Synspunkter & Meninger:

17.5.08

Debatindlæg i Amtsavisen 17. maj 2008

Som det er nu er det primært personer, der ikke har råd til bil, der vælger at bruge cyklen. I løbet af de næste fem år vil vi i stigende omfang se, at også gruppen af intelligente personer vil vælge cyklen. Det vil de gøre fordi:

cyklen ofte slår bilen både på hurtighed og fleksibilitet;
det er godt for sundheden;
det er absolut billigere – især når benzinen stiger til 15 kr./liter

og så skader det naturligvis ikke, at man også opfører sig miljømæssig forsvarlig.

At langt flere fremover vil vælge cyklen har betydning for den infrastrukturplan (vejplan), som kommunen pt. er ved at udarbejde.

Et eksempel: Randers bro er den værste trafikmæssige flaskehals i Randers - ca. 22.000 biler passerer broen i hver retning pr. døgn. Hvor kommer alle de biler dog fra?

Rigtig, rigtig mange af bilerne er lokal trafik. Ud af de 22.000 biler, der passerer Randers bro fra nord til syd, har blot 2.500 startet turen fra oplandet. I den modsatte retning – fra syd mod nord - er tallet 9.500 ud af de 22.000. Tallene stemmer godt overens med, at ca. 20.000 både bor og arbejder i gl. Randers kommune.

Tallene indikerer for mig, at mange benytter bilen til ”blot” at flytte sig 5 – 10 km. En afstand, som mange vil kunne klare på cykel.

Som kommune bør vi gøre det let for borgerne at træffe det intelligente valg: At lade bilen stå til fordel for cyklen. Derfor bør vi lade en del af infrastrukturplanens millioner rulle i retning af bedre forhold for cyklister: Til gavn for miljø, sundhed og ikke mindst de, der er nødt til at køre bil – jo flere der cykler – desto bedre plads til bilerne.

Etiketter: 2008, Infrastruktur, Miljø, Sundhed

.: Jens Peter Hansen 17.5.08

11.2.08

Debatindlæg Amtsavisen & Purhus Tjele Ugeavis, 11. februar 2008

Forestil dig, at du max. må køre 80 km/t på motorvejen og dette til trods for, at du kører i nyeste model, der er helt i top både miljø- og sikkerhedsmæssigt. Ingen tvivl om, at eksperter vil kunne dokumentere, at en sådan fartbegrænsning både vil redde menneskeliv og gavne miljøet.

Så hvorfor er det egentligt, at politikerne har tilladt hastigheder på op til 130 km/time? Årsagen er den simple, at politikerne – i modsætning til eksperterne – skal forholde sig til helheden. Færre trafikuheld og renere luft er elementer i vor velfærd, men der er absolut også behov for en produktion, der kan betale for øvrige ønsker om velfærd. Det kræver en smidig trafik afvikling – folk skal kunne komme på arbejde og varer transporteres - og derfor har politikerne besluttet nugældende hastighedsgrænser.

Folketingets politikere har tilsvarende besluttet og lovgivet omkring regulering af husdyrproduktionen. Denne lovgivning kræver kørsel i ”nyeste modeller” dvs. brug af bedste teknologi, og at ”farten” stedse afpasses efter forholdene dvs. at der tages udstrakt hensyn til sårbar natur. Den ypperste ekspertise fra Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser har stået for beregningerne.

Det er kommunen, der skal udstede ”kørselstilladelser” til de fødevareproducenter, der ønsker at modernisere eller udvide deres produktion.

I Randers kommune ønsker de lokale eksperter dvs. miljøforvaltningen at stille krav om max. ”80 km/timen”. I forhold til at følge de af folketinget udstukne retningslinjer opnås en marginal miljømæssig gevinst, men dette på bekostning af erhvervets produktionsvilkår, der i den grad vanskeliggøres.

I første omgang rammes fødevareproducenter – i næste omgang følgeerhvervene såsom slagterier, mejerier, byggesektor, transport og service erhverv. Hvert job på en landbrugsbedrift skaber yderligere 1,4 arbejdsplads udenfor bedriften i følgeerhverv. Mht. eksportindtægter overgås fødevaresektoren kun af transportsektoren (A.P. Møller).

De skrappe krav rammer paradoksalt nok også miljøet – i stedet for at modernisere og miljøoptimere produktionen fortsætter produktionen ved brug af forældet teknologi – svarende til at den udtjente diesel-oser beholdes frem for at skifte til en model med partikelfilter.

Som lokal politiker kærer jeg mig om miljøet, men det set i en helhed, der også omfatter nødvendigheden af at producere værdier, så der er noget at betale velfærden med.

Naturligvis vælter det ikke samfundsøkonomien eller det kommunale indtægtsgrundlag at en fødevareproduktion i Læsten bremses. Men tilsvarende ødelægger det ej heller Hjarbæk Fjord, at den årligt – måske - tilføres 30 kg kvælstof fra Læsten.

Folketinget har udstukket retningslinjer for afvejningen mellem miljø og produktion – disse retningslinjer skal også Randers kommune administrere efter, og er man ikke tilfreds med det, er det i Folketinget, at slaget skal slås.

Etiketter: 2008, Husdyrgodkendelser, Miljø

.: Jens Peter Hansen 11.2.08

2.1.08

Kronbladet februar 2008

Skærpede miljøkrav, udvikling af ny teknologi, færre lugtgener, bedre kontrol, ensartet behandling, kvalitetssikring og færre administrative byrder. Det er målet med den godkendelsesordning af husdyrbrug, der trådte i kraft pr. 1. januar 2007.

Derfor er det sørgeligt og uforståeligt, at Randers som landets 6. største kommune i skrivende stund endnu ikke har formået at færdigbehandle en eneste ansøgning – på landsplan blev der i 2007 i alt givet 200 godkendelser.

Det er sørgeligt for såvel miljø, dyrevelfærd og økonomi, at en lang række dynamiske erhvervsvirksomheder er blevet sat på stand-by i flere år. Netop fordi godkendelsesordningen indebærer skærpede miljømæssige krav, er miljøet den store vinder hver gang et husdyrbrug får en godkendelse og således kommer under den nye ordning. Samtidig betyder investeringer i nye stalde og teknologi forbedret velfærd for såvel dyr som mennesker.

Det er uforståeligt, at forvaltningen endnu ikke har færdigbehandlet en eneste sag. Nuvel – i starten var der store problemer med det elektroniske indberetningssystem, men omvendt betyder brugen af IT-systemet en kolossal forenkling i sagsbehandlingen. Hvor ansøgninger tidligere kunne køre frem og tilbage mellem ansøger og forvaltning ligger stort set alle beregninger nu integreret i IT-systemet. Det betyder, at en ansøgning kun kan afleveres, såfremt modelberegninger af ammoniakemission, nitratudvaskning, fosforoverskud og lugt viser, at den påtænkte produktion på den givne placering er miljømæssig forsvarlig. Disse beregninger er udviklet af den ypperste ekspertise på området dvs. Danmarks Miljø Undersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning.

Fra Venstre’s side har vi i flere omgange i løbet af efteråret spurgt ind til hvordan det gik med sagsbehandlingen. Af svarene fremgik, at der ikke var ressourcemæssige problemer. Det er i overensstemmelse med et notat fra forvaltningen (januar 2008) hvoraf det fremgår, at man forventer at kunne behandle 30 sager pr. år.

At der alligevel intet er sket må tilskrives, at nogen har valgt at anvende ressourcerne på anden vis. Dette til trods for byrådets erhvervspolitiske visioner om, at Randers kommune skal stå stærkt på bl.a. området fødevareproduktion, og at der skal stå respekt om Randers kommunes hurtige sagsbehandling.

Skal der prioriteres, er det os politikere, der skal tage ansvar for en sådan prioritering. På vegne af Venstre anmodede jeg derfor om at få optaget et beslutningspunkt på Miljø- og teknikudvalgets dagsorden gående på, at den foreliggende sagspukkel ryddes af vejen og at vi fremover afstemmer ressourcer ift. behovet.

I skrivende stund forlyder det, at borgmesteren også har bedt forvaltningen om at udarbejde et forslag, som inden for de gældende økonomiske rammer kan sikre en acceptabel sagsbehandlingstid. Det er jo herligt – pudsigt sammentræf!

Etiketter: 2008, Husdyrgodkendelser, Miljø

.: Jens Peter Hansen 2.1.08

5.12.07

Amtsavisen 7. dec. 2007

Frants Thanning, som jeg i 1990 forgæves forsøgte at få med i et vindmøllelaug, mener ikke, at vi har fremsynede politikere i Randers. Da jeg selv er en af slagsen, overlader jeg det til andre at bedømme hans udsagn.

Ar orientere sig om hvordan vi faktisk agerer, kan klares med et normalt syn ved at læse referater fra Miljø- og Teknikudvalget. Af referatet fra d. 22. november fremgår, at jeg stillede forslag om og fik flertallets opbakning til, at lavenergihuse fremover fremmes i lokalplaner. Først pr. 1. juli har vi som kommune fået lovmæssigt grundlag for at stille sådanne krav om lavenergibyggeri, og her er jeg da helt enig med Thaning i, at vi konsekvent bør udnytte denne mulighed.

Bevares – nye huse bliver dyrere, men det mere du skal betale til kreditforeningen sparer du på betalingen til din energileverandør.

I samme referat kan også læses om planlægningsgrundlag for vindmøller – en sag jeg rejste på vegne af den borgerlige gruppe i byrådet. Her besluttede udvalget, at vi ønsker at fremme eventuelle ansøgninger, der måtte indkomme om opstilling af vindmøller.

Thaning har ikke høje tanker om den klimakonference, som vi vil afholde i Randers i 2008. Igen – ved at nærlæse sagsfremstillingen (Byrådet 29. okt.) fremgår, at vi som optakt til konferencen vil analysere CO2-udslippet indenfor Randers Kommunes grænser. Kun derved får vi et reelt grundlag for at udarbejde CO-2 mål og en effektiv indsats for Randers kommune.

Bussen er eneste vej væk fra de osende biler mener Thaning. Forkert – cyklen bør også være et reelt alternativ. Godt 20.000 både bor og arbejder i gamle Randers kommune – langt flere af disse burde cykle til arbejde til gavn for sundhed, miljø, økonomi og trængsel. Og ja – vi bør etablere bedre forhold for cyklisterne. Der er nogle millioner på vej og flere følger forhåbentligt.

Sådan er det meste kommunalpolitik på sin vis kedelig: Mange små justeringer i tråd med lovgivning, ny viden og økonomiske muligheder. Måske er vi ikke fremsynede men helt blinde er vi dog næppe.

Etiketter: 2007, Miljø, Vindmøller

.: Jens Peter Hansen 5.12.07

26.5.07

26. maj 2007 06.49 Randers på DR P4 Østjylland

Byggeboomet i Randers rammer hundredevis af hektar jord, der i årevis er blevet dyrket økologisk.

Randers Kommune har i alt 550 hektar jord, som ligger klar til at blive byggegrunde. Jorden bliver forpagtet ud til landmænd, men politikerne har sat nogle grønne betingelser. Næsten 350 hektar skal dyrkes efter de stramme regler for økologi og på resten er det et krav, at man ikke må bruge sprøjtegift.

Nu er behovet for byggegrunde så stort, at kommunen den ene gang efter den anden har inddraget noget af jorden, og det udløser erstatning til landmændene, fordi de mister statstilskuddet for økologisk drift. Derfor vil Venstre i Randers Byråd give forpagterne lov til at bruge sprøjtegift.

- Prisen for at opføre sig politisk korrekt er for høj, siger Jens Peter Hansen fra Venstre. Kravet om sprøjtefri dyrkning koster kommunen penge, fordi forpagtningsafgiften er lavere.

Derfor har Jens Peter Hansen et andet forslag, hvis kommunen vil bruge penge på miljøet.

- Man kunne for eksempel sige, at det er omkring vandboringer, man vil lave sprøjtefri zoner. Som det er nu, tager vi tilfældigvis det, som kommunen ejer, og siger, at det ikke må sprøjtes, siger han.

Sagen skal afgøres i byrådet, og her vil formanden for miljø- og teknikudvalget Mogens Nyholm fra de radikale anbefale, at man dropper kravet om økologisk dyrkning. Men han vil holde fast i, at jorden skal dyrkes uden brug af sprøjtegift.

Etiketter: 2007, Miljø

.: Jens Peter Hansen 26.5.07

20.3.07

Amtsavisen 13. marts 2007

Snak, snak, snak og ingen handling – det kalder man på engelsk NATO, hvilket i denne sammenhæng er en forkortelse for No Action Talk Only eller på godt dansk Ingen handling – kun snak. Indtil videre en yndet øvelse for Det Radikale Venstre i Randers.

”Regeringen må ud af starthullerne” lød opfordringen i disse spalter fra Mogens Nyholm, radikal udvalgsformand for Miljø og Teknik. Baggrunden var miljøet og den globale opvarmning og udover en masse ord om globale miljøforhold blev der da også plads til at give Bjørn Lomborg en på snuden for at ”forplumre debatten, og tilskynde til snak frem for handling”.

Er Nyholm selv kommet ud af starthullerne eller nøjes han med NATO øvelser? Som formand for Miljø og Teknik har han de bedste muligheder for at sætte gang i handling. Sker der noget?

En oplagt mulighed er at få sat gang i arbejdet med at få lavet en vindmølleplan for Randers kommune. Regeringens miljøminister har kraftig opfordret kommunerne til at lave en sådan plan; Randers kommune har vindmæssig velegnede placeringsmuligheder og hovedsædet for verdens førende vindmølleproducent ligger som bekendt i Randers.

Regeringen er kommet ud af starthullerne – d. 19. januar blev der fremlagt en ny energiplan indeholdende bl.a. at 50% af det danske elforbrug skal dækkes af vindmøller i 2025. Også Bjørn Lomborg sørger for handling – senest med den netop gennemførte Consensus konference i København, der bidrager til at provokere eksperter og politikere til at foretage de svære, men nødvendige prioriteringer.

Vi kan ikke snakke os til et bedre miljø. Der skal prioriteres og der skal handles – det gælder også for Mogens Nyholm.