Kommunalplan redegørelse 1998
udgivet af Purhus Kommune juni 1998.

Indholdsfortegnelse   - klik her for at gå til debatsiden

Forord
Fremtid
Bymønster, boligbyggeri og befolkning
Landsbyerne og det åbne land
Erhvervsudviklingen
Trafik og veje
Tekniske forhold og miljø
Børn og unge, Institutioner og skoler
De ældre
Kultur og fritid
Ændringer siden sidste revision
Forslag til kommuneplan

Bilag:
Kort over Purhus Kommune

Forord

Purhus Kommune er inde i en positiv udvikling, og der er fortsat stor aktivitet i både den private og den offentlige sektor. Det er derfor vigtigt, at vi ser fremad og forsøger at sætte mål for udviklingen, så Purhus Kommune også i fremtiden er et godt sted at bo.

Ny kommuneplan
Kommuneplanen fra 1993 har nu virket i 4 år og skal revideres. Planen er kommunens overordnede grundlag for kommunens udvikling. Den hidtidige plan var primært en plan for arealanvendelse. Den har fungeret tilfredsstillende og har været rimeligt dækkende for den aktuelle udvikling i kommunen.

I planens første leveår var der stagnation i samfundet generelt og dermed også i Purhus Kommune, men i 1996 og i særdeleshed i 1997 har udviklingen taget fart. Der er i 1997 bygget flere parcelhuse end i de øvrige år tilsammen og arbejdsløsheden har været konstant faldende. Om denne udvikling fortsætter og hvor længe, ved vi ikke, men noget tyder på, at udviklingen fortsætter et godt stykke ind i næste planperiode.

Mål og muligheder
Kommuneplanen er det grundlag vi styrer efter. Den skal derfor sætte målene for og retningen på kommunens udvikling, og læseren skal kunne have tillid til planen. Den skal samtidig også kunne opfange ikke forudsete udviklinger i samfundet, således at man ikke på grund af stramme bindinger i planen mister positive udviklingsmuligheder. Dette stiller krav til planens rummelighed og fleksibilitet, samtidig med målrettethed.

Borger og indflydelse
Byrådet har godkendt denne redegørelse. som grundlag for borgernes engagement i kommuneplanen for de næste 12 år. Det er Byrådet der udstikker rammerne for planen. men det er væsentligt, at kommunens borgere og erhvervsliv yder et bidrag til indholdet i planen, så det bliver en fælles plan med bred opbakning. Byrådet opfordrer derfor den enkelte til at læse denne redegørelse og fremkomme med forslag til planen og dens indhold.

Det skal understreges, at der vil ske en prioritering af forslagene, hvis forslagene betyder øgede investeringer og aktivitetsudvidelser, men jo flere forslag des flere muligheder.

Med venlig hilsen

Berner Nielsen
Borgmester

Fremtid

Kommuneplanen handler om fremtiden, og derfor er det også vigtigt, at vi allerede nu søger at udnytte udviklingstendenserne til noget konstruktivt på både kort og langt sigt. I Purhus Kommune vil antallet i de ældste aldersgrupper kun stige svagt i de kommende år. Antallet af børn og unge vil stige, og antallet i den erhvervsaktive alder forventes at stige svagt.

Purhus Kommune vil i den sammenhæng fortsat være en ung kommune med en fortsat stor efterspørgsel efter daginstitutioner og skoler.

Purhus i Kronjylland
Udviklingstendenser og -muligheder i Purhus Kommune er i stort omfang bestemt af forhold udefra.

Kommunen er en typisk landkommune med en decentral struktur, beliggende i et naturskønt område, og er begunstiget med sin placering tæt ved et stort udbud af arbejdspladser, detailhandel, kultur og undervisning i Randers.

Purhus Kommune bliver derfor naturligt en kommune med mange pendlere, og derfor skal kommunen være et godt sted at bo og bosætte sig. Der skal være et udbud af de basale serviceydelser, og de mest benyttede fritidsaktiviteter skal fungere, ligesom der skal være fornuftige transportmuligheder til arbejdspladser og de mere specialiserede serviceydelser

Samarbejde
Kommunerne i Kronjylland samarbejder på en række væsentlige områder, og med det sigte at bevare og tiltrække arbejdspladser og styrke områdets vækst og økonomiske udvikling.

Der er 8 kommuner med i samarbejdet "Kronjylland".

Også på andre områder deltager Purhus Kommune i et samarbejde med andre kommuner. Dette gælder eksempelvis I/S FællesForbrænding , hvor fem kommuner samarbejder om affaldsbortskaffelse og genbrug

Detailhandelen
Fårup e kommunecenter medens Spentrup, Ø. Bjerregrav og Asferg er lokalcentre. Grundet beliggenheden og byernes størrelser er der ikke basis for et bredere udvalg af butikker, men der må satses på at bevare dagligvarebutikkeme.

Der må forventes øget konkurrence fra de store kædebutikker i bl.a. Randers, men der er ikke i øjeblikket tendenser i retning af indskrænkninger. Tværtimod er der ansøgning om udvidelse af flere dagligvarebutikker i kommunen.

Bymønster, boligbyggeri og befolkning

Bymønster
Kommuneplanlægningen opdeler Purhus Kommune i 4 lokalområder. I hvert af disse lokalsamfund er der udpeget et lokalcenter, der er forsynet med en skole og en veludbygget lokal service.

De fire lokalcenterbyer er Spentrup, Asferg, Fårup og Ø. Bjerregrav, hvor Fårup er kommunecenter.

Ålum er ligeledes byzoneby, og byerne Gassum og Sønderbæk er såkaldte aftalebyer, hvor kommunen har overtaget zonekompetencen, som ellers ligger hos amtet. Centerstrukturen har i perioden fungeret tilfredsstillende. hvorfor Byrådet vil fastholde denne struktur som et overordnet udgangspunkt for kommunens udvikling.

Boligbyggeri
De sidste fem år er der i Purhus Kommune i gennemsnit bygget 15 boliger om året. Tallet har dog været meget svingende. Således blev der i 1994 kun bygget 7 boliger, medens der i 1997 er bygget 25 boliger, I planperioden forventes der gennemsnitlig bygget 24 boliger om året.

Befolkningstilvækst
Tilvækst i befolkningen og boligbyggeri hænger sammen, men ikke entydigt. I årene 1982 til 1993 har der været et jævnt fald i befolkningstallet i Purhus Kommune, men alligevel er der i perioden bygget 251 boliger. Heraf erstatter 56 nedlagte ældreboliger.

Flere juniorer og seniorer
Bømetallet har været stigende de seneste år, hvorfor gruppen 10-20 årige vil være stigende de kommende år. Ifølge prognoserne vil tilvæksten i de yngste årgange ikke fortsætte fortsætte, og ligeledes må der forventes en reduktion af de voksne årgange af 25-54 årige. Størst vil tilvæksten være i årgangene 55-69 årige, hvor der vil være en stigning fra de nuværende 1200 til 1750 svarende til en vækst på 4600. De ældste årgange vil holde sig ret konstante i forhold til det nuværende niveau.

Da tilvæksten hovedsagelig sker i den erhvervsaktive aldersklasse, vil det ikke i planperioden på grund af aldersfordelingen kunne konkluderes, at der bliver behov for væsentligt flere boliger og pladser til ældre.

Udbud af grunde
Byrådet ønsker at sikre et udbud af byggeklare grunde i alle udviklingsområder i kommunens bysamfund.

Det har derfor også været muligt at efterkomme efterspørgslen. Byggemodning af flere parcelhusgrunde kan ske inden for en kort tidshorisont. men Byrådet ønsker. at det sker i en takt, så de offentlige servicetilbud kan imødekomme den øgede tilvækst og efterspørgsel.

Nye boligområder
Der er kun få byggemodnede områder tilbage i kommunen. ligesom der kun er få områder, hvor der er udarbejdet lokalplan. De væsentligste restområder findes i Fårup. I de kommende år skal udbygningen primært ske i Spentrup. Ø. Bjerregrav og Fårup, medens der i Asferg, Gassum og Ålum skal ske en mindre udbygning.

Rummelighed
Rummeligheden i den nuværende kommuneplan, opgjort medio maj 1998, er ikke tilstrækkelig frem til den næste revision, hvorfor der skal udlægges nye områder til boligbebyggelse.

Af skemaet fremgår, at der i de resterende udlagte boligområder i alt kan bygges 91 boliger. Det fremgår ligeledes af boligprogrammet, at der skal opføres 199 boliger frem til år 2009. Ses der på fordelingen af tæt lav og åben lav, vil der også her være for lidt plads til begge boligtyper i den nugældende kommuneplan.

I regionplanen er rammerne for boligbebyggelse 30 ha eller i alt ca. 450 boliger pr 1. januar 1998. Der er dermed en resterende ramme på ca. 420 boliger.

Boligbyggeriet er planlagt med en tæthed på gennemsnitlig 15 boliger pr ha. i overensstemmelse med målet i regionplanen. Fordelingen regner vi med vil være 65% tæt lav og 35% åben lav. Hertil skal bemærkes, at jo større andel af parcelhuse jo større bliver arealforbruget

Landsbyerne det åbne land 

Det åbne land
Det åbne land er en sammenfattende betegnelse for områder, der ligger uden for de større bymæssige bebyggelser. Arealmæssigt udgør disse områder 97% af kommunens samlede areal.

Århus Amt varetager planlægningsopgaven og har zonekompetencen. I Gassum og Sønderbæk er denne kompetence overført til Purhus Kommune, og byerne har status af aftalebyer. I regionplanen opdeles det åbne land i 2 områdetyper, nemlig jordbrugsområder og naturområder. og der udpeges områder til skovrejsning.

Landsbyerne
I landsbyerne må vi regne med en meget begrænset vækst, og det må forventes at landsbyerne vil få mere og mere karakter af boligområder i det åbne land. En eventuel udvikling eller blot bevarelse af landsbyernes kvaliteter må primært basere sig på lokale initiativer.

Erhvervsudviklingen 

Erhvervsområder
Det er Byrådets ønske, at der altid er byggemodnede erhvervsgrunde til rådighed i kommunen. For tiden er der ledige grunde i Fårup og Spentrup, medens der er lokalplanlagt omrader i Ø. Bjerregrav og i Purhus.

Nyetableringer
Uanset den lette tilgængelighed og udbudet af arealer ved motorvejen, har der kun været et begrænset antal nyetableringer. Et dynamisk erhvervsliv er dog ikke kun karakteriseret ved nyetableringer, men også ved udvikling og etablering af arbejdspladserne i de eksisterende virksomheder.

Pendling
Erhvervsudviklingen i Purhus Kommune er stærkt påvirket af den nære beliggenhed ved Randers, og det betyder også en væsentlig udpendling. Der er ca. 4.560 beskæftigede med bopæl i Purhus Kommune, og heraf er ca 2.890 beskæftigede uden for kommunen. Der er 2610 arbejdspladser i kommunen og ca. 940 indpendlere.

Perspektiver
Også i fremtiden må der forventes en væsentlig udpendling af arbejdskraften. men det er Byrådets mål at styrke erhvervsaktiviteten i kommunen. Samtidig vil man også i samarbejdet Kronjylland medvirke til en styrkelse af den regionale aktivitet, idet Purhus Kommune finder, at også dette samarbejde kan give Purhus Kommunes borgere større muligheder for en arbejdsplads relativt tæt på bopælen.

Erhvervsområdet i Purhus, der er med i regionplanen, som et af de motorvjesnære erhvervsområder, åbner muligheder for etablering af mange forskellige virksomnhedstyper. Det er dog vigtigt, at der stilles krav, så vi får de virksomhedstyper, hvis krav vi kan imødekomme.

Trafik og veje 

Trafik
Det store antal pendlere i Purhus Kommune, betyder at mange hver dag passerer kommunegrænsen til arbejde, men også fritidsinteresser og kulturtilbud i nabokommunerne giver en væsentlig trafik.

Det er afgørende for kommunens udvikling, at der er gode og økonomisk rigtige transportforbindelser.

Ifølge prognoserne vil biltrafikken fortsat stige. Regeringen har dog ønsker om at nedbringe trafikken, både af hensyn til miljø og energiforbrug. Der må også i Purhus Kommune forventes en mindre stigning i trafikken, men om den kollektive trafik vil blive øget afhænger af prisen for at køre i egen bil.

Bane men ingen tog
Den jyske længdebane går igennem Fårup, men det er for flere år siden besluttet at nedlægge stationen, og der ønskes mulighed for påstigning igen.

Busser
Purhus Kommune er vel betjent med regionale busforbindelser, mens der ikke er lokalbusforbindelser ud over skolebus. De tværkommunale forbindelser er derfor begrænsede.

Motorvej
Forbindelserne til det overordnede vejnet blev optimale efter åbningen af motorvejen med til- og frakørsler ved Purhus.

Trafikbelastning
Grundet det veludbyggede regionale vejnet, sker der en spredning af trafikken, og dermed mindre belastning i byområdeme. Den stærkest trafikerede regionale vej er strækningen  O. Fussing – Randers med en døgnbelastning på 5.200 biler. Døgntrafikken på Mariager-Randers landevej er 2.200 biler. På motorvejen gennem Purhus Kommune er døgnbelastningen 17.200 biler.

Bytrafik
I byområderne er Stationsvej den mest belastede, bl.a. med tung trafik fra grusgravene i Nørhald kommune, ligesom Frederiksbergvej i Ø. Bjerregrav er belastet med pendlertrafik og tung trafik til byens virksomheder.

Hovedparten af de øvrige byveje er let belastede med en typisk døgnbelastning under 1.000 biler. I  Spentrup vil der i den kommende kommunalplan blive medtaget en arealreservation til en del af den planlagte omfartsvej, nemlig fra Birke Allé til Haldvej. I Ø. Bjerregrav vil en kommende omfartsvej blive udbygget i takt med udstykning af grunde sydvest for det nuværende byområde.

Herudover er der ikke aktuelle planer om at anlægge omfartsveje eller foretage væsentlige ændringer af de eksisterende veje.

Trafikplanlægning og Trafiksikkerhed
Byrådet har netop besluttet at lade udarbejde en trafik sikkerhedsplan i et fællesprojekt med andre kommuner i Århus Amt.

De overordnede mål i planen er Trafiksikkerhed. Vejnet og arealanvendelse og hastighedsplanlægning, og virkemidlerne vil være både konkrete fysiske tiltag og holdningspåvirkninger. Trafikken er præget af stor travlhed, og mange tilsidesætter i deres iver for at nå hurtigt frem, hensynet til medtrafikanter og beboere.

Byrådet prioriterer fremme af trafikmoralen højt, og vil forsøge at skabe forståelse for, at trafiksikkerhed ikke kun er en offentlig opgave. Det er den enkeltes ansvar.

Stier
Udbygningen af stinettet vil blive fortsat i de følgende år i takt med byggemodningen.

Tekniske forhold og miljø 

Affaldsplanlægning
Sammen med kommunerne Nørager, Hobro, Mariager og Nørhald har Purhus Kommune affaldsselskabet I/S Fælles Forbrænding , der er placeret i Hobro. I december 1996 godkendte kommunerne affaldsplan 1996 - 2008. Det er et mål at øge genbrugsdelen og reducere den deponerede andel. 11994 udgjorde genbrugsdelen 62%, deponeringsandelen 10% og forbrændingsandelen 28%.

I Purhus Kommune har tilslutningen til dagrenovation været obligatorisk siden 1991. Der er ud over dagrenovation en storskraldsordning med 11 årlige afhentninger, der er 4 årlige afhentninger af mniljøaffald. og endelig kan der afleveres storskrald i Hobro og Gunderup.

Vandforsyningsplan
Vandforsyningsplanen for Purhus Kommune blev endelig godkendt den 29. juli 1994 og gælder for perioden frem til 2006, dog med en revision hvert fjerde år. Der er 16 større og mindre vandværker i kommunen. Ifølge planen kan det på langt sigt blive nødvendigt at sammenlægge nogle vandværker af hensyn til opretholde forsyningssikkerhed og vandkvalitet.

Der er i øjeblikket offentlig vandforsyning i Fårup, Læsten og Dyrby. Sidstnævnte forsynes dog fra Gassum Vandværk. Der er udarbejdet et nyt regulativ for de private almene vandværker. Dette er trådt i kraft den 1. januar 1998. Kommunen vil gennem sin administration af vandforsyningsloven medvirke til at sikre kommunens borgere vand med en tilfredsstillende kvalitet. Som konsekvens heraf søges et område ved Ørrildvej forsynet fra et alment privat vandværk, idet områdets enkeltindvindinger ikke lever op til kvalitetskravene.

Spildevandsplan
Spildevandsplanen fra 1979 er senest revideret i 1993. Spildevandsbehandlingen sker primært på 7 renseanlæg. som betjener hvert sit bysamfund. Dog betjener anlægget i Spentrup også Gassum og Hvidsten.

Det er netop besluttet i Byrådet at etablere et centralt anlæg i Fårup området med central slambehandling. Der vil således når planen er gennemført være tre renseanlæg i kommunen. Ud over ovennævnte centrale anlæg vil der være renseanlæg i Spentrup og Ålum. Planen forventes gennemført over de kommende 6-8 år. I løbet af 1998 skal spildevandsplanen revideres, idet det åbne land skal inddrages i spildevandsplanlægningen. Det forventes at den væsentligste rensning af spildevand i det åbne land vil ske ved nedsivning.

Varmeforsyningsplan
Der er som forudsat i varmeforsyningsplanen etableret naturgasforsyning i Spentrup, Jennum, Asferg, Fårup, Nørbæk. Ø. Bjerregrav og O. Fussing. Der er i Gassum og Hvidsten etableret et naturgasforsynet kraftvarmeværk. I nye lokalplanlagte områder med naturgasforsyning vil der fortsat blive tilslutningspligt.

Vindmøller
Der er i 1997 godkendt en vindmølleplan for Purhus Kommune. Der er udlagt tre områder. Et øst for Spentrup og et i Randrup hver med mulighed for placering af fem møller. Der er givet byggetilladelse til disse. I Ø. Bjerregrav er der mulighed for opstilling af yderligere en mølle i det eksisterende område. Uden for de nævnte områder kan der herefter alene opstilles husstandsmøller.

Vandløb
Kommunen er vandløbsmyndighed, og fører i egenskab heraf tilsyn med kommunale og private vandløb. Der er i kommunen 51 km vandløb, hvoraf de 13 km er rørlagte. Hertil kommer amtslige og private vandløb. I recipientkvalitetsplanen, der er udarbejdet af Århus Amt er kvalitetskravene til de kommunale vandløb fastlagt.

Kravene til de enkelte vandløb er præciserede i vandløbsregulativerne, som er reviderede i 1996 og 1997, og nu lever op til de nye krav om vandløbsvenlig oprensning. Disse krav betyder en mere skånsom oprensning, hvor der fjernes mindre af de naturlige vækster i vandløbet, og derved forbedrer betingelserne for fisk og vandmiljøet i øvrigt. Det betyder også, at vandmiljø og vandføringsevne nu er lige højt prioriterede.

MiIjøtiIsyn
I Purhus Kommune føres der tilsyn med i alt 750 virksomheder, institutioner og landbrug, hvoraf der er 174 landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Indsatsen måles i årsværk, og der er i 1997 anvendt 1,25 årsværk i kommunen. Tilsynsindsatsen er afstemt med den nye tilsynsaftale. der er indgået mellem Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening (KL).

Indsatsen omfatter kommunens egen tilsyn, samt Miljø- og Levnedsmiddelkontrollens og andre eksterne parters indsats. Der udarbejdes årligt en rapport over tilsynets aktiviteter, og denne fremlægges i Teknisk Forvaltning til offentlig gennemsyn.

Agenda 21
På FN's miljøkonference i 1992 blev Danmark sammen med andre lande enige om en dagsorden for bedre miljø og levevilkår i det 21. århundrede. Denne dagsorden fik navnet Agenda 21. Der er ingen opskrift på. hvordan en lokal Agenda 21 skal se ud, men det er klart, at målet er en bæredygtig udvikling, og det bærende i arbejdet er en dialog mellem lokalbefolkning. politikere og erhvervsliv.

Agenda 21 i Purhus Kommune
Purhus Kommune og forsyningsselskaberne tager sig af bortskaffelse af affald, spildevand og forsyning med el, vand, varme og kollektiv trafik. Disse forhold er reguleret af love og regler, som stiller krav og sætter mål for miljøet.

Skal vi videre end disse generelle krav, som gælder for alle kommuner, vil det i høj grad afhænge af, hvad vi ønsker og er villige til at betale for. Miljøet er ikke kun kommunens ansvar. Det er i høj grad også den enkelte borgers ansvar. Det hjælper ikke meget, at kommunen etablerer højeffektive renseanlæg, hvis den enkelte borger øger tilførslen af farlige stoffer.

I Purhus Kommune er vi meget opmærksomme på miljøet, og der er gjort flere tiltag for at beskytte miljøet. Der bliver investeret i energibesparende foranstaltninger på de kommunale bygninger, vi har reduceret brugen af pesticider, og det er nu besluttet at bygge et nyt centralt renseanlæg.

Grønt regnskab
Endelig er det besluttet at iværksætte udarbejdelsen af et grønt regnskab. så det bliver muligt at følge med i kommunens ressourceforbrug og miljøbelastning

Børn og unge. Institutioner og skoler 

Pasningsgaranti
Da Purhus Kommune er en bokommune er pasningsgarantien efter Byrådets opfattelse et stort aktiv.

Pasningsgarantien har gjort det nødvendigt at udvide kapaciteten med bygning af nye daginstitutioner, så der i dag er 10 institutioner for børn i alderen 0-10 år med i alt 335 vuggestue- og børnehavepladser og 390 pladser i fritidsordningen. Pasningsordningerne omfatter også dagplejen, der har 176 pladser. Udbygningen forventes at fortsætte i 1998, så der ultimo vil være 887 pladser ud over dagplejepladserne.

Byrådet følger nøje udviklingen i behovet for pladser, således at man kan være på forkant med de kommunale tilbud under pasningsgarantien. I Purhus Kommune er dækningsgraden ved at nærme sig et niveau, der afspejler tendensen i de større bysamfund. Primo 1998 lå dækningsgraderne for dagpleje på 71%, børnehave 92 % og fritidshjem 78%. Der forventes derfor, at der i løbet af 1999 vil ske en stagnation i væksten, og at der i de kommende år ikke bliver tale om store udvidelser men mere om en tilpasning.

Fritidstilbud
Til de unge, der ikke har behov for pasning, men for fritidsaktiviteter og undervisning under friere former, findes tilbudene primært i klubber, foreninger og i ungdomsskolen.

Tilbudene i lokalsamfundet
Det er Byrådets mål, at pasningsordninger og fritidstilbud knyttes til de enkelte skoledistrikter, således at den nære tilknytning til lokalsamfundene bevares.

Skoler
Skolerne i Purhus Kommune skal give børnene en tryg skolegang. De skal give børn udfordringer og styrke deres ansvarlighed, selvværdsfølelse og kreativitet, de skal være udviklingsorienterede og med højt fagligt niveau. Disse og andre mål har Byrådet opstillet for skolerne i Purhus Kommune. med det formål at bevare skolerne som et aktiv for kommunen.

Skolest rukturen er decentral med 5 skoler, hvoraf de tre har alle klassetrin fra børnehaveklasse til 10. klasse. Det er skolerne i Fårup, Spentrup og Ø. Bjerregrav.

Elevtallet
Elevtallet har de senere år været ret konstant, dog med en stigning i de yngste årgange og et mindre fald i de ældre årgange.

I den kommende planlægningsperiode forventes et fald i de yngste årgange fra 0-4 år, medens der naturligt vil  blive en tilvækst i de kommende årgange fra 5-14 år. Tilvæksten vil blive på ca. 15% ved slutningen af planperioden.

Fremtiden
Indførelsen af IT i undervisningen bliver et stadigt mere påtrængende emne, og derfor har Byrådet også besluttet at afsætte midler til indkøb af maskiner og programmel. I de kommende år må såvel den differentierede undervisning som udbygningen af IT-undervisningen forventes at stille nye krav til den interne struktur.

Indflydelse
Både børn og forældre har indflydelse på skolen. Forældrene via skolebestyrelserne. der fastsætter retningslinier for skolens arbejde. Eleverne via deres inddragelse i planlægning af undervisningen.

De ældre 

En vifte af tilbud
Det er Byrådets ønske, at der skal være en vifte af tilbud til de ældre i Purhus Alle ældre, der har behov, skal tilbydes en ældre venlig bolig i Kommunen. Ønsker borgeren at blive i eget hjem, skal det være muligt, så længe det er forsvarligt for den enkelte.

Ældrecentre
Der er 4 ældrecentre i kommnunen, i Spentrup. Asferg, Fårup og Ø. Bjerregrav, og alle med tilknyttede ældreboliger. Der er i kommunen 34 plejehjemspladser og 50 ældreboliger. På Asferg ældrecenter er der 8 skærmede pladser til senil demente personer. I kommunen er der desuden et antal ældrevenlige pensionistboliger i lokalområderne.

Fremtiden
Udviklingen i befolkningens sammensætning tyder ikke på væsentlige ændringer så længe der fokuseres på alderssammensætningen fra 66 år og opefter. Ifølge prognoserne stiger antallet af ældre mellem 66 og 70 år med 248 over planperioden. Praksis har dog hidtil vist, at tilvæksten reduceres ved fraflytninger og tallet derfor er forholdsvis konstant. Medtages aldersgruppen 60 -65 årige må der forventes en tilvækst på 200-300 over perioden. Men selv med denne stigning forventer Purhus Kommune at holde trit med udbudet af bolig- , pleje og aktivitetstilbud.

Dette vel vidende, at de kommende generationer vil stille større krav, da de har været vænnet til en aktiv fritid i en tid med et stort udbud af forskellige aktiviteter.

Kultur og fritid 

Kulturelle tilbud
Kommunens nærhed til Randers og den korte køretid til Århus betyder, at de store og specielle kulturelle muligheder kan nås på kort tid, I Purhus Kommune vil det derfor primært være det lokale og familieprægede udbud af ktiviteter, der skal kunne tilbydes.

Idræt
Sports- og idrætsfaciliteter er højt prioriterede, og der er i kommunen 3 idrætshaller og en svømmesal. Der er desuden store arealer med udendørs baneanlæg i de enkelte lokalsamfund. Der vurderes ikke at være behov for større udbygning af faciliteterne i de nærmeste år.

Naturen
Purhus Kommune er en grøn kommune med de muligheder dette giver af friluftsaktiviteter. Specielt skal nævnes området omkring Fussingø.

Bibliotek
I samarbejde med nabokommunerne kører bogbussen i lokalområderne.

Ændringer siden sidste revision 

Siden sidste revision af komnmnuneplanen er der udarbejdet tillæg til kommuneplanen og lokalplaner:

Forslag til kommuneplan 

Med udsendelsen af denne redegørelse skal Purhus Kommune gøre status for planlægningen siden sidste revision. Byrådet skal samtidig opfordre den enkelte borger til at fremkomme med forslag til den kommende kommuneplan

Til inspiration kan vi pege på følgende emner:

• Bømepasning
• Skoler
• Ældreforsorg
• Trafikforhold
• Byudvikling og udvikling i landsbyerne
• Miljø /Agenda 21

Forslag
Har du forslag til komnmuneplanen skal disse frernsendes til

Purhus Kommune
Bakkevænget 16
8990 Fårup

senest den 15. september 1998. Efter denne foroffentlighedsfase udarbejdes der et forslag til kommuneplan, som behandles i Byrådet, og derefter udsendes i offentlig høring.

Denne redegørelse er offentliggjort den 24. juni 1998

Oversigtskort (kommer senere)