|
Debatoplæg:
Udgivet af Århus Amt, oktober 98 Detailhandlen samles i de større byer - skal det fortsætte?
PLAN FOR DETAILHANDEL I ÅRHUS AMT Århus Amt skal udarbejde en plan, der kan danne ramme for den fremtidige udvikling af detailhandelen
i amtet. Planen udarbejdes som et tillæg til regionplanen.Kommunerne følger op på regionplanen ved at udarbejde kommune- og lokalplanbestemmelser vedrørende detailhandel. Inden der udarbejdes et regionplanforslag
gennemføres en offentlig debat for at indsamle idéer og forslag til den forestående planlægning. Folderen her lægger op til denne debat. Sideløbende hermed lægger en række kommuner op til debat om den lokale
butiksforsyning. Baggrund
Baggrunden for planlægningsopgaven er, at Folketinget i foråret 1997 ændrede planloven med henblik på at fremme buriksudbudet i de mindre og mellemstore byer.Forud for lovens tilblivelse havde
regeringen nedsat et derailhandelsudvalg under Miljø- og Energiministeriet og en butiksstrukrurkommission under Erhvervsministeriet. Opgaven var at analysere udviklingstendenser og fremtidsperspektiver for
detailhandels strukturen i landet. De generelle udviklingstendenser viser, at store udvalgsvarebutikker samles i centre uden for byerne. Derved forøges bilafhængigheden, og midtbyerne tømmes for liv og attraktion.
Endvidere vil få store byer få øget omsætning, mens mange mindre byer vil få vanskeligt ved at opretholde en butiksforsyning. Såvel udvalgsvare- som dagligvarebutikkerne i de mindre byer er truet. Ny lov om planlægning for detailhandel På
baggrund af Detailhandelsudvalgets rapport har Folketinget revideret planlovens bestemmelser vedrørende amter og kommuners planlægning for den fremtidige butiksforsyning.Planlægningen til butiksformål skal
- fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer,
- sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og
- fremme en samfundsmæssigt bære-dygtig detailhandelssrruktur, med begrænsede transportafstande.
Arealer til butiksformål skal derfor - med en række undtagelser - udlægges i den centrale del af en by eller centralt i de enkelte bydele i større byer. Amtets muligheder Detailhandelsudviklingen er først
og fremmest styret af de frie markeds-kræfter - udbud og efterspørgsel, kundernes forbrugsmønster og erhvervslivets faktiske investeringslyst.
Amtets muligheder for at påvirke detailhandelsudviklingen er beskrevet i planloven. I Regionplanen kan amtet
- fastsætte grænser for, hvor meget butiksareal der kan etableres i de enkelte byer og bydele,
- fastsætte grænser for maksimale buriksstørrelser, og
- udlægge arealer til butiksformål.
Kommunernes muligheder
Kommunerne har gode muligheder for gennem kommune- og lokalplanlægningen at styrke og fortærtte center-områderne.Derudover kan der satses på en række tiltag, der kan være med til at bevare en butiksforsyning i de
mindre og mellemstore byer, f.eks.
- styrke samarbejdet de handlende imellem,
- forbedre de trafikale forhold og parkeringsforholdene, og
- forskønne centerområderne ved hjælp af belægning, beplantning og andet udstyr.
DETAILHANDLENS UDVIKLING
Antallet af butikker falder. Her i 1998 er der knap 3700 butikker i amtet. Det er ca. 30 % færre butikker end for 30 år siden. Tallene dækker over, at antallet af dagligvarebutikker er faldet med mere end
50 % til i dag ca. 1430 dagligvarebutikker, mens antallet af udvalgsvarebutikker er steget med ca. 30 % til i dag ca. 2240 udvalgsvarebutikker.For så vidt angår udviklingen i antallet af udvalgsvarebutikker, dækker
tallene over, at det er i de større byer, tilvæksten har fundet sted, mens udvalgsvarebutikkerne i de små byer i stor udstrækning er lukket. Den lokale dagligvarehandel viger I slutningen af 1960erne foregik
dagligvarehandien lokalt, idet lokalkøbsandelen i alle kommuner var på over 80 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i de fleste kommuner stort set svarede til det forbrug, befolkningen i
kommunen havde. Også i 1997 er der kommuner, hvor dagligvarehandlen hovedsageligt foregår lokalt. Men der er en række kommuner, der er inde i en meget kritisk udvikling, hvor lokalkøbsandelen for dagligvarer er faldet
til omkring 50-65 %. Endvidere dækker dagligvareomsætningen opgjort på kommuneniveau over, at der inden for de enkelte kommuner er sket en koncentration af dagligvarehandlen på færre byer. Typisk er antallet af byer
med dagligvarebutik halveret over de seneste 25 år. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at det af Butiksstrukturkommissionens betænkning om forbrugere og butikker fremgår, at næppe mere end 2-3 % af husstandene har
mere end 2 km til butikker samtidig med at de ikke har bil. Udvalgsvarehandlen samles i de større byer For så vidt angår udvalgsvareomsætningen så foregår langt hovedparten af handlen i de 4
egnscenterkommuner: Århus, Randers, Silkeborg og Grenaa. Såvel i 1997 som i slutningen af 1960'erne lå knap 85 % af udvalgsvareomsærningen i disse 4 kommuner. Til sammenligning bor ,,kun"
omkring 66 % af amtets befolkning i disse kommuner. |
|