Nedenstående rapport er udarbejdet af Social- og Kulturforvaltningen, Purhus Kommune.
Rapporten blev gjort tilgængelig 9. maj 2001. Du kan hoppe direkte til

• Indledning
• Gennemgang af talmateriale og eventuele handlemuligheder
• Spentruphallen
• Purhushallen
• Bjerregravhallen
• Generelt for hallerne
   
• Bilagsmateriale for
• Spentruphallen - download som regneark
• Purhushallen - download som regneark
• Bjerregravhallen - download som regneark

Se endvidere kommentarer omkring brugen af simple gennemsnit

Undersøgelse af brugen af hallerne i Purhus Kommune

Brugen afhallerne i Purhus kommune har haft både Børne- og kulturudvalgets og Folkeoplysningsudvalgets interesse. Dette skyldes for det første, at opførelse, drift og vedligeholdelse af haller er en forholdsvis omkostningstung aktivitet, hvorfor det er væsentligt, at hallerne bruges så meget som muligt. For det andet er der ofte megen diskussion ved brugerne om fordeling af haltimer, hvorfor udnyttelsen på de forskellige tidspunkter og byer er væsentlig for at få så optimal en fordeling som muligt. Endelig for det tredje er det vigtigt at vide, hvor mange der er i hallerne på givne tidspunkter, og hvilke aktiviteter der foregår, for at kunne flytte aktiviteter til fx gymnastiksale og få andre aktiviteter ind.

Undersøgelsen er lavet på grundlag af, at Folkeoplysningsudvalget i flere omgange har bedt Børne- og kulturudvalget om at få undersøgt den nuværende brug af hallerne. Børne- og kulturudvalget besluttede derfor den 27. april 2000, at der i vintersæsonen 2000/01 skulle laves en mindre undersøgelse af området. Mindre i den forstand at der er tale om stikprøver.

Formålet med undersøgelsen har været at skabe grundlag for en diskussion mellem brugerklubberne, hallerne og SIFP om, hvorledes arbejdet med at fordele haltimerne tilrettelægges bedst muligt.

Formålet har især været at se, om der var muligheder for en bedre udnyttelse, og derfor er vægten i undersøgelsen også lagt på de perioder, hvor vi ved, at der er pres på hallerne. Samtidig er der i gennemgangen af materialet lagt vægt på de brede linier. Det er muligheden for ændring, der er vigtigt, og ikke hvorfor der på et givet tidspunkt har være færre eller flere i en given hal.

De indsamlede data dækker selvfølgelig kun over, hvordan man rent faktisk anvender hallerne, og kan ikke sige noget om fremtidige ønsker.

De indsamlede tal gennemgås i det følgende, og forudsætningerne for undersøgelsen ridses også op. De enkelte optællinger i hallerne er for det første repræsenteret ved rådata, således at den enkelte interesserede selv kan arbejde videre med tallene. For det andet er der foretaget en opdeling i hvor mange, der benytter hallerne af gangen og endelig for det tredje hvilken betydning tidspunktet af dagen har.

De enkelte datablade er trykt med farvet papir, således at Bjerregravhallen er grøn, Purhushallen blå og Spentruphallen rød.

Undersøgelsens forudsætninger.

Optællingen er foretaget som stikprøve i de måneder, hvor det kan forventes, at der er mange aktiviteter i hallerne, nemlig mellem september og februar. Ligeledes er der talt op på forskellige tidspunkter, således at ca. 10% har været før kl. 17, 42% i gennemsnit mellem kl. 17 og 18:30 og endelig 48 % i gennemsnit efter kl. 18:30. Der er med denne skæve optælling forsøgt både at få så bredt et billede som muligt, men samtidig at lægge vægt på de mest aktraktive tidspunkter.

Optællingerne har lagt vægt på både at notere antal brugere og hvilken sportsart, der er tale om. Benyttelse af sidelokaler i direkte forbindelse med et holds brug af hallen er også medregnet. Dette betyder, at Purhushallen kan have lidt for højt aktivitetsniveau i de udarbejdede tabeller.

Optællingerne giver ikke i sig selv en detaljeret oversigt over anvendelsen af hallerne, blandt andet fordi det er en stikprøve, og for det andet er der ikke forsøgt at finde grundene til, at en hal fx ikke bruges på et givet tidspunkt. Analysen kan derimod give en overordnet oversigt over anvendelsen. Hallerne og idrætsklubberne kan herefter med deres forskellige detailviden anvende optællingerne til deres videre planlægning.

I arbejdet med optællingerne har der i første omgang været samlet data fra de forskellige haller om udnyttelsen. Man kan ved dette arbejde konstatere, at de forskellige haller ikke har en ensartet viden om, hvem og hvornår hallerne bliver brugt, men i stor udstrækning blot hvem der kunne bruge dem. Det næste skridt har været at samle idrætsforeningernes opstartsmeddelelser, for at optællingerne ikke startede på et tidspunkt, hvor hallernes programmer godt nok sagde, der skulle være aktiviteter, men klubbernes programmer viste det modsatte.

Der er derfor foretaget optællinger på tidspunkter, hvor der ud fra de oplysninger, der var tilgængelige, skulle være aktiviteter.

Dette betyder også, at optællingerne ved at tælle i højsæsonnen, ved at tælle flest gange på de attraktive tidspunkter og ved at tælle på tidspunkter, hvor hallers og klubbers programmer viser, at der er aktiviteter, vil udnyttelsen af hallerne i optællingerne ligge over et simpelt gennemsnit af aktiviteterne. Således vides det også af andre undersøgelser, at der er flere muligheder for at finde fri kapacitet i perioderne frem til efterårsferien og efter vinterferien.

Antallet af besøg før kl. 17:00 er et meget lille materiale og skal også kun bruges til en bekræftelse af, at det er svært at få belagt dette tidsrum.

Ligeledes skal der males med den brede pensel, når man går i detaljerne, og der tages hensyn til både træningstidspunkt og antal trænende på en gang.

Alle optællinger har udover antal og tidspunkt også beskrevet forventet idræt og oplysninger om at lyset brændte eller at der var låst. Dette til brugernes oplysning dels i tilrettelæggelsen af timefordelingen og dels for at få undersøgt, om det tændte lys uden trænende betyder, at der mangler kommunikation mellem hal og klub.

Alle hallerne har været besøgt 73 gange, men 2 tilfælde i Bjerregrav og 1 tilfælde i Spentrup var hallen udlejet til anden aktivitet. Der er korrigeret for disse tre besøg i materialet.

Datamaterialet har været forevist repræsentanter for halbestyrelserne for at undersøge, om der havde været særlige forhold, der kunne begrunde store ændringer i forhold til det forventede. Halbestyrelserne kunne generelt genkende tendenserne i tallene med deres daglige virke i hallerne. Den eneste oplysning der har indflydelse på mulighederne for brugen af materialet var, at Purhushallen havde været lukket en uge i forbindelse med ulykken i Fårup.

Det er væsentligt at bemærke, at en hal aldrig kan udnyttes 100%, idet der altid kan opstå sygdom, og at brugerne kan være nød til at gå til andre nødvendige gøremål. Analysens mål er derfor ikke at den skal bruges til at vise, hvor der ikke var fyldt godt nok op, men derimod give mulighed for at undersøge, om hallen kan bruges bedre.

Gennemgang af talmaterialet og eventuelle handlemuligheder.

Hvis man vil have et enkelt mål, for brugen af hallerne, kan man i første omgang se på, hvor mange der i gennemsnit anvender hallerne i en træningstime. For de tre haller er der følgende udnyttelse:

Med dette udgangspunkt kan man sige, at Spentruphallen udnyttes ½ gang mere end Bjerregravhallen. Imidlertid kan det dække både over en egentlig anvendelse af hallerne og muligheden for holdstørrelser i de forskellige byer.

Endelig siger tallet kun noget om, hvor mange der er i gennemsnit, men ikke noget om den enkelte bruger har mulighed for 50 min. træning eller træning tre gange om ugen.

Vi vil derfor se nærmere på de enkelte haller.

Spentruphallen.

Antal i hallen.
Nedenstående tabeller viser både udnyttelsen fordelt på forskellige intervaller af brugere og brugen alt efter tidspunkt på dagen.

Som det fremgår af tabellen, var der i 8% af optællingerne en uudnyttet hal, og i 24% af tilfældene var der under 10 personer ( gns. 8), der anvendte hallen. Dette svarer til, at hallen i en 1/3 af tiden er uudnyttet eller forholdsvis lidt udnyttet. Det er inden for denne 1/3 af tiden, at det er muligt at ændre på anvendelsesgraden.

Et eksempel på dette kunne være et krav om, at der var en højere udnyttelse af badmintonbanerne.

Et andet eksempel er diskussion om indefodbolds brug af timer - en diskussion, der er taget i Spentrup og har betydet, at denne aktivitet er valgt fra bortset fra i 1½ time fredag eftermiddag.

Et tredje eksempel er overvejelsen, om meget små hold skal have lov at bestå for at understøtte nærheden til hallen. Dette er et reelt dilemma, især når der er tale om børns anvendelse af hallen. At slå hold sammen på tværs af kommunen kan give bedre hold, bedre træning osv., men nærheden til sportsaktiviteten mistes.

Der er i eksemplerne ikke taget stilling til, om det er et valg, man skal tage, men blot at det bør diskuteres.

Træningstidspunkter.

En del af forskellene på hvor mange der kommer i hallen kunne skyldes tidspunktet for træningen.

Som det ses af tabellen, er der en sammenhæng mellem uudnyttet haltid og træningstidspunktet. Imidlertid er der på alle træningstidspunkter den sammenhæng, at i ca. en 1/3 af tiden er der ingen eller meget få i hallen.

Purhushallen.

Antal i hallen.

Overvejelserne fra Spentruphallen er selvfølgelig nogle af de samme for Purhushallen og skal derfor ikke gentages i alle aspekter.

Et væsentligt element er, at i over 16% af tiden var der ingen i hallen. Dette er nok i overkanten af det faktiske, idet den føromtalte ulykke forrykker resultatet. Hvis man korrigerer for dette, bliver fraværsprocenten på 10.

I over 19% af tiden var der meget få brugere, nemlig gns. 8. Dette betyder med andre ord, at i den væsentligste del af sæsonen er der i 36% ( 30%) af tiden ingen eller meget få trænende.

Den samme overvejelse vedrørende indefodbold, som blev foretaget ved Spentruphallen, kan også tages for Purhushallen. Indefodbold optager samlet 25%af den tid, der er folk i hallen. Diskussion har ikke været så presserende i denne hal, idet der har været bedre tid i hallen.

Forskellen på hallerne er også, at træningstiden for den enkelte udøver er lille i Spentruphallen, og at den kan ikke udvides, hvorimod der har været muligheder for at udvide træningstiden i Purhushallen.

Igen må det understreges, at det kan være udmærket med fx indefodbold, men diskussionen om anvendelsen af haltimerne bør foretages af brugerne.

Træningstidspunkter.

Mønsteret vedrørende træningstidspunkterne er det samme i Purhushallen, som kunne konstateres i Spentrup. Tallene for Purhushallen er dog lidt større, når vi ser på ingen eller få personer i aktivitet. Hvis der korrigeres for ugen, hvor der var lukket, forsvinder lidt af denne forskel imidlertid.

Imidlertid kan det ses, at Purhushallen er mere følsom overfor aflysninger i de tidlige timer.

Muligheden for at lægge en større del af ungdomsarbejdet på dette tidlige tidspunkt er ikke specielt nemt, men vil, hvis muligheden blev skabt, give bedre plads på de eftertragtede tidspunkter.

En mulighed er at have et tættere samarbejde med fritidshjemmene for børn op til 10 år.

Bjerregravhallen.

Antal i hallen.

Udviklingstrækkene fra de to andre haller genfindes også i Bjerregravhallen.

Graden af uudnyttet kapacitet er på 18% og meget lille udnyttelsesgrad ( gns. 8 personer) i 24% af tiden. Dette betyder, at hallen i 42% af tiden udnyttes meget moderat.

Som ved Spentruphallen kan man overveje, om badmintonbanerne skal udnyttes noget bedre.

Overvejelserne om indefodbold bør også tages her, hvor den udgør 12% af den tid, hallen rent faktisk benyttes.

Træningstidspunkter.

Træningstidspunktet har haft en væsentlig indflydelse ved alle hallerne, men er dog mest tydelig ved denne hal, idet der før kl. 17 er en tom hal i 71% af tilfældene.

Generelt er der god plads i Bjerregravhallen, hvilket også er i god overensstemmelse med halbestyrelsens oplevelse, idet der har været en tendens væk fra håndbold over mod fodbold de sidste år.

Generelt for hallerne.

Hvis man ser hallerne under et, er der mulighed for at udnytte kapaciteten bedre. En stor del af fleksibiliteten skal skaffes ved, at de enkelte områder får haltid ved hinanden.

Det vil derfor være en overvejelse værd, om fordelingen af haltimerne ikke kunne forgå for alle haller på en gang.

Ligeledes kunne klubberne på tværs af kommunen undersøge, om det var muligt at skabe en fælles ramme for, hvorledes forskellige aktiviteter bliver prioriteret, herunder børn- og unge kontra voksne, hvilke idrætsgrene der skal have fortrinsret osv.