Mål og strategi
-eller hvad vil vi, og hvad gør vi

Befolkning

Befolkningstallet skal øges, og da vi står over for et fald i antallet af erhvervsaktive og børn, vil vi helt naturligt søge at tiltrække yngre erhvervsaktive familier.

Disse vil oftest stille krav om nærhed til daginstitutioner, skoler og dagligvarebutikker og kulturelle tilbud. Efter Byrådets opfattelse bør kommunens tilbud også omfatte et udvalg af spændende og utraditionelle byggegrunde – eksempelvis i form af storparceller og naturgrunde. Da vi samtidig ønsker at udnytte ressourcerne bedst muligt, er det Byrådets opfattelse, at der primært skal tilbydes grunde i Spentrup, og at disse udbydes i attraktive byggemodninger som i Højvangen.

Desuden skal der i Ø. Bjerregrav området udbydes storparceller til de borgere, som gerne vil bo under mere landlige forhold og alligevel tæt på udbudet i Randers.

Den ventede tilgang af arbejdspladser i Purhus Erhvervsområde må påvirke befolkningsudviklingen i Fårup og Asferg positivt. Der skal derfor til stadighed være et udbud af byggegrunde i dette område. Dette betyder ikke, at der ikke ønskes udvikling i de øvrige byer i kommunen. Der vil da også være byggegrunde til rådighed i Gassum og Ålum.

Det er Byrådets opfattelse, at udbygningen fortrinsvis skal foregå i områder, hvor der i forvejen er kommunal service og de nødvendige tekniske faciliteter, og at vi ved udbygningen skal respektere og bevare de naturskønne områder i kommunen.

Spentrup
I Højvangen er der i juni 2003 byggemodnet 14 byggegrunde. Disse udgør 1. etape af lokalplan 275, som i 2. etape har plads til yderligere 8 parcelhusgrunde.

Der er udarbejdet en principiel udstykningsplan for den resterende del af område B.1.11. Der er her plads til yderligere ca. 17 parcelhusgrunde og 50-60 boliger i tæt lav bebyggelse.

Udstykningsområdet må betegnes som attraktivt med forholdsvis store grunde med store friarealer, og det er let at komme til og fra grundene, idet der er vejforbindelse via den nyanlagte fordelingsvej Birke Alle.

I centrum af Spentrup er der desuden udarbejdet lokalplan for en ny udstykning med 24 ældreboliger og 14 boliger i tæt, lav bebyggelse. Bebyggelsen får vejadgang fra Doktor Alle og Nordlyvej.

Ø. Bjerregrav
Ø. Bjerregrav og O. Fussing ligger tæt på attraktive rekreative områder og de to bysamfund udgør et hele som by og landsby. I O. Fussing har der de senere år været en mindre bytilvækst, blandt andet på grund af den attraktive beliggenhed.

Ø. Bjerregrav er i sig selv for stor til at kunne karakteriseres som landsby, men O. Fussing opfylder kriterierne for etablering af storparceller. Disse vil efter Byrådets opfattelse kunne etableres ved landsbyen i en harmonisk sammenhæng, da storparcellerne vil have et landbrugsmæssigt præg. Placeringen vil samtidig være ideel i forhold til Ø. Bjerregrav, som har en bred vifte af kommunale servicetilbud i form af daginstitutioner, skoler og ældrecenter, ligesom der er et udbud af dagligvarer i byen.

Spørgsmål: Skal vi overhovedet være flere indbyggere i kommunen?   Skal vi satse på byudvikling i Spentrup og landsbyudvikling i O. Fussing?   Hvad skal der til, for at de kommende arbejdspladser i Purhus Erhvervsområde medfører en øget bosætning i Fårup og Asferg?   Skal vi placere storparceller et andet sted end i O. Fussing?   Skal vi prøve at tiltrække andre befolkningsgrupper?

Erhverv

Purhus Kommune vil arbejde på at tiltrække flere nye virksomheder udefra, og vi vil primært markedsføre Erhvervsområde Purhus, som har en transportmæssig attraktiv beliggenhed ved motorvejen. Vi bør efter Byrådets opfattelse søge at tiltrække videnstunge og højteknologiske virksomheder.

De øvrige erhvervsområder i Spentrup, Ø. Bjerregrav og Fårup vil hovedsagelig blive tilegnet mindre virksomheder, som ofte opstår på lokalt initiativ.

Der skal hele tiden være ledige erhvervsarealer. Der skal efter Byrådets opfattelse ikke etableres yderligere erhvervsområder med generel mulighed for opførelse af beboelse.

Purhus
Erhvervsområdet i Purhus er især tiltænkt erhvervsvirksomheder med et større transportbehov. Langs den østjyske motorvej findes der adskillige erhvervsområder, hvorfor der er et stort udbud af grunde med samme kvaliteter som Erhvervsområde Purhus.

Salget af grunde er derfor ikke gået helt så hurtigt som forventet, men der er dog nu solgt ca. 6,5 ha af områdets i alt ca. 14,6 ha. Dette areal vurderes at være tilstrækkeligt i planperioden. Når erhvervsområdet skal udbygges, vil Byrådet arbejde på, at udvidelsen vil ske øst for motorvejen, idet en beliggenhed op mod motorvejen efter erfaringerne er den mest attraktive.

Spentrup, Fårup og Ø. Bjerregrav
Fårup og Ø. Bjerregrav er velforsynet med erhvervsarealer, mens der i Spentrup er færre ledige arealer. Der vil dog efter Byrådets opfattelse være tilstrækkeligt med erhvervsarealer i planperioden i de 3 byer. Efterspørgslen er moderat, og der er også af og til ledige erhvervslokaler.

Spørgsmål: Skal vi primært markedsføre Purhus Erhvervsområde?   Skal vi fokusere mere på erhvervsudvikling i Kronjylland?   Kan vi gøre mere for at tiltrække erhverv?

Serviceområderne

Børnepasning

Byrådet ønsker at fastholde pasningsgarantien, og bevare det nuværende pasningsniveau.

Det betyder også, at udbudet af pladser i dagpleje, vuggestue og børnehaver vil blive tilpasset udviklingen i efterspørgslen. Bliver der den ønskede tilgang af børnefamilier, vil der blive udbygget med flere pladser, hvor behovet er.

Vi vil også fortsat sikre en alderssvarende pasning, så børnene fra 6 måneder til 3 år passes i dagpleje eller vuggestue. Fra 3 år til skolestart er børnene i børnehave, og fra skolestart og til 3. klasse er der tilbud om skolefritidsordning.

Den nuværende ordning giver sikkerhed for pasning, den er fleksibel og den har et højt serviceniveau. Den er dermed efter Byrådets opfattelse fuldt tilstrækkelig i bestræbelserne på at tiltrække flere borgere til kommunen.

Efter prognoserne falder børnetallet de kommende år. Lykkes det at tiltrække børnefamilier vil faldet i børnetallet kunne ændres til en vækst, som primært vil være i Spentrup.

Spørgsmål: Skal vi bevare børnepasningsgarantien?   Skal vi udvide vore pasningsordninger med nye tilbud?

Skoler

Byrådet ønsker at bevare de nuværende 4 skoler. Skolerne i Spentrup, Fårup og Ø.Bjerregrav skal fortsat have overbygning, og skolen i Asferg skal have 0-6. klasse.

Skal det lykkes at tiltrække børnefamilier er en af forudsætningerne, at der er skoler med et højt kvalitativt niveau både fagligt og socialt.

Den formulerede målsætning for skolerne indeholder da også temaer som "et sammenhængende skolevæsen med skoler, der er udviklingsorienterede og har et højt fagligt niveau" og "en skole med plads til alle..".

Der formuleres procesmålsætninger for kommunens skoler for 4 år ad gangen. De ændres således hvert 4. år, og det er Byrådets opfattelse, at man til stadighed skal have en debat om folkeskolen, så der hele tiden er fokus på de relevante og aktuelle emner. Kun på den måde kan der ske en stadig udvikling og højnelse af den enkelte elevs uddannelse.

Den igangsatte modernisering af skolerne vil derfor blive fortsat de kommende år, så intentionerne i folkeskoleloven kan opfyldes, og således at der skabes større kapacitet på skolerne. Den større kapacitet er nødvendig både fordi antallet af skolesøgende børn stiger de kommende år, og fordi der kommer en øget søgning på grund af den forventede befolkningstilvækst. En væsentlig forøgelse af tilgangen vil nødvendiggøre en udvidelse af Blicherskolen.

Spørgsmål: Har skolerne den standard vi ønsker fysisk, fagligt og socialt?   Har skolerne betydning for tiltrækning af børnefamilier?

Ældre

Byrådet ønsker at ældre og handicappede skal gives mulighed for et indholdsrigt og aktivt liv, og at de svageste ældre skal ydes særlig omsorg.

Indsatsen på ældreområdet skal tilrettelægges, så den er sundhedsfremmende og forebyggende, og tilbudene skal fremstå som en helhed.

Der skal ske en løbende udvikling af ældreomsorgens tilbud.

Skal de stillede mål nås, skal der ske en lang række af handlinger.

Der er udarbejdet en ældre- og handicappolitik, som løbende revideres i samarbejde med ældrecentre, og ældreråd.

Byrådet vil også sikre de fysiske rammer ved at udbygge og modernisere ældrecentrene, så de bliver et attraktivt bosted for plejekrævende ældre. Ældreboligerne bygges centralt beliggende ved ældrecentrene, men den ældre kan naturligvis forblive boende i eget hjem efter ønske.

Der vil til stadighed være en tæt dialog med borgerne om tilrettelæggelse af tilbudene, så de bliver målrettede, synlige og overskuelige.

Der vil blive givet rådgivning, vejledning og undervisning, der kan styrke borgernes muligheder for at træffe egne valg, og der vil blive ydet en indsats for at sikre den enkelte borgers selvbestemmelse og medansvar. Der er indført frit valg på området, hvorfor man som borger har mulighed for at vælge mellem offentlig og privat service.

Hovedparten af de ældre klarer sig selv og har en hverdag, som ikke er meget forskellig fra andre borgeres hverdag. Den væsentligste forskel er, at de har relativt megen fritid, som de for en stor dels vedkommende selv udfylder. De kommunale kulturog fritidstilbud spiller naturligvis en vis rolle heri. Det forudsættes, at de aktive ældre i stort omfang er selvorganiserende.

Der vil naturligvis være ældre, der får behov for hjælp i hverdagen. Dem vil vi hjælpe på en måde, så man kan opretholde flest mulige funktionsmuligheder. Får man brug for mere omfattende pleje, er det som før nævnt både bedre og billigere, hvis den plejekrævende person bor på et af kommunens ældrecentre. Disse kan tilbyde flere boformer med en standard, som løbende forbedres.

Holder prognoserne stik, vil antallet ældre stige de kommende år, og det vil øge efterspørgslen efter de kommunale tilbud. Blandt andet derfor, er det også væsentligt, at medarbejderne har en stor faglig og personlig kompetence, ligesom det er væsentligt, at ældreområdet er organiseret på en måde, som kan leve op til de voksende kvalitets- og kapacitetskrav. I erkendelse heraf har man indledt et arbejde med at se på ældreområdets struktur og drift.

Spørgsmål: Skal vi bevare 4 ældrecentre i kommunen?   Skal der ske en større specialisering af ældrecentrene?   Skal vi søge alternativer til den nuværende hjemmepleje?

Kultur og fritid

Purhus Kommune har et folkeligt kultur- og fritidsliv. Lige fra sportsaktiviteter til teologisk aftenhøjskole. Purhus Kommune er en landkommune og vil realistisk set ikke kunne tilbyde hverken operahus, musikhus eller teater i de dimensioner der ses i de større byer. Men med kommunens placering "På motorvejen" er der rig mulighed for at nyde godt af de større byers kulturelle tilbud. Det betyder naturligvis ikke, at det ikke kan lade sig gøre at etablere større kulturelle institutioner og skulle der f.eks. komme en efterspørgsel efter et Team Danmark Center vil Purhus Kommune se positiv på mulighederne.

Til gengæld har vi i Purhus andre muligheder. Vi er en kommune rig på grønne arealer. De fritidsaktiviteter, der kræver store friarealer, vil vi have gode muligheder for at etablere.

I Purhus Kommune er vi heller ikke "nødt til" at etablere naturskønne områder, ved at plante skove og inddæmme søer. Disse rekreative områder har vi. Som eksempel kan nævnes området ved Fussingø, Bjerregrav Mose og Dyrby Krat. Disse områder er særdeles naturskønne, de skal opleves og tale for sig selv. Purhus Kommunes mål er derfor at udbygge adgangsmulighederne og samtidig bevare disse områder i en fin balance med borgernes anvendelse.

Et velfungerende fritids- og kulturliv er en vigtig forudsætning for, at nye borgere vil bosætte sig i kommunen. Fritids- og kulturtilbud skal naturligvis henvende sig til alle aldersgrupper. Langt den største del af kommunens fritids- og kulturtilbud er sportsaktiviteter og fritidsundervisning. Vi vil løbende følge de unges og ældres interesser og vurdere behovene på området.

Vi vil i Purhus Kommune sørge for, at der til stadighed er muligheder for at etablere fritids- og kulturelle aktiviteter i de 4 lokalsamfund.

Byrådet finder det vigtigt, at de frivillige initiativer støttes, og at det lokakale foreningsliv bevares, men det er også Byrådets opfattelse, at lokale aktiviteter skal udvikles og igangsættes af borgerne selv.

Spørgsmål: Hvordan får vi mere glæde af vore rekreative arealer?   Er idrætsfaciliteterne alsidige nok?