PurhusNet - et virtuelt mødested for borgere i Purhus kommune

 

 

| Kontakt | Om PurhusNet |

 Dine muligheder | Oversigt |

 

- et virtuelt mødested for borgere i Purhus Kommune

 

PurhusNet Træningshuset Presseomtale Første spadestik

Pressemeddelse 24. marts 2006

Første spadestik til Østjyllands mest moderne Træningshus.

Se billeder fra dagen

Lørdag den 25-03-2006 klokken 10.00 tages første spadestik til Træningshuset i Asferg.

Qua en meget stor opbakning fra beboere, erhvervsdrivende, tilskud fra EU midler (Artikel 33), Purhus Kommune og ikke mindst et flot tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden, er det nu lykkedes for Purhus Idrætsforening at få samlet det nødvendige kapitalgrundlag for opførelsen af Træningshuset i Asferg.

Etableringen af Træningshuset vil med et sætte helt nye standarder for de forhold Purhus Idrætsforening vil kunne tilbyde sine medlemmer, områdets beboere og institutioner. Træningshuset med sin springgrav sikrer at Purhus Idrætsforening indenfor sin største vinteraktivitet - gymnastik, vil kunne tilbyde medlemmerne forhold som – i flere tilfælde – overgår forholdene i de omkringliggende storbyer.

Ligeledes vil Træningshuset bidrage til mulighederne for at skabe nye aktiviteter for lokalområdets unge, og derved samle og fastholde dem i nogle sunde fritidsinteresser.

Træningshuset vil også medføre, at den lokale skole vil kunne tilbyde eleverne nye og anderledes idrætsfaciliteter – og derved bidrage til en styrkelse af den lokale skoles tilbudsmuligheder.

Mulighederne i Træningshuset er mange - og ikke kun idræt vil få gode forhold. Der er taget højde for at også kulturlivet kan få gode muligheder for at udfolde sig i et hus med diverse moderne udstyr. Gennemtænkt er også forholdet mellem ude- og indearealet, hvor facaden med sine store brede døre åbner op enten ud eller ind til aktiviteterne. Udenomsarealerne vil bidrage til både udvikling og forskønnelse af området, ligesom der vil være utallige muligheder for aktiviteter – kun fantasien sætter grænserne.

Gassum, Asferg og omegn (som danner Purhus Idrætsforenings naturlige virkeområde) har med den indsats, der er ydet vist, at der i de mindre lokalsamfund er et sammenhold, som man ikke kommer udenom!

Purhus Idrætsforening er stolte af at kunne iværksætte det største projekt i foreningens historie, og håber at mange vil møde op og deltage i den officielle igangsættelse af projektet.

          Med venlig hilsen

              Mikael Rauff
              Formand for Purhus Idrætsforening

              Se også www.traeningshuset.dk for detaljer.

              Træffes på mobil nr. 2425 5448

 

 

 

 

 

Seneste ændring: 28/05/06

Gæste og Idébog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sparekassen Kronjylland's jubilæumsfond har ydet støtte til PurhusNet
Jensen, Petersen & Hansen Web Design sponsorerer teknikken