Fra otte til fjorten
Leif Moos & Michael Schelde
Skolen i Morgen – Tidskrift for Skoleledere
Nr. 4, Februar 1999, 2. årg. 

Vore børn skal have mere undervisning. Det har ligesom ligget i luften i de senere år. Men de skal også have flere timer. Børnene skal samtidig opleve mere sammenhæng i deres skoledag, være mindre i pasningsordninger og lære mere.
   Under temaet Leg & Læring introduceres dette koncept nu i mange kommuner. Leg & Læring har været undervejs siden begyndelsen af 90'erne, men det er først nu, at politikere, skolefolk og faglige foreningerne tør tage springet og igangsætte arbejdet.

Hvad betyder det så?
Det betyder, at leg og læring veksler dagen igennem. Børnene skal skoledagen igennem møde såvel pædagoger og lærere; alene og sammen i forskellige fysiske rammer. I mødet med de to personalegrupper skal de hente det bedste fra frtitidspædagogikken og fra undervisningen.

Men hvad med barnet?
Når vi ser på de mange interesser barnet er spændt ud mellem i arbejdslivet og fritidstidslivet, så kan det være endog meget vanskelig at finde ud af, hvad man skal mene og gøre.
    Argumenter, begrundelser og interesser væver sig sammen i et uklart mønster:
Når kommunerne lige pludselig viser stor interesse for skolerne og pasningsordninger, er det så af pædagogiske årsager, som mange politikere påstår, eller er det af økonomiske årsager. Er det fordi de ekstra 100.000 elever skal kunne klares inden for de kendte Økonomiske rammer?
   Når lærerforeningen fastholder sit monopol på undervisningen af eleverne og ønsker at udbrede skole dagen fra 3 til 5-6 timer, er det så af professionsmæssige årsager eller af pædagogisk omsorg for eleverne? Der har været mange beklagelser over, at eleverne har fået færre timer gennem de seneste 20 år, men samtidig er lærerforeningen nervøs for at andre faggrupper skal trænge sig ind på lærermonopolet i Folkeskolen. Pædagogerne er heller ikke fri for nervøse trækninger.
   Billedet bliver ikke mere klart, når den pædagogiske forskning blander sig i diskussionen. Erik Sigsgård og forskningskolleger er meget nervøse for den omklamring, kontrol og ensretning som mere skolegang vil betyde. Forskere med udgangspunkt i skolen, fx fra Lærerhøjskolen, er mindre nervøse. De henholder sig til, at den kontrol og ensretning, som Sigsgård ser så tydeligt i skolen, såmænd også kan ses i børnehaverne. Det kommer ganske an på, hvilke øjne der ser.
   Det er ikke afgørende, hvor børnene opholder sig i de timer, hvor de skal være hjemmefra. Det afgørende er selvfølgelig, hvad de foretager sig, hvilke rammer de får, og hvilke normer der skal gælde.
   Men spørgsmålet er, om Leg & Læring giver nye og bedre rammer for børnene. Lakmusprøven bliver de konkrete aktiviteter i form af undervisning, leg og andre musisk-kreative aktiviteter, som indbygges i indskolingen og på mellemtrinnet. Her har projekt Leg & Læring kun tegnet nogle enkelte streger til fremtidens indskoling.
   Projektet er endnu bundet op på fortidens struktur, orden og rammer, hvorimod der kun er sporadiske erfaringer med det konkrete samarbejde mellem pædagoger og lærere.

Hvis Leg & Læring skal varetage barnets interesser, så skal der sættes fokus på

• børnenes konkrete oplevelser og erfaringer
• samspillet mellem pædagoger og lærere
• organisering ud fra de konkrete opgaver og mindre ud fra tjenestetidsaftaler
• fornyelse af de bygningsmæssige rammer

Det betyder samtidig, at skoleledelsen skal have langt større mulighed for at planlægge og knytte de tilstrækkelige ressourcer til bestemte opgaver i klasserne. Leg & Læring kan med andre ord få meget stor betydning for skolens virke således, at man fremover fokuserer på de konkrete projekter på den lokale skole og langt mindre på rammer, planer og tjene tjenestetidsaftaler .