15.10.08
Mariager Avis 15. okt. 2008 Skinger retorik baseret på følelser frem for fakta gavner ikke landområderne, og indlægget ”Kvælertaget på landområderne” fra Radikale Venstres næstformand er vel også primært skrevet som et led i bestræbelserne på at undgå, at Radikale Venstre bliver udraderet af SF ved næste kommunalvalg.
Bodil Hindsholms påstande kræver, at vi lige får fakta på plads:
- Randers er den kommune, der giver flest penge til den såkaldte LAG, som er et initiativ til udvikling af landdistrikterne.
- Kommuneplanen tillader ikke placering af dagligvarebutikker ved veje ud af Randers by netop med henblik på at beskytte detailhandel i landsbyer. Så sent som 25. sept. blev der givet et afslag med den begrundelse.
- 52 % af landets landsogne har haft befolkningstilvækst i perioden 1997-2007.
- Landbruget industrialisering og stordrift gavner miljøet: Siden 1985 er kvælstofoverskuddet faldet med 11.000 t pr år og fosforoverskuddet med 1.800 t pr. år.
- Mogens Nyholm fra Radikale Venstre sidder i Midttrafiks syv mand store bestyrelse, og har som sådan direkte indflydelse på og medansvar for beslutninger omkring busdriften.
Det er naivt at tro, at levevilkårene i landdistrikterne afhænger af politikerne eller at de kan lægges i hænderne på fire landsbyråd, som tidligere foreslået af Radikale Venstre. Hvor vidt en landsby eller område udvikler sig i positiv eller negativ retning, er primært op til områdets beboere.
Heldigvis har vi i Randers kommune masser af ildsjæle, der på forskellig vis sørger for at skabe aktiviteter og tilbud, der på afgørende vis bidrager til at skabe gode levevilkår. Prøv at møde op næste gang ildsjælene i dit områder kalder – din belønning vil være et udvidet socialt netværk og følelsen af at være en del af en succes.
Eller endnu bedre – tag selv initiativet. Har du en god idé, kan du måske opnå økonomisk tilskud fra Velfærdsministeriets Landdistriktpulje – der er ansøgningsfrist 3. november. I år lægges der særlig vægt på projekter, som sætter fokus på, hvordan det bliver mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne. Det er ikke en umuligt at hente tilskud hjem – jeg har selv haft fornøjelsen fire gange. Etiketter: 2008, Landdistrikter
.: Jens Peter Hansen 15.10.08
8.10.08
Amtsavisen 8. oktober 2008
Budget 2009 indeholder en gave på 11 mio. kr. til kommunens pensionister i form af gratis buskort i en forsøgsperiode på to år. Målet skulle være at give pensionister råd til at deltage i de aktiviteter, der ofte foregår i Randers by, samt at få flere til at benytte den kollektive trafik.
Forslaget savner i den grad sammenhæng med virkeligheden, at det kun kan ses som en magtdemonstration af Overmark. Også her har han trynet sine forligspartnere Socialdemokratiet og Radikale ganske grundig.
Fakta er, at pensionistfamilier i Randers i gns. har en formue på 636.000 kr. Det er 136.000 kr. mere end gruppen med de næststørste formuer. Tallene gælder 2005 og leveres af Danmarks Statistik. Samme sted kan ses, at blot 4 % af personer over 60 år finder det svært eller meget svært at få pengene til at slå til.
Naturligvis findes der ældre, der stort set ikke har noget at gøre med. Så hjælp dog disse i stedet for at drysse millioner ud til de, der i forvejen har mest.
Så er det den med at få flere til at benytte den kollektive trafik. Et ædelt mål – vi kender jo alle frustrationen over at sidde i en bilkø på vej til og fra arbejde, men er det pensionisterne, der fylder på vejene i myldretiden? Næppe.
Skal der uddeles gratis busbilletter burde det naturligvis være til de unge: Giv dem den økonomiske gulerod, der får dem til fortsætte med at benytte bussen også efter at de er blevet 18 år. Hver gang en ung ”omvendes” til bussen er effekten 5 gange større end en ”omvendt” pensionist, der jo er i slutningen af sin livsbane.
Bjarne Overmark har fået S og R med på at brænde 11 mio. kr. af på to år. En ren og skær driftsudgift, der næppe efterlader sig særlige spor. De samme penge kunne være investeret i bedre forhold for cyklister og i så fald ville vi have fået noget for pengene mange år frem i tiden.Etiketter: 2008, Cykling, Infrastruktur
.: Jens Peter Hansen 8.10.08
29.8.08
Amtsavisen 29. august 2008
Amtsavisen analyse af, hvordan Mogens Nyholm og Radikale Venstre gebærder sig på den politiske arena, har medført en række indlæg, hvor ivrige debattører øjensynlig har glemt fakta omkring byrådets nødvendige tilpasning af anlægsbudgettet:
Den borgerlige gruppe stillede forslag om at etablere lysregulering på Hammelvej; at investere et millionbeløb i bedre forhold for cyklister; at etablere lysregulering ved Paderup Boulevard og at udskyde ombygningen af Hadsundvejens skole.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Beboerlisten nedstemte dette forslag.
Den borgerlige gruppe stillede forslag om at fremrykke cykeltunnel under Udbyhøjvej mod til gengæld at udskyde omfartsvej ved Havndal.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Beboerlisten nedstemte dette forslag.
Den borgerlige gruppe undlod derefter at stemme for den samlede tilpasning af anlægsbudgettet, hvor Hadsundvejens skole og omfartsvej ved Havndal af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Beboerlisten blev prioriteret frem for Hammelvej og bedre forhold for cyklister. Specielt udskydelse af tunnellen under Udbyhøjvej virker besynderlig. I Miljø- og Teknikudvalget havde Mogens Nyholm, Jørgen Bruno Andersen, Hugo Sørensen og Jan Helbo støttet forslaget om at fremme tunnellen på bekostning af omfartsvej. I byrådet stemte de stik modsat. Etiketter: 2008, Cykling
.: Jens Peter Hansen 29.8.08
27.8.08
Din Avis 27. august 2008
Det kommunale budget på ca. 4 mia. kr. er jo et vældigt stort beløb – og dog er det noget af en opgave at prioritere, hvordan de mange penge skal anvendes. Vi skal f.eks. bruge penge på sundhedsfremmende tiltag, forbedret læring i skolen, et bedre miljø og løsning af trængselsproblemer på vejene.
Ofte er vi som politikere så optaget af at løse problemer, at vi ikke får foretaget de investeringer, der på lang sigt kan bidrage til at formindske de løbende problemer.
Cykling er desværre et eksempel på denne problematik. Alle er enige om, at desto flere, der vælger cyklen som transportform, desto bedre går det med sundheden, miljøet, læring hos skolebørn og trængselsproblemer reduceres naturligvis også. Og alligevel falder antallet af cyklister og antal cyklede kilometer.
Som kommune bør vi arbejde på at få vendt denne udvikling. Derfor arbejder vi i Venstre på, at vi i forbindelse med Budget 2009 afsætter et betydeligt beløb, der over de næste fire år skal anvendes til at få flere til at cykle noget mere. Et ”betydeligt beløb” kunne f.eks. være 20 mio. kr. – et beløb i denne størrelsesorden har bragt Odense helt i front som cykelby og samtidig sparet 33 mio. på sundhedsområdet.
Hvilke konkrete tiltag, der giver den største effekt, skal vi som politikere ikke kloge os på - her skal vi have fat i ekspertise, der kan trække på erfaringer fra fremsynede cykelbyer i ind- og udland.
Men som politikere skal vi prioritere de nødvendige økonomiske ressourcer – også selv om det på kort sigt forringer mulighederne for at forbedre serviceniveauet på andre og måske her og nu mere synlige områder. Etiketter: 2008, Cykling
.: Jens Peter Hansen 27.8.08
5.7.08
Amtsavisen 5. juli 2008
Et samlet byråd er enigt om vigtigheden af at få en østlig fast forbindelse over Randers fjord. Det fremgår af Vision 2016, hvor en fast østforbindelse nævnes både i afsnit om Infrastruktur, Erhverv, Bosætning og Landdistrikter. Østforbindelsen er således et centralt element i byrådets vision.
Derfor er det beskæmmende at opleve, at såvel borgmesteren; gruppeformanden for Socialdemokratiet og de radikales enlige byrådsrepræsentant i debatindlæg bruger energien på at grave grøfter: Der skældes ud på Venstre for at fremsætte forslag om at igangsætte et arbejde med at finde en alternativ finansiering til løsningen af en forbindelse over/under Randers fjord og der bruges ord som torskedumt, helt hen i vejret og skjult dagsorden.
Naturligvis – hvis man kan argumentere for, at staten med stor sandsynlighed vil lave forbindelsen, er det da spildte kræfter at undersøge alternative finansieringsformer. Jeg kan ikke få øje på argumenter – heller ikke Amtsavisens lederskribent, der nøgternt skrive ”Når statens nej til en østbro kommer, og det gør det”.
At 2 % af folketingets medlemmer har udtalt sig positivt og at de lokale kommunalpolitikere ønsker forbindelsen, flytter næppe noget komma i det kommende trafikpolitiske forlig. Ej heller i betænkningen fra Infrastrukturkommisionen er der hjælp at hente.
Fortæl mig endelig at jeg tager fejl, og lad mig høre faktuelle argumenter for at staten vil give os en forbindelse inden 2016.
Hvis ikke har vi to alternativer: Enten at opgive en østlig forbindelse eller selv at finde alternative veje til at få den etableret. Vi skal naturligvis forfølge vores Vision 2016 og i den forbindelse er den vigtigste opgave her og nu at få med i det kommende trafikpolitiske forlig, at der arbejdes med forskellige alternative finansieringer af en østlig forbindelse over Randers fjord. Det vil sikre os noget at arbejde videre med efter at vi får et nej til en østbro.Etiketter: 2008, Infrastruktur, Østbro
.: Jens Peter Hansen 5.7.08
14.6.08
Debatindlæg i Amtsavisen 16. juni 2008
Forslaget om en privatfinansieret østbro fik en hård modtagelse – borgmesteren kaldte det en kæmpestor ballon med varm luft og fra radikal side blev brugt ord som tåbeligt og torskedumt.
Er dette sprogbrug et resultat af selve forslaget eller skyldes det, at forslaget kom fra Venstre?
Noget tyder på, at det er budbringeren og ikke indholdet, der falder de herrer Nyhuus og Nyholm for brystet. Byrådet har jo i enighed vedtaget en vision for, hvordan vi ønsker kommunen i 2016. I visionen nævnes en fast østforbindelse både i afsnit om Infrastruktur, Erhverv, Bosætning og Landdistrikter. Østforbindelsen er således et centralt element i byrådets vision – også som forudsætning for, at vi kan få befolkningstallet op på 100.000.
Skulle det ske, at Folketinget til november ikke prioriterer en østbro – hvad så? Selvfølgelig vil Nyhuus og Nyholm kaste skylden på Venstres forslag og som sædvanlig skælde ud på regeringen - men derefter?
Er en privatfinansieret bro så stadigvæk et torskedumt bro-flip? Hvis det synspunkt fastholdes – hvad er der af alternativer? Vi vil da gerne drøfte andre metoder for at få den østbro - målet helliger midlet i denne sag. Blot bør vi ikke sidde med hænderne i skødet. Hvis vi jf. visionen vil have en østbro i 2016, er det på høje tid, at vi kommer i omdrejninger.
Og naturligvis skal vi også have yderligere en bro i centrum, der kan løse de trafikale problemer på Randers bro. I den henseende hjælper østbroen kun lidt – det er beregnet, at den kun vil tage 11 % af trafikken på Randers bro. Det primære mål med østbroen er at skabe udvikling til gavn for Randers kommune, og derfor er det naivt at tro, at Folketinget, der kigger på de trafikale flaskehalse, skulle vælge at prioritere en østbro. Etiketter: 2008, Østbro
.: Jens Peter Hansen 14.6.08
17.5.08
Debatindlæg i Amtsavisen 17. maj 2008
Som det er nu er det primært personer, der ikke har råd til bil, der vælger at bruge cyklen. I løbet af de næste fem år vil vi i stigende omfang se, at også gruppen af intelligente personer vil vælge cyklen. Det vil de gøre fordi:
- cyklen ofte slår bilen både på hurtighed og fleksibilitet;
- det er godt for sundheden;
- det er absolut billigere – især når benzinen stiger til 15 kr./liter
og så skader det naturligvis ikke, at man også opfører sig miljømæssig forsvarlig.
At langt flere fremover vil vælge cyklen har betydning for den infrastrukturplan (vejplan), som kommunen pt. er ved at udarbejde.
Et eksempel: Randers bro er den værste trafikmæssige flaskehals i Randers - ca. 22.000 biler passerer broen i hver retning pr. døgn. Hvor kommer alle de biler dog fra?
Rigtig, rigtig mange af bilerne er lokal trafik. Ud af de 22.000 biler, der passerer Randers bro fra nord til syd, har blot 2.500 startet turen fra oplandet. I den modsatte retning – fra syd mod nord - er tallet 9.500 ud af de 22.000. Tallene stemmer godt overens med, at ca. 20.000 både bor og arbejder i gl. Randers kommune.
Tallene indikerer for mig, at mange benytter bilen til ”blot” at flytte sig 5 – 10 km. En afstand, som mange vil kunne klare på cykel.
Som kommune bør vi gøre det let for borgerne at træffe det intelligente valg: At lade bilen stå til fordel for cyklen. Derfor bør vi lade en del af infrastrukturplanens millioner rulle i retning af bedre forhold for cyklister: Til gavn for miljø, sundhed og ikke mindst de, der er nødt til at køre bil – jo flere der cykler – desto bedre plads til bilerne. Etiketter: 2008, Infrastruktur, Miljø, Sundhed
.: Jens Peter Hansen 17.5.08
12.3.08
Debatindlæg i Amtsavisen 12. marts 2008
Rapporten om den fremtidige skolestruktur har affødt en livlig debat, hvor teknokrater på den ene sider forlanger lukning af små skoler og ”strudsene” på den anden side stikker hovedet i busken med en politisk beslutning om overordnet at bevare den nuværende struktur.
Kære teknokrat: Du behøver ikke at bekymre dig om det faglige niveau – de små skoler på landet leverer varen. Glem Niels Egelund – i modsætning til ham har AKF gennemført en undersøgelse, hvor man skelner mellem små skoler på land og i by. Lad mig citere fra rapporten: ”Da de små skoler på landet klarer sig mindst lige så godt som skoler i alle øvrige kategorier på landet og i byerne, kan man ikke konkludere, at det er de små skolers størrelse per se, der gør, at nogle små skoler klarer sig dårligt.” Det er de små skoler i byerne, der klarer sig dårligt. Dette fordi, at de bliver små, fordi de er dårlige - forældre i byen har valgmuligheder og benytter sig af dette til at vælge bedre skoler.
Kære struds: Virkeligheden forsvinder ikke, blot fordi du stikker hovedet i busken. Få hovedet ud – se på hele skolestrukturen og udnyt den viden og energi, der kan genereres i en god debat. Overvej at pengene kun kan bruges en gang – er det optimalt at anvende 30 mio. kr. til at renovere en lukningstruet skole eller kan pengene anvendes bedre et andet sted i skolesystemet? Er det økonomisk realistisk at have tidssvarende og attraktive faglokaler på alle skoler?
Venstres vision er en skolestruktur, hvor der lægges vægt på nærhed for de yngste og faglighed for de ældste. En sådan struktur vil betyde, at 0.-6. årgang bibeholdes på fødeskoler i lokalområderne, og at 7.-9. årgang samles i ungdomscentre med minimum 3 spor.
Jeg har det rigtigt godt med denne vision: Skoler i landområder bevares som den lim, der sammenbinder områdets borgere og ungdomscentre vil sætte turbo på fagligheden på en økonomisk optimal måde.Etiketter: 2008, Landdistrikter, Skolemad
.: Jens Peter Hansen 12.3.08
11.2.08
Debatindlæg Amtsavisen & Purhus Tjele Ugeavis, 11. februar 2008
Forestil dig, at du max. må køre 80 km/t på motorvejen og dette til trods for, at du kører i nyeste model, der er helt i top både miljø- og sikkerhedsmæssigt. Ingen tvivl om, at eksperter vil kunne dokumentere, at en sådan fartbegrænsning både vil redde menneskeliv og gavne miljøet.
Så hvorfor er det egentligt, at politikerne har tilladt hastigheder på op til 130 km/time? Årsagen er den simple, at politikerne – i modsætning til eksperterne – skal forholde sig til helheden. Færre trafikuheld og renere luft er elementer i vor velfærd, men der er absolut også behov for en produktion, der kan betale for øvrige ønsker om velfærd. Det kræver en smidig trafik afvikling – folk skal kunne komme på arbejde og varer transporteres - og derfor har politikerne besluttet nugældende hastighedsgrænser.
Folketingets politikere har tilsvarende besluttet og lovgivet omkring regulering af husdyrproduktionen. Denne lovgivning kræver kørsel i ”nyeste modeller” dvs. brug af bedste teknologi, og at ”farten” stedse afpasses efter forholdene dvs. at der tages udstrakt hensyn til sårbar natur. Den ypperste ekspertise fra Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser har stået for beregningerne.
Det er kommunen, der skal udstede ”kørselstilladelser” til de fødevareproducenter, der ønsker at modernisere eller udvide deres produktion.
I Randers kommune ønsker de lokale eksperter dvs. miljøforvaltningen at stille krav om max. ”80 km/timen”. I forhold til at følge de af folketinget udstukne retningslinjer opnås en marginal miljømæssig gevinst, men dette på bekostning af erhvervets produktionsvilkår, der i den grad vanskeliggøres.
I første omgang rammes fødevareproducenter – i næste omgang følgeerhvervene såsom slagterier, mejerier, byggesektor, transport og service erhverv. Hvert job på en landbrugsbedrift skaber yderligere 1,4 arbejdsplads udenfor bedriften i følgeerhverv. Mht. eksportindtægter overgås fødevaresektoren kun af transportsektoren (A.P. Møller).
De skrappe krav rammer paradoksalt nok også miljøet – i stedet for at modernisere og miljøoptimere produktionen fortsætter produktionen ved brug af forældet teknologi – svarende til at den udtjente diesel-oser beholdes frem for at skifte til en model med partikelfilter.
Som lokal politiker kærer jeg mig om miljøet, men det set i en helhed, der også omfatter nødvendigheden af at producere værdier, så der er noget at betale velfærden med.
Naturligvis vælter det ikke samfundsøkonomien eller det kommunale indtægtsgrundlag at en fødevareproduktion i Læsten bremses. Men tilsvarende ødelægger det ej heller Hjarbæk Fjord, at den årligt – måske - tilføres 30 kg kvælstof fra Læsten.
Folketinget har udstukket retningslinjer for afvejningen mellem miljø og produktion – disse retningslinjer skal også Randers kommune administrere efter, og er man ikke tilfreds med det, er det i Folketinget, at slaget skal slås.Etiketter: 2008, Husdyrgodkendelser, Miljø
.: Jens Peter Hansen 11.2.08
2.1.08
Kronbladet februar 2008
Skærpede miljøkrav, udvikling af ny teknologi, færre lugtgener, bedre kontrol, ensartet behandling, kvalitetssikring og færre administrative byrder. Det er målet med den godkendelsesordning af husdyrbrug, der trådte i kraft pr. 1. januar 2007.
Derfor er det sørgeligt og uforståeligt, at Randers som landets 6. største kommune i skrivende stund endnu ikke har formået at færdigbehandle en eneste ansøgning – på landsplan blev der i 2007 i alt givet 200 godkendelser.
Det er sørgeligt for såvel miljø, dyrevelfærd og økonomi, at en lang række dynamiske erhvervsvirksomheder er blevet sat på stand-by i flere år. Netop fordi godkendelsesordningen indebærer skærpede miljømæssige krav, er miljøet den store vinder hver gang et husdyrbrug får en godkendelse og således kommer under den nye ordning. Samtidig betyder investeringer i nye stalde og teknologi forbedret velfærd for såvel dyr som mennesker.
Det er uforståeligt, at forvaltningen endnu ikke har færdigbehandlet en eneste sag. Nuvel – i starten var der store problemer med det elektroniske indberetningssystem, men omvendt betyder brugen af IT-systemet en kolossal forenkling i sagsbehandlingen. Hvor ansøgninger tidligere kunne køre frem og tilbage mellem ansøger og forvaltning ligger stort set alle beregninger nu integreret i IT-systemet. Det betyder, at en ansøgning kun kan afleveres, såfremt modelberegninger af ammoniakemission, nitratudvaskning, fosforoverskud og lugt viser, at den påtænkte produktion på den givne placering er miljømæssig forsvarlig. Disse beregninger er udviklet af den ypperste ekspertise på området dvs. Danmarks Miljø Undersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning.
Fra Venstre’s side har vi i flere omgange i løbet af efteråret spurgt ind til hvordan det gik med sagsbehandlingen. Af svarene fremgik, at der ikke var ressourcemæssige problemer. Det er i overensstemmelse med et notat fra forvaltningen (januar 2008) hvoraf det fremgår, at man forventer at kunne behandle 30 sager pr. år.
At der alligevel intet er sket må tilskrives, at nogen har valgt at anvende ressourcerne på anden vis. Dette til trods for byrådets erhvervspolitiske visioner om, at Randers kommune skal stå stærkt på bl.a. området fødevareproduktion, og at der skal stå respekt om Randers kommunes hurtige sagsbehandling.
Skal der prioriteres, er det os politikere, der skal tage ansvar for en sådan prioritering. På vegne af Venstre anmodede jeg derfor om at få optaget et beslutningspunkt på Miljø- og teknikudvalgets dagsorden gående på, at den foreliggende sagspukkel ryddes af vejen og at vi fremover afstemmer ressourcer ift. behovet.
I skrivende stund forlyder det, at borgmesteren også har bedt forvaltningen om at udarbejde et forslag, som inden for de gældende økonomiske rammer kan sikre en acceptabel sagsbehandlingstid. Det er jo herligt – pudsigt sammentræf!Etiketter: 2008, Husdyrgodkendelser, Miljø
.: Jens Peter Hansen 2.1.08
5.12.07
Amtsavisen 7. dec. 2007
Frants Thanning, som jeg i 1990 forgæves forsøgte at få med i et vindmøllelaug, mener ikke, at vi har fremsynede politikere i Randers. Da jeg selv er en af slagsen, overlader jeg det til andre at bedømme hans udsagn.
Ar orientere sig om hvordan vi faktisk agerer, kan klares med et normalt syn ved at læse referater fra Miljø- og Teknikudvalget. Af referatet fra d. 22. november fremgår, at jeg stillede forslag om og fik flertallets opbakning til, at lavenergihuse fremover fremmes i lokalplaner. Først pr. 1. juli har vi som kommune fået lovmæssigt grundlag for at stille sådanne krav om lavenergibyggeri, og her er jeg da helt enig med Thaning i, at vi konsekvent bør udnytte denne mulighed.
Bevares – nye huse bliver dyrere, men det mere du skal betale til kreditforeningen sparer du på betalingen til din energileverandør.
I samme referat kan også læses om planlægningsgrundlag for vindmøller – en sag jeg rejste på vegne af den borgerlige gruppe i byrådet. Her besluttede udvalget, at vi ønsker at fremme eventuelle ansøgninger, der måtte indkomme om opstilling af vindmøller.
Thaning har ikke høje tanker om den klimakonference, som vi vil afholde i Randers i 2008. Igen – ved at nærlæse sagsfremstillingen (Byrådet 29. okt.) fremgår, at vi som optakt til konferencen vil analysere CO2-udslippet indenfor Randers Kommunes grænser. Kun derved får vi et reelt grundlag for at udarbejde CO-2 mål og en effektiv indsats for Randers kommune.
Bussen er eneste vej væk fra de osende biler mener Thaning. Forkert – cyklen bør også være et reelt alternativ. Godt 20.000 både bor og arbejder i gamle Randers kommune – langt flere af disse burde cykle til arbejde til gavn for sundhed, miljø, økonomi og trængsel. Og ja – vi bør etablere bedre forhold for cyklisterne. Der er nogle millioner på vej og flere følger forhåbentligt.
Sådan er det meste kommunalpolitik på sin vis kedelig: Mange små justeringer i tråd med lovgivning, ny viden og økonomiske muligheder. Måske er vi ikke fremsynede men helt blinde er vi dog næppe.Etiketter: 2007, Miljø, Vindmøller
.: Jens Peter Hansen 5.12.07
12.11.07
Amtsavisen 12. november 2007
Velfærd frem for skattelettelser er et godt slogan, men flertallet af danskere tror ikke på det. Det viser en dugfrisk undersøgelse fra analyse instituttet Catinét, der har spurgt 1.011 danskere.
Det tyder på, at flertallet har en forståelse for, at velfærd ikke afhænger af skatten, men derimod af hvor store værdier vi som samfund kan producere. Der skal ydes før end der kan nydes.
Skattens funktion er ”blot” at omfordele goderne, og bør ikke have et omfang, der reducerer lysten til at yde.
Danmark er pt. i den gunstige situation, at produktion og dermed økonomi aldrig har været bedre. Valgkampen fokuserer derfor stort set alene på denne omfordeling – hvor og hvordan skal velfærden øges?
Det er jo dejligt at vi som nation kan tillade os denne luksus. Dog – glemmer vi, at produktion er forudsætningen for velfærd, kan vi hurtigt havne hvor vi tidligere har været: Dårlig konkurrenceevne og høj arbejdsløshed og dermed lavere velfærd. Husk det når krydset skal sættes.Etiketter: 2007, Skat, Velfærd
.: Jens Peter Hansen 12.11.07
22.9.07
Purhus-Tjele Ugeavis 25-9-2007
Nu ser det ud til, at der endelig kan komme gang i salget af grunde i Æblehaven.. Ved nærlæsning af tallene bag budgetforliget for Randers kommune vil den opmærksomme læser se, at der specifikt er afsat penge til byggemodning af seks grunde i Asferg i 2008.
Der har været god interesse for Æblehaven, der jo ligger perfekt i forhold til børnehave, skole, daglivarebutik, Træningshuset, erhvervsområde og motorvej. Desværre - men forståeligt nok - har potentielle købere mistet interessen, så snart de fandt ud af, at de mest attraktive grunde ikke kunne købes.
Hvem har lyst til at købe det næstbedste vel vidende, at en anden efterfølgende får mulighed for at købe den grund, som man egentlig helst ville have haft?
Det problem bliver løst nu. I 2008 vil også de mest attraktive grunde blive udbudt, hvilket nok skal sætte gang i salget og dermed få flere folk til Asferg.
Og det er rigtig vigtig. Af ”Boligprogrammet for 2008 – 2011”, som er en teknisk beregning over forventet boligbyggeri i Randers kommune fremgår, at der ikke forventes boligudbygning i Asferg området. Disse tal indgår i beregningen af den befolkningsprognose, der benyttes ved beregning af forventede antal elever i kommunens folkeskoler. Derfor viser prognosen pt. et fald på 22 % i antal elever i Asferg skole frem til 2016.
Træningshuset er et markant udtryk for, at lokalsamfundet gør deres del for at gøre prognosen til skamme. Vi politikere, der finder det vigtigt at opretholde liv i landdistrikter bør naturligvis også reagere. Byggemodningen af de seks attraktive grunde er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Etiketter: 2007, Asferg, Landdistrikter
.: Jens Peter Hansen 22.9.07
26.5.07
Byggeboomet i Randers rammer hundredevis af hektar jord, der i årevis er blevet dyrket økologisk.
Randers Kommune har i alt 550 hektar jord, som ligger klar til at blive byggegrunde. Jorden bliver forpagtet ud til landmænd, men politikerne har sat nogle grønne betingelser. Næsten 350 hektar skal dyrkes efter de stramme regler for økologi og på resten er det et krav, at man ikke må bruge sprøjtegift.
Nu er behovet for byggegrunde så stort, at kommunen den ene gang efter den anden har inddraget noget af jorden, og det udløser erstatning til landmændene, fordi de mister statstilskuddet for økologisk drift. Derfor vil Venstre i Randers Byråd give forpagterne lov til at bruge sprøjtegift.
- Prisen for at opføre sig politisk korrekt er for høj, siger Jens Peter Hansen fra Venstre. Kravet om sprøjtefri dyrkning koster kommunen penge, fordi forpagtningsafgiften er lavere.
Derfor har Jens Peter Hansen et andet forslag, hvis kommunen vil bruge penge på miljøet.
- Man kunne for eksempel sige, at det er omkring vandboringer, man vil lave sprøjtefri zoner. Som det er nu, tager vi tilfældigvis det, som kommunen ejer, og siger, at det ikke må sprøjtes, siger han.
Sagen skal afgøres i byrådet, og her vil formanden for miljø- og teknikudvalget Mogens Nyholm fra de radikale anbefale, at man dropper kravet om økologisk dyrkning. Men han vil holde fast i, at jorden skal dyrkes uden brug af sprøjtegift. Etiketter: 2007, Miljø
.: Jens Peter Hansen 26.5.07
21.5.07
Jyllandsposten 21. maj 2007
Gratis skolemad – kravet har ulmet længe og er endnu en gang blusset op pga. JP’s fokus på børns mad. Og tak for det – der er kun lutter gode argumenter for at indføre gratis skolemad.
Men - det koster rigtig mange penge.
De politiske ordførere døjer med at finde en (økonomisk) grimasse der kan passe. Nogle peger på forældrebetalte ordninger og andre rækker ud efter den kommunale kasse.
Naturligvis har forældrene ansvaret for børnenes mad og selvfølgelig er intet gratis. Men at stå stejlt på disse synspunkter svarer til at gå over for grønt lys selv om en overfyldt bus er ved at køre over for rødt.
Forældrebetalte ordninger er noget bøvl og sådanne ordninger fejler hyppigt lige netop hvor effekten ville være størst: At sikre ordentlig mad til børn fra svage familier.
Skolevæsenet er en kommunal opgave, og derfor er det logisk at pålægge kommunerne at sikre børnene et sundt måltid. Det er der bare ikke råd til i den kommunale økonomi. Skal f.eks. en kommune som Randers forestå skolemad til i runde tal 12.000 elever i 200 dage á 15 kr. skal der findes 36 mio. kr.
Derfor – brug dog af børnechecken. Den ville så blive reduceret til ca. 1.700 kr. i kvartalet mod nu 2.469 kr. for skolesøgende børn. Det beløb, som staten sparer på en sådan reduktion, afleveres til kommunerne, der til gengæld pålægges ansvaret for at sikre skolemad til børnene.
For mange familier er det heldigvis sådan, at der i dagligdagen er større mangel på tid end på penge. En mindre børnecheck skulle nok være til at leve med mod at slippe for bøvlet med madpakker samt sikkerhed for, at ens børn får sundt mad i tilpasse mængder på de rigtige tidspunkter.Etiketter: 2007, Skolemad
.: Jens Peter Hansen 21.5.07
4.5.07
Debatindlæg i Amtsavisen 30-4-2007
Godt at diskussionen om rygning på TV2 Østjylland 24. april kl. 11 blev vist midt på formiddagen, hvor kun få kigger med.
Det var deprimerende at se den udsendelse.
"Der skal være rygerum på kommunale arbejdspladser" og "Lad medarbejderne snakke sig til rette om deres rygepolitik" var budskabet fra borgmester Jensen Nyhuus. Han blev fulgt helt til dørs af Venstre's tidligere sundhedsordfører Jørgen Winther og Jette Husum, næstformand i Randers Kommunes samarbejdsudvalg.
Forsøger borgmesteren at skrue tiden tilbage til før Randers fik mod på livet? Skulle nogen stadig have den gamle opfattelse af Randers som en identitetsløs skodby, fik de bekræftet en sådan opfattelse. Vi så en borgmester, der ude af trit med det moderne samfunds udvikling ihærdig forsøgte at indhylle sundhedsudvalgets forslag til rygepolitik i et røgslør.
I Sundhedsudvalget støttede Socialdemokratiet, Venstre og Beboerlisten forslaget om, at der ikke ryges i arbejdstiden og der ikke ryges i kommunale bygninger eller biler.
Et rigtig godt forslag, der bringer kommunen som arbejdsplads på højde med moderne, private virksomheder.Og som gavner alle medarbejderes helbred samt gør kommunen i stand til at levere en bedre service til borgerne: Beregnet ud fra landstal har rygere ansat i Randers Kommune ca. 7.000 ekstra sygedage ift. ikke-rygere.Etiketter: 2007, Nyhuus, Rygning
.: Jens Peter Hansen 4.5.07
20.3.07
Amtsavisen 13. marts 2007
Snak, snak, snak og ingen handling – det kalder man på engelsk NATO, hvilket i denne sammenhæng er en forkortelse for No Action Talk Only eller på godt dansk Ingen handling – kun snak. Indtil videre en yndet øvelse for Det Radikale Venstre i Randers.
”Regeringen må ud af starthullerne” lød opfordringen i disse spalter fra Mogens Nyholm, radikal udvalgsformand for Miljø og Teknik. Baggrunden var miljøet og den globale opvarmning og udover en masse ord om globale miljøforhold blev der da også plads til at give Bjørn Lomborg en på snuden for at ”forplumre debatten, og tilskynde til snak frem for handling”.
Er Nyholm selv kommet ud af starthullerne eller nøjes han med NATO øvelser? Som formand for Miljø og Teknik har han de bedste muligheder for at sætte gang i handling. Sker der noget?
En oplagt mulighed er at få sat gang i arbejdet med at få lavet en vindmølleplan for Randers kommune. Regeringens miljøminister har kraftig opfordret kommunerne til at lave en sådan plan; Randers kommune har vindmæssig velegnede placeringsmuligheder og hovedsædet for verdens førende vindmølleproducent ligger som bekendt i Randers.
Regeringen er kommet ud af starthullerne – d. 19. januar blev der fremlagt en ny energiplan indeholdende bl.a. at 50% af det danske elforbrug skal dækkes af vindmøller i 2025. Også Bjørn Lomborg sørger for handling – senest med den netop gennemførte Consensus konference i København, der bidrager til at provokere eksperter og politikere til at foretage de svære, men nødvendige prioriteringer.
Vi kan ikke snakke os til et bedre miljø. Der skal prioriteres og der skal handles – det gælder også for Mogens Nyholm. Etiketter: 2007, Miljø, Vindmøller
.: Jens Peter Hansen 20.3.07
1.3.07
Kronbladet marts 2007
LAG er forkortelsen for Lokale Aktions Grupper. Det lyder lidt krigerisk, men er såmænd blot grupper af energiske ildsjæle, der arbejder på at forbedre livsvilkårene i landdistrikter.
De såkaldte udkantsområder har haft LAG’er i adskillige år. Nu får Randers kommune også muligheden for at etablere en LAG. Netop nu er fødevareminister Hans Chr. Schmidt ved at lægge sidste hånd på udmøntning af et landdistriktprogram for 2007 til 2013. I dette nye landdistriktprogram er Randers blevet klassificeret som en landkommune, hvilket giver mulighed for at etablere en LAG.
Sådan en LAG forventes at få et par millioner om året at gøre godt med – pengene kommer fra EU og statskassen, ligesom byrådet også afsat et rammebeløb på to millioner pr. år.
Det interessante ved LAG’en er – såfremt den endelige udformning af betingelser følger Hans Chr. Schmidt’s intentioner – at LAG’en selv bestemmer, hvad pengene skal bruges til. Ideen er, at de der bor i landdistrikter bedst ved, hvad der er godt for dem. Eneste krav er, at støttede aktiviteter skal ligge indenfor de overordnede rammer afstukket af EU, samt være i overensstemmelse med strategier fra det regionale vækstfora (Anders Buhl Christensen har sæde i Vækstfora for region Midtjylland).
En LAG for Randers kommune skal –som det ligger nu - være etableret senest 1. maj 2007. Derfor kommer det til at gå rigtig hurtigt, så hvis du synes at LAG’en lyder interessant, er det med at være vågen.
En LAG for Randers kommune vil blive dannet på en stiftende generalforsamling – kommunen sørger for at indkalde. Alle interesserede vil kunne deltage i stiftende generalforsamling. På generalforsamlingen vælges såvel formand og bestyrelse.. Den valgte bestyrelse skal efterfølgende godkendes af fødevareministeren – dette for at sikre, at bestyrelsen er bredt sammensat. En bestemt interessegruppe vil derfor ikke kunne ”kuppe” sig til en afgørende indflydelse. Dog – din bedste garanti for, at LAG’en også repræsenterer dine interesser er, at du selv involverer dig.
Du kan læse mere om LAG’er og følge med i den endelige udformning af det nye landdistriktprogram på hjemmesiden www.landdistriktsprogram.dk. Etiketter: 2007, Landdistrikter
.: Jens Peter Hansen 1.3.07
4.11.06
Amtsavisen 3-11 2006
Henning Nyhuus Jensen bruger en del energi på at producere læserbreve i Amtsavisen samt pressemeddelelser vendt mod regeringen.
Måske derfor har han ikke fået læst Kommunen, der er en lille ugeavis målrettet kommunalpolitikere. Såfremt han havde nået det, ville han nok ikke fortsat fremføre sin klagesang om, hvordan vi er blevet snydt i opgave- og udligningsreformen.
I en forsideartikel i Kommunen refereres ordret fra Lykke Rasmussens forklaring i Folketinget. At udligningsreformen er en fordelingsnøgle, der bl.a. er opstillet ved brug af tal fra 2003 vedrørende sociale udgifter. Siden udligningsreformen blev vedtaget, er der kommet nyere tal, og udviklingen er heldigvis ikke stået stille. Dvs. at kommuner, der har haft en gunstig udvikling vil få mindre og kommuner med en dårlig udvikling vil få mere, når det nyeste talmateriale køres igennem fordelingsnøglen. Dette er logik for perlehøns og ganske retfærdig.
Randers er inde i en rigtig gunstig udvikling – også på det sociale område, hvor antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet dramatisk takket være en målrettet indsats. Herved spares rigtig mange penge – faktisk vil Ny Randers have 150 mio. kr. mere at gøre godt med, når vores udgifter til kontanthjælp kommer ned på landsgennemsnittet. Og så får vi naturligvis mindre i udligning.
Når Henning Nyhuus Jensen bliver borgmester vælger han forhåbentlig at prioritere saglighed frem for politiske manifestationer – det vil tjene Randers bedst i de kommende tre år.Etiketter: 2006, Nyhuus, Skat
.: Jens Peter Hansen 4.11.06
31.8.06
Amtsavisen 4. september 2006
Det er åbenbart svært at forstå, at også kommunen er underlagt regler for hvad vi må og ikke må. Det er sagen om de såkaldte arbejdsklausuler et godt eksempel på. I denne sag stillede Henning Nyhuus Jensen forslag om, at kommunens leverandører og disses underleverandører skal følge danske overenskomster. Nyhuus begrundede sit forslag med, at i bund og grund drejer det sig om at undgå, at vi bliver underløbet af billig udenlandsk arbejdskraft.
Det er lovligt at benytte arbejdsklausuler. Men som kommune må vi ikke benytte arbejdsklausuler i politisk øjemed, sådan som Nyhuus ønsker det.
At vi ikke må det, fremgår af de regler (kommunalfuldmagten), der bestemmer, hvad kommuner må og ikke må. På baggrund af disse regler har Indenrigsministeren i 1999 udtalt, at ”kommuner ikke lovligt kan varetage fagforenings- og organisationsmæssige interesser eller hensyn til løn- og ansættelsesvilkår for ansatte hos kommunens leverandører af varer og tjenesteydelser” og endvidere ”at en kommune alene kan varetage hensyn, som er saglige i forhold til den eller de opgaver, som den pågældende aftale vedrører…”.
Nyhuus stikker med sit forslag borgerne blår i øjnene og er ude af trit med kommunalfuldmagten. Derfor stillede Venstre et ændringsforslag gående på, at arbejdsklausuler alene skal anvendes, når det er sagligt begrundet.
Socialdemokratiet, Radikale og Beboerlisten nedstemte forslaget fra Venstre. Det kan kun tolkes derhen, at de via ikke-saglige hensyn er parate til at betale en unødvendig høj pris for f.eks. asfaltarbejde eller it-systemer, hvilket i sidste ende vil betyde færre penge til børnepasning, skoler og de ældre.
I praksis går det næppe så galt – vor forvaltning er forhåbentlig ansvarlig nok til at afbøde virkningerne af dette ideologiske fejlskud, hvis formål øjensynlig går forud for hensigtserklæringens efterhånden åbenlyse tomme floskler.Etiketter: 2006, Nyhuus
.: Jens Peter Hansen 31.8.06
9.5.06
Amtsavisen 12-5 2006
Nuværende Randers byråd har dygtigt markedsført det iøjefaldende røde R logo sammen med sloganet ”Randers – mod på livet”. Institutioner, Handelsråd, Erhvervsråd, virksomheder og arrangementer bruger logoet ligesom det naturligvis også pryder kommunalt materiale.
Det skal være slut nu, hvis radikale Mogens Nyholm og Beboerlistens Bjarne Overmark får magt som de har agt. Førstnævnte har i Sammenlægningsudvalget foreslået logoet erstattet af et nyt (uden at forholde sig til prisen på en sådan operation) og Overmark gjorde det klart, at ”nu blæser der nye vinde – Venstre skal ikke være de eneste, der sætter et mærke for eftertiden”.
Jeg opfatter det som et dyrt politisk drilleri. Om man kan lide logoet eller ej er det et faktum, at logoet har bidt sig godt fast, og som sådan bidrager til fælles identitet og markedsføring af Randers. At logoet blev lavet for den lille Randers kommune betyder i denne sammenhæng mindre – fra 2007 er vi alle borgere i Randers kommune.
Sammenlægningsudvalgets formand Henning Nyhuus Jensen har i to gange udsat afgørelsen – sidste gang med henblik på mere tid til overvejelse efter at have erfaret, at den borgerlige gruppe ville stille forslag om, at logoet fortsat kan benyttes på kommunalt materiale.
Forhåbentlig betyder tænkepausen, at fornuftige kræfter i Socialdemokratiet siger nej til politisk drilleri og ja til at kommunen fortsat via brug af logoet trækker på samme hammel som erhvervsliv, institutioner og foreninger. Etiketter: 2006, Nyhuus, Udvikling
.: Jens Peter Hansen 9.5.06
31.3.06
Amtsavisen 2-4 2006
Tirsdag morgen kunne jeg i avisen læse en ganske udførlig beskrivelse af og navne på en række direktører, desuagtet at jeg som medlem af sammenlægningsudvalget for Ny Randers først samme eftermiddag ville blive orienteret og derefter og tage stilling til deres eventuelle ansættelse.
Torsdag kan jeg på nettet læse, at Ny Randers Kommune har besluttet at indføre omfattende digital borgerservice samt gratis e-mail, kalender og hjemmeside for de kommende borgere. Her kunne man naivt tro, at jeg som medlem af Sammenlægningsudvalget har været med til at træffe en sådan beslutning – sådan forholder det sig ikke. Sammenlægningsudvalget er hverken blevet orienteret eller involveret i en sådan beslutning.
De nævnte episoder virker slet ikke befordrende for respekten om byrådsarbejdet, der kommer til at fremstå som det rene skuespil. Det er en farlig tendens. Byrådet er garanten for den demokratiske kontrol og åbenhed om beslutningsprocesserne.
Beslutningen om de digitale lyksaligheder fremstår qua den manglende byrådsdebat unuanceret. Jeg betragter udmeldingen som en hån mod de borgere – deriblandt mange selvstændige erhvervsdrivende – der på grund af tekniske forhold ikke kan få ADSL, hvorfor den digitale verden i praksis er uden for rækkevidde.
Omvendt glæder det mig, at Henning Nyhuus Jensen har en vision om, at borgerne i Ny Randers skal bruge nettet i stor stil. Visionen må vel gælde alle borgere – også dem med lang afstand til nærmeste byskilt. Nyhuus må derfor gå foran i bestræbelserne på meget hurtigt at sikre 100 % bredbåndsdækning i Ny Randers.Etiketter: 2006, Byrådsarbejdet, Landdistrikter, Nyhuus
.: Jens Peter Hansen 31.3.06
4.12.05
Amtsavisen 6-12 2005
En leder udtrykker som bekendt avisens officielle holdning. Amtsavisens holdning til Venstre, Dansk Folkeparti og Randers-Listen er, at disse partier ikke holder sig for gode til at omgås letfærdigt med sandheden.
Som almindelig læser kan jeg så fundere over, hvorledes denne holdning vil influere på Amtsavisens dækning af lokalpolitiske begivenheder. Vil avisen ukritisk viderebringe ”letfærdigt omgang med sandheden” eller kan jeg regne med, at Amtsavisen sørger for at frasortere noget sådant?
Som medlem af sammenlægningsudvalget for Venstre sidder jeg forundret og sammenligner lederen ”En god start for Ny Randers”, hvori der udtrykkes indsigt og politisk forståelse, med lederen dags dato ”En skidt start”, der synes skrevet ud fra alene en overfladisk kendskab til de faktiske forhold.
Afstemningen i sammenlægningsudvalget, hvor bl.a. seks fra Venstre inkl. undertegnede stemte blankt, drejede sig om valg af formand/kommende borgmester – det var altså ikke en afstemning om konstitueringsaftalen. Netop fordi der er indgået en konstitueringsaftale, blev der ikke foreslået nogen modkandidat.
De blanke stemmer er udtryk for ærlighed og for eget vedkommende i overensstemmelse med tilkendegivelser inden valget. Havde jeg stemt for Nyhuus ville det have været letfærdigt omgang med sandheden.
I forhandlingerne forud for indgåelse af konstitueringsaftalen var blanke stemmer naturligvis blevet drøftet. Det er da godt nok synd for lederskribenten, at ingen af partierne bekymrede sig om at orientere avisen om dette – måske skyldes det, at politikerne fokuserer på det væsentlige: At alle vil tage aktiv del i at få Ny Randers godt fra start.Etiketter: 2005, Byrådsarbejdet
.: Jens Peter Hansen 4.12.05
14.11.05
Lars Bang efterspørger mine politiske visioner og resultater. Det overrasker mig, at han ikke ligesom mere end 1.200 andre har kigget ind på http://www.jenspeterhansen.dk/, hvor jeg om noget ganske omfattende fremlægger, hvad jeg står for. For at undgå det sædvanlige plidder pladder om bedre og mere af alting, har jeg på hjemmesiden bl.a. sammenholdt mine holdninger med konkrete handlinger.
Skal vi snakke visioner, der i disse dage kommer i stride strømme som skidt fra en spædekalv, er min vision at skabe den vækst og udvikling, der kan finansiere alle de gode intentioner. Jeg lader det ikke blive ved snakken – helt aktuelt har jeg presset videnskabsminister og samarbejdet med Udviklingskontor og Erhvervsråd om i første omgang at sikre, at Randers bliver nævnt i en rapport om KVLs (Landbohøjskolens) fremtidige organisering og placering. På sigt kunne det dreje sig om 1.700 arbejdspladser og 3.500 studerende.
Hvad angår politiske resultater ville Lars Bang - hvis han ellers sad i Purhus byråd – have oplevet, at der er sket en ændring af kulturen mod mere åben debat og uenighed i byrådssalen. Konkret har jeg stillet forslag om og fået byrådets opbakning til, at bilag til dagsordener i såvel byråd som udvalg ligger offentlig tilgængelige på internettet. Se mere på www.jenspeterhansen.dkEtiketter: 2005, KV05, Udvikling
.: Jens Peter Hansen 14.11.05
|
