Purhus førstehold vinder & vinder & vinder
Purhus IF - Visborg 5-2 (2-0)
Målscorer: Jeppe Stentoft & Simon Nyborg 2 mål hver og Morten Drachmann 1 mål.
2. påskedag var startskuddet til den nye sæson. Endnu engang, efter en sæson i serie 5, var Purhus bedste hold i serie 4. Det var derfor spændende at se, om de kongeblå kunne fortsætte den sejrrige stime, når modstanden formentlig vil være lidt hårdere, end i jubelsæsonen 2006.
Fra kampens start var Purhus helt tændt, med stor villighed til løb og kom først på bolden over hele linien, imens virkede Visborgspillerne forvirret og på hælene. Muligvis var det guleroden som første målscorer nogensinde, på den nye scoringstavle, der øgede Purhus presset endnu mere. Derfor var det helt fortjent at Purhus kom foran med 1-0 midt i 1 halvleg. Morten Drachmann skar ind fra højrekanten og sluttede af med et skud, udenfor målmandens rækkevidde, dermed fik Purhus lov til at score første mål på Asferg ArenA i 2007. Purhus fortsatte presset og i det 33 minut lobbede Jeppe Stentoft bolden over Visborg målmanden til en 2-0 føring. Herefter slap Purhus lidt taget og Visborg fik overtaget, alligevel kunne Purhus gå til pausen, med føring på 2-0.
Træner Morten Christensen var tilfreds med spillet og indstillingen, men advarede imod at Visborg formentlig vil komme blæsende fra 2 halvlegs start. Dette var også tilfældet, men Purhus spillede klogt og bed fra sig i kontraspillet. Derfor stod der efter 65 minutter 4-0 til Purhus, efter to mål af Simon Nyborg. Herefter var Purhus ikke koncentreret nok og Visborg scorede straks til 4-1. Herefter ændrede Visborg opstilling til 3-4-3 som øgede presset på Purhus. I denne periode spillede de kongeblå ikke fornuftigt nok og lod sig stresse for let. Alligevel kom Visborg ikke til nogen reel chance, først med ni minutter igen, fik det rød klædte Visborg hold reduceret til 4-2. Kampen var på papiret afgjort, selvom Visborg fastholdt troen på sejr og pressede på for flere mål. Derfor fik Purhus endnu et par kontraer. Martin Høgh fik i overtiden tilkæmpet sig et straffe, som Jeppe Stentoft sikkert scorede på.
Efter kampen udtalte træner Morten Christensen til pressen
3 point på kontoen i åbningskampen er bare rigtig lækkert, drengene gav alt igrinte han efterfølgende, inden han med alvor i stemmen, endnu engang fastslog, at det er en kamp ad gangen for det unge Purhus mandskab.
dag, så kan kun være tilfreds. Jeg var sku ellers pænt nervøs i dag, der røg en
hel pakke Prince,
Etiketter: Serie 4
1 kommentarer:
Fedt
Send en kommentar
<< Start