PurhusNet > Rådhuset > Plan & Projekter > Budget 2000 > Budget 2000 Generelle bemærkninger
Hop tilbage til foregående side

 

Purhus Kommune - Budgetforslag 2000

Generelle bemærkninger

Budgettet for år 2000 indebærer en fastholdelse af pasningsgarantien, idet der i budgettet er indregnet udgifter til drift af yderligere 40 daginstitutionspladser. Samtidig er forældrebetalingen hævet, og fritidshjemmene omdannes til SFO'er pr. 1. august år 2000, blandt andet for at kunne forhøje forældrebetalingen til gennemsnittet i Århus Amt. SFO'ernes normeringsmæssige og pædagogiske indhold vil være uændret i forhold til fritidshjemmene.

På Asferg Skole vil der i år 2000 blive igangsat et forsøg med "leg & læring". Der er i budgettet afsat 480.000 kr. hertil.

Normeringen på ældreområdet er uændret i år 2000 i forhold til budgettet for 1999. Det vil i år 2000 blive undersøgt, hvilke muligheder der er for en mere rationel produktion og udbringning af mad til pensionister.

Samlet forventes der en realvækst fra budget 1999 til år 2000 på 1,0 pct. Beslutningerne om omlægning af fritidshjemmene til SF0, og den forventede rationaliserings gevinst ved omlægning af produktion og udbringning af mad, betyder isoleret set, at realvæksten bliver negativ på lidt længere sigt.

I år 2000 vil skatteprocenten og grundskylden være uændret i forhold til 1999. Der er anvendt det statsgaranterede beløb for skatter, udligning og tilskud.

Byrådet har besluttet, at der kan optages lån på 10,6 mill. kr. til dækning af et forventet underskud i kloakforsyningen samt 6,5mill. kr. i ekstraordinær lånoptagelse. I år 2000 vil der blive afdraget 2,1 mill. kr., hvoraf 1,8 mill. kr. er afdrag på hypoteksbankslån optaget i 1993 og i 1998. Hop til toppen

Personaleoversigt

Personaleforbruget eksklusive beskæftigelsesordninger er på 536.6 fuldtidsstillinger, hvilket er en stigning på 6,0 i forhold til budgettet for 1999. Stigningen skyldes først og fremmest fastholdelse af pasningsgarantien, jf. følgende oversigt.

Oversigt over forventet personaleforbrug 11999 og år 2000

 

Budget 1999

Budget 2000

Teknisk Udvalg

9,3

9,3

Børne- og Kulturudvalget

314,7

319,8

Folkeskolen

124,6

123,1

Dagpleje

55,6

55,6

Daginstitutioner inkl. SF0

109,8

116,2

Øvrigt personale

24,7

24,9

Socialudvalget

177,4

180,4

    Ældreområdet

136,1

136,4

    Arbejdsmarkedsforanstaltninger

 

 

      Fast personale

5,9

5,9

      Aktiverede og løntilskud

29,5

31,5

    Øvrigt personale

5,9

6,6

Økonomiudvalget

58,7

58,6

Purhus Kommune i alt

560,1

568,1

 Hop til toppen

Realvækst

I aftalen mellem KL og regeringen indgår, at serviceudgifterne højst må stige 1 pct. i forhold til budgettet for 1999, når der ses bort fra pris- og lønudviklingen. Der korrigeres desuden for nye eller ændrede kommunale opgaver som følge af ændret lovgivning.

En realvækst på serviceområderne på 1 pct. i forhold til budgettet for 1999 giver en udgiftsramme i år 2000 på 184,9 mill. kr., når der er korrigeret for meropgaver som følge af lovændringer, tilskudsfinansieret integrationsarbejde og pris- og lønudvikling.

I budgettet for år 2000 udgør serviceudgifterne 184,8 mill. kr., svarende til en realvækst på 1,0 pct.

Beslutningerne om omlægning af fritidshjemmene til SF0, og den forventede rationaliseringsgevinst ved omlægning af produktion og udbringning af mad, betyder isoleret set, at realvæksten bliver negativ på lidt længere sigt.  Hop til toppen

Ændringer på daginstitutionsområdet

Den 1. august 2000 omlægges fritidshjemmene til SFO'er. Omlægningen sker blandt andet for at kunne forhøje forældrebetalingen til gennemsnittet i Århus Amt. Forhøjelsen er samlet på 285 kr. pr. måned, som vil blive fordelt over de næste 3 år. SFO'ernes normeringsmæssige og pædagogiske indhold vil være uændret i forhold til fritidshjemmene.

SF0 er også indført for at sikre grundlaget for indførelse af "leg & læring". Der vil i år 2000 blive udarbejdet et konkret forslag til indførelse af "leg & læring", som et kvalitativt løft for indskolingen. Som et led i dette arbejde vil der i år 2000 blive igangsat et forsøg med "leg & læring" på Asferg Skole. Der er i budgettet afsat 480.000 kr. hertil.

Ændringen til SFO betyder, at Børnehuset i Gassum og Naturinstitutionen Fussingø vil ophøre som integrerede institutioner. De vil fra 1. august 2000 være børnehaver. Blichers Børneby vil ændre status til SFO, ligesom Asferg, Fårup og Bjerregrav fritidshjem.

Forbedre at kunne udnytte den bygningsmæssige kapacitet vil kommunens dagtilbud blive opdelt i tre distrikter: Spentrup og Gassum som ét område, Asferg og Fårup som ét område samt Bjerregrav og Fussingø som ét område.

Som en del af aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for år 2000 indgår, at kommuner, der har pasningsgaranti, må hæve forældrebetalingen med 1 procentpoint de næste tre år. Byrådet har på den baggrund besluttet, at hæve daginstitutionstaksterne til 31 pct. af kommunens udgifter. Daginstitutionstaksterne vil de næste to år stige yderligere til i alt 33 pct.  Hop til toppen

Madservice for pensionister

For i fremtiden at kunne opretholde et højt serviceniveau på ældreområdet, er det nødvendigt at finde en mere rationel måde at fremstille serviceydelserne på. Det vil i år 2000 blive undersøgt, om der ligger nogle muligheder for forenklinger i fremstilling af mad til pensionister og distribution.

Byrådet har i budgettet afsat 75.000 kr. til at undersøge mulighederne for produktion af "vacuum"-mad, enten samlet på et af de eksisterende køkkener eller ved en ekstern udbyder, der har de nødvendige forudsætninger for at producere mad til pensionister. Samtidig skal udbringningen forenkles væsentligt.

Der sigtes mod, at en omlægning skal kunne sættes i værk til næste sommer. Byrådet finder det meget vigtigt, at brugerne og personale inddrages i processen, således at der findes en optimal løsning inden for de økonomiske rammer.   Hop til toppen

Pris- og lønudvikling

Kommunernes Landsforeningens skøn af 17. marts 1999 over pris- og lønudviklingen er anvendt ved fremskrivningen af budget 1999 til år 2000. De gennemsnitlige stigninger ser således ud:

 

1999-2000

2000-2001

2001-2002

Løn

2,9

3,4

3,0

Varer og anskaffelser

 

 

 

Brændsel

3,1

2,0

2,0

Øvrige varer

2,0

2,4

2,4

Fremmede tjenesteydelser

2,7

2,7

2,7

Drift, i alt

2,8

3,1

2,8

 Principper for gældsafvikling og låneoptagelse

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 1999 vedtog Byrådet følgende principper for optagelse af lån og gældsafvikling.

Efter 1. januar 1999 kan følgende lånefinansieres:

  • Ældreboliger m.v. (ikke den kommunale andel)
  • Byggemodning til erhvervsformål
  • Køb af jord til erhvervsformål
  • Nettounderskud på kloakforsyningens drift og anlæg

Følgende fragår gældsporteføljen:

  • Salg af erhvervsgrunde
  • Salg af fast ejendom
  • Afdrag på lån optaget efter i. januar 1999
  • Leasingaftaler bortset fra leasing af fotokopieringsudstyr

Eksisterende lån pr. i. januar 1999 afvikles i overensstemmelse med lånevilkårene.

I forbindelse med behandlingen af budgettet for år 2000 har Byrådet besluttet, at låneporteføljen forhøjes med 6,5 mill. kr. i 1999/2000.  Hop til toppen

Intern rente

Den interne rente skal sikre, at der ikke økonomisk sker en sammenblanding af det skattefinansierede område og forsyningsområderne.

I budgettet for år 2000 er der forudsat en stor lånoptagelse til dækning af kloakforsyningens underskud. Det er forudsat, at lånet optages som et 25-årigt annuitetslån.

Den interne rente fastsættes en gang årligt den 1. maj året før budgetåret på grundlag af obligationsrenten for et 25-årigt annuitetslån optaget ved Kommunekredit. Den interne rente i år 2000 er på den baggrund 5,4pct.  Hop til toppen

Skatter

Indkomstskat

Udskrivningsgrundlaget for 1998 skønnes til 768 mill. kr. På grund af særlige forhold i 1998 skønnes stigningen fra 1998 til 1999 at blive på 1,8 pct.

Det forventes, at udskrivningsgrundlaget i år 2000 udvikler sig som vurderet af KL. Den meget lille stigning på 0,7 pct. fra 1999 til år 2000 skyldes, at lejeværdi af egen bolig fra år 2000 afløses af en ejendomsværdiskat. Lejeværdien indgår i udskrivningsgrundlaget, hvilket ikke er tilfældet for ejendomsværdiskatten.

Indkomstår

Udskrivnings
grundlag
(selvangiven)
mill. kr.

Stigning 

pct.

KL's
skøn pct.

Skatteprocent

pct.

Skat

 mill. kr.

1997

723

 

 

20,5%

148

1998

768

6,2

4,1

20,5%

157

1999

782

1,8

5,0

20,5%

160

2000

788

0,7

0,7

20,5%

162

På grund af en forventning om en mindre gunstig udvikling i udskrivnings grundlaget og et mindre befolkningstal end forudsat i statens garanti for kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, tilskud og udligning, er der i budgettet for år 2000 anvendt de statsgaranterede skøn. Staten garanterer et udskrivningsgrundlag på 796 mill. kr. i år 2000

Skatteprocenten er fastsat til 20,5 hvilket giver et provenu på 163,3 mill. kr., når det statsgaranterede udskrivningsgrundlag anvendes. 

Grundskyld

Grundskyldspromillen er uændret 9. Grundskylden giver et provenu på 4,7 mill. kr.

Selskabsskat

Den nye afregningsmodel, som blev vedtaget sidste år, betyder, at kommunen skal medtage den fulde kommunale andel af selskabsskatten for indkomståret 1997 og forskelsbeløbet for 1998 (forskellen imellem forskud budget 1998 og de endeligt opgjorte skatter for indkomst-året 1997 og reguleringer for tidligere indkomstår).

Afregning for indkomståret 1997

2,1 mill. kr.

Afregning af forskelsbeløb 1998

0,4 mill. kr.

I alt

2,5mill. kr.

 

 

Afgifter af pensionsordninger

 

Forventet pensionsafgift 2000

2,2 mill. kr.

Tilbagebetaling vedr. forskudsbeløb 1998

0,6 mill. kr.

I alt

1,6 mill. kr.

Kirkeskat

Kirkeskatten er uændret 1,05%.Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er på 748 mill. kr. Med en kirkeskatteprocent på 1,05 bliver provenuet 7,9 mill. kr. Hop til toppen

Bevillingsniveau

Bevillingsniveauet er "politisk 2. niveau".

Inden for bevillingsniveauet kan de ansvarlige udvalg flytte budgetbeløb mellem konti. Undtaget er personaleforbruget, der ligger fast som vist i personaleoversigten. Alle ændringer, der vedrører hovedart 1, løn, skal forelægges Byrådet. Ungdomsskolen og musikskolen er undtaget denne regel.

Centralforvaltningen er bemyndiget til:

  • at udkontere lønpuljemidler til de lønkonti puljen forbruges på
  • at udkontere løn til de lønkonti, hvor der ydes fuld vikardækning ved barsel
  • at udkontere beløb til institutionerne som godtgørelse for personer ansat i flex- eller skånejobs
  • at udkontere erstatningsbeløb til de institutioner, der har haft udgifter på over kr. 1.000 selvrisiko

vedr. "forsikringsskader"

Social- og kulturforvaltningen bemyndiges til at udkontere midler til forsøgsarbejde og puljemidler til skolerne.

Hop til toppen 

chart.dk