|
|
 |
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
KommunePlan•1998-2009 Detailhandelsstruktur 11997 vedtog Folketinget en ændring af planloven om amters og kommuners planlægning for den fremtidige
butiksstruktur. Formålet med denne planlægning er at bevare butikker og fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer. Detailhandel i Purhus Kommune I samarbejde med Århus Amt er der gennemført Analysen omfatter antallet af butikker opdelt i hovedgrupperne: Dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Desuden er der foretaget en opmåling at butikkernes størrelser, og
der er for nogle butikker indhentet oplysninger om totalomsætning. Dagligvarer omfatter bagerforretninger, supermarkeder, slagtere. døgnkiosker, m.v. Beklædning omfatter herre- og dametøjsforretninger, skotøjsforretninger m.v. TiI øvrige udvalgsvarer og boligudstyr hører møbelforretninger. boligtekstiler, gaveartikler og brugskunst, bog- og papirhandlere m.v. Butikkernes størrelse er registreret som bruttoetagearealer og salgsarealer i igangværende butikker.
Detailhandelsbestemmelserne skal administreres ud fra bruttoetagearealerne. Analysen er foretaget af Institut for Centerplan lægning (ICP) som også har vurderet omsætningsstørrelser og forbrugsstørrelserne. Nuværende butiksstruktur
Det lave antal butikker kan utvivlsomt tilskrives den nære beliggenhed ved Randers. Ses der på antallet af butikker i Purhus Kommune, ser udviklingen ud til at fortsætte med koncentration af butikkerne på færre men større butikker. Vurderes derimod på baggrund at salgsarealerne i de enkelte bysamfund, ser situationen ud til at stabilisere sig. Eksempelvis har 4 dagligvarebutikker udvidet inden for den seneste tid. Af de 21 detailhandelsbutikker er de 7 eller 33 %
beliggende i Spentrup, medens de øvrige er placeret i lokalcentrene Asferg, Fårup og Ø. Bjerregrav men også i landsbycentrene Gassum, Sønderbæk og Ålum er der detailhandelsbutikker. For kommunen som helhed udgør lokalkøbsandelen 30 %. (Lokalkøbsandelen er beregnet som butikkernes omsætning i forhold til borgernes samlede forbrug). Det betyder, at borgerne i Purhus Kommune placerer 70 % af deres samlede indkøb uden for kommunen. På dagligvareområdet er lokalkøbsandelen dog 50
%. I Århus Amt er Purhus Kommune den kommune, der har de færreste detailhandelsbutikker. Det ser dog ud til, at butikkerne i kommunen har forstået at tilpasse sig de vanskelige konkurrencebetingelser, og fremstår velfungerende. En væsentlig del af dagligvarebutikkerne er kædebutikker. Dagligvarebutikker Der er i alt 16 dagligvarebutikker i kommunen. Heraf ligger de 6 i Spentrup, 2 i hver af byerne Asferg, Fårup og Ø. Bjerregrav og 1 i hver af byerne Gassum, Sønderbæk og Ålum. Endelig er der et udsalg på Statoil i Terp. I det samlede eller generelle billede må butikkerne i Purhus Kommune karakteriseres som mindre butikker. Butikkerne
har en samlet årlig omsætning på ca. 83. mio. kr., hvilket vel svarer til omsætningen i et enkelt mellemstort varehus i Randers. Halvdelen af de 16 dagligvarebutikker er kædebutikker. Dagligvarebutikkerne i kommunen fremstår generelt set som velfungerende, men hovedproblemet er, om de mindre byer på sigt kan bevare deres dagligvarebutik. Spentrup med sine næsten 2500 indbyggere burde kunne være sikker på også i fremtiden at have sin dagligvarebutik. De øvrige byer har
ca. 1000 indbyggere eller færre, og har dermed umiddelbart et skrøbeligere grundlag. Ses på den aktuelle situation er det ikke kun størrelse, men naturligvis også afstand til større bysamfund og væsentligt evnen til at markedsføre sig, der er afgørende for overlevelsesevnen. Udvalgsvarebutikker Lokalkøbsandelen er på udvalgsvarer på ca. 5 %, hvilket viser at kommunens borgere indkøber langt hovedparten af udvalgsvarerne uden for kommunen. Den lave lokalkøbsandel er ikke overraskende, da der kun er få udvalgsvarebutikker i kommunen, og der eksempelvis ikke er butikker med beklædning. Beklædningsbranchen har gennemlevet en stor centralisering, og
indkøb af beklædning har traditionelt en væsentlig indflydelse på familiens indkøb af øvrige varer. Fremtidig butiksstruktur Den økonomiske udvikling de senere år har dog skabt grundlag for
en vis vækst i detailhandelen. Samtidig stiger antallet af ældre, som typisk foretager en større andel af deres indkøb lokalt. Der kan ikke forventes nogen stigning på grund af en befolkningstilvækst. Der kan være belæg for en vis optimisme, når der ses på muligheden for at bevare butikker, men nogen tilvækst i antallet er der ikke umiddelbar udsigt til. For kommunen som helhed er det Byrådets ønske at bevare dagligvareforsyningen.
Rammer for nybyggeri og omdannelse Rammen fordeles med 3.000 m2 i Spentrup, 5,000 m2 i Fårup 2.000 m2
i Ø. Bjerregrav, 1.000 m2 i Asferg og 2.000 m2 i de 3 landsbycentre Gassum, Sønderbæk og Ålum. Ved fastlæggelse af rammerne er der lagt vægt på, at disse har en sådan rummelighed, at de ikke vil virke hindrende for en udvikling i detailhandelen. Den mulige udvikling er ansat i størrelsesordenen 20 %, og hertil yderligere en vækstmulighed, som skal give den fornødne fleksibilitet, så også specielle ønsker om vareudbud og indretning kan tilgodeses.
Nye detailhandelsbutikker skal i de aktuelle centerbyer placeres inden for de nye udlagte områder til detailhandel. Dog kan der uden for disse områder etableres mindre butikker til lokal forsyning, mindre butikker i tilknytning til virksomheders produktionslokaler, eller butikker med særligt pladskrævende varer. Butiksstørrelser
Uanset de ovennævnte maksimale butiksstørrelser kan der etableres større butikker, som forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Disse varegrupper omfatter bil-, campingvogns-, lystbåde- og landbrugsmaskinforretninger og tømmerhandler, samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning til tømmerhandel, og som udgør en integreret del af tømmerhandlen. For disse butikker kan der ikke planlægges med et brnttoetageareal for de enkelte butikker på mere end 5.000 m2 (ændring ift forslag). Fårup Den samlede ramme i Fårup er på 5.000 m2 bruttoetageareal. Denne ramme fordeles med 3.500 m2 til Butikstorvet, og de resterende 1.500 m2 tildeles detailhandelsområdet ved
Storegade. Som følge heraf ændres lokalplan nr. 3 for Butikstorvet, således at det samlede areal til detailhandel reduceres fra 4,5 ha til 2,6 ha, og således at den samlede ramme på 3.500 m2 vil blive indarbejdet i lokalplanen. Butikstorvet er let tilgængeligt med bus og bil, og er særligt velegnet til butikker med et større opland end det lokale by- og landområde. Byrådet ønsker at fastholde Butikstorvet som en mulighed for butikker med et bredere
kundeunderlag, og som kan være mere pladskrævende. For at tilgodese dette formål vurderes det nødvendigt med en ramme på 1000 m2. Mindre butikker til betjening af lokalområdet placeres i øvrigt i det eksisterende centerområde i den ældre del af Fårup. Lokalcentre Spentrup Der ønskes mulighed for at bevare dagligvareforsyningen og give mulighed for at etablere enkelte udvalgsvarebutikker.
Der vurderes at være behov for en ramme på 3.000 m2 til omdannelse af eksisterende byggeri og nybyggeri. Dagligvarebutikkers bruttoetageareal må ikke overstige 2.000 m2. Udvalgsvarebutikkernes bruttoetageareal må ikke overstige 500 m2. Brugsens bruttoetageareal er ca. 1.400 m2. Det vurderes at butikkens fremtidige udvidelsesmuligheder er tilgodeset ved den angivne butiksstørrelse på 2.000 m2.
Butikkerne i Spentrup er koncentreret i det eksisterende centerområde ved butikstorvet ved Frejasvej/Stationsvej og med Brugsen i byens sydlige udkant. Nye butikker vil primært skulle indpasses i tilknytning til de eksisterende butikker. Den sydlige del af centerområdet er reguleret ved lokalplanerne nr. 227 og 262. Lokalplan nr. 227 indeholder et "disponeret" areal på ca. 1.600 m2, og vil derfor blive reguleret, således at
rammearealet til butiksareal reduceres til 500 m2. Lokalplan nr. 262 vil med et rammeareal på ca. 500 m2 ikke blive ændret. Centerområdet i Spentrup er let tilgængeligt med bil, for gående og for cyklister. Det nuværende blandede centerområde ønskes fastholdt med en mindre afrunding ved Brugsen, idet området anses for tilstrækkeligt til at tilgodese den mulige fremtidige udvikling. Ø. Bjerregrav Der vurderes at være behov for en ramme på 2.000 m2 til omdannelse af eksisterende byggeri og muligt nybyggeri.
Dagligvarebutikkers bruttoetageareal må ikke overstige 1.000 m2 og udvalgsvarebutikkers bruttoetageareal må ikke overstige 500 m2. Med disse rammer vurderes der at være tilstrækkelig mulighed for udvidelser af de eksisterende butikker. Butikkerne i Ø. Bjerregrav er placeret i det eksisterende centerområde. Etablering eller udvidelser af butikker vil primært skulle ske ved inddragelse og ombygning af eksisterende
byggeri, idet der er begrænsede arealer til nybyggeri. Butikkerne er let tilgængelige med bil og bus, for gående og for cyklister. Det nuværende centerområde fastholdes, idet dette vurderes tilstrækkeligt til at rumme en eventuel udvikling. Asferg Der vurderes at være behov for en ramme på 1.000 m2 til omdannelse af eksisterende byggeri. Dagligvarebutikkernes bruttoetageareal må ikke overstige I .000 m2 og udvalgsvarebutikkers bruttoetageareal må ikke overstige 200 m2. Der vurderes at være tilstrækkelige muligheder
for udvidelser og nyetableringer med de nævnte rammer. Butikkerne i Asferg er placeret i det eksisterende centerområde. Etablering af nye butikker eller udvidelser vil primært skulle ske ved inddragelse af eksisterende bygninger. Butikkerne er let tilgængelige med bil og bus, for gående og cyklister. Det eksisterende blandede centerområde fastholdes, idet dette vurderes tilstrækkeligt til at rumme en eventuel udvikling. Landsbycentre Der lægges vægt på at bevare dagligvareforsyningen også i de mindre bysamfund, hvorfor der tildeles landsbycentrene en ramme på 2000 m2 til udvidelser af de eksisterende butikker og etablering af nye butikker. Der vurderes at være tilstrækkelige udvidelses og etableringsmuligheder inden for disse rammer til en eventuel udvikling.
Lokalplanforhold I center-, bolig- og erhvervsområder bestemmer en række lokalplaner, at der kan etableres butikker op til 3.000 m2, eller der kan etableres arealkrævende butikker. Disse lokalplaner
skal ligeledes ændres, således at der opnås overensstemmelse med regionplanens bestemmelser. De konkrete ændringer fremgår af kommuneplanens rammedel. Målsætning
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|