.

Nedenfor præsenteres den fremsendte ansøgning om støtte fra Indenrigsministeriets Landdistriktpulje. Der blev - efter tillige at have modtaget godt 15.000 kr. fra Folkeoplysningsudvalgets 5%  pulje- søgt om et tilskud på 136.000 kr, og der blev d. 5 marts 1999 meddelt tilsagn om en støtte på 75.000 kr. Det må således forventes, at ikke alle mål i nedenfor beskrevne projekt kan realiseres. Dokumentet kan også læses som Acrobat fil

Hvidsten d. 16. okt. 1998

Projektbeskrivelse for

Purhus.Net
 kommunikationsteknologi på borgernes præmisser

Baggrund

Purhus kommune med ca. 8.700 indbyggere er en "flad" kommune med spredte centre og deraf følgende lokalsamfund. Opgjort efter Landkommissionens (1980/81) definition falder hele kommunen på nær Spentrup (2.400 indbyggere) ind under betegnelsen landsbyer eller landområder. Ca. 2/3 af kommunens beskæftige arbejder uden for kommunen. Disse forhold indebærer, at der i kommunen – udover de administrative organer - p.t. ikke findes nogen egentlig tværgående (aldersgrupper, geografisk, erhvervsmæssig, organisatorisk) fællesnævner, samlingspunkt eller diskussionsforum for kommunens borgere, organisationer og erhvervsliv. Det betyder at kommunens menneskelige, organisatoriske, økonomiske og erhvervsmæssige ressourcer i bred forstand næppe udnyttes bedst muligt for nuværende .

Danmark skal være et Internet-samfund – jf. rapporter som "Infosamfundet" og senest udspillet fra forskningsministeren om "Det digitale Danmark". Brugen af informationsteknologi spiller en stadig større rolle som konkurrence parameter for såvel samfund som den enkelte. Over halvdelen af alle danske hjem har PC'er og ved udgangen af 1997 havde 1/3 af befolkningen ifølge Kommunernes Landsforening (1998) adgang til Internettet. Der sker fortsat en voldsom hardwaremæssig oprustning i form af bl.a. arbejdsgiver betalte hjemme PC'er. Adgang til PC'er og Internet samt gennemførelse af påtvungne kurser er dog ikke ensbetydende med, at isenkrammet reelt nyttigøres. Det sker først når den enkelte selv oplever et udbytte ved brug af teknologien.

Der er vigtigt for den enkelte at være i stand til at udnytte kommunikationsteknologien (KT). Jeg bruger ordet kommunikationsteknologi i stedet for informationsteknologi for at understrege, at det væsentlige er den menneskelige aktivitet - kommunikation - og ikke det teknologiske udstyr. Den computerbaserede kommunikation rummer nye og anderledes muligheder for åben dialog, hvor

"Det er afgørende, at alle borgere gives lige adgang til informationer og medier. Alles adgang til informationer og medier vil bidrage til sikring og udvikling af demokratiet. Dette kan opnås ved at sikre en reel ytrings- og informationsfrihed, hvor alle får mulighed for at forstå, anvende, producere og distribuere information." (Teknologirådet, 1997)

befolkningen vil kunne komme til orde og deltage aktivt i den demokratiske proces. KT vil i stadig større udstrækning blive arenaer for debat, hvor man f.eks. fra sin egen pc kan udsende nyhedsbreve og debatindlæg til andre. Denne udvikling vil alt andet lige være til ugunst for landdistrikterne eftersom andel uddannede i landdistrikter ligger væsentlig under byområder (Graversen et al., 1996). Brug af KT hænger sammen med uddannelsesniveau idet de nødvendige kvalifikationer optrænes systematisk på længerevarende uddannelser eller gennem årelang læring på arbejdsmarkede. Folks politiske indflydelse bliver et spejlbillede af ulighederne på arbejdsmarkedet og her ser landdistrikterne ud til at få flere tabere i kraft af et p.t. lavere uddannelsesniveau.

IT caféer og bynet
Der er naturligvis iværksat en række initiativer med henblik på specielt at højne kendskabet til KT i landdistrikterne. IT huse eller caféer har været populære tiltag – men de fungerer ikke. Som fremført af Barbara Diklev, bestyrelsesmedlem af Landsforeningen Af Landsbysamfund: IT-husene førte ikke landsbyfolket sammen og gav dem ikke det teknologiske løft, de blev lovet. I stedet overhalede familier overalt i landet indenom ved selv at købe udstyret, og husene døde ud, fordi IT ikke er nok at være fælles om. (JyllandsPosten 14/9/98). Brugerne bliver altså hjemme ved deres egen computer. Derfor bør initiativer om højnelse af kendskab til KT baseres på dette – d.v.s. kommunikation fra hjem til hjem.

Så er der diverse former for bynet. Kendetegnende for eksisterende bynet ( selve betegnelsen "bynet"!) er en top-down tilgang, hvor drivkraften typisk er det offentlige (kommunen) og/eller erhvervsinteresser. Resultatet er at Internettet opfattes som informationsteknologi i stedet for

Man kan pumpe penge og maskiner og lynhurtige ledninger ud i stride strømme - men ikke tvinge folk med ind i info-samfundet. Den dyre erfaring har folkene bag landets største lokale IT-projekt i Næstved draget nu et år efter, at det lokale bynet officielt blev sendt i luften. JyllandsPosten 22/7/97.

kommunikationsteknologi. D.v.s. at nettet bruges til at levere en mængde oplysninger fra det offentlige og erhvervsliv til borgerne, og ikke til at skabe kommunikation på kryds og tværs mellem borgere, myndigheder og erhvervsliv. Der er klare skel mellem informationsudbydere og informationsmodtagere og funktionen som "udstillingsvindue" og informationsleverandør synes at være det væsentlige. Det virker som om man glemmer at Internettet udgør en symmetrisk kommunikationsstruktur, hvor den enkelte bruger kan sende lige så meget information, som hun kan modtage. I Næstved - hvor man som spydspids kommune på den informationsteknologiske front har ofret 80 mill. kr. – er der nedsat en aktionsgruppe for at styrke forbindelserne til nettets brugere. Meget symptomatisk består den etablerede aktionsgruppe udelukkende af personer repræsenterende erhverv, offentlige institutioner og undervisning.

Uudnyttede muligheder
Årsagen til tingenes tilstand skal findes i det naturlige forhold, at betaleren bestemmer hvilke behov nettet skal dække, samt at den almindelige borgers forståelse for nettets muligheder er meget begrænset – jf. Vi vil have at vide, hvad vi kan bruge Internettet til. Og det haster. Den almindelige Internet debat kredser stadigvæk om terrorister, børneporno og nynazister (Gertsen, 1998). Flertallet i befolkningen aner ikke, hvad det handler om, fordi det ikke er vigtigt for dem. Ved at starte lokalt kan det gøres vigtigt for dem. For al denne teknologi rummer muligheden for så mange goder at det må være en pligt at udnytte dem. Vi har nu en reel mulighed for demokrati og forståelse. Hvis vi ikke gør det, så gør andre det for os. Nettet kan bruges både kommercielt og politisk på måder, der ikke vil være hensigtsmæssige for samfundet. Omvendt er der en lang række uudnyttede muligheder – her følger nogle eksempler:

• På grund af økonomiske kræfter forsvinder lokalsamfundets mødesteder – købmanden, bageren, skolen – hvor folk kan møde deres naboer ansigt til ansigt. Derfor er der behov for nye mødesteder (virtuelle), hvor folk uforpligtende mødes og måske finder sammen om fælles

  "Sagen er nemlig den, at demokratiet aldrig lever i kraft af love og paragraffer. Det lever i og ved levende mennesker. Det er folkets sind, der er det afgørende, ikke de bestemmelser og vedtægter, der nedfældes i love og skrives ud på papir. (...) Demokratiets inderste væsen beror på dette, at man mødes og tales ved, at man gennem samtalen når til en bedre og rimeligere forståelse og derudfra formår at træffe en afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt person eller klasse, men som tager villigt hensyn til helheden" (Hal Koch)

  interesser eller aktiviteter, der realiseres i den virkelige verden. Groups of people are using computer mediated communication to rediscover the power of cooperation, turning cooperation into a game, a way of life—a merger of knowledge capital, social capital, and communion. The fact that we need computer networks to recapture the sense of cooperative spirit that so many people seemed to lose when we gained all this technology is a painful irony. Rheingold (1993)
• Børn og unge er traditionelt svage aktører i offentligheden: kun de ældste unge har stemmeret, og voksne har magten i interesseorganisationer, partier og foreninger, som har stor plads i den lokale debat. Internettet kan give plads til alle.
• Fagre nye elektroniske verden kunne blive et mageløst supplement til fællesskabers samtaler. En million ældre ville ikke blot være nørder, men vidensformidlere og demokratiske modembestyrere. Knud Olsen, 65 år, tidligere borgmester, Skive (Olsen, 1998).

Min hypotese er, at et borger og brugerstyret/bruger udviklet kommune-net kan bidrage til en bedre livskvalitet for kommunens borgere i kraft af bedre kendskab til naboer, øget samvær og øget forståelse/indblik/deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter. Endvidere at muligheden for at bruge KT i forbindelse med nære lokale anliggender vil øge B-holdets interesse for brugen af KT og dermed bidrage til at øge KT paratheden i lokalområdet.

Formål

Projektet har følgende hovedmål:

1. Etablering af et virtuelt samlingssted – Purhus.Net – lavet for borgere og af borgere i Purhus kommune for derved på tværs af generationsforskelle at styrke lokale demokratiske processer; aktiviteter inden for kultur og fritid samt service funktioner.
2. Bibringe kommunens borgere, organisationer og erhvervsliv et "løft" med hensyn til brugen af kommunikationsteknologi.
3. Belyse mulighederne for og konsekvenserne af at skabe et kommune-net baseret på borgernes præmisser.

Hovedmål a) indfries ved at skabe et internet baseret kommune-net, hvor kommunens borgere, organisationer og erhvervsliv kan

• præsentere og finde information om aktiviteter i lokalområde og kommune
• diskutere emner af relevans for lokalområde og kommune
• støtte hinanden i brugen af KT og sammen udforske potentialet i KT
• skabe et virtuelt mødested der i kraft af den lokale forandring også vil stimulere kontakter i den virkelige verden
• etablere en række service funktioner (fælles kørsel arbejde/fritid; jobtilbud til unge; køb/salg etc.)

Hovedmål b) opfyldes idet hovedmål a) vil gøre brugen af KT nærværende, lokal og nyttig, hvilket forventes at stimulere interessen for et øget kendskab til brug af KT. Specielt vil der blive etableret faciliteter til understøttelse af gensidig hjælp og erfaringsudveksling blandt brugere af Purhus.Net. Særlige tiltag vil blive iværksat for at gøre nettet interessant for ældre jf. Nielsen & Holst (1998) og landbrugserhvervets udøvere idet disse for størstepartens vedkommende hører til B-holdet m.h.t. brug af KT.

Hovedmål c) skal sikre opsamling og formidling af indhøstede erfaringer. Projektet adskiller sig fra de typiske bynet ved at foregå på borgernes præmisser og det vil derfor være interessant løbende at observere og beskrive processen , således at der kan foretages sammenligninger over mod andre organisationsformer. 

Tidsplan
Projektet påtænkes startet snarest muligt. Behovet er tilstede, og en igangværende tvær-kommunal diskussion af ændringer i skolestrukturen kan udnyttes som katalysator. Projektet skal strække sig over en 3-årig periode, hvorefter ideen forventes at have vist sin berettigelse og aktiviteten er overdraget til forening eller selvejende institution.

Aktiviteter
Projektet vil indeholde følgende aktiviteter (nævnt i sandsynlig kronologisk orden):

1. Udredningsarbejde og beskrivelse af nuværende brug af IT/KT i kommunen.
2. Etablering af Purhus.Net hos web-udbyder.
3. Erfaringsindsamling fra lignende projekter. Det vil primært ske ved brug af internettet.
4. Fastlæggelse af retningslinier for materiale på Purhus.Net. Væsentlige kriterier vil være funktionalitet frem for flotte sider og at materialet har interesse for lokale brugere. Indkredsning af "interessant materiale" vil ske i et samspil med internet brugere i området og vil løbende blive revurderet gennem hele projektet.
5. Muligheder for at igangsætte udviklingsprojekt under "Forskningsprogram for ældre og IT" vil blive undersøgt (se ansøgningens pkt. 7)
6. Etablering af web-struktur inkl. etablering af diskussionsgruppe(r).
7. Opbygning af konkrete sider med information og service funktioner.
8. Synliggørelse af Purhus.Net over for borgere, organisationer og erhvervsliv.
9. Hjælpe organisationer og virksomheder med at komme på og bruge Purhus.Net.
10. Arrangere præsentations seminarer om brugen af Purhus.Netog Internettet.
11. Etablering af sponsorerede off-line muligheder for at prøve Purhus.Net. Det kunne f.eks. være en PC'er placeret i det lokale pengeinstitut eller dagligvarebutik.
12. Afholdelse af Teknologirådets "Perspektivværksted om IT og indflydelse"
13. Etablering af bruger forening. Det vil først ske når Purhus.Neter veletableret og har tiltrukket en større skare af "almindelige" brugere, således at det bliver disse og ikke edb-nørderne eller økonomiske interesser, der kommer til at bestemme den fortsatte udvikling.
14. Decentraliseret og distribueret vedligehold og udbygning af Purhus.Net . Der vil blive benyttet software, der understøtter en organisation omfattende 10-20 personer dækkende tre ansvarsniveauer.
15. Udarbejdelse af status rapport med bl.a. en sammenligning over mod pkt. a.

Projektets målgruppe

Projektet retter sig mod alle borgere i Purhus kommune.

Forventet resultater

Projektet forventes at få følgende betydning :

• Stimulering af interessen for brug af KT med deraf følgende kompetancemæssige løft. Specielt vil flere ældre – som følge af det lokale indhold - få øjnene op for mulighederne i KT.
• En genfødsel af tingstedet – flere borgere vil på tværs af alder, erhverv m.m. aktivt deltage i debatter vedrørende lokalområdet.
• Øget livskvalitet som følge af større indsigt og forståelse, flere kontakter og bedre ressource udnyttelse.
• Foreningslivet stimuleres og gøres mere synligt. Der skabes nye muligheder for sponsorering.
• Mindre lokale erhvervsvirksomheder får taget hul på brugen af KT.
• Gøde jorden for og støtte kommende kommunale initiativer på IT området.
• Der etableres en forening hvor formålet er at videreføre og videre udvikle Purhus.Net til størst mulig gavn for borgerne.
• Dokumentation af processen.

Deltager(e)

Som udgangspunkt er projektet et enkeltmands projekt. Som angivet under aktiviteter vil der blive etableret en formel bruger forening. Det vil først ske når Purhus.Neter veletableret og har tiltrukket en større skare af "almindelige" brugere, således at det bliver disse og ikke edb-nørder, erhvervs- eller organisations interesser, der kommer til at bestemme den fortsatte udvikling. Billedligt talt er det hensigten at lade en enkel flamme tænde et bål, der vil tiltrække og varme en stor skare.

Profil af ansøger:

Jens Peter Hansen, cand. agro,
Asfergvej 13
8981 Spentrup

tlf. privat 86 47 90 21
tlf. arbejde 89 99 12 51

www http://www.sp.dk/~jph/

Jeg har i en årrække arbejdet ved Danmarks JordbrugsForskning med informatik som arbejdsområde. Specielt hvorledes informatik kan anvendes i processen med at få videnskabelig viden ud i praktisk anvendelse. Har i den forbindelse løbende fulgt udviklingen af mulighederne inden for KT og har erhvervet ekspertise både som bruger og udvikler. Denne baggrundsviden blev bl.a. brugt til artiklen "Samspillet mellem teori og praksis i fremtidens landbrug", der blev kåret som vinder af en prisopgave udskrevet i anledning af Dansk Agronomforenings 100 års jubilæum.

Deltager aktiv i lokal politik, foreningsarbejde (sport) og er på 11. år formand for vindmøllelaug. Har været igangsætter for 7 vindmøllelaug.

Referencer

Graversen, B. K.; Husted, L.; Lemmich, D. og J. Blæsdahl Nielsen, 1996. Uddannelse i landkommunerne. AKF rapport.

Gertsen, J., 1998. Folk ved intet om Internettet.I: Hvis jeg var forskningsminister, Forskningsministeriet, 1998.

Hansen, J.P., 1996. Samspillet mellem teori og praksis i fremtidens landbrug . Besvarelse af prisopgave i anledning af Dansk Agronomforenings 100 år jubilæum. Jord & Viden, 141, 25.

Koch, H., 1995. Hvad er demokrati? / efterskrift ved Roar Skovmand. - 5. udgave, Gyldendal.

Kommunernes Landsforening, 1998. Mere end information og envejskommunikation. Kommunernes Landsforenings Webguide, http://www.kl.dk/WEBGUIDE/vejledning/kapitel1.shtml

Nielsen, E.B. og Holst, C., 1998. Ældre og IT, 1. Danmarks Institut for Ældrepædagogik.

Olsen, K., 1998. Oh - at være en nørd!. .I: Hvis jeg var forskningsminister, Forskningsministeriet, 1998.

Rheingold, H., 1993. The Virtual Community: Homesteading on the Electronic Frontier. Harper Perennial Paperback.

Teknologirådet, 1997. Fremtidens medier Borgernes medier. Borgerkommisionens Betænkning. Teknologirådet - Juni 1997

Detaljeret budget (bemærk at dette blev revideret efter modtagelse af tilskud fra Folkeoplysningsudvalgets 5 % pulje/ webmaster)

Bemærkninger til budgettet:

Web hotel
Materialet på Purhus.Net placeres på et web hotel og transmission af data sker ved brug af ISDN opkobling.

Teknisk udstyr
Jeg har rådighed over tidssvarende scanner og printer mens nuværende PC'er ikke har tilstrækkelig kapacitet til at klare udviklingen af et omfattende web. Hvad angår billedfangst tænkes på digitalt kamera for på enkel vis at kunne anvende aktuelle billeder.

Software
Decentraliseret og distribueret web bygning kan næppe realiseres uden brug af dertil fremstillet software. Det vil blive forsøgt - projektets almennyttige karakter taget i betragtning – at få sponsoreret nødvendig software. Skulle dette lykkes reduceres/udgår posten på 30.000 kr.

Løn
Opbygning af web sider vil blive projektets største opgave men samtidig et nødvendig grundlag for at realisere projektets målsætninger. Nettet vil sandsynligvis få et omfang på 300-500 sider. Der er afsat et mindre beløb til konsulent hjælp i til brug ved løsning af specifikke, tekniske problemer.

Informationsformidling
Heri er alene inkluderet udgifter i forbindelse med aktiviteterne d, h, i og j mens aktiviteten l forventes finansieret via Teknologirådet.

Administration
Posten omfatter omkostninger så som frimærker, papir, kørsel m.m..

Indenrigsministeriet
2. økonomiske kontor
att. Dorte Lemmich
Christianborg Slotsplads 1
1218 København K

Hvidsten d. 3/1 1999

Landdistriktpuljen 1999

Vedr. projekt "PurhusNet – kommunikationsteknologi på borgernes præmisser" (Akt. nr. 85)

I den indsendte ansøgning gjorde jeg opmærksom på, at der var søgt midler fra kommunens Folkeoplysningsudvalg. På ansøgningstidspunktet var der endnu ikke taget stilling til ansøgningen. Folkeoplysningsudvalget har nu givet tilskud til PurhusNet (jf. vedlagte bilag) hvorfor det ansøgte beløb kan reduceres som det fremgår af nedenstående reviderede budget.

Revideret budget

I øvrigt vil jeg benytte lejligheden til at påpege en af konklusionerne i den nyligt afholdte Telehøring om IT-politikken (jf. Fra Rådet til Tinget. Nr.: 121, december 1998). Budskabet fra denne høring var bl.a. at:

Der skal sættes gang i langt flere ikke-kommercielle pilotprojekter, som fokuserer på en alsidig, offentlig og ikke-kommerciel brug af informations-teknologien. Internettets værdi ligger nemlig i de nye muligheder for at udveksle tanker, viden, information og ideer med mennesker overalt på jorden. Det bliver vi ikke rigere af i materiel forstand, men det giver vores liv mening og indhold. Vi skal eksperimentere med at få de grupper af befolkningen, som normalt ikke bruger Internettet, til at bruge det.

Ovenstående er i overensstemmelse med intentionerne med PurhusNet.

m.v.h.

Jens Peter Hansen
Asfergvej 13
8981 Spentrup