|
|
Denne side er fra dec. 1999 Galleri i Fussingø Kunstner åbner eget galleri ved Fussingø Pia Bodil Andreasen maler abstrakt i akryl eller olie, og er efter den store interesse for hendes billeder, på Fussingø gruppens sommerudstilling på Fussingø Slot, gået i gang med etablere galleri i en længe på ejendommen, som nu udover at udgøre kunstnerens bopæl og atelier, også rummer galleri med et bredt udvalg af produktioner af akryl og oliemalerier. Inspirationen til Pia Bodil Andreasens billeder er i vid udstrækning hentet fra hendes egne oplevelser i naturen og hvor hun færdes. Hun forsøger at fastholde et indre billede af motivet, for så i atelieret i abstrakt form, at arbejde videre med indtryk og oplevelser. En, fra barns ben, lyst til at tegne og male, har sammen med 3 års undervisning på Randers Kunstskole og herefter 2 år på Århus Kunst Akademi, gjort Pia Bodil Andreasen til en allerede eftertragtet udstiller hos diverse kunstforeninger i Midtjylland, men i ugerne fra slutningen af november og til jul vil malerierne være på Galleriet ved Fussingø. Galleriet er åben hverdage efter aftale
|
|