Du finder nu Purhus Lokalarkiv på www.purhuslokalarkiv.dk - siden her vedligeholdes ikke

Årsskrift for Purhus Lokalarkiv 1997

Indhold:

• Årsberetning v/ JytteNielsen
• Poul Holm: Erindringer fra mit landboliv.
• Steen Blichers plantage v/ H.E. Vingaard
• Hjul - Mariane og Arkivet på Fussingø
• Kirstine Andreasen: 13 børn i Jennum
• Generalforsamling
• Planlagte arrangementer i 1998
• Bøger der kan købes i arkivet
• Hvem- hvor - hvornår?
• Regnskab 1997

Steen Blichers Plantage.

ved Hans Erik Vinggaard.

'Skal vi gå en tur i Blichers plantage", er lokalt et ofte brugt spørgsmål, men officielt er det kun en del af hele plantagen der henregnes til navnet, og det korrekte navn er som overskriften antyder. Denne lille beretning fortæller om hvorledes landskabet her udviklede sig fra hede til plantage, men vi begynder med udskiftningen.

Udskiftningen.

Udskiftningen der foregik i slutningen af 1700-tallet medførte ofte, at ikke dyrkede områder fortsat forblev fælles arealer for ejerlauget, dette var ikke tilfældet for hedearealernes vedkommende i Spentrup ejerlaug. I 1781 blev udskiftningen gennemført her, i øvrigt året efter at St. St Blichers farbror var blevet sognepræst for Spentrup og Gassum menigheder.

Efter udskiftningen fra dengang fik Spentrup præstegård tildelt det største stykke hedejord af ejerlaugets medlemmer. Det blev til ikke mindre end Ca. 85 tønder land hede i sognets nordlige del, af kortet i dag på fig. 1 kan man se arealet grænser op til både Gassum sogn med Allestrupgård Plantage og Hald sogn også med plantage i dag.

Fig. 1. Kort fra i dag, de tykke streger er sognegrænser, de tynde sorte streger i den venstre side af plantagen er Blichers diger.

Som ved andre udskiftninger blev der efterfølgende foretaget en eftermåling af arealerne og beregnet et hartkorn, som udtryk for jordloddens kvalitet. For Spentrup foretog landinspektør A. Frederiksen denne i 1816, og præstegårdens hedelod blev opmålt til 1.156.570 kvadrat alen dvs. 82½ tønder land (14.000 kvadrat alen = 1 tdr. l.), senere arealangivelser kan ændres lidt om man medtager de to gennemgående offentlige veje. Men hartkornets beregning tog pynten af det relativt store areal, for dengang vurderede man jordens bonitet i en skala med takst fra '1/4 til 24, og her vurderede Frederiksen jordens bonitet til netop 1/4, det blev til det beskedne 1 foldkorn og 1 album.

Blichers initiativ.

I efteråret 1825 flyttede Blicher og familie ind i Spentrup præstegård, det må efter datiden have været en dejlig bolig, for gårdens stuehus havde Blichers farbror fået nybygget i 1785. Modsat i Thorning skulle han i Spentrup ikke tænke på boligens dårlige tilstand, men han har utvivlsomt ret hurtigt tænkt på fremtiden for præstegårdens hedelod. Sammenholdt med hans store interesse for at udvikle og forbedre landbefolkningens erhvervsmuligheder efter udskiftningen, bevirkede dette at han allerede i april måned året efter tog det første initiativ.

Den 14. april 1826 sender han en ansøgning til Det kongelige danske Landhusholdningsselskab om støtte til etablering af en plantage på sin hedelod. Ansøgningen er på fire folioark, men her vil jeg alene citere indledningen, hvor Blicher beskriver heden på bedste vis:

"Ikke fuldt en Fjerdingvej fra Spentrup Præstegaard ligger een samme tilhørende Hede paa 83½ geometriske Tønder Lands Størrelse. Terrainet er ujævnt, dog uden egentlig Dale eller høje Bakker, og gennemskaaret af nogle Tørvemoser, der samlede udgjøre omtrent 4 Tønder Land. Tørvejorden er af temmelig løs Beskaffenhed, altsaa ej af nogen fortrinlig Slags. Hedejorden er sandig men blandet med temmelig dyb Moer fra 4 til 10 Tommers Dybde, derunder er dels bart Sand, dels Grus, dels Leer, men ingen Ahl. Heden afgiver til Præstegaarden nødtvunget alene Brændelyng og Hedetørv, med hvis aarlige Afskrælling Jordsmonnet efterhaanden forringes, samt nogen Faaredrev, hvilken dog formedelst Afstanden ikke kommer Præstegaarden til gode. Til Brændsel er Halvdelen af denne Hedelod mere end stor nok, Resten til saagodtsom ingen Nytte.

Denne Hedelod kunde med Fordel benyttes til Skovanlæg, saameget ønskelig som her i en uafbrudt Strækning af mere end 6 kvadrat Miil over 16 Sogne i Nørrehald, Sønderlyng og Støvring Herreder alt tæt norden omkring det meget Brændselsforbrugende Randers ikke lindes mindste Skov."

Det skal indskydes at Det kgl. danske Landhusholdningsselskab var en privat organisation etableret i sytten-hundrede-tallet til at fremme Landbefolkningens erhvervsmuligheder, som regel med offentlige midler. I ansøgningen skriver Blicher videre, at han tænker sig at etablere en plantage på 50 tønder land, og beskriver nøje hvorledes den skal etableres med diger, bælter mod ild og beplantning. Efterfølgende kommer hans beregninger over omkostninger og forventede indtægter, omkostningerne vurderer han til 1057 rigsdaler, men om hans forudsigelser om indtægterne må selv en lægmand sige, at de vistnok er alt for optimistiske. Blicher beskriver nøje forventninger til den mulige skovhugst ikke mindre end 90 år frem, og efter tidens priser skriver han i ansøgningen, at plantagen sluttelig vil give 37.549 rigsdaler i samlet indtægt.

I selskabets arkivalier følger en omfattende korrespondance, og man kan læse at allerede selskabets ene præsident i. C. Drewsen var skeptisk, og med et høringssvar fra professor i botanik i. W. Hornemann, blev Blichers planer afvist, specielt anker han over Blichers optimisme med trævæksten i den sandede hedejord. Det er dog ikke den faglige vurdering, som begrunder afslag på støtte, for i selskabets svar til Blicher den 10. oktober 1826 skyldes afslaget mangel på penge, idet man i 1818 har forpligtet sig i flere år at bidrage til et stort skovanlæg på Amager på 300 tønder land, så der er kun midler til små initiativer.

Selskabet lader dog ikke Blicher i stikken, af deres korrespondance fremgår, at man året efter i oktober 1827 fremsender en ansøgning på Blichers vegne til Rentekammeret (daværende finansministerium) om støtte. I det følgende halve år følger en længere korrespondance mellem diverse instanser, dels om man med offentlige midler kan støtte oprettelsen af en privat skov, dels problemet om Blicher kan disponere øver præstegårdsheden og forpligtige fremtidige præster. Det endelige svar kommer den 25. marts 1828 fra Rentekammeret:

"Ved at tilbagesende Vort Landhusholdnings Selskab de med Samme allerunderdanigste Beretning af 18 dennes fulgte Bilag, ville vi allernaadigst have Selskabet tilkiendegivet, at hvor meget Vi end erkjender nytten af Skovanlæg. isærdeleshed paa Jyllands Vestkyst, finder Vi Os dog ikke foranlediget til af vor Kasse, at bortskjænke til private betydelige Summer for at fremme Skovanlæg, der forbliver privat Eiendom. Vi ville den Aarsag have Selskabet allemaadigst overdraget at underrette Præsterne Blicher og Hoff om at deres ansøgte Understøttelse ikke kan forventes af Vor Kasse."

Det skal bemærkes, at pastor Hoff fra Randers Amt havde sendt en lignende ansøgning.

Landhusholdningsselskabets korrespondance indeholder ikke mere om Blichers planer, men han har ikke opgivet håbet om at få nogen form for støtte. For ser vi efter i arkivalierne for Randers Amt i Landsarkivet i Viborg, findes nogle breve fra Rentekammeret til Kammerherre Amtmand Lorentz, hvor nogen hjælp til Blicher nu er på vej. Hans ansøgninger har jeg ikke eftersøgt i Rigsarkivet, men af første brev fremgår, at Lorentz har fremsendt en ansøgning fra Blicher, men at Rentekammeret også ønsker Lorentzs egen erklæring. Endelig nøjagtig et halvt år efter ovenstående afslag gennem Landhusholdningsselskabet skrives i brev af 25 oktober I 828 fra Rentekammeret:

I anledning af et med Herr. Kammerherre behagelige Skrivelse af 10. dennes indsendte Begæring fra Sognepræsten i Spentrup i Randers Amt, Herr Blicher, om at overlades Træefrøe og Træeplanter, anmodes De om at tilkjendegivc ham, at med det Første vil blive ham tilsendt herfra 16 Pund Lærkefrøc og 16 Pund Granfrøe, samt at angaaende det forlangte Birkefrøe og Frugttræerne nærmere Resolution kan forventes."

Frugttræeme var ikke til heden, men sandsynligvis til nogle af sognets gårdmænd, hvad man kan forstå af andre breve.

Blicher fik nu muligheder for at forsøge sig med en plantage, men han måtte som mange andre etablere sin egen lille planteskole, før der blev træer at udplante. Han har fået mere tilsendt fra Rentekammeret, for i lignende skrivelser i april 1831, og igen så sent som i april 1835, får han bevilget et parti frø både til egnens bønder og til hans egen planteskole.

Fra Blichers initiativ i 1826 til sidste frøbevilling er gået 9 år, og man må erindre, at i 1826 var Blicher ikke så kendt som 9 år senere, og slet ikke i Hovedstaden. Myndighederne har tydeligt vist sig mere velvillig med årene, måske også fordi de offentlige kasser fik det bedre.

Plantagens etablering.

Blicher får sin første støtte i form af  frø i efteråret 1828, men han har været både optimist og utålmodig for at kunne etablere en plantage, for i Drewsens brev af  25.10 - 1827 til Rentekammeret læses i slutningen følgende bemærkning:

"Paa Loddernes Indhegning har han allerede begyndt." Dette bekræfter Blicher selv, for knap 14 dage senere skriver han i indledningen af et brev til Amtmand Lorentz: Paa et af mig paatænkt, og allerede med Jordhegning begyndt, Skovanlæg paa Spentrup Præstegaards Hede vanskeligen eller dog snare sent vil lade sig fuldføre ved min egne utilstrækkelige Kræfter, vover jeg hertil at søge allemaadigst understøttende Forskud."

Det er allerede i løbet af 1827 han får sine folk til at begynde etablering af digerne, som vi i dag ser i Blichers plantage.

Ser man igen på fig.1, er der i den vestlige ende af plantagen markeret diger med en sort ubrudt streg, kortet har en lille markeringsfejl her, men Kort- og Matrikelstyrelsen er gjort opmærksom herpå, og det bliver rettet. Men digerne løber ellers langs hele plantagens sogneskel til Gassum sogn, og videre langs vejen på østsiden, og omkranser dermed den trekant af plantagen Blicher fik etableret. Digerne omfatter Ca. 1½ km i længde og har højde i dag fra ¾ til 1½ m. Billede nr. 1 viser diget i sogneskellet og billede nr. 2 viser diget inde i plantagen langs vejen, men nu 170 år senere, må de være sunket noget.

Billede nr. 1 . Billede fra i dag, viser Blichers dige i sogneskellet mod nord. (Foto: H.E. Vingaard).

Billede nr. 2. Billede fra i dag, viser Blichers dige i plantagen mod øst ved vejen til Allestrupgård. (Foto: H.E. Vingaard).

Det har ikke været noget lille og let arbejde med håndkraft og spade, at skrælle hedetørven af og stable det op til et dige. Det inddigede areal er på Ca. 10 tønder land, og man kunne tænke sig at Blicher nok i 1827 har betragtet det som plantagens første etape. For i sogneskellet øst for vejen til Allestrupgård har han også fået etableret et dige af godt 250 m's længde, men så er der ikke sket mere øst for vejen.

Hvor længe hans folk har arbejdet med digerne, etablering af planteskole og senere udplantning ved vi ikke, kun at man skulle udvise tålmodighed alle de nævnte forudsætninger taget i betragtning. Årene går for Blicher i Spentrup med andre problemer ved siden af, men efter 8 års indsats før sin egen plantage og for sit engagement i skovplantning får han dog en offentlig anerkendelse, så lad dette afsnit slutte med at citere Rentekammerets brev til Amtmand Lorentz af den 15 november 1834.

Det kongelige Landhusholdnings Selskab har under 1.st ds. tilstillet Rentekammeret et Andragende fra Pastor S.S.Blicher i Spendrup ved Randers, om Understøttelse til Fuldførelse af et begyndt Skovanlæg paa dertil indhegnede 9 Tdr. Land af Spendrup Præstegaards 1-ledelod, samt derhos ledsaget samme med fortrinlig Anbefaling.

Da tillige bemeldte Pastor Blicher skal have opmuntret sine Søgnemænd til, under sin Anvisning at indhegne og beplante Stykker af deres Hedelodder, samt derhøs uden Betaling har uddeelt flere Tusinde af ham opelskede Løvtræer, saa har Kammeret, paa forventet Kongelig Approbation, bevilget, at tilbemeldte Pastor Blicher maa, i betragtning af disse hans Bestræbelser til Skovplantningens fremme, forunder en Gratification af den Kongelige Kasse af 100 Rbd. Sedler, dog med den Betingelse, at han fremdeles vedbliver, uden Betaling, at forsyne Omegnens Beboere med de Planter, hans Lod tilveiebringer, og er foranstaltet, at disse 100 Rbd. Sedler vil med det Første blive anviste til Udbetaling paa Randers Amtsstue mod hans Qvittering, hvilket meddeles Hr. Kammerherre til Efterretning, og videre Bekjendtgjørelse for Pastor Blicher.

Rentekammeret d. 15. November 1834.

Til: Hr. Kammerherre, Amtmand Lorentz". - Ti underskrifter!

P.S. 100 Rbd. Sedler var i 1834 identisk med 100 Rbd. i sølv, og efter Poul Thestrup, Rigsarkivet har det været efter priser som ca. 5 Rbd. for en tønde byg eller ca. 35 Rbd. for en stud.

Tiden efter Blicher.

Præsterne for Spentrup-Gassum menigheder der fulgte efter Blicher i anden halvdel af I 800-tallet, har sansynligvis ikke foretaget sig noget med heden eller Blichers plantage for man kan ikke finde noget i arkiverne, og i journal- og kopibogen for samme menigheds præster er intet at bemærke om hedelodden før Provst Heegaard, men herom senere. Men man kan få noget bekræftet, hvad Blichers initiativ efterlod sig.

Da jeg i 1964 flyttede til Spentrup, fik jeg fra flere sider tilkendegivet, at en del af de træer, der stod i det inddigede område havde Blicher plantet, ens ukendskab lod den lokale myte glide ned. I dag må jeg afvise denne myte, gamle efterladte trærødder i området udviser en alder omkring de 50-60 år, så kan man senere i artiklen gætte, hvem der står for dem.

Men to vidnesbyrd viser, hvad der kom ud af Blichers plantageplaner. Kort- og Matrikelstvrelsen har et kort, som er opmålt i 1879 af Den danske Gradmåling (forgængerens navn). På fig. 2 ser man Blichers diger her korrekt indtegnet og næsten hele hedelodden er markeret med hedesignaturen, men i trekantens sydlige ende er der indenfor en rund kote (forhøjning) markering for nåleskov. Går vi ud fra at hele trekanten har været plantet til, så ser vi 20 år efter Blichers død, at kun ca. en trediedel har overlevet.

Fig. 2.: Kort fra 1879. Sognegrænser som lig 1. Man ser nåletræ-markering i den sydlige ende af "dige-Trekanten".

Det andet vidnesbyrd er billeder taget omkring 1903. Fotografforretningen Gebh. Zehngraf i Randers tog på den tid forskellige topografiske billeder her pa Randersegnen.

Billede nr. 3 har jeg fået fra Det kgl. Bibliotek og det viser Blichers plantage, man angiver derfra al billedet er taget i perioden 1895-1905. Billede nr. 4 er fra Jeppe Åkjærs 3 binds værk: Steen Steensen Blichers Livs- Tragedie udgivet i 1903. Billedet er angivet taget i 1903, Jeppe Åkjær omtaler Blicher og skovsagen i bind I, men han fortæller og refererer mest om Blichers deltagelse i den offentlige debat vedrørende plantager på Jyllands heder, som på Blichers tid i Spentrup var et meget varmt emne i offentligheden.

Begge billeder viser nåletræer, der skulle være Ca. 70 år gamle, billede nr. 3 er sandsynligvis taget fra nord mod den sydlige ende af trekanten. og billede nr. 4 er sandsynligvis taget fra syd, hvor man ser diget, det behøver man ikke på det første billede.

Billede nr. 3.: Blichers plantage set fra nord omkring 1903, men ingen dige at se. (Foto: Gebh. Zehngraf, Randers).

Billede nr. 4.: Blichers plantage set fra syd omkring 1903, man ser digerne omend lidt utydeligt. (Foto: sandsynligvis Zenhgraf).

Udover billedet læser man i Jeppe Åkjærs bog et brev, som svar på Åkjærs forespørgsel, det er skovrider C.L.Nielsen, Støvringgard der skriver:

 "Nord for Spentrup ligger Heden, stor og gold og øde laa den i Blichers Tid, og saaledes laa den endnu, uberørt af den fremadskridende Kultur, indtil Hedeselskabet nu i de sidste aar paa enkelte Steder fik tag i den. Her søgte Blicher i sin Tid at være Banebryder for Plantningen, med et højt Jorddige indhegnede han et 10 Tønder Land stort Stykke af Præstegaardens Hede, og her begyndte han sit Skovanlæg. Men Kendskabet til Hedeplantningen var dengang kun ringe, endnu var ingen Dalgas fremstaaet og havde fundet "det onde Princip" i Heden, og Blichers Plantning mislykkedes. Han plantede Rødgran i den raa, lyngsure Jord, videre var man endnu ikke kommen. Kun paa en lille, vel sagtens græsbevokset Holm, slog Granerne nogenlunde an, og en lille Gruppe ret kraftige Træer ses nu milevidt over den øde Hede som et Minde om Plantningens Pioner der paa Egnen. I det øvrige til plantningen indtagne Areal, ses endnu de gamle Plantehuller under Lyngen, en enkelt Gran, ensom og vejrbidt som Digteren selv, hæver nu og da sin kummerlige Skikkelse nogle faa Alen over Jorden. Saaledes laa Heden hen til vore Dage, der er blevet talt og atter talt om at genoptage Plantningen, men det blev derved, indtil Apoteker Strøyberg i Randers for nogle Aar siden med kraftig Haand tog sagen op. Paa et Konsortiums Vegne købte han foruden et andet stort Hedeareal, hele den til Spentrup Præstegaard hørende Ca. 86 Tdr. Land store Hede, og nu er Beplantningen af hele det udstrakte Areal i fuld Gang. Nu vil der paa Heden, hvor Blicher øvede sine Jægerbedrifter, og hvor han sang om den ensomme Hedelærke, snart rejse sig en stor Skov, thi i Modsætning til Blicher raader Strøyberg over de fornødne Pengemidler, ligesom alle den senere Tids store Erfaringer paa Hedeplantningens Omraade nu kommer ham tilgode. - Plantagen paa Præstegaardsheden bærer Blichers Navn."

Sognets salg af hede.

Skovrider Nielsens brev fører os lige over i beretningens slutfase. Hvem der direkte var initiativtager til at få Blichers vision ført ud i livet, må nok tilskrives nævnte Apoteker Stroyberg. På daværende tidspunkt var der gode ejendomspriser, og det blev almindeligt at præstegårdene solgte ud af deres jorde, også før menighedsrådene blev etableret et par år senere.

I sognepræstens journal- og kopibogen for Spentrup-Gassum Menigheder kan man læse en brevkopi af Provst Heegaard til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af den 15. oktober 1901. Heegaard skriver blandt andet: "Det er denne Hede, som Konsortiet i Randers tilbyder at købe for 4.300 Kr., altsaa 50 Kr. pr. Tdr. Land, - . Og i en slutbemærkning skriver han: Konsortiet meget ønsker at begynde Plantningen dette Efteraar, tillader jeg mig at ansøge om, at Sagens Afgørelse maa blive fremskyndet saa meget som muligt".

Det blev nu ikke efteråret 1901, at de kunne begynde på plantning igen, for i skøde- og panteprotokollen for Nørhald med fl. Herreder - retsdagen 26-6-1902 læser man:

Kjøbekontrakt.

Underskrevne Sognepræst for Spentrup- Gassum Menighed Provst P.H.H.Heegaard sælger og overdrager hermed i Henhold til skrivelser fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 5 November 1901 og 16 dennes til et Interessentselskab benævnt "Steen Blicher, Spentrup Plantage" og bestaaende af følgende Mænd: Apoteker J.C.H.Strøyberg, Fabrikant Chr. Junker, Apoteker O.E.Hauberg, Mægler A.Andersen, Vinhandler C.Riis, Læge 0. V. Larsen, Læge A. Fabricius, Læge i. Vogelsang og Sparekassebogholder N.J. Kjær, alle af Randers Amt : Skovrider C.L.Nielsen, Støvringgaard, en Parcel af Spentrup Præstegaards Jorde, nemlig den særskilt beliggende Hede ca. 1½ Fjerdingvej Nord for Spentrup, der indeholder ifølge Udstykningsberegning over Spentrup Præstegaard 1.204.320 Kvadrat Alen eller 86 320/1400 Tdr. tilliggende, den paa samme værende Bevoksning af Træer og Lyng."

Kontakten underskrives den 30 januar 1902, og i vilkårene i de 6 efterfølgende punkter kan man læse, at prisen er de tilbudte 4.300 kr., der tinglyses fredskovspligt og i det efterfølgende skøde i juni måned er hartkorn nu sat til 1 skp., 1 fdk. og 1½ alb., så på 100 år er bonitetsvurderingen steget een skæppe af de 86 tønder land.

Vender vi tilbage til Provst Heegaards svar til Ministeriets godkendelse den 5 november 1901, kan man læse, at Ministeriets betingelse med at plantningen skulle være afsluttet senest 1905 bliver ikke accepteret, men udskudt til 1912 bekræftet ved attest fra Hedeselskabet. Heegaard slutter med at anbefale salget, da prisen er god, og plantagen vil blive en pryd på denne skovløse egn.

Udstykningen og salget godkendes af Spentrup-Gassum Sogneråd, Randers Amt, Landbrugsministeriet og nok engang af Kirkeministeriet og Århus Stift. Hedeloddens nye matr. nr. blev 1 g. Den anden hedelod Skovrider Nielsen omtaler er Allestrupgård, der blev købt et halv år senere. På fig. 2 , kan man se dens jord er mest hede, lidt marker er der dog nord for gården.

Hedeselskabets har fra deres arkiv oplyst, at Steen Blichers plantage blev optaget i deres liste november 1902, og plantningen blev forestået af Skovrider Hecquet, han var ikke forstuddannet men propritær på Hjedsbækgård ved Suldrup i Himmerland, hvor der er plantage nu af samme navn.

Slutning.

Udøver fredsskovspligt på plantagen hviler der i dag fredning af 7 gravhøje i Steen Blichers plantage, de er nu ikke særlig fremtrædende når man går i skoven. Derimod kan det undre mig, at der ikke på noget tidspunkt er taget initiativ til fredning af Blichers diger. Nok må ejere ikke sløjfe dem udfra almindelige regler, men de er ikke beskyttet mod trævækst og dermed friholdelse, således at som årene går kan bevoksning risikere at nedbryde dem yderligere, og det vil være synd.

Således ændrede en udskiftning, en sognepræsts initiativ og et Randers konsortiums køb landskabet en fjerdingvej nord for Spentrup på hundrede år.

Efterskrift om kilderne.

Materialet til denne beretning er fremkommet som følger:

Erhvervsarkivet i Århus: Det kongelige danske Landhusholdningsselskabs arkiv med breve.

Landsarkivet i Viborg: Randers Amts arkiv med breve og Retsbetjentarkivet for Nørrehald mfl. Herreder.

Kort- og Matrikelstyrelsens arkiv i København: Kort, udskifinings- og udstykningsoplysninger.

Det kongelige Bibliotek i København: Billedmateriale af Zengraf, Randers.

Hedeselskabet i Viborg: De har ingen arkivalier, men kun register for Planteoplysning.

Dommerkontoret i Mariager: Tingbog med Fredninger.

Præsteembedet for Spentnup-Gassum Menigheder, v. Claus Frisman: Journal- og kopibog.

Bøger:

Jeppe Åkjær: Steen Steensens Blichers Livs-tragedie i 3 bind, Gyldendal 1902.

Dansk Biografisk Leksikon.

Fridlev Skruppeltrang: Det indvundne Danmark til 1914, udgivet af Hedeselskabet, Gyldendal 1966.