Synspunkter & Meninger:

12.3.08

Debatindlæg i Amtsavisen 12. marts 2008

Rapporten om den fremtidige skolestruktur har affødt en livlig debat, hvor teknokrater på den ene sider forlanger lukning af små skoler og ”strudsene” på den anden side stikker hovedet i busken med en politisk beslutning om overordnet at bevare den nuværende struktur.


Kære teknokrat: Du behøver ikke at bekymre dig om det faglige niveau – de små skoler på landet leverer varen. Glem Niels Egelund – i modsætning til ham har AKF gennemført en undersøgelse, hvor man skelner mellem små skoler på land og i by. Lad mig citere fra rapporten: ”Da de små skoler på landet klarer sig mindst lige så godt som skoler i alle øvrige kategorier på landet og i byerne, kan man ikke konkludere, at det er de små skolers størrelse per se, der gør, at nogle små skoler klarer sig dårligt.” Det er de små skoler i byerne, der klarer sig dårligt. Dette fordi, at de bliver små, fordi de er dårlige - forældre i byen har valgmuligheder og benytter sig af dette til at vælge bedre skoler.


Kære struds: Virkeligheden forsvinder ikke, blot fordi du stikker hovedet i busken. Få hovedet ud – se på hele skolestrukturen og udnyt den viden og energi, der kan genereres i en god debat. Overvej at pengene kun kan bruges en gang – er det optimalt at anvende 30 mio. kr. til at renovere en lukningstruet skole eller kan pengene anvendes bedre et andet sted i skolesystemet? Er det økonomisk realistisk at have tidssvarende og attraktive faglokaler på alle skoler?


Venstres vision er en skolestruktur, hvor der lægges vægt på nærhed for de yngste og faglighed for de ældste. En sådan struktur vil betyde, at 0.-6. årgang bibeholdes på fødeskoler i lokalområderne, og at 7.-9. årgang samles i ungdomscentre med minimum 3 spor.


Jeg har det rigtigt godt med denne vision: Skoler i landområder bevares som den lim, der sammenbinder områdets borgere og ungdomscentre vil sætte turbo på fagligheden på en økonomisk optimal måde.

Etiketter: , ,

.: Jens Peter Hansen 12.3.08


21.5.07

Jyllandsposten 21. maj 2007

Gratis skolemad – kravet har ulmet længe og er endnu en gang blusset op pga. JP’s fokus på børns mad. Og tak for det – der er kun lutter gode argumenter for at indføre gratis skolemad.

Men - det koster rigtig mange penge.

De politiske ordførere døjer med at finde en (økonomisk) grimasse der kan passe. Nogle peger på forældrebetalte ordninger og andre rækker ud efter den kommunale kasse.

Naturligvis har forældrene ansvaret for børnenes mad og selvfølgelig er intet gratis. Men at stå stejlt på disse synspunkter svarer til at gå over for grønt lys selv om en overfyldt bus er ved at køre over for rødt.

Forældrebetalte ordninger er noget bøvl og sådanne ordninger fejler hyppigt lige netop hvor effekten ville være størst: At sikre ordentlig mad til børn fra svage familier.

Skolevæsenet er en kommunal opgave, og derfor er det logisk at pålægge kommunerne at sikre børnene et sundt måltid. Det er der bare ikke råd til i den kommunale økonomi. Skal f.eks. en kommune som Randers forestå skolemad til i runde tal 12.000 elever i 200 dage á 15 kr. skal der findes 36 mio. kr.

Derfor – brug dog af børnechecken. Den ville så blive reduceret til ca. 1.700 kr. i kvartalet mod nu 2.469 kr. for skolesøgende børn. Det beløb, som staten sparer på en sådan reduktion, afleveres til kommunerne, der til gengæld pålægges ansvaret for at sikre skolemad til børnene.

For mange familier er det heldigvis sådan, at der i dagligdagen er større mangel på tid end på penge. En mindre børnecheck skulle nok være til at leve med mod at slippe for bøvlet med madpakker samt sikkerhed for, at ens børn får sundt mad i tilpasse mængder på de rigtige tidspunkter.

Etiketter: ,

.: Jens Peter Hansen 21.5.07