|
Artikel, Amtsavisen d. 24. nov. 2000 Kommunen handler hvor det er mest fordelagtigt ENTREPRISER: Nogle gange skal der handles hurtigt Af Jens Bech NielsenPURHUS: Det er helt korrekt, at Purhus Kommune kun hentede tilbud fra et entreprenørfirma, da bygge-modningen til et nyt service-center ved motorvejen skulle udføres. Der var ikke tid til andet, siger kommuneingeniør Hans Jørgen Tougaard. - Det var simpelthen et krav fra køberens side, at grunden skulle stå klar til et bestemt tidspunkt. At byggeriet så alligevel ikke kom så hurtigt i
gang, det er ikke kommunens skyld. Der har på det seneste været rejst kritik af Purhus Kommunes måde at udbyde anlægsopgaver på. Først i byrådets spørgetid i sidste uge. Forleden fra en bygmester i en artikel her avisen. Og i dagens avis i et læserbrev fra en håndværksmester. Borgmester Berner Nielsen (S) sagde i byrådet, at større anlægsopgaver
f.eks. til en mio. kr. normalt sendes ud i offentlig licitation. Og ved mindre opgaver inviteres to-tre firmaer til at komme med tilbud. Flere har påpeget, bl.a. i dagens læserbrev, at byggemodningen i Purhus Erhvervsområde
ikke har været udliciteret, og at arbejdet må overstige en mio. kr. - Situationen var, at arbejdet skulle gå stærkt. Vester AlIing Maskinstation udførte efter licitation i konkurrence med andre firmaer bygge-modningen af den første etape i erhvervsområdet ved motorvejen. Firmaet havde altså bevist, at det både var konkurrencedygtigt og kompetent, forklarer Hans Jørgen Tougaard. Han oplyser, at prisen på kloakarbejdet bliver omkring 660.000 kr
., Dertil kommer en underentreprise på 215.000 kr. på vandledninger. - Senere skal vi have udført en trykforøger og en ny og større vandledning mellem Purhus og erhvervsområdet. Her er vi ikke i tidnød, så dette til arbejde vil blive udbudt i offentlig licitation, selv om det groft skønnet ikke løber op i mere end 340.000 kr. Kommunaldirektør Peter Lei siger om kommunens politik med hensyn til at udbyde arbejdsopgaver: - Vi mener, at vi kører det helt
forretningsmæssigt. De vil sige, at vi først og fremmest handler der, hvor det er mest fordelagtigt for kommunen. |
|