KommunePlan•1998-2009

Erhvervsudvikling

Arbejdsmarked
Erhvervsudviklingen i Purhus Kommune er stærkt påvirket af den nære beliggenhed ved Randers, og det betyder også en væsentlig udpendling.

Der er ca. 4.560 beskæftigede med bopæl i Purhus Kommune, og heraf er ca. 2.890 beskæftigede uden for kommunen. Der er 2610 arbejdspladser i kommunen og ca. 940 indpendlere. I1991 var der beskæftiget 2854 personer i virksomhederne i Purhus Kommune. Der er altså sket en reduktion i antallet af arbejdspladser med ca. 35 om året.

Erhvervsprofil
Der er mange små og enkelte mellemstore virksomheder i kommunen . En stor del er, målt i beskæftigede, produktionsvirksomheder med 27 % beskæftigede. Inden for handel og håndværk er 15 % beskæftigede og på det tredjestørste område kommer de sociale institutioner med 11% af samtlige beskæftigede.

Purhus Kommune er karakteriseret ved store landbrugsområder, og der er også nogen skovbrug i kommunen. Selvom de "grønne erhverv" sætter deres præg på kommunen, er kun 8,5 % beskæftiget i disse erhverv.

Rammer
Purhus Kommune er i regionplanen tildelt en ramme på 40 ha for udlæg til erhvervsformål. Formålet med denne ramme i regionplanen er, at det samlede udlæg af erhvervsarealer i kommunen står i et rimeligt forhold til det forventede behov i såvel amt som kommune.

Rammerne kan løbende justeres ved revision af kommuneplanen, hvor der også foretages en vurdering hos amtet.

Purhus
Pä grundlag af retningslinierne i regionplanen for erhvervsområder ved motorveje blev der vedtaget et tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1988-96. Dette tillæg skabte baggrunden for lokalplan nr. 857 for et nyt erhvervsområde mellem landsbyen Purhus og motorvejen. Byzoneområdet er udvidet yderligere 1998 med lokalplan nr. 857/I, idet en virksomhed ønskede en placering nær motorvejen.

Området er primært beregnet til større regionale eller landsdækkende virksomheder, herunder virksomheder med særlige transportbehov eller særligt støjende virksomheder. Erhvervsområdet omfatter ca. 20 ha, hvoraf I. etape på ca. 3,6 ha er overført til byzone.

Spentrup
Erhvervsområdet ved Industrivej i Spentrup er jf. lokalplan nr. 255 opdelt i delområder med graduerede støjgrænser og med en del at erhvervsområdet friholdt for boliger. Erhvervsområdet omfatter ca. 9 ha, hvoraf ca. 2,1 ha er ledig.

Fårup
En del af erhvervsområdet i Fårup, området ved Platanvænget, er ved lokalplan friholdt for boliger, og om rådet er opdelt i delområder med graduerede støjgrænser. Erhvervsområdet omfatter ca. 11 ha, hvoraf ca. 5,4 ha er ledig.

I Fårup kan der skabes mulighed for udvidelse af erhvervsområdet til at omfatte arealet mellem Gundestrup-bakken og jernbanen. lnddragelsen af dette areal, der omfatter ca. 3,5 ha, vil udvide kommunens muligheder for placering at virksomheder med et stort transportbehov. Arealet er ikke medtaget i rammerne.

Ø. Bjerregrav
Den første etape af Erhvervsparken i Ø. Bjerregrav er fuldt udbygget. Den næste etape på i alt ca. 3 ha byggemodnes, når behovet herfor opstår.

Terp
Området nordvest for Terp mellem Hovedvejen og Søndergade blev udlagt i 1987. Området er udlagt til erhvervsformål for en større erhvervsvirksomhed i Iandzone. Arealet omfatter ca. 5,3 ha og dækker virksomhedens behov for udvidelsesmuligheder i de kommende år.

Udbygning
Kommunens erhvervsområder er blevet byggemodnet i takt med det aktuelle behov i de enkelte områder. Behovet for yderligere udvidelser af

Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko Jern og metalstøberier Forkromning, galvanisering, autolakeri mm Anlæg til overfladebehandling med anvendelse af opløsningsmidler Maskinfabrikker Akkumulatorfabrikker og -forhandlere Glasværker Olieraffinaderier Større oplag af olieprodukter Asfaltfabrikker Tagpapfabrikker Tjæredestillationsanlæg Fremstilling eller oplag af organiske eller uorganiske produkter Petrokemiske industrier Kunstgødningsfabrikker Medicinalvarefabrikker/apoteker Fremstilling og aftapning af bekæmpelsesmidler eller kemikalier Sæbefabrikker Farve- og lakfabrikker Plastfabrikker Cellulose-, papir- og papfabrikker Træimprægneringsanstalter og -anlæg(møbelsnedkeri) Offset og bogtrykkeri Savværker og møbelfabrikker mm Tekstilfarverier Raffinering af vegetabilske olier Korn- og foderstofforretninger Papirvarefabrikker Renserier Garverier og skindfarvning Mejerier Kraftværker og varmeproducerende anlæg Motorbaner Flyvepladser med faste baner (afisning) Garageanlæg Oparbejdning eller destruktion af affald og kemikalier Lossepladser og specialdepoter Oparbejdning eller destruktion af spildolie Behandling eller deponering af forurenet jord Autoophug, produkthandler Slamanlæg Biogasanlæg Militære øvelsesterræner Tankstationer Nedgravede tanke og rørledninger med olie og kemikalier Højspændingskabler med olie Godsbanestationer, transportcentre, vareterminaler og lignende Autoværksteder Motorveje

erhvervsarealerne er ikke påtrængende, men at hensyn til langtidsplanlægningen er der i afsnittet med bymodeller taget stilling til erhvervsområdernes udbygningsretninger.

Der udlægges ikke i kommuneplanen yderligere arealer til erhverv.

Såfremt der inden næste revision af kommuneplanen opstår behov for yderligere erhvervsarealer, vil der blive udarbejdet tillæg til kommuneplanen med efterfølgende gennemførelse at lokalplanlægning.

Uden for de beskrevne erhvervsområder ligger der i landsbyer og i det åbne land større og mindre erhvervsvirksomheder. Disse virksomheder forudsættes opretholdt med deres nuværende størrelse og beliggenhed.

Lokale virksomheder
Anbefaling/tilladelse til udvidelser og nyetablering at virksomheder vil blive vurderet ud fra miljømæssige og beskæftigelsesmæssige hensyn i hvert enkelt tilfælde. Overflødiggjorte avls- og driftsbygninger i landbruget kan på visse vilkår anvendes til mindre håndværks- og industrivirksomheder samt lager- og kontorformål mv.

Bolig og erhverv
På grund af den store variation at virksomheder - mindre håndværksvirksomheder, lager- og vognmandsv irksomheder og større industrivirksomheder - har sammenblandingen at bolig- og erhvervsbebyggelse vist sig ikke at være hensigtsmæssig.

Derfor er der gennemført lokalplanlægning for en del at erhvervsområdet ved Platanvænget i Fårup og Industrivej i Spentrup, der friholder dele af områderne for boliger og fastsætter graduerede støjgrænser for virksomheder i områderne. Ved fastlæggelsen af rammerne for nye erhvervsområder tillades der ikke etableret boliger i tilknytning til virksomhederne i de pågældende områder, med mindre dette er at afgørende betydning for en virksomheds drift.

Der skal være arealer til rådighed til etablering at mindre lokale service- og håndværksvirksomheder i de 3 lokalcenterbyer, Spentrup, Fårup og Ø. Bjerregrav. Det er ofte denne type virksomheder, der udnytter muligheden for etablering at bolig i tilknytning til virksomheden.

Regionplanen fastlægger, at nye byområder og specielt nye erhvervsområder ikke må føre til forurening at grundvandet. Områder med særlig drikkevandsinteresse skal især beskyttes.

Virksomheder med risiko for nedsivning må ikke etableres i disse områder, med mindre en konkret vurdering viser, at virksomheden eller anlægget indrettes og drives på en måde, som ikke medfører risiko for forurening af grundvandet. I Purhus Kommune er hele området øst for motorvejen udlagt som område med særlig drikkevandsinteresse.

Målsætning

• Purhus Kommunes beliggenhed ved motorvejen skal udnyttes til at tiltrække virksomheder med behov for central beliggenhed og stort transportbehov.
• Der satses også på at udbygge samarbejdet i det regionale erhvervsliv i Kronjylland, hvor Purhus Kommune spiller sin rolle som bokommune.
• Byrådet vil markedsføre kommunen og lægge vægt på samarbejdet med arbejdsmarkedets parter og de enkelte virksomheder i kommunen. Byrådet vil sikre, at det altid er muligt at få en byggeklar erhvervsgrund.
• Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko må kun etableres i områder med særlig drikkevandsinteresse, hvis en konkret vurdering viser, at virksomhedens anlæg og drift ikke giver risiko for forurening af grundvandet.
• I nye erhvervsområder må der kun i særlige tilfælde etableres boliger.