Retur til  Start  Debatter  Efter Beslutning  JPH kommentar

På byrådets møde d. 26 januar gav formanden for Børne- og Kulturudvalget flere gange udtryk for, at han ikke havde kunnet finde nogen bekræftigelse af, at der er en liniær sammenhæng mellem lavere klasekvotienter og større udbytte af undervisningen. Det var overraskede at høre, og en hurtig "surf" på Internettet synes at bekræftige sammenhængen.

Tag også et kig i Steen Larsen's artikelbase, hvor han bl.a. redegør for, at børn lærer mest i deres første leveår, næstmest i andet år, tredjemest i år 3 og så fremdeles.

http://www.serve.org/Research/class_size/executive.htm
I Tennessee gennemførtes fra 1985 STAR projektet, hvor tilfældige klasser fra børnehave til 3. klasse blev "behandlet" med a) kvotient på ca. 15, b) kvotient på omkring 25, c) som b) men med ekstra lærer hjælp. Resultaterne var klare:

• De små klasser klarede sig sig absolut bedst i både læsning og regning
• Der var ingen klar effekt af ekstra lærer hjælp
• Socialt svage grupper (minioriteter) udviste størst forskel.
• Virkningen viste sig at holde gennem hele skoleforløbet

http://www.aasa.org/Issues/Classsize/classsize1.htm
Bill Clinton foreslog i 1998 en 12 billioner $ indsats over 7 år for at reducere klassekvotienten i 1-3 klasse til under 18..

I begrundelsen hedder det:

Forskning har vist hvad forældre og lærere ved ud fra erfaring – at små klasser medfører en bedre undervisning og mere effektiv læring. Et 4-årig forsøg i Tennessee viste, at elever i små klasser klarede sig signifikant bedre på alle basale område i alle 4 år. Efterfølgende studier har vist, at effekten fortsætter i efterfølgende år selv ved normale klassestørrelser.

http://www.aasa.org/Issues/Classsize/classsize2.htm
Af en anden meddelelse fra Det Hvide Hus (Maj 1998) fremgår det at

• Der opnås signifikante forbedringer når klassestørrelsen reduceres til mellem 15 og 20 elever.
• Hvis klassestørrelsen reduceres fra noget mere end 20 til under 20 pr klasse flyttes den gennemsnitlige elev fra 50% fraktilen til over 60% fraktil.
• De social svageste elever opnår den største forbedring
• Elever, lærere og forældre oplever alle en kvalitetsmæssig forbedring af klassens aktiviteter.

http://www.parentsoup.com/experts/bergstrom/Fdec20.html
Texas og California har lovgivet om max. klassekvotienter på 22:1 og 20:1 (1996)

http://www.weac.org/capitol/legagen/classsize.htm
The Wisconsin Education Association Council anbefaler mindre klasser i skoleforløbets start fordi:

• The most positive effects of small classes on pupil learning occur in the primary grade levels     K-3 in reading and mathematics.
• The most positive effects of small class size on student achievement decrease as grade levels increase.
• Studies examining student attitudes and behavior found the most favorable effects of smaller     classes in the primary grades and that the most effective class size is from 15-17 students.
• Smaller classes can positively affect the academic achievement of economically disadvantaged and ethnic minority students.
• Within the range of 20 to 30 pupils, class size has little impact on the academic achievement     of most pupils in most subjects above the primary grades.
• A recent WEAC K-12 survey found that teachers overwhelmingly feel that smaller class sizes are an effective way to reduce disruptive behaviors by students.

og som konsekvens foreslås en lovgivning der siger maks. 15 pr. klasse i de første årgange

http://www.serve.org/Research/class_size/class3rd.pdf (Adobe dokument)
Lokalt finanserede forsøg viste en signifikant forbedring ved 1:15 contra 1:22. Som konsekvens blev strukturen ændret til 1:15.

Også i England er man optaget af klassestørrelser
http://acorn.educ.nottingham.ac.uk/SchEd/res/exec.html
På School of Education, University of Nottingham, har man studeret litteraturen og finder

Omkring klassestørrelse og læring: Ca. 15 elever giver en forbedret læring i de små klasser og effekten varer ved. Posetiv effekt på børnenes indstilling, motivation, selv respekt . Stigende klassestørrelser har den modsat rettede effekt og ses som en trussel mod kvaliteten i undervisningen. Medfører desuden udbrændte lærere.