Niels Højgaard - nr. 10 på Socialdemokratiets liste

Jeg går ind for:

• At fortsætte det gode brede og givende samarbejde i byrådet
• At samarbejde med andre kommuner, hvor det er en fordel
• At give idrætslivet bedre vilkår.
• At begrænse de offentlige udgifter ved stram styring

Jeg vil arbejde for:

• en endnu bedre kommune, der ikke sammenlægges med andre kommuner, så vi derved mister nærheden
• at kommunens 4 skoler bevares og moderniseres, så de svarer til fremtidens krav til undervisning
• Bedre trafiksikkerhed på kommunevejene og i byerne, samt byforskønnelse
• Ældre sikres gode muligheder for en aktiv tilværelse i den trejde alder
• At sikre unge mulighed for at bruge de gode tilbud fra ungdomsskole, klubber og idrætsforeninger
• at få flere lejeboliger til kommunen således man ved ændrede familieforhold ikke tvinges til at forlade kommunen.

Sidst men ikke mindst - der skal være orden i økonomien, da den er forudsætningen for, at vi kan at vi kan bevare vort gode lokalsamfund

Meninger og synspunkter:
Samarbejdspolitikken i byrådet i Purhus kommune er under hård kritik i flere indlæg i pressen. Imidlertid er nøgleordet i nutidens samfund netop samarbejde. Man samarbejder i sin familie, på sit arbejde, ved sine fritidsaktiviteter. Hele livet er bygget på samarbejde. Betragter man kommunen som en virksomhed er det jo et godt eksempel på, hvad samarbejde kan føre til. Sidst er aftalen angående spildevand til rensning i Randers kommet på plads.
Jeg går derfor ind for fortsættelse af det nuværende givtige samarbejde. Jeg kan sagtens finde kommuner, hvor et dårligt samarbejde har medført en slingrekurs og megen ballade, der intet hat flyttet.

Meninger og synspunkter 28.8.04 Goddag til stor gæld - eller til lille KOMMUNEFREMTID: Snart træffes beslutningen om den fremtidige Purhus kommune - skal vi gå sammen med Nørhald og Mariager? Ven­der Mariager sig mod nord? Bliver vi tvunget til Ran­ders, fordi der ikke er andre muligheder? Jeg savner debat i avisen om dette emne. Lad mig gi­ve nogle indspark til debatten: Ønsker vi, at Purhus går til Randers, siger vi goddag til: En gæld på mere end 10.000 kr. pr. indbygger plus en høje­re skat og en væsentlig højere grundskyld. De tre kom­muner mod nord har en gæld på cirka det halve. Er stort effektivt? Nej, det viser sig, at Randers er dyrest at administrere af kommu­nerne i Kronjylland. Hvad så med udgifter til overførsels­indkomster? Randers har rekorden igen. "Udgifter i alt" kan man også måle på. Her viser Randers sig igen at være dyrest 20 procent mere end Purhus (se netborger.dk). En gæld i den størrelses­orden, Randers har, kan ikke bagatelliseres. En væsentlig del af årets indtægter er på forhånd bundet i renter og afdrag. Nedskæringsrunder i Ran­ders er en øvelse, der tit gentages. Den næste er i øvrigt allerede annonceret. Hvem husker ikke sagen med pensionisternes buskort og de to skoler, der dog ikke blev lukket i denne omgang. Nedskæringsrunder er ikke almindeligt i Purhus Kommune, men det kan vi se frem til. Vi skal også vente en alt­ omfattende centralisering ? alt trækkes til Ran­ders - de offentlige arbejdspladser trækkes ud af vort område. Skole­lukninger - f.eks. Asferg og Rytterskolen er placeret med få km. mellemrum. Er det, hvad vi ønsker? Er Mariager, Purhus og Nørhald så bedre? Hvad siger vi goddag til? En gæld på cirka 5500 kr. pr indbygger. Offent­lige arbejdspladser der bliver i lokalområdet. En landkom­mune hvor yderdistrikterne ikke glemmes. En levedygtig kommune, der sagtens kan leve op til de fremtidige krav. Lyder det letkøbt? Er det nu ikke for sort/hvidt - døm selv. Hvis vi vælger denne løsning, har vi opfyldt krave­ne fra strukturkommissionen, hvorimod Randers-løsningen ligger langt udenfor de ram­mer, strukturkommissionen anser for at være ideelle. Debatindlæg i Amtsavisen 26. august 2004 - lagt på af webmaster .: Webmaster . 28.8.04 18.3.04 Purhus efter 2006 KOMMUNALREFORM: Strukturkommissionen har klart meldt ud, at kommuner med mere end 50.000 indbyggere har stordriftsulemper. Så sent som i fredags var indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ude i medierne for at slå fast, at målet ikke er at gøre store kommuner større. Målet er at gøre mindre kommuner større. Det betyder, at Randers er siet fra som mulighed. Hvordan vi] økonomien udvikle sig i den foreslåede Mariager-Nørhald-Purhus model? Her vil der være klare driftsfordele i millionklassen øjeblikkelig og på længere sigt. Et indspark - Frank Jensen (S) gæstede Fårup skole med et aftenmøde. Han kunne varmt anbefale denne størrelse, som værende effektiv og levedygtig (dog ikke uden udligningstilskud). En større kommune vil betyde omfattende skolelukninger og lige så omfattende centralisering. Sådan er det gået i Aalborg og alle andre storbyer. Se på landsbyerne i Randers kommune. Hvad er der sket i dem? Tag Ølst, Råsted, Lem etc. Ønsker vi det? Hvad vil vi få i Randers byråd - et medlem og ingen gevinst. Meningen med sammenlægning er netop en effektivisering og gevinst. Tilbage igen til sporet. Ved en sammenlægning er det tre lige store og ligeværdige kommuner, der skal arbejde sammen. Driftsfordele: Der spares to borgmestre og to byråd øjeblikkelig. På sigt et antal ledende medarbejdere og den hele den effektivisering, der i øvrigt vil følge i hele hierarkiet. Denne effektivisering kommer borgerne - altså dig til gode. Det var jo også det, der var meningen. Da der i øvrigt er skattestop - også efter en kommunesammenlægning - så er det værd at nævne, at det formodentlig vil være nogenlunde billigt og forholdsvis ukompliceret at lave en sammenlægning i eksisterende bygningsmasse med lokale kommunale centre. (Ingen i Danmark har endnu turdet give en pris på det). Et nyt byråd vil nok have 15 eller 21 medlemmer. Ved næste valg vil det - hvis alt går vel betyde fem-syv medlemmer pr gammel kommune. Det vil betyde, at der er nogen til at tale de små samfunds sag fra Læsten til Udbyhøj. Hvem ønsker ikke det? Debatindlæg i Amtsavisen 18. marts 2004 - lagt på af webmaster .: Webmaster . 18.3.04 4.1.04 Kan vi blot bruge løs af kassen ? LÆHEGN: Byrådsmedlem Frank Nørgaard har i et svar på min kritik af en sag i byrådet om læhegn i Asferg skrevet, at vi lige har lagt 5.691.000 kroner i kassen. Det er til dels rigtigt, da 2.136.000 kroner skal op af kassen igen efter nytår, da det er udskudte projekter. Der er hermed en forøgelse af kassebeholdningen på 3.555.000. kroner. Kunne vi så ikke blot bruge løs af kassen? Jeg mener, der er en generel holdning i byrådet til, at tillægsbevillinger ikke er velsete - med mindre det er absolut nødvendigt (f.eks. lovbestemte udgifter). Som sagt er det et meget gammelt problem, der nu skulle fremmes på bekostning af andre lige så velbegrundede projekter. Spørgsmålet er derfor, hvorfor dette projekt - efter i mange år at have været kendt af lokale som et problem - nu skal på bordet i stedet for, at alle får chancen til januar, således det kan indgå i en analyse af emner til budget 2005? Angående trafiksikkerhed og hastighedsdæmpende foranstaltninger er der 75.000 kroner at gøre godt med. Det har været foreslået at hæve beløbet, men det var der ikke politisk dækning til. Jeg er sikker på at hele byrådet er meget opmærksom på at et bedre trafikmiljø er værd at kæmpe for. I ethvert byråd, hermed også det nuværende byråd, er det helt klart samarbejde, der skaber resultater. Vi (14 ud af 15) vedtog budget 2004 - selv om ikke alle fik det man satsede på. Godt nytår ønskes til jer alle. Debatindlæg fra Amtsavisen - lagt på af webmaster .: Webmaster . 4.1.04 24.12.03 En sag der ikke skulle have været en sag - endnu LÆHEGN: Jens Peter Hansen (V) og Frank Nørgård (DF) krævede en sag om læhegn ved Asferg idrætsanlæg sat på byrådets dagsorden, hvor den så sandelig ikke hører hjemme. Om det er for at skabe blæst om egen person er svært at sige. Det principielle i sagen er, at alle ansøgere stilles lige, når ansøgningerne om fornyelse, tilbygning etc. kommer ind i januar måned. I løbet af foråret analyseres nogle af ansøgningerne for at få dem bedre belyst. På et møde i byrådet i august sker den endelige prioritering, som herefter vedtages på et senere byrådsmøde. Så er slagplanen lagt for det følgende år. Alle, også ansøgerne, kan regne med de godkendelser/ afslag, der er givet. Budgettet er med andre ord fastlagt og flest mulig i byrådet har givet hinanden håndslag, at sådan skal det være, så vi ikke får ubehagelige overraskelser undervejs, der kan få budgetterne til at skride. Så springer der pludselig en sag ind på byrådets bord uden om alle de øvrige ansøgere og med krav om tillægsbevilling. Det var Jens Peter Hansen og Frank Nørgård, der sørgede for dette. Hvordan kunne det lade sig gøre? Hvad tænker de øvrige ansøgere? Er det nu nødvendigt at lave akrobatik for at få opmærksomhed? Nuvel, kunne ansøgningen så begrundes ud fra sikkerhedsmæssige hensyn - næppe. I mange år, erkendt af JPH, har det været et forblæst område, men sikkerheden eller mangel på samme er ikke blot et lokalt Asferg problem. Teknisk udvalg tager hvert år stilling til, hvor den begrænsede sum penge, der er til rådighed til trafiksikkerhed, anvendes bedst. Dette sker ud fra en nøje prioritering af, hvor det overordnet er mest nødvendigt. Det er med andre ord et gammelt problem, som af en eller anden grund absolut skulle presses ind i byrådssalen. Jeg har meget sympati for ideen om læhegn, men alle skal have chancen for på lige fod med andre at få deres projekt bedømt og bearbejdet af kommunens medarbejdere og byrådet. Det gøres bedst ved at sende en ansøgning til byrådet om optagelse af et projekt på budget 2005. Og ikke ved at Jens Peter Hansen og Frank Nørgård bringer sager op i byrådet udenom alle andre ansøgere. Læs reaktion fra Frank Nørgaard (DF) Debatindlæg fra Amtsavisen (redigeret af redaktionen) - lagt på af webmaster .: Webmaster . 24.12.03 29.9.03 Der stables sten, ja - især til boliger Debatindlæg i Amtsavisen, 29. sept. 2003 BUDGET .Jens Peter Hansen forklarer i Randers Amtsavis og Purhus-Tjele, hvorfor han ikke er med i budgetforlig 2004. Han finder det unødvendigt at bruge 3,1 mio. kr. på at udvide børnehavekapaciteten ved at stable mursten. Hvad sker der? Næste år udvides Blicherskolen med to klasselokaler. Det er der, vi stabler mursten. Det betyder, at bh.-klasserne kommer hjem til Blicherskolen efter at have været i Tjørnesvinget. I Tjørnesvinget er de ikke en del af skolen, og det er uhensigtsmæssig for indskolingen, at være spredt på to adresser. Samtidig genåbnes Tjørnesvinget som børnehave, og derved kan vi lukke for mange års kritik af den store børnehave på Haldvej. Der løses altså hermed to problemer. Blicherskolen bliver hel igen - børnepasningsproblemerne bliver fortid. Er der børn nok til børnehaven? I efterhånden en del år er der ikke bygget i Spentrup, fordi der var udsolgt af grunde. Alene i år bygges 19 boliger - otte i Rønneparken - otte på Doktor Alle - og tre i Højvangen. De otte boliger på Doktor Alle er ældreboliger, som vil være med til at der sættes huse til salg her på egnen. Dermed vil et antal borgere flytte til Spentrup og en del af dem vil være børnefamilier. Der bliver med andre ord stablet mange mursten det næste år i Spentrup, men ikke til en ny børnehave .: Webmaster . 29.9.03