DM og NM i hestepløjning
Himmerlands Køre- og Rideforening stod som arrangør for DM og NM i hestepløjning, der blev afholdt d. 18. oktober 2003 i Nørbæk. Eigil og Peter Andersen stillede arealer til rådighed, Anders Bach Andersen sørgede for logi til de firbenede og Nørbæk Efterskole tog sig af de to-benede.
Stævnet blev afholdt i flot efterårsvejr på dejlig tørre arealer. Udover selve pløjningen var der opvisning af Birken Kørekvadrille samt pløjning med veteran traktorer. Der var en del tilskuere, hvor mange aldersmæssig så ud som de måske engang selv gik bag et plovspand. En skam, at ikke flere havde taget børnene med til denne både underholdende og lærerige begivenhed.
Dansk mester blev den pt. regerende verdensmester Niels Schelde Petersen fra Trekantens Køre Selskab med 194,4 point. Nr. 2 blev Lis Laumann fra Midtjysk Køre Selskab med 194,1 point, mens Arne Hansen fra Slesvigske Køre Selskab besatte tredjepladsen med 193,9 point.
I det nordiske mesterskab vandt Niels Schelde Petersen guldmedaljen med 194,4 point. Arne Hansen fik sølv med 193,9 point, mens svenske Roland Wirenborg vandt bronze med 183,7 point.
Nedenfor er vist en række billeder - klik på et billede for at se en større udgave. Klik på det billede, der "popper" op for at lukke det igen.
|