald, Mariager, Hobro, Tjele, Bjerringbro, Hvorslev og Langå kommuner.

Af disse kommuner er der væsentlige samarbejdsrelationer til Randers og til Mariager og Nørhald. Der er svagere relationer til Langå. Der er samarbejde med Hobro, men det er alene i forbindelse med affaldshåndtering. De øvrige naboer er der kun meget svage relationer til.

Set fra Purhus Kommunes side er der med de opregnede forudsætninger kun en realistisk mulighed, og det er en sammenlægning med Mariager og Nørhald kommuner. Denne kommune vil have et befolkningsunderlag på 25.600 indbyggere.

Den geografiske udstrækning vil være på 571 km2, hvilket betyder en relativt ringe befolkningstæthed på 45 indbyggere pr. km2.

Geografisk afgrænses området i nord af Mariager Fjord, i øst af Kattegat og mod sydøst af Randers Fjord og strækker sig derfra ind i landet.

Området er et typisk landområde præget af mange landsbyer og et antal små byer. Størst af disse er Mariager med 2.470 indbyggere. Området har således ikke et naturligt centrum, men har til gengæld et homogent præg.

Overordnet set er området et bosætningsområde med underskud af arbejdspladser. Det giver en nettopendling fra området på ca. 35%.

Såfremt der lægges vægt på, at kommunerne i fremtiden skal dække et arbejdskraftopland, idet der så ses bort fra de negative stordriftsfordele, vil Purhus Kommune skulle indgå i en kommune, hvor Randers udgør den centrale del. Et ændringsforslag gik på at fjerne ovenstående afsnit - Niels Højgård og Frank Nørgård stemte for - øvrige stemte imod

Det oprindelige forslag (dvs. uden tilføjelse under resumé og uden fjernelse af afsnit om Randers) blev vedtaget med 13 stemmer for og to imod (Frank Nørgaard og Niels Højgaard)