PurhusNet > Byrådsmedlemmer > Socialdemokratiet
Foregående kandidat Næste kandidat

 

Preben Nielsen

Preben Nielsen - nr. 2 på Socialdemokratiets liste

BOPÆL

Musvitvej 12, Ø. Bjerregrav, 8900 Randers

KONTAKT

Tlf. 86 45 44 98

FAMILIE

Gift i 38 år med Grethe- 3 voksne børn og 4 børnebørn.

FRITID

Spiller bordtennis i Bjerregrav Bordtennisklub.  Interesse for alt sport samt sommerhus og politik.

ARBEJDE

Informationsmedarbejder - ansat på ELRO i 37 år.

POLITIK

Purhus Byråd i snart 21 år. Viceborgmester i 12 år. Har været formand for Børne og Kulturudvalget, og i denne periode medlem af økonomiudvalg og teknisk udvalg.

 

  • Jeg går ind for et bredt samarbejde i byrådet, til gavn for alle i Purhus kommune.
  • Kommunen skal have en sund økonomi - ikke lån til drift.
  • Vi skal være på forkant på IT området.
  • Min store interesse idrætsarbejdet skal stadig prioriteres højt.
     

Synspunkter og meninger

19.11.01

Cykelsti til Bjerregrav   Indlæg i Amtsavisen 19-11-2001
UDVIDELSE: Tit og ofte bliver jeg spurgt, om vi da ikke snart får den cykelsti helt til Bjerregrav gjort færdig. Nu har der, indenfor kort tid, igen været to ulykker med lastbiler i grøften på strækningen. Det var et held, ingen kom til skade.
Jeg har derfor kontaktet Århus Amt for igen at presse på, idet vi jo var lovet cykelstien i 2003. Jeg fik den nedslående oplysning at to store projekter (Assentoft og Grenåvej i Århus) tog alle pengene i den periode. Efter nogen snak blev der dog åbnet en god mulighed, måske allerede til næste år, idet der var penge på kontoen for sideudvidelser. Da amtsvejen er meget smal, og asfalten knækker i siden er det jo et oplagt sted at bruge penge på sideudvidelser = cykelsti.
Jeg håber det lykkedes, jeg vil presse på, og andre må også gerne rette henvendelse til Århus Amt.

.: Webmaster . 19.11.01


7.11.01

Syv kvinder på liste A   Debatindlæg i Amtsavisen 7-11-2001
BYRÅDSVALG: Jeg har konstateret, at vejledningen fra den konservative Solveig Munk-Jacobsen var mere vildledende end vejledende.
Hun forfaldt til at oplyse, at de borgerlige partier var de eneste, der opstillede side-ordnet. Det er lodret forkert, det gør Socialdemokratiet også - altså er det de personlige stemmer, der er afgørende.
Med hensyn til hendes betragtninger om kvinder i byrådet er jeg helt enig, og jeg kan da oplyse, at liste A har ikke færre end syv kvinder opstillet - en mere end der er kandidater i alt på liste C, og flere kvinder end der er på samtlige andre lister tilsammen. Disse andre fire lister opstiller tilsammen fire kvinder, altså igen en god grund til at sætte X ved liste A.
Det er med undren, jeg bemærker såvel formanden for det konservative som ovennævnte kandidat åbenbart har noget imod offentlig ansatte, og helt galt er det, når det er en mand mellem 40 og 60 år. Jeg betragter det næsten som en mistillid til deres egen spidskandidat, der opfylder disse krav for ikke at være velsete kandidater, da John jo er politiassistent og i ovennævnte alder.

.: Webmaster . 7.11.01


2.11.01

Her er nu dejligt   Debatindlæg i Amtsavisen 2-11-2001
LOKALPOLITIK: Der er nu dejligt i Purhus. Det er som regel rart at være byrådsmedlem i Purhus Kommune. Når man møder tilflyttere, ja, i øvrigt også andre, bliver der næsten altid sagt, at vi har en god og veldrevet kommune, et godt sted at bo o.s.v.
Det mener jeg også, vi har, og det skal vi blive ved med at have. Vi skal behandle vore ældre ordentligt, vi skal passe børnene på en god og forsvarlig måde, vi skal have gode skoler og ikke mindst, skal vi have et godt miljø.
Men selv om tilfredsheden er stor, mener jeg, vi skal arbejde målrettet med at gøre kommunen endnu bedre. Vi skal blandt andet have bygget flere ældreboliger, så ældre kan flytte, mens der stadig er fysik og overskud til det. Det er socialdemokratisk politik.
Til slut et par bemærkninger til tidligere læserbreve. Lars Møller, der er ikke tale om at citere anonyme personer.
I Randers Amtsavis kan enhver se, at det var Anders Bach (V), der udtalte i byrådet: "Jeg er ikke mere venstre-mand, end at jeg går ind for udvilding". Og til samme Anders - det var ikke mig, men avisen, der havde lavet overskriften om, at Venstre angreb Venstre, men det må redaktøren jo også have opdaget.

.: Webmaster . 2.11.01


20.10.01

Venstre-angreb på Venstre Debatindlæg i Amtsavisen 18. oktober
IT-DEBAT: Det må være meget besværligt at være ny byrådskandidat for Venstre. Michael Rauff har været budget 2002 igennem for at prøve at finde nogle angrebspunkter på det siddende byråd.
Budget 2002 i Purhus kommune er vedtaget med både V, K og S’s stemmerr. Derfor er Rauffs angreb også et angreb på hans partifæller i byrådet, men det generer åbenbart ikke den nye kandidat.
Tilbage til Rauffs “problem” - penge til pc’ere til byråd og forvaltningschefer. Et byrådsmedlem sagde for nylig: “Jeg er ikke mere Venstre-mand, end at jeg godt vil være med til udvikling.” Men det vil Rauff åbenbart ikke.
Kandidaten omregner nye pc’ere til bl.a. andre pasningsformer. Det kunne jo også være i flere plejehjemspladser eller hvad ved jeg. Hr. Rauff det er en dårlig idé at omregne alting i lige netop det, der falder en ind, for så vil meget gå i stå i kommunen.
For øvrigt går det nuværende byråd ind for, at Purhus Kommune skal være på forkant på IT-området, og det håber jeg ikke, der bliver lavet om på, uanset hvem der sidder i det nye byråd for Venstre.
Socialdemokratiet vil i hvert fald udvikling - også på IT området.

.: Webmaster PurhusNet 20.10.01


 

chart.dk 

Siden er sidst ændret 11 January, 2004