Detailhandelens fremtid i Purhus Kommune

Indledning

Purhus Kommune offentliggør hermed sit oplæg til debat om fremtidens detailhandel i kommunen. Folketinget vedtog i foråret 1997 en ændring af plan loven om amter og kommuners planlægning for den fremtidige butiksforsyning.

Formålet med at gennemføre denne planlægning er at bevare butikker og fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer. I Purhus Kommune er det lokalcenterbyer som Spentrup, Fårup, Asferg og Ø. Bjerregrav samt mindre landsbycentre. Planlægningen skal resultere i et tillæg til kommuneplanen med bestemmelser og rammer for detailhandelens udviklingsmuligheder. Inden dette tillæg til kommuneplanen udarbejdes, gennemføres en offentlig debat med det formål at indsamle idéer og forslag til den kommende planlægning.

Planlægningen gennemføres i samarbejde med Århus Amt, der har udsendt debatoplægget "Detailhandelen samles i de større byer - skal det fortsætte ?'

Kommunens centerplanlægning

Fårup er kommunecenter og Spentrup, Asferg og Ø. Bjerregrav er lokalcentre. Byerne Gassum, Sønder bæk og Ålum benævnes som landsbycentre, hvor der ønskes en mindre udvikling.

Det er Byrådets mål at fastholde bymønstret, og give centerbyerne mulighed for at udvikle sig. Byrådet ønsker ligeledes at fastholde den eksisterende detailhandel i både lokalcentre og landsbycentre.

Butiksstrukturen

I hele Purhus Kommune er der 21 detailhandelsbutikker jf. en opgørelse fra Institut for Center-Planlægning (ICP). Hovedparten af kommunens detailhandelsbutikker er beliggende i de fire lokalcentre, og heraf er næsten halvdelen beliggende i Spentrup. Af kommunens 21 butikker forhandler 1 særligt pladskrævende varegrupper.

 Butiksudviklingen har gennem årene generelt været præget af en reduktion i antallet af butikker. I 1969 var der således 44 detailhandelsbutikker i kommunen, medens der i 1998 er 21 detailhandelsbutikker. Det lave antal butikker i kommunen kan utvivlsomt tilskrives den nære beliggenhed ved Randers. Af de 21 butikker forhandler de 5 udvalgsvarer. De andre 16 butikker er dagligvarebutikker. Der er 6 i Spentrup, 2 i Fårup, 1 i Ålum, 2 i Asferg, 2 i Øster Bjerregrav, 1 i Terp, 1 i Gassum og 1 i Sønderbæk.

Butiksarealer
Detailhandelen i Purhus Kommune består overvejende af dagligvarebutikker. Således forhandler 16 ud af 21 butikker dagligvarer. Det samlede bruttoareal er ifølge ICP's opgørelser på 5.700 m², og heraf råder dagligvarehandelen over 4.300 m² eller 76%. I Spentrup råder dagligvarebutikkerne over 1.700 m² svarende til 30 % af det samlede areal til detailhandel i kommunen.

I Århus Amt er Purhus Kommune en af de kommuner, der har det laveste areal for dagligvarer og detailhandel i det hele taget. Siden 1969 er antallet af dagligvarebutikker reduceret fra 42 til de nuværende 16. I samme periode er antallet af boligudstyrsforretninger dog steget fra 0 til 4. Butikkernes salgsareal udgør i alt 3.700 m² og heraf udgør dagligvarebutikkernes salgsareal 65 %.

Borgernes forbrug og den lokale handel
Omsætningen i detailhandelen var i 1987 på i alt 89 mio. kr. Heraf havde dagligvarebutikkerne en omsætning på 83 mio. kr. svarende til 93 %. På grundlag af oplysninger om befolknings- og indkomstforhold samt forbrugsundersøgelser er det muligt at få et realistisk billede af borgernes lokale indkøb. I Purhus Kommune er husstands bruttoindkomsten gennemsnitligt på 344.000 kr., hvilket er 32.000 kr. mere end gennemsnittet på landsplan.

Det samlede forbrug til detailhandelsvarer er for kommunen beregnet til 298 mio. kr. Det svarer til, at hver borger bruger næsten 35.000 kr. om året på detailhandel. For kommunen som helhed udgør omsætningen således 30 % af det samlede forbrug. Sagt på en anden måde, så placerer borgerne i Purhus Kommune 70 % af deres samlede indkøb uden for kommunen. På dagligvareområdet er den lokale købsandel større. Det samlede forbrug af dagligvarer er på 165 mio. kr., hvilket svarer til en lokal indkøbsandel på 50 %.

Udviklingen i kommunen

Forbrugsforholdene i Purhus Kommune har ICP også beregnet for årene 2006 og 2013 med 2 forskellige fremskrivninger. Den ene er baseret på instituttets såkaldte realistiske forventninger til forbruget, og den anden er baseret på en optimistisk fremskrivning, som forudsætter, at den mængdemæssige udvikling vil fortsætte, som det har været tilfældet de seneste år.

Af begge beregninger fremgår, at detailhandelsforbruget fremover vil være stigende. Størst stigning vil ske inden for boligudstyr (30 % eller 64 %) og beklædning (19% eller 50 %). Mindst stigning vil der være på dagligvarer (12% eller 21 %). Udviklingen inden for udvalgsvarebutikkerne har i flere år gået mod stadig større og færre butikker, som ofte placeres uden for byerne. Dette flytter omsætningen væk fra bycentrene, men det flytter også omsætningen væk fra de mindre og små byer. Resultatet er, at både udvalgsvare og dagligvarebutikkerne i de mindre og små byer trues på eksistensen.

Udviklingstendenserne må forventes at fortsætte, og konkurrencen fra de store detailhandelsbutikker i Randers vil fortsat tiltrække forbrugerne og dermed påvirke forretningslivet i Purhus Kommune i negativ retning. Det er dog Byrådets opfattelse, at der også på sigt vil være basis for den lokale detailhandel, men det vil kræve at både forbrugere og forretningsdrivende forholder sig til udviklingstendenserne.

Den fremtidige butiksstruktur

Udviklingen på detailhandelsområdet styres primært af de frie markedskræfter - erhvervslivets investeringslyst, udbud og efterspørgsel og kundernes forbrugsmønster.

Vil vi fortsat kunne handle lokalt?
Det er let at foretage sine indkøb, når man nu alligevel er i Randers. Det er besværligt, at skulle til Randers efter de småting, man glemte. For mange ældre er det vanskeligt, når man er afhængig af offentlige transportmidler.

Hvad skal vi gøre?
Går udviklingen som antaget i amtets oplæg, vil vi om 10-l5år kun kunne handle lokalt i Spentrup og Fårup. En ulykkelig situation for mange borgere i Purhus Kommune.

Hvad kan du som forbruger gøre?
Det umiddelbare svar er at handle mere lokalt, og søge at påvirke andre positivt i samme retning.

Hvad kan jeg som forretningsdrivende gøre?
Søge at gøre det attraktivt at handle lokalt. Have en forretning som er tidssvarende, med en attraktiv prispolitik, et godt vareudbud, serviceorienteret personale. Være aktiv i det lokale liv og gå utraditionelle veje.

Hvad kan kommunen som planlægningsmyndighed gøre?
Forsøge at styrke centerområderne via en detailplanlægning, forbedre områdernes udseende og de trafikale forhold.

Det videre arbejde

ldefase: oktober - december 1998

Forslag til kommuneplantillæg: august - september 1999

Vedtagelse af kommuneplantillæg: ultimo I 999

Forslag eller gode idéer
Byrådet ønsker med dette idéoplæg at opfordre alle til at deltage i debatten om detailhandelsudviklingen i Purhus Kommune.

Idéer og forslag kan inden den 15. december 1998 indsendes til:

Purhus Kommune, Teknisk Forvaltning, Bakkevænget 16, 8990 Fårup

retur til toppen