20.2.02
Lokalplan kan ikke udsættes Debatindlæg i Amtsavisen 18/2 2002 Der skal ikke herske tvivl om, at et medborgerhus i Spentrup vil være et stort aktiv for byen. Et medborgerhus kræver imidlertid stor engagement fra byens borgere, både aktivt og økonomisk; og begge dele ser ud til at mangle. For cirka halvandet siden tilbød kromanden, at borgerforeningen kunne købe kroen og lave et medborgerbus, ellers vil kroen blive bygget om til lejligheder. Borgerforeningen har ikke haft mulighed for, trods ihærdige forsøg, at få projektet op at stå. Nu hvor der ligger en færdig lokalplan for ombygning af kroen til lejligheder, gør borgerforeningen indsigelser. De vil gerne have et medborgerhus med økonomisk støtte fra kommunen. Teknisk udvalg mener ikke, at lokalplanen kan udsættes eller stoppes. Borgerforeningen har haft tilbuddet i lang tid og vidste hvad der ellers ville ske. Og hvad angår skattekroner til køb af kroen, tror jeg ikke resten af kommunens borgere vil betale til et medborgerhus i Spentrup, når den lokale befolkning ikke bakker det op. Det er bestemt ikke med glæde, jeg ser kroen blive bygget om til lejligheder. Det positive er, at vi Spentrup får nogle lejligheder, som der er mangel på.
.: Webmaster . 20.2.02
21.10.01
Hvor skære? Debatindlæg i Amtsavisen 21. oktober 2001 BUDGET: Poul Eigil Pedersen vil gerne have en kommune-skat på 20% og en grundskyldspromille på 10.. . (i dag 21,5 og 14). Det vil jeg og mange andre også gerne have, såfremt vi skal ned på de tal, vil det sige en besparelse årlig i Purhus Kommune på ca. 16. mio. kr. Det er svært at finde de besparelser, når vi ikke må beskære i udgifterne til børne-pasningen, de unge (skolerne) eller ældreområdet. De tilpasninger af udgifterne vi har foretaget de sidste år: - nedlæggelse af Sønderbækskolen (besparelse på ca. 1,5 mil.), - sammenlægning af køkkener på ældrecentre (besparelse på ca. 1,5 mil.), har kun gjort, at skatten ikke skulle stige endnu mere. Da to tredjedele af kommunens udgifter er lønninger, er det næsten kun ved fyringer af personale, at det rigtigt giver nogle besparelser. For at spare 16 mio. kr. skal vi fyre 70 medarbejdere, men hvor?. Vi kunne selvfølgelig også spare hele administrationen væk - ca. 20 mill.? Det er nemmere sagt end gjort - så vi er åbne for nye tiltag.
|