7. klasser på glatis
Typisk har hver skoleklasse et forældreråd, der bl.a skal sørge for at lave nogle sociale arrangementer. Forældrerådene ved Spentrup's to 7. klasser fik her en god idé - de lejede skøjtebanen ved Underværket en fredag aften fra 20 - 22, og så var det ellers om at vise sin kunnen eller forsøge at tilegne sig nogle færdigheder på isen.
En ubetinget succes - der var gang i skøjterne hele tiden, så en god del af den medbragte kage og varme kakao kunne tages med hjem igen - det var sjovere at skøjte. Også en del forældre lod sig friste af isen (mens andre så frysende til), og efter lidt forsigtighed i begyndelsen blev takterne fra barndommens dage fundet frem igen.
Nedenfor en række billeder - klik på billede for at se i større udgave.
|