|
Holdet træner i Spentrup hallen på følgende tidspunkter: tirsdag kl. 20.15 - 22.00
torsdag kl. 18.00- 19.30 Træner er Klaus Fahlberg, Søren Quistsvej 1,8981 Spentrup Tlf: 86 47 91 18, mob: 21 62 94 33
Holdets spilledragter er sponsoreret af |
Lille Bjørn |
Spektra Byg , Spentruphallens Cafeteria
Spentrup Slagteren |
Landspokalturnering
SIF nåede efter en knusende sejr over jyllandsserie holdet fra Nørre Djurs til 5. runde, hvor de
blev slået ud af TST 79 fra 2. division (læs mere her). Turnering: Kamp program og referaterKlik på resultatet for at se referat for kampen.
Dato |
Tidspunkt |
Hjemmehold |
Udehold |
Resultat |
26/09/99 |
16:55 |
Fårup-Sønderbæk IF |
Spentrup IF |
28-17 |
03/10/99 |
17:00 |
Spentrup IF |
Hobro IK 3 |
24-24 |
10/10/99 |
16:00 |
Langå Håndbold Klub |
Spentrup IF |
25-24 |
24/10/99 |
18:10 |
Spentrup IF |
Havndal-Udbyneder IF |
18-17 |
31/10/99 |
14:10 |
IF "Jarl" Arden 2 |
Spentrup IF |
15-26 |
07/11/99 |
16:00 |
Spentrup IF |
Tungelund HK |
18-18 |
21/11/99 |
16:40 |
SMIFF, Harridslev |
Spentrup IF |
17-17 |
28/11/99 |
16:20 |
B65/Fjorden |
Spentrup IF |
18-16 |
05/12/99 |
17:10 |
Spentrup IF |
Randers KFUM 5 |
23-22 |
12/12/99 |
16:00 |
Spentrup IF |
IF "Jarl" Arden 2 |
22-21 |
16/01/00 |
17:10 |
Spentrup IF |
Fårup-Sønderbæk IF |
19-28 |
20/01/00 |
20:30 |
Tungelund HK |
Spentrup IF |
18-13 |
23/01/00 |
17:20 |
Hobro IK 3 |
Spentrup IF |
32-19 |
30/01/00 |
16:00 |
Spentrup IF |
B65/Fjorden |
21-19 |
06/02/00 |
13:50 |
Randers KFUM 5 |
Spentrup IF |
29-23 |
20/02/00 |
18:00 |
Havndal-Udbyneder IF |
Spentrup IF |
21-21 |
27/02/00 |
15:00 |
Spentrup IF |
Langå Håndbold Klub |
24-30 |
12/03/00 |
17:10 |
Spentrup IF |
SMIFF, Harridslev |
29-22 |
Spentrup - SMIFF 29-22 (13-12) Med en overbevisende sejr sørgede SIF selv for at, at holdet forbliver i serie 2 uden at skulle
spille nedrykningskampe. SIF startede dårligt og kom bagud 0-4, inden holdet vågnede til dåd. Ifølge forlydende viste holdet stor gejst, således at SMIFF - der måske nok havde regnet med at
skulle hente to lette point i deres stræben efter oprykning - faldt helt fra hinanden i kampens sidste 10.
Målscorere: Jesper Larsen 8, Klaus Fahlberg 6, Nicolas Frandsen og Jens Kjeldsen 5, Tommy Andersen og Peter Rise 2 (på straffe) og Lars Christensen 1 Spentrup - Langå 24-30 (12-12) Langå kom til Spentruphallen som puljens nummer et med et enkelt points forspring ned til
forfølgerne, så de havde noget at kæmpe for. Og det fik de også behov for, da SIF lagde ud med ganske fornuftigt spil, der bragte SIF foran 9-4 og 11-7. I denne periode var der god
bevægelighed i angrebsspillet og forsvaret var rigtig godt organiseret. Fustrationen bredte sig på et hårdt spillende og usympatisk Langå hold, som måtte indkassere adskillige udvisninger af
kampens udemærkede dommere. Desværre har SIF det svært med at være i overtal - og det både i angreb og forsvar. Kampen burde være lukket ved stillingen 11-7 og en overtal 6 mod 4,
men i stedet blev der lavet en stribe tåbelige fejl, der tilsammen med 3 afbrændte straffekast gav en halvlegsstilling på 12-12. Efter pausen fulgte SIF - med besvær -med til 18-19. Det fra første
halvleg stabile forsvar fortonede sig i stigende kaos, så SIF i kampens slutfase blev løbet over ende. Klaus Fahlberg viste en imponerende effektivitet med 7 scoringer på 8 forsøg til trods
for, at han havde været på en "anstrengende" tur til Bundesligakamp i Hamborg. Målscorere:
Klaus Fahlberg 8 (1 på straffe), Jens Kjeldsen og Tommy Andersen 5, Peter Riise 3 (all på straffe), Jakob Nørholm, Jesper Larsen og Michael Balle hver 1. Kampens spiller: Tommy Andersen. Havndal - Spentrup 21-21 (10-9)
En ganske lige kamp mellem to hold, som begge ligger og roder i den tunge ende af rækken. Spillet var på det jævne, og begge hold brugte megen energi i forsøget på at påvirke to unge,
men ganske udemærkede dommere.SIF startede angrebsmæssig flot med nogle gode indspil til stregen, hvilket ret hurtigt førte til , at Havndal gik tilbage i en flad 6-0 opdækning. SIF's
langskytter havde dog ikke megen held med at udnytte dette - enten ramte de træværket eller også målmanden. Heldigvis sørgede Christian Poulsen i SIF målet også for at "blive ramt" ganske hyppigt. Efter pausen blev
Jens Kjeldsen mandsopdækket (sikkert som konsekvens af hans 7 mål i den første kamp), hvilket gjorde SIF's angrebsspil til en noget plumret affære. I
forsvaret brillerede samme Kjeldsen med at fremprovokere angrebsfejl, mens Nicolas Frandsen adskillige gange udnytede sin springkraft til at blokere for Havndal's hopskytter. I
slutningen af kampen havde SIF et par mål's forspring, men svigtende konsentration/konsekvens gav flere gange plads til, at Havndal's spillere kunne trippe sig igennem til scoringer. Målscorere: Nicolas Frandsen 5 (heraf en på straffe), Peter Riise 4, Tommy Andersen, Thomas Frölich og Jens
Kjeldsen hver 3, Lars Christensen og Klaus Fahlberg hver 1. Kampens spiller: Nicolas Frandsen. Randers KFUM - Spentrup 29-23 (14-13)
SIF tidligere haft store problemer mod KFUM holdet, og sådan gik det også denne gang. SIF fulgte fornuftigt med i 1. halvleg. Angrebsmæssig lagde Michale Balle flot ud med tre scoringer
på langskud, men desværre blev han allerede efter ca. 10 minutter præsenteret for et rødt kort p.g.a. tackling, som såvel med- som modspillere bedømte som værende hændelig. Bare ikke
dommerne. Forsvarsmæssig havde SIF især problemer med at styre indløb fra KFUM's fløje. I slutningen af halvlegen var KFUM ved at trække fra ved 13-10, men SIF fik lukket hullet til
pausestillingen 14-13. SIF burde have kunnet udnytte fordelen af et yngre mandskab til at løbe fra KFUM i 2. halvleg. I stedet fik KFUM 10 minutter inde i halvlegen en periode med en stribe
succesfulde langskud, og de kom 20-15. Det forspring var SIF ikke i stand til at hente - med 10 minutter tilbage var der stadig 3 mål op, og tættere på kom SIF aldrig. Den i dag godt skydende Michael Balle
viste sig at være savnet - KFUM's tunge og solide forsvar kunne stort set klare de resterende langskytter stående defensivt tilbage på strengen, hvor de således var i stand til
effektivt at lukke helt af for stregspil. Ikke så meget som eet indspil blev der til SIF's stregspillere. Medvirkende til sejren var også KFUM's umanerlige held med at få fat i alle riposter - de fik vel 6-7 mål alene på den konto.
Målscorere: Peter Riise 5 (alle på straffe), Jesper Larsen og Jakob Nørholm 4, Michael Balle og Jens Kjeldsen 3, Tommy Andersen 2, Lars Christensen og
Thomas Frölich 1. Kampens spiller: Jesper Larsen. Spentrup IF - B65/Fjorden 21-19 (10-9)
Så ser det ud til, at SIF er på vej fremad igen. Spillet var rimeligt og indstillingen helt i top - holdet var klar fra første fløjt og man undgik helt fjollede fustrationsudvisninger. Jens Kjeldsen's
var tilbage efter afsluttet ophold i Bosnien, og det viste sig at være en klar gevinst. Han blev topscorer med 7 mål, og havde desuden en række glimrende frispilninger til fløj og streg. I
forsvaret havde SIF godt fat i B65's stregspil, hvorimod der var lidt for meget passivitet over for langskytterne. Heldigvis stod Christian Poulsen en rigtig god kamp, og var specielt i 1. halvleg
årsag til, at SIF kunne følge med B65, og ligefrem gå til pausen med en 10-9 føring. Efter halvlegen var SIF flere gange ved at tage afstand til B65, men alt for mange misbrugte chancer - specielt Niciolas Frandsen
var i denne periode uheldig - betød, at der ikke blev skabt afgørende hul.
Målscorere: Jens Kjeldsen 7 (1 på straffe), Nicolas Frandsen 6, Tommy Andersen 3, Jesper Larsen og Jens Peter Hansen 2, Klaus Fahlberg 1. Kampens spiller: Christian Poulsen. Hobro IK 3 - Spentrup IF 32-19 (14-8)
Det kører slet ikke for SIF. Spillet er dårligt og indstillingen endnu værre!. I forsvaret er SIF for tunge mand til mand og for lidt bevægelige til at bakke hinanden op. I angrebet har SIF ikke
nogen deciderede langskytter, hvilket kræver, at der bliver spillet som et hold, hvor spillerne bevæger sig for hinanden med og uden bold. Det sker alt for sjældent. SIF fulgte med til 2-2 og
så var det slut. Hobro øgede til 8-3 og var foran 14-8 ved pausen. Det fortsatte efter pausen mod set SIF hold, hvor kun Tommy Andersen viste usvigelig sikkerhed som afslutter fra fløjen, og Jakob Nørholm
fightede godt i både forsvar og angreb. Målscorere: Tommy Andersen 8, Jacob
Nørlund 7, Peter Rise (straffe), Nicolas Frandsen, Jesper Larsen og Jens Peter Hansen hver 1. Fighter trøjen tilfaldt Jakob Nørholm. Tungelund HK - Spentrup IF 18-13 (8-9)
SIF ville da gerne have givet FSI en hjælpende hånd ved at tage point fra Tungelund, hvilket desværre ikke lykkedes. Muligheden var der ellers. Tungelund startede bedst, og fik i kampens
start scoret en stribe lette mål på kontra-angreb, hvor SIF var for langsomme i returløbet. I løbet af halvlegen fik SIF i kraft af mere koncentrede afslutninger stoppet kontra-løbene, og da
forsvaret fungerede vældig godt, kunne SIF gå til pausen med en føring på 9-8. Efter pausen fortsatte det gode forsvarsspil - Hans Køpke havde en redningsprocent på 67% - men
desværre var der ikke meget bid i angrebspillet. Der blev simpelthen skudt forbi målet, og en række 100% chancer blev misbrugt. Tungelund spillede et solidt 6-0 forsvar, og med Nicolas Frandsen
som eneste scorende bagspiller, kunne SIF ikke komme til netmaskerne. Stillingen efter 50 min. var derfor beskedne 12-12. Herfra rykkede Tungelund til 15-12. SIF forsøgte sig
uden held med offensiv forsvarsspil, således at slutresultatet blev 18-13. Det var positivt at se, at der blev fightet langt bedre end i foregående kamp.
Målscorere: Nicolas Frandsen 6, Peter Rise 4 (3 på straffe), Tommy Andersen 2, Jesper Larsen 1. Kampens spiller: Hans Køpke Spentrup IF - Fårup-Sønderbæk IF 19-28 (16-10)
På papiret var der lagt op til et spændende lokalopgør, da både SIF og FSI med en sejr fortsat ville være i stand til at blande sig i toppen. I de første 20 min. så det da også ud til, at det kunne
blive en jævnbyrdig kamp. Holdene fulgtes pænt ad til stillingen 8-8, men så var der ikke mere i SIF. Hjulpet på vej af en række dumme udvisninger til SIF trak FSI fra, så stillingen ved halvleg 16-10. Efter pausen gik træner
Klaus Fahlberg selv på banen, men humpende rundt med et knæ, som skal opereres på onsdag, kunne han ikke stille meget op. Christian Poulsen afløste i
målet og gjorde det godt, men kunne ikke forhindre FSI i at vinde en sikker sejr på 28-19. Det var tydelig i denne kamp, at SIF savnede stamspillerne Nicolas Frandsen (skiferie), Christian Hoffman (Bosnien) og
Jesper Larsen (syg), og da de to unge brushoveder Michael Balle og Jacob Nørholm begge fik rødt kort som følge af 3 udvisninger, var der ikke megen skudtrussel tilbage. Målscorere: Tommy Andersen 4, Jacob Nørholm, Michael Balle, Peter Rise hver 3, Klaus Fahlberg, Lars
Christensen og Thomas Frölich hver 2. Ingen gjorde sig fortjent til titlen "Kampens spiller". (se også referat på FSI side/
webmaster) Spentrup IF - Jarl Arden 22-21 Foreløbig referat:
En i.f.t. første kamp beskeden sejr, der midt i 2. halvleg så ud til at blive væsentlig større, idet SIF var foran med 5-6 mål midt i 2. halvleg. Spentrup IF - Randers KFUM 23-22 (9-11)
Randers KFUM ligger i den tunge ende af tabellen, men SIF har altid haft problemer mod dem. KFUM holdet er fysisk stærke og rutinerede, hvilket i 1. halvleg var i stand til at overtrumfe SIF
holdet tekniske kunnen og hurtighed. KFUM valgte i store dele af kampen at mandsopdække Nicolas Frandsen, hvilket gav god plads til gennembrud fra de øvrige SIF spillere. Men 100%
chancer blev alt for ofte reduceret til ingenting ved mødet med KFUM's rutinerede målmand. En kraftig opsang i pausen og et mere offensivt forsvar mod deres back's fik efter pausen vendt
kampen til SIF's fordel, idet de bragte sig foran både 14-13 og senere 19-16. Kampen burde være afgjort her, men et kollektivt SIF black-out betød, at KFUM pludselig var foran 21-19,
inden SIF igen tog sig sammen og fik sejren bragt i hus.
Målscorere: Nicolas Frandsen 5 (2 på straffe), Tommy Andersen 4, Thomas Frölich, Jens Kjeldsen, Jesper Larsen og Michael Balle 3, Peter Rise og Christian Hoffman hver 1. Kampens spille: Michael Balle. B65/Fjorden - Spentrup IF 18-16 (9-7)
Det blev hverdag igen efter SIF's flotte sejr over jyllandsserie holdet fra Nørre Djurs. B65 forstod med et aggresivt og offensivt forsvarspil at slå SIF's angrebsspil i stykker. Der manglede
både gejst og fantasi, så selvom forsvaret formåede at holde B65 nede på blot 18 scoringer, var det ikke nok til at vinde kampen.
Målscorere: Christian Hoffman 4, Peter Rise 3, Nicolas Frandsen, Jakob Nørlund, Michael Balle og Jesper Larsen hver 2, Thomas Frölich 1. Kampens spiller: Christian Hoffman. SMIFF - Spentrup IF 17-17 (10-10)
Med spillende træner Klaus Fahlberg langtidsskadet, var der nok de færreste, der troede på SIF's chancer mod hidtil ubesejrede SMIFF. Men SIF lagde frisk ud, hvor især Jakob Nørholm
tog ansvar med aggresiv angrebsspil, der førte til flere straffekast. Holdene fulgtes pænt ad gennem 1. halvleg mod et spagfærdig SMIFF hold, hvis farligste våben var hurtige
kontra angreb. Det blev demonstreret flere gange, idet SIF's bagspillere ikke var særlig effektive i denne kamp. Til gengæld var fløjene ganske pågående, hvilket resulterede i en række straffekast, som Peter Rise
på pånær en enkel afbrænder omsatte til mål. Efter pausen kom SMIFF hurtig foran 13-10. Takket være en storspillende Hans Køpke, der havde en række
dobbelt redninger, blev SIF inde i kampen, og åd sig langsomt ind på forspringet, idet SMIFF kun fik scoret 1 mål i kampens sidste kvarter!
. Ved stillingen 17-16 fire min. før tid blev
|
SMIFF tilkendt straffe. Hans Køpke reddede!
. Så fik SIF straffe . Peter Rise scorede!
. SMIFF havde herefter 30 sekunder til at afgøre kampen til egen fordel, hvilket ikke lykkedes -
Hans Køpke "stod i vejen" i to omgange - se videoen. Målscorere:
Peter Rise 6 (4 straffe), Tommy Andersen 3, Christian Hoffman, Nicolas Frandsen, Jakob Nørholm hver 2, Thomas Frölich og Martin Balle hver 1. Kampens spiller: Hans Køpke.
Efterskrift: Serie 3 holdet tabte 16-12 til Brøndum, hvilket egentlig var en god præsentation, idet der kun kunne mønstres 6 mand - heraf 2 "pensionister". Serie 2 holdet kunne
have hjulpet med 2 lovlige spillere - de gad bare ikke!.Spentrup IF - Tungelund HK 18-18 (7-11)
Tungelund kom bedst fra start i kraft i kraft af godt skydende bagspillere og en målmand, der havde styr på SIF's forsøg fra streg og fløj. Bagud 4-6 måtte SIF's dynamo Klaus Fahlberg
udgå med skadet knæ, og der var optræk til, at SIF ville blive løbet over ende. Men med god fight holdt SIF fast i kampen i kraft af godt forsvarsspil, og var således kun bagud 7-11 ved
halvleg. I 2.halvleg gjorde det solide forsvar og en godt spillende Hans Køpke det ganske svært for Tungelund at score. I den anden ende af banen åbnede Christian Hoffman halvlegen
med tre mål på tre forsøg, og med yderlige to mål af Thomas Frölich fik SIF kontakt ved stillingen 12-13. Tungelund kom på 12-15, men så meldte Klaus Fahlberg sig klar igen: På fem
forsøg hamrede han bolden i nettet fem gange, og ved stillingen 17-18 erobrede han bolden, der efter kontrangreb blev serveret for Frölich, der udlignede til 18-18 med to minutter tilbage. SIF
kunne i de efterfølgende to angreb havde afgjort kampem til egen fordel, hvilket dog ikke lykkedes. Så nu har SIF vundet 2 kampe, spillet 2 uafgjort og tabt 2 ved at score 127 må og lade 127 mål gå ind. Målscorere:Klaus Fahlberg 6, Christian Hoffman og Thomas Frölich hver 5, Nicolas Frandsen og Peter Rise (på straffe) hver 1. Kampens spiller: Thomas Frölich. Efterskrift: Klaus Fahlberg's imponernede indsats skete med et læderet knæ. Søndag aften
måtte han en tur på Skadestuen, hvor det blev konstanteret, at menisken var hævet og der var blodsamlinger omkring knæskallen. Så nu tygger staklen panodiler og humper rundt med en skinne fra hofte til hæl. IF Arden - Spentrup IF 15-26 (7-12)
Selv med en smal trup den skadede Nicolas Frandsen, havde Spentrup let spil mod det pointløse hold fra Arden. SIF lagde godt ud, og scorede fem gange inden Arden kom på tavlen. Midt i
halvlegen valgte de så at mandsopdække Klaus Fahlberg, hvilket gav en scoringspause på 10 minutter. Takket være hurtige kontra angreb og godt fløjspil, kom der gang i scoringen igen -
fløjspillerne Jesper Larsen og Tommy Andersen lavede således tilsammen 12 mål. Tommy blev valgt som kampens spiller - seks skudforsøg og seks mål!.
Målscorere: Tommy Andersen og Jesper Larsen hver 6, Klaus Fahlberg 5, Christian Hoffman, Jakob Nørholm og Peter Rise (1 på straffe) hver 2,
Thomas Frølich, Martin Winther og Hans Køpke hver 1. Kampens spiller: Tommy Andersen. Spentrup IF - Havndal-Udbyneder IF 18-17 (10-11)
SIF vandt her en kneben sejr i en kamp, der var mere spændende end velspillet. Som sædvanlig havde SIF problemer med at få gang i scoringen. Nicolas Frandsen fik scoret på nogle energiske
gennembrud, hvorimod det kneb med reelle langskud, ligesom der var en række afbrændere fra venstre fløj. Mod slutningen af halvlegen og kampen ud valgte Havndal at mandsopdække
Nicolas, og Havndal kunne gå til halvleg med en 11-10 føring. I 2. halvleg overtog Palle Nielsen målet, og da forsvaret med en stærk spillende Christian Hoffman også kom op i omdrejninger,
burde SIF ubesværet have kørt sejren hjem. Desværre kneb det i angrebet - mange chancer blev misbrugt, og det virkede som om, der blev skudt efter stolperne i stedet for netmaskerne.
Holdene fulgtes derfor ad fra 14-14 til 17-17, hvor unge Martin Larsen steg til vejrs og scorede efter 3-meter. Med et minut tilbage blev SIF ramt af en udvisning, men formåede alligevel at forhindre Havndal i at udligne.
Målscorere: Klaus Fahlberg 6, Nicolas Frandsen 3, Lars Christensen, Christian Hoffman og Peter Rise (på straffe) hver 2, Jakob Nørholm, Thomas Frølich og Martin Larsen
hver 1. Kampens spiller: Palle Nielsen. Langå Håndboldklub - Spentrup 25-24 (10-14)
For 3 uger siden vandt SIF 24-17 over Langå i pokalturneringen. Det lykkedes igen at score 24 mål, hvilket bare ikke slog til denne gang. SIF vandt 1. halvleg 14-10 takket være mål af især
Klaus Fahlberg og Tommy Andersen fra fløjen. Dette forsping blev sat overstyr og kampen reelt tabt i de første 10 minutter af 2. halvleg. Her begyndte Langå at mandsopdække Klaus Fahlberg,
og da SIF samtidig blev ramt af en række udvisninger, gik Langå fra 10-14 til 17-14. Det lykkedes SIF at komme tilbage på 17-17, men Langå havde da fået blod på tanden, og kunne i
kraft af mere gejst køre sejren forholdsvis sikker hjem. Målscorere: Klaus Fahlberg 11 (heraf 6 på
straffe), Tommy Andersen 4, Jakob Nørholm 3, Kristian Hoffman og Martin Larsen 2, Thomas Frölich og Michael Balle hver 1 Spentrup IF - Hobro IK 24-24 (14-10)
Første kamp på hjemmebane, og SIF startede som lyn og torden. Stærkt forsvarsspil og godt målmandsspil blev omsat til effektive kontraangreb, hvor især Thomas Frølich forstod at være på
pletten. Og da målmanden forsøgte at dække ham, scorede Hans Køpke direkte på udkast. Efter 20 minutter var SIF foran 12-4, og kampen burde have været afgjort. På det tidspunkt fik
Klaus Fahlberg - der havde været en dynamisk temposætter - et hvil på bænken, og fra da af faldt tempo og koncentration hos SIF. Dette kombineret med nogle dumme boldtab betød, at
Hobro fik reduceret til 14-10 ved pausen, Efter pausen fik SIF stabiliseret sit spil igen, og var foran 20-15, da der manglede 10 minutter. Igen gik det galt for SIF - misbrugte chancer og
ukoncentreret forsvarsspil lukkede Hobro ind i kampen igen, og med et par minutter tilbage førte de kampen 24-22. SIF fik reduceret. Dog så kampen ud til at være tabt, da Hobro med få
sekunder tilbage fik tilkendt et straffekast. Hans Køpke klarede straffekastet og på et hurtigt kontrangreb sikrede Klaus Fahlberg det ene point med en scoring i sidste sekund. Målscorere: Klaus Fahlberg 6, Nicolas Frandsen og Thomas Frølich 4, Martin Larsen 3, Peter Rise, Jakob Nørholm og Tommy Andersen hver 2, Lars Christensen 1
Fårup-Sønderbæk IF - Spentrup IF 28-17 (13-6)
Det blev til et klart nederlag i den første turneringskamp mod FSI. Holdet spillede uinspireret og manglede helt den gejst, der blev vist i landspokalturneringen. Det varede kanp 10 minutter inden
det lykkedes at score første mål, og i hele 1. halvleg var det kun Klaus Fahlberg, som evnede at komme igennem til scoringer mod et fysisk betonet FSI forsvar. Det gik lidt bedre med scoringen
i 2. halvleg, men det forslog ingen stedet, idet SIF's forsvar ikke forstod at dæmme op mod FSI's stereotype men åbenbart ganske effektive angrebsspil, og der blev således aldrig spænding om kampens udfald. Målscorere: Klaus Fahlberg 6, Peter Rise 4 (alle på straffe), Nicolas Frandsen 3, Michael Balle, Martin Larsen, Thomas Frølich og Lars Christensen hver 1
Lovende optakt til den kommende sæson Holdet deltog i et træningsstævne 11. og 12. september i Viborg,
hvor der blev spillet 4 kampe. Alle kampe var ganske jævnbyrdige, men takket være eminent spil af holdets 3 målmænd samt en god kampgejst - også søndag morgen - vandt holdet tre af kampene. Blandt de nye spillere markerede Martin Larsen sig som en klar gevinst for
holdet, og "Keeper" viste også godt, aggresiv fløjspil om lørdagen - søndag var han derimod noget mat i knæene. Omvendt med Michael Balle, der efter en ukoncentreret lørdag både kæmpede og spillede godt om søndagen. Træningskamp mod Dronningborg d. 14/9: Inden Dronningborg nåede at indse, at de altså var oppe mod et hold,
hvor der er kamp om pladserne, stod det 6-0 til SIF, der dominerede hele kampen igennem, og nærmest scorede efter behag. Dog blev der taget lidt for løst på opgaven i forsvaret, således at slutresultatet blev en sejr på 32-17
|
|