Synspunkter & Meninger:

15.10.08

Mariager Avis 15. okt. 2008

Skinger retorik baseret på følelser frem for fakta gavner ikke landområderne, og indlægget ”Kvælertaget på landområderne” fra Radikale Venstres næstformand er vel også primært skrevet som et led i bestræbelserne på at undgå, at Radikale Venstre bliver udraderet af SF ved næste kommunalvalg.

Bodil Hindsholms påstande kræver, at vi lige får fakta på plads:

Randers er den kommune, der giver flest penge til den såkaldte LAG, som er et initiativ til udvikling af landdistrikterne.

Kommuneplanen tillader ikke placering af dagligvarebutikker ved veje ud af Randers by netop med henblik på at beskytte detailhandel i landsbyer. Så sent som 25. sept. blev der givet et afslag med den begrundelse.

52 % af landets landsogne har haft befolkningstilvækst i perioden 1997-2007.

Landbruget industrialisering og stordrift gavner miljøet: Siden 1985 er kvælstofoverskuddet faldet med 11.000 t pr år og fosforoverskuddet med 1.800 t pr. år.

Mogens Nyholm fra Radikale Venstre sidder i Midttrafiks syv mand store bestyrelse, og har som sådan direkte indflydelse på og medansvar for beslutninger omkring busdriften.

Det er naivt at tro, at levevilkårene i landdistrikterne afhænger af politikerne eller at de kan lægges i hænderne på fire landsbyråd, som tidligere foreslået af Radikale Venstre. Hvor vidt en landsby eller område udvikler sig i positiv eller negativ retning, er primært op til områdets beboere.

Heldigvis har vi i Randers kommune masser af ildsjæle, der på forskellig vis sørger for at skabe aktiviteter og tilbud, der på afgørende vis bidrager til at skabe gode levevilkår. Prøv at møde op næste gang ildsjælene i dit områder kalder – din belønning vil være et udvidet socialt netværk og følelsen af at være en del af en succes.

Eller endnu bedre – tag selv initiativet. Har du en god idé, kan du måske opnå økonomisk tilskud fra Velfærdsministeriets Landdistriktpulje – der er ansøgningsfrist 3. november. I år lægges der særlig vægt på projekter, som sætter fokus på, hvordan det bliver mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne. Det er ikke en umuligt at hente tilskud hjem – jeg har selv haft fornøjelsen fire gange.

Etiketter: 2008, Landdistrikter

.: Jens Peter Hansen 15.10.08

8.10.08

Amtsavisen 8. oktober 2008

Budget 2009 indeholder en gave på 11 mio. kr. til kommunens pensionister i form af gratis buskort i en forsøgsperiode på to år. Målet skulle være at give pensionister råd til at deltage i de aktiviteter, der ofte foregår i Randers by, samt at få flere til at benytte den kollektive trafik.

Forslaget savner i den grad sammenhæng med virkeligheden, at det kun kan ses som en magtdemonstration af Overmark. Også her har han trynet sine forligspartnere Socialdemokratiet og Radikale ganske grundig.

Fakta er, at pensionistfamilier i Randers i gns. har en formue på 636.000 kr. Det er 136.000 kr. mere end gruppen med de næststørste formuer. Tallene gælder 2005 og leveres af Danmarks Statistik. Samme sted kan ses, at blot 4 % af personer over 60 år finder det svært eller meget svært at få pengene til at slå til.

Naturligvis findes der ældre, der stort set ikke har noget at gøre med. Så hjælp dog disse i stedet for at drysse millioner ud til de, der i forvejen har mest.

Så er det den med at få flere til at benytte den kollektive trafik. Et ædelt mål – vi kender jo alle frustrationen over at sidde i en bilkø på vej til og fra arbejde, men er det pensionisterne, der fylder på vejene i myldretiden? Næppe.

Skal der uddeles gratis busbilletter burde det naturligvis være til de unge: Giv dem den økonomiske gulerod, der får dem til fortsætte med at benytte bussen også efter at de er blevet 18 år. Hver gang en ung ”omvendes” til bussen er effekten 5 gange større end en ”omvendt” pensionist, der jo er i slutningen af sin livsbane.

Bjarne Overmark har fået S og R med på at brænde 11 mio. kr. af på to år. En ren og skær driftsudgift, der næppe efterlader sig særlige spor. De samme penge kunne være investeret i bedre forhold for cyklister og i så fald ville vi have fået noget for pengene mange år frem i tiden.

Etiketter: 2008, Cykling, Infrastruktur

.: Jens Peter Hansen 8.10.08

29.8.08

Amtsavisen 29. august 2008

Amtsavisen analyse af, hvordan Mogens Nyholm og Radikale Venstre gebærder sig på den politiske arena, har medført en række indlæg, hvor ivrige debattører øjensynlig har glemt fakta omkring byrådets nødvendige tilpasning af anlægsbudgettet:

Den borgerlige gruppe stillede forslag om at etablere lysregulering på Hammelvej; at investere et millionbeløb i bedre forhold for cyklister; at etablere lysregulering ved Paderup Boulevard og at udskyde ombygningen af Hadsundvejens skole.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Beboerlisten nedstemte dette forslag.

Den borgerlige gruppe stillede forslag om at fremrykke cykeltunnel under Udbyhøjvej mod til gengæld at udskyde omfartsvej ved Havndal.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Beboerlisten nedstemte dette forslag.

Den borgerlige gruppe undlod derefter at stemme for den samlede tilpasning af anlægsbudgettet, hvor Hadsundvejens skole og omfartsvej ved Havndal af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Beboerlisten blev prioriteret frem for Hammelvej og bedre forhold for cyklister.

Specielt udskydelse af tunnellen under Udbyhøjvej virker besynderlig. I Miljø- og Teknikudvalget havde Mogens Nyholm, Jørgen Bruno Andersen, Hugo Sørensen og Jan Helbo støttet forslaget om at fremme tunnellen på bekostning af omfartsvej. I byrådet stemte de stik modsat.

Etiketter: 2008, Cykling

.: Jens Peter Hansen 29.8.08

27.8.08

Din Avis 27. august 2008

Det kommunale budget på ca. 4 mia. kr. er jo et vældigt stort beløb – og dog er det noget af en opgave at prioritere, hvordan de mange penge skal anvendes. Vi skal f.eks. bruge penge på sundhedsfremmende tiltag, forbedret læring i skolen, et bedre miljø og løsning af trængselsproblemer på vejene.

Ofte er vi som politikere så optaget af at løse problemer, at vi ikke får foretaget de investeringer, der på lang sigt kan bidrage til at formindske de løbende problemer.

Cykling er desværre et eksempel på denne problematik. Alle er enige om, at desto flere, der vælger cyklen som transportform, desto bedre går det med sundheden, miljøet, læring hos skolebørn og trængselsproblemer reduceres naturligvis også. Og alligevel falder antallet af cyklister og antal cyklede kilometer.

Som kommune bør vi arbejde på at få vendt denne udvikling. Derfor arbejder vi i Venstre på, at vi i forbindelse med Budget 2009 afsætter et betydeligt beløb, der over de næste fire år skal anvendes til at få flere til at cykle noget mere. Et ”betydeligt beløb” kunne f.eks. være 20 mio. kr. – et beløb i denne størrelsesorden har bragt Odense helt i front som cykelby og samtidig sparet 33 mio. på sundhedsområdet.

Hvilke konkrete tiltag, der giver den største effekt, skal vi som politikere ikke kloge os på - her skal vi have fat i ekspertise, der kan trække på erfaringer fra fremsynede cykelbyer i ind- og udland.

Men som politikere skal vi prioritere de nødvendige økonomiske ressourcer – også selv om det på kort sigt forringer mulighederne for at forbedre serviceniveauet på andre og måske her og nu mere synlige områder.

Etiketter: 2008, Cykling

.: Jens Peter Hansen 27.8.08

5.7.08

Amtsavisen 5. juli 2008

Et samlet byråd er enigt om vigtigheden af at få en østlig fast forbindelse over Randers fjord. Det fremgår af Vision 2016, hvor en fast østforbindelse nævnes både i afsnit om Infrastruktur, Erhverv, Bosætning og Landdistrikter. Østforbindelsen er således et centralt element i byrådets vision.

Derfor er det beskæmmende at opleve, at såvel borgmesteren; gruppeformanden for Socialdemokratiet og de radikales enlige byrådsrepræsentant i debatindlæg bruger energien på at grave grøfter: Der skældes ud på Venstre for at fremsætte forslag om at igangsætte et arbejde med at finde en alternativ finansiering til løsningen af en forbindelse over/under Randers fjord og der bruges ord som torskedumt, helt hen i vejret og skjult dagsorden.

Naturligvis – hvis man kan argumentere for, at staten med stor sandsynlighed vil lave forbindelsen, er det da spildte kræfter at undersøge alternative finansieringsformer. Jeg kan ikke få øje på argumenter – heller ikke Amtsavisens lederskribent, der nøgternt skrive ”Når statens nej til en østbro kommer, og det gør det”.

At 2 % af folketingets medlemmer har udtalt sig positivt og at de lokale kommunalpolitikere ønsker forbindelsen, flytter næppe noget komma i det kommende trafikpolitiske forlig. Ej heller i betænkningen fra Infrastrukturkommisionen er der hjælp at hente.

Fortæl mig endelig at jeg tager fejl, og lad mig høre faktuelle argumenter for at staten vil give os en forbindelse inden 2016.

Hvis ikke har vi to alternativer: Enten at opgive en østlig forbindelse eller selv at finde alternative veje til at få den etableret. Vi skal naturligvis forfølge vores Vision 2016 og i den forbindelse er den vigtigste opgave her og nu at få med i det kommende trafikpolitiske forlig, at der arbejdes med forskellige alternative finansieringer af en østlig forbindelse over Randers fjord. Det vil sikre os noget at arbejde videre med efter at vi får et nej til en østbro.

Etiketter: 2008, Infrastruktur, Østbro

.: Jens Peter Hansen 5.7.08

14.6.08

Debatindlæg i Amtsavisen 16. juni 2008

Forslaget om en privatfinansieret østbro fik en hård modtagelse – borgmesteren kaldte det en kæmpestor ballon med varm luft og fra radikal side blev brugt ord som tåbeligt og torskedumt.

Er dette sprogbrug et resultat af selve forslaget eller skyldes det, at forslaget kom fra Venstre?

Noget tyder på, at det er budbringeren og ikke indholdet, der falder de herrer Nyhuus og Nyholm for brystet. Byrådet har jo i enighed vedtaget en vision for, hvordan vi ønsker kommunen i 2016. I visionen nævnes en fast østforbindelse både i afsnit om Infrastruktur, Erhverv, Bosætning og Landdistrikter. Østforbindelsen er således et centralt element i byrådets vision – også som forudsætning for, at vi kan få befolkningstallet op på 100.000.

Skulle det ske, at Folketinget til november ikke prioriterer en østbro – hvad så? Selvfølgelig vil Nyhuus og Nyholm kaste skylden på Venstres forslag og som sædvanlig skælde ud på regeringen - men derefter?

Er en privatfinansieret bro så stadigvæk et torskedumt bro-flip? Hvis det synspunkt fastholdes – hvad er der af alternativer? Vi vil da gerne drøfte andre metoder for at få den østbro - målet helliger midlet i denne sag. Blot bør vi ikke sidde med hænderne i skødet. Hvis vi jf. visionen vil have en østbro i 2016, er det på høje tid, at vi kommer i omdrejninger.

Og naturligvis skal vi også have yderligere en bro i centrum, der kan løse de trafikale problemer på Randers bro. I den henseende hjælper østbroen kun lidt – det er beregnet, at den kun vil tage 11 % af trafikken på Randers bro. Det primære mål med østbroen er at skabe udvikling til gavn for Randers kommune, og derfor er det naivt at tro, at Folketinget, der kigger på de trafikale flaskehalse, skulle vælge at prioritere en østbro.

Etiketter: 2008, Østbro

.: Jens Peter Hansen 14.6.08

17.5.08

Debatindlæg i Amtsavisen 17. maj 2008

Som det er nu er det primært personer, der ikke har råd til bil, der vælger at bruge cyklen. I løbet af de næste fem år vil vi i stigende omfang se, at også gruppen af intelligente personer vil vælge cyklen. Det vil de gøre fordi:

cyklen ofte slår bilen både på hurtighed og fleksibilitet;
det er godt for sundheden;
det er absolut billigere – især når benzinen stiger til 15 kr./liter

og så skader det naturligvis ikke, at man også opfører sig miljømæssig forsvarlig.

At langt flere fremover vil vælge cyklen har betydning for den infrastrukturplan (vejplan), som kommunen pt. er ved at udarbejde.

Et eksempel: Randers bro er den værste trafikmæssige flaskehals i Randers - ca. 22.000 biler passerer broen i hver retning pr. døgn. Hvor kommer alle de biler dog fra?

Rigtig, rigtig mange af bilerne er lokal trafik. Ud af de 22.000 biler, der passerer Randers bro fra nord til syd, har blot 2.500 startet turen fra oplandet. I den modsatte retning – fra syd mod nord - er tallet 9.500 ud af de 22.000. Tallene stemmer godt overens med, at ca. 20.000 både bor og arbejder i gl. Randers kommune.

Tallene indikerer for mig, at mange benytter bilen til ”blot” at flytte sig 5 – 10 km. En afstand, som mange vil kunne klare på cykel.

Som kommune bør vi gøre det let for borgerne at træffe det intelligente valg: At lade bilen stå til fordel for cyklen. Derfor bør vi lade en del af infrastrukturplanens millioner rulle i retning af bedre forhold for cyklister: Til gavn for miljø, sundhed og ikke mindst de, der er nødt til at køre bil – jo flere der cykler – desto bedre plads til bilerne.

Etiketter: 2008, Infrastruktur, Miljø, Sundhed

.: Jens Peter Hansen 17.5.08

12.3.08

Debatindlæg i Amtsavisen 12. marts 2008

Rapporten om den fremtidige skolestruktur har affødt en livlig debat, hvor teknokrater på den ene sider forlanger lukning af små skoler og ”strudsene” på den anden side stikker hovedet i busken med en politisk beslutning om overordnet at bevare den nuværende struktur.

Kære teknokrat: Du behøver ikke at bekymre dig om det faglige niveau – de små skoler på landet leverer varen. Glem Niels Egelund – i modsætning til ham har AKF gennemført en undersøgelse, hvor man skelner mellem små skoler på land og i by. Lad mig citere fra rapporten: ”Da de små skoler på landet klarer sig mindst lige så godt som skoler i alle øvrige kategorier på landet og i byerne, kan man ikke konkludere, at det er de små skolers størrelse per se, der gør, at nogle små skoler klarer sig dårligt.” Det er de små skoler i byerne, der klarer sig dårligt. Dette fordi, at de bliver små, fordi de er dårlige - forældre i byen har valgmuligheder og benytter sig af dette til at vælge bedre skoler.

Kære struds: Virkeligheden forsvinder ikke, blot fordi du stikker hovedet i busken. Få hovedet ud – se på hele skolestrukturen og udnyt den viden og energi, der kan genereres i en god debat. Overvej at pengene kun kan bruges en gang – er det optimalt at anvende 30 mio. kr. til at renovere en lukningstruet skole eller kan pengene anvendes bedre et andet sted i skolesystemet? Er det økonomisk realistisk at have tidssvarende og attraktive faglokaler på alle skoler?

Venstres vision er en skolestruktur, hvor der lægges vægt på nærhed for de yngste og faglighed for de ældste. En sådan struktur vil betyde, at 0.-6. årgang bibeholdes på fødeskoler i lokalområderne, og at 7.-9. årgang samles i ungdomscentre med minimum 3 spor.

Jeg har det rigtigt godt med denne vision: Skoler i landområder bevares som den lim, der sammenbinder områdets borgere og ungdomscentre vil sætte turbo på fagligheden på en økonomisk optimal måde.

Etiketter: 2008, Landdistrikter, Skolemad

.: Jens Peter Hansen 12.3.08

11.2.08

Debatindlæg Amtsavisen & Purhus Tjele Ugeavis, 11. februar 2008

Forestil dig, at du max. må køre 80 km/t på motorvejen og dette til trods for, at du kører i nyeste model, der er helt i top både miljø- og sikkerhedsmæssigt. Ingen tvivl om, at eksperter vil kunne dokumentere, at en sådan fartbegrænsning både vil redde menneskeliv og gavne miljøet.

Så hvorfor er det egentligt, at politikerne har tilladt hastigheder på op til 130 km/time? Årsagen er den simple, at politikerne – i modsætning til eksperterne – skal forholde sig til helheden. Færre trafikuheld og renere luft er elementer i vor velfærd, men der er absolut også behov for en produktion, der kan betale for øvrige ønsker om velfærd. Det kræver en smidig trafik afvikling – folk skal kunne komme på arbejde og varer transporteres - og derfor har politikerne besluttet nugældende hastighedsgrænser.

Folketingets politikere har tilsvarende besluttet og lovgivet omkring regulering af husdyrproduktionen. Denne lovgivning kræver kørsel i ”nyeste modeller” dvs. brug af bedste teknologi, og at ”farten” stedse afpasses efter forholdene dvs. at der tages udstrakt hensyn til sårbar natur. Den ypperste ekspertise fra Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser har stået for beregningerne.

Det er kommunen, der skal udstede ”kørselstilladelser” til de fødevareproducenter, der ønsker at modernisere eller udvide deres produktion.

I Randers kommune ønsker de lokale eksperter dvs. miljøforvaltningen at stille krav om max. ”80 km/timen”. I forhold til at følge de af folketinget udstukne retningslinjer opnås en marginal miljømæssig gevinst, men dette på bekostning af erhvervets produktionsvilkår, der i den grad vanskeliggøres.

I første omgang rammes fødevareproducenter – i næste omgang følgeerhvervene såsom slagterier, mejerier, byggesektor, transport og service erhverv. Hvert job på en landbrugsbedrift skaber yderligere 1,4 arbejdsplads udenfor bedriften i følgeerhverv. Mht. eksportindtægter overgås fødevaresektoren kun af transportsektoren (A.P. Møller).

De skrappe krav rammer paradoksalt nok også miljøet – i stedet for at modernisere og miljøoptimere produktionen fortsætter produktionen ved brug af forældet teknologi – svarende til at den udtjente diesel-oser beholdes frem for at skifte til en model med partikelfilter.

Som lokal politiker kærer jeg mig om miljøet, men det set i en helhed, der også omfatter nødvendigheden af at producere værdier, så der er noget at betale velfærden med.

Naturligvis vælter det ikke samfundsøkonomien eller det kommunale indtægtsgrundlag at en fødevareproduktion i Læsten bremses. Men tilsvarende ødelægger det ej heller Hjarbæk Fjord, at den årligt – måske - tilføres 30 kg kvælstof fra Læsten.

Folketinget har udstukket retningslinjer for afvejningen mellem miljø og produktion – disse retningslinjer skal også Randers kommune administrere efter, og er man ikke tilfreds med det, er det i Folketinget, at slaget skal slås.

Etiketter: 2008, Husdyrgodkendelser, Miljø

.: Jens Peter Hansen 11.2.08

2.1.08

Kronbladet februar 2008

Skærpede miljøkrav, udvikling af ny teknologi, færre lugtgener, bedre kontrol, ensartet behandling, kvalitetssikring og færre administrative byrder. Det er målet med den godkendelsesordning af husdyrbrug, der trådte i kraft pr. 1. januar 2007.

Derfor er det sørgeligt og uforståeligt, at Randers som landets 6. største kommune i skrivende stund endnu ikke har formået at færdigbehandle en eneste ansøgning – på landsplan blev der i 2007 i alt givet 200 godkendelser.

Det er sørgeligt for såvel miljø, dyrevelfærd og økonomi, at en lang række dynamiske erhvervsvirksomheder er blevet sat på stand-by i flere år. Netop fordi godkendelsesordningen indebærer skærpede miljømæssige krav, er miljøet den store vinder hver gang et husdyrbrug får en godkendelse og således kommer under den nye ordning. Samtidig betyder investeringer i nye stalde og teknologi forbedret velfærd for såvel dyr som mennesker.

Det er uforståeligt, at forvaltningen endnu ikke har færdigbehandlet en eneste sag. Nuvel – i starten var der store problemer med det elektroniske indberetningssystem, men omvendt betyder brugen af IT-systemet en kolossal forenkling i sagsbehandlingen. Hvor ansøgninger tidligere kunne køre frem og tilbage mellem ansøger og forvaltning ligger stort set alle beregninger nu integreret i IT-systemet. Det betyder, at en ansøgning kun kan afleveres, såfremt modelberegninger af ammoniakemission, nitratudvaskning, fosforoverskud og lugt viser, at den påtænkte produktion på den givne placering er miljømæssig forsvarlig. Disse beregninger er udviklet af den ypperste ekspertise på området dvs. Danmarks Miljø Undersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning.

Fra Venstre’s side har vi i flere omgange i løbet af efteråret spurgt ind til hvordan det gik med sagsbehandlingen. Af svarene fremgik, at der ikke var ressourcemæssige problemer. Det er i overensstemmelse med et notat fra forvaltningen (januar 2008) hvoraf det fremgår, at man forventer at kunne behandle 30 sager pr. år.

At der alligevel intet er sket må tilskrives, at nogen har valgt at anvende ressourcerne på anden vis. Dette til trods for byrådets erhvervspolitiske visioner om, at Randers kommune skal stå stærkt på bl.a. området fødevareproduktion, og at der skal stå respekt om Randers kommunes hurtige sagsbehandling.

Skal der prioriteres, er det os politikere, der skal tage ansvar for en sådan prioritering. På vegne af Venstre anmodede jeg derfor om at få optaget et beslutningspunkt på Miljø- og teknikudvalgets dagsorden gående på, at den foreliggende sagspukkel ryddes af vejen og at vi fremover afstemmer ressourcer ift. behovet.

I skrivende stund forlyder det, at borgmesteren også har bedt forvaltningen om at udarbejde et forslag, som inden for de gældende økonomiske rammer kan sikre en acceptabel sagsbehandlingstid. Det er jo herligt – pudsigt sammentræf!