PurhusNet > Byrådsmedlemmer > Konservative > Solveig Munk-Jacobsen
Foregående kandidat Næste kandidat

 

Solveig Munk-Jakobsen

Solveig Munk-Jacobsen - nr. 3 hos de Konservative

BOPÆL

Gl. Viborgvej 305, Gjandrup, 8900 Randers

KONTAKT

Tel. 86. 466290, e-mail solemj@grafitti.net

FAMILIE

Gift, 4 børn

FRITID

Familien, FDF (pt leder væbnere/seniorvæbnere),  Fussingøegnens Friskole(bestyrelsen)

ARBEJDE

Bogholder(som ansat) samt  Bogføring/kontorassistance (selvstændig)

POLITIK

Ny i kommunalpolitik

 

Meninger og synspunkter:

12.12.01

V ved man ikke hvor man har   Debatindlæg i Amtsavisen 12-12-2001
KONSTITUERING: Nu gik man her og troede, at konstitueringen i Purhus Kommune var vel på plads og de nye folkevalgte forberedte sig på arbejdet i det nye byråd.
Hvad hører man så fredag? Ja, det var lige så man fik kaffen i den gale hals! Et medlem fra Venstre løb fra aftalerne og foretrak en socialdemokratisk borgmester på trods af et borgerligt flertal i det nye byråd. Det var lige godt grow, tænker man så, hvad i alverden skaldet betyde?
- Jo, siger Venstremanden (Tage Bødker, red). Vi må sikre det brede samarbejde i byrådet.
Er det brede samarbejde tjent med, at man starter det nye byråd op ved at indgå aftaler, som bliver brudt ved at lave intriger og underhåndsaftaler? Ved at falde sine egne i ryggen?
Hvordan kan man bagefter se hinanden i øjnene for ikke at tale om, at man i løbet af en byrådsperiode bliver nødt til at lave aftaler undervejs, - holder de så eller vil de også blive brudt?
Nu ved jeg jo ikke hvilke personlige overvejelser, Venstremanden har haft, eller hvilke aftaler han selv har indgået med socialdemokraterne. (Der går mange rygter, så man kan selv vælge.) Det er også fuldstændigt lige meget. Han har sendt et signal til sine vælgere om, at deres stemme er ligegyldig. At politikerlede er et udbredt fænomen, kan man godt forstå efter sådan en omgang.
Der har været mange historier i pressen i den forløbne tid om brudte aftaler og intriger i andre kommuner. Det kunne vi godt have været foruden her i kommunen.

.: Webmaster . 12.12.01


2.11.01

Bredde i byrådet Debatindlæg i Amtsavisen 2-11-2001
DEMOKRATI: I Danmark har vi et repræsentativt demokrati. Det er svært at få øje på, når man ser på sammensætningen i byråd, ikke kun i Purhus Kommune, men generelt.
Hovedparten af pladser er besat af mænd mellem 40 og 60 år i offentlige stillinger, og al respekt for alder og visdom og så videre, men repræsentativt for landets befolkning kan man da ikke kalde det.
Hvor er de unge og de gamle og hvor er alle kvinderne? Er det os som vælgere, der mener, at mænd i den kategori er bedst til at varetage alles interesse, eller er det fordi, der er flest af den type opstillet? Er det fordi kvinder og unge bliver opstillet så langt nede på listerne, at de bliver overset?
Det kunne være rart at have nogle flere atypiske kandidater opstillet, hvis man som jeg ønsker større bredde i byrådet. De opstillede lister til byrådsvalget 20. november er færdige, og der er mange mænd i ovennævnte alder og erhverv (har de bedst tid?).
Jeg vil opfordre til, at man stemmer personligt på en liste med sideordnet opstilling, så ens stemme kommer den valgte kandidat til gode, og ikke kun kandidater, der er anbragt øverst på listen. I Purhus Kommune betyder det, at man må stemme borgerligt.

.: Webmaster . 2.11.01


 

chart.dk 

Siden er sidst ændret 16 April, 2002