|
KommunePlan•1998-2009 Strukturplan Kommuneplan Kommuneplanen er en beskrivelse af
Byrådets overordnede planlægning, og den giver derved rammerne for administrationen på en lang række områder. Kommuneplanen sætter de langsigtede mål, og kan opfattes som Byrådets politik på de valgte områder.De overordnede mål for udviklingen i kommunen fremgår af kommuneplanens hovedstruktur, og er tilvejebragt på grundlag af en samlet vurdering af de arealmæssige, naturgivne og økonomiske ressourcer i kommunen, målene for befolknings- og erhvervsudviklingen,
samt målene for den kommunale sektorplanlægning. Kommuneplanen handler om fremtiden, og derfor er det også vigtigt, at vi allerede nu søger at udnytte udviklingstendenserne til noget konstruktivt på både kort og langt sigt. Generelt set stiger andelen af ældre de kommende år, med deraf stigende efterspørgsel efter offentlige ydelser og med et faldende skattegrundlag til følge. Purhus Kommune er i den situation, at ældreandelen de kommende år kun
vil stige svagt, medens der fortsat vil være en stor andel børn og unge, og med en stigning i antallet af mulige erhvervsaktive. Purhus Kommune vil i den sammenhæng fortsat være en ung kommune med en fortsat stor efterspørgsel efter daginstitutioner og skoler. Landkommune Purhus Kommune er en
typisk landkommune med en decentral struktur, beliggende i et naturskønt område, og er begunstiget med sin placering tæt ved et stort udbud af arbejdspladser, detailhandel, kultur og undervisning i Randers. Purhus Kommune bliver derfor naturligt en kommune med mange pendlere, og derfor skal kommunen være et godt sted at bo og bosætte sig. Der skal være et udbud af de basale serviceydelser, og de mest benyttede fritidsaktiviteter skal fungere, ligesom der skal være fornuftige
transportmuligheder til arbejdspladser og de mere specialiserede serviceydelser. Samarbejde Kommunerne i Kronjylland samarbejder på en række væsentlige områder, og med det sigte at bevare og tiltrække arbejdspladser og styrke områdets vækst og økonomiske udvikling. Der er otte kommuner med i samarbejdet "Kronjylland". Også på andre områder deltager Purhus Kommune i samarbejde med andre kommuner. Dette gælder eksempelvis I/S Fælles Forbrænding, hvor fem kommuner samarbejder om affalds bortskaffelse og genbrug.Udviklingen Tendensen til stagnation i befolkningstallet giver ikke umiddelbart grundlag for at forvente en større vækst i boligbyggeriet. Der er dog en positiv udvikling i salget af erhvervsgrunde, hvilket kan give grundlag for en ekstra vækst i boligbyggeriet.
Byrådet arbejder således også for at gøre kommunen endnu mere attraktiv for virksomheder. Byrådet vil derfor se positivt på initiativer fra enkeltpersoner og grupper, der har som mål at øge aktiviteten i kommunen, såvel boligmæssigt, turistmæssigt som erhvervsmæssigt. Målsætning
- Purhus Kommune skal fortsat udvikles, så borgerne kan tilbydes attraktive bo- og levevilkår.
- Investeringerne i service og infrastruktur skal udnyttes optimalt. Udbygning og udvikling vil blive afvejet i forhold til kommunens økonomi, men også i forhold til natur og miljø.
- De stadigt voksende krav samfundet stiller til service og aktivitetsmuligheder øger også kravene til fleksibiliteten. Byrådet er derfor indstillet på fortsat at ændre på de kendte strukturer og skabe og fastholde en dynamisk udvikling.
- Byrådet arbejder for at gøre kommunen endnu mere attraktiv for virksomheder og potentielle tilflyttere.
Byrådet vil se positivt på initiativer fra enkeltpersoner og grupper, der har som mål at øge aktiviteten i kommunen.
Der skal fortsat sikres arealer til en balanceret udbygning af byzonebyerne, et differentieret udbud af boliger, lige som der skal sikres arealer til erhvervsvirksomheder.
Byggemodninger vil ske i takt med salget af grunde, således at der altid er byggeklare grunde til salg. Dog afpasset således, at de offentlige servicetilbud kan imødekomme en øget efterspørgsel.
|
|