PurhusNet > Foreninger > Politiske > Venstre > Nytårsbrev 2002

 

SØG

,,Kletgården" den 10. december 2002

Julebrev 2002

Så nærmer vi os igen en jul og et årsskifte, og igen er det tid til et julebrev til vore medlemmer.

Når vi i disse dage åbner for skærmen, er det især udvidelsen af EU, der ,,fanger" os. Man er lidt stolt af at være liberal, når man i forbindelse med det danske EU-formandskab har fulgt vores statsminister Anders Fogh Rasmussen på hans runde til EU-hovedstæderne. Jeg synes forarbejdet er gjort værdigt og tillidsfuldt, og jeg ser frem til, at resultatet vil lykkes under Topmødet i København de kommende dage.

Kun godt et år er gået siden den fantastiske novemberdag, hvor Venstre fik sine 3 flotte valgresultater. Mangt og meget er ændret og omrokeret siden da, og regeringen nåede deres 100 dages plan.

Nu er finansloven for 2003 så forhandlet på plads i folketinget. Budget 2003 i Purhus er også på plads. Et bredt forlig, dog stemte 2 imod, men et forlig uden skattestigninger hverken på grundskyld eller personskat.

I det første valgår har politikerne haft travlt med at sætte sig ind i en masse nyt stof og finde ,,deres egne ben" at stå på. De har også været nødt til at videreføre ting, som allerede var besluttet før valget.

Man bar også lokalt kunnet fornemme nye tider, hvor man ytrer sig mere enkeltvis end tidligere. Vi har vendt det på et bestyrelsesmøde, og er blevet enige om, at Venstres ideologi jo netop ikke er at give folk ,,mundkurv" på, men at det selvfølgelig er vigtigt at kunne finde arbejdsro og være resultatsøgende, og det er jo noget af en udfordring for byrådsgruppen at finde denne harmoni.

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har nedsat en såkaldt strukturkommission, som skal have til hensigt at finde den bedste og billigste måde at løse opgaver på som et alternativ til den måde, ting gøres på i dag. Det kunne ende med kommunesammenlægninger, men ingen kender resultatet. En ting ved vi dog, arbejdet skal være færdigt i 2005. Repræsentanter for de 4 politiske partier i kommunen har været samlet hos mig til en debat om emnet, og jeg vil tro, vi kommer til at arbejde meget med dette tema de kommende år.

Vedr. arrangementer for medlemmer i år, vil jeg nævne en meget interessant tur, vi havde til TV 2 Østjylland den 16/5. Jeg kunne dog have ønsket, at flere havde delt oplevelsen med os.

Vores generalforsamling finder sted den 20/2 2003 kl. 19.00 på Purhus Kro, og vi vil her forsøge at finde en person, som kan fortælle om strukturkommissionens arbejde og mål.

Kontingentet vil også i det kommende år være på 200 kr./person, og det skal betales inden den 13/1 på vedlagte girokort.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

TIL MEDLEMMER, BYRÅDSGRUFFE SAMT BESTYRELSE

OG

TAK FOR SAMARBEJDET I 2002

Med venlig hilsen

Bent Olaf Nielsen

chart.dk