|
|
13-12-98 Purhus Kommune
DetaiIhandelens fremtid i Purhus Kommune (se oplæg). For at den
lokale handel skal have en chance i fremtiden, må den sidestilles med de udsalg der findes i kolonihaveforeninger, på campingpladser samt i de butikker der findes på havneområder. Det vil sige, at de skal undtages fra den gældende
lukkelov på alle felter, så de frit kan holde åbent, samt kunne sælge alle arter af varer når de vil. Derfor bør Purhus Kommune søge om fritagelse for alle hindringer af den frie handel. Jeg tror befolkningen først og fremmest
fremover vil bruge de lokale forretninger til småhandel og til de varer de har glemt at købe i de større indkøbscentre. Små lokale forretninger, vil aldrig kunne købe så stort ind, at de kan konkurrere på udbud og pris. Dernæst
må der ske en forbedring og forskønnelse af de lokale forhold omkring de eksisterende butikker i lighed med, hvad der bliver nævnt i sidste afsnit af oplægget. Bedre og mere sikre adgangsveje, rigeligt med parkeringspladser, samt
en hensigtsmæssig skiltning, hvor det er påkrævet, så selv fremmede let kan finder vej til den lokale handel. Udover dette kunne kommunen, som fast reminder i annoncer til borgerne, have et lille logo om vigtigheden af at handle
lokalt. Ovenstående kombineret med faglig viden, venlighed og stor personlig service vil være det bedste incitament til at handle lokalt.
Med venlig hilsen
|