 |
|
|
Der skrives tusindvis af rapporter og analyser om computerens og Internettets lyksaligheder og forbandelser. De fleste af dem får heldigvis hurtigt lov til at samle støv — men hvad værre er: Det gør computeren tilsyneladende også!
Tal skal jo altid læses med den største kritiske sans. Men jeg hørte ikke til de overraskede, da en af sommerens analyser meddelte, at to tredjedele af alle danske hjem nu har computer — men at
den bruges under én gang om ugen i halvdelen af hjemmene.
Mine små privat-sociologiske undersøgelser i venne- og nabolaget kunne let frembringe meget mere alarmerende tal - selv om jeg som de fleste synes, at jeg har en yderst begavet og oplyst vennekreds.
Bill Gates drømte om en computer på ethvert skrivebord i hvert hjem og han er ved at have fået det.
Salgstallene fra pc-producenterne og
softwarefabrikanterne er astronomiske - computerbutikkerne har afløst bankerne på hvert gadehjørne, og alle synes efterhånden at være blevet elev eller måske endda lærer på et pc-brugerkursus. Men nu hænger et grimt, grimt spørgsmål åbenbart i luften: Og hvad så?
For meningen var vel ikke, at de skulle være til at se på — eller samle støv med?
Man skal ikke være nogen stor national økonom eller fipskægget
finansminister for at blive alarmeret over, at halvdelen af alle hjem tilsyneladende har investeret hver i størrelsesordenen 10.000 kr. på hver en støvsamler, der har langt mere datakraft, end Danmarks første super-elektronhjerne DASK havde i sin tid.
|
|
|
|
|
Det er milliarder, der således er blevet fejlinvesteret, uden at nogen (endnu) har bjæffet over det, selv om det såmænd nok skal vise sig at vær en sag med stemmer i. Mærkværdigvis har miljø bevægelsen endnu ikke slået alarm og forlangt de gode RAM sat på fri fod til mere samfunds gavnlig tjeneste. Eller tvangsudskrevet til det
computerhungrende folkeskolesystem.
Men skal det virkelig gå computeren ligesom videomaskinen, stereoanlægget, foodprocessoren, opvaskemaskinen - og ja, støvsugeren - at den skal gøre sig fortjent til etiketten: "Sjældent anvendte, dybest set overflødige hjælpemidler?"
De mest overflødige computere er blevet påduttet hjemmene af arbejdsgivere med ondt i skatten og kursusbudgettet
- og af politikere, der himlede op om, at Danmark var ved at sejle agterud i informations alderen. "Giv dem deres daglige computer — så holder de nok kæft og bestiller noget mere..."
Mantraet blev flittigt opildnet af pc-industrien, detailhandelen og undervisningssektoren. Men lige nu er budskabets afsendere tilsammen ved at skaffe sig samme ry som brugtbilbranchen: I samme øjeblik de havde solgt varen, mistede de interessen for
kunderne!
Private købere i hobetal ville sikre, at i hvert fald deres børn ikke blev hægtet af fremtiden. Hvorefter de satte sig til at spille "Doom" med drengene eller at surfe på Internettet efter piger med store forlygter.
Indtil telefonregningen kom. Pludselig var computeren kedelig.
Det var så det...
Andre terpede sig til pc-kørecort - fordi chefen forventede det, og fordi det nok var godt for
karrieren, at man kunne sin "Bluffers guide". Det var så også det...
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
Nu kan man så vælge at sige, at det kan nok ikke være anderledes; man kan se positivt på alle dem, der rent faktisk bruger computeren - eller man kan prøve at analysere, hvad det egentlig var, der gik galt.
Den første erkendelse bør være, at computeren åbenbart ikke er helt så let, naturlig og folkelig at gå til, som annoncerne siger.
Manualerne og pædagogikken har ikke givet "folket" samme lyst til at køre videre,
som når man får kørekort til en bil (de er i øvrigt proppet med computerkraft, som ingen ved en dyt om eller behøver undervisning i).
Det ville være særdeles velgørende at se budgetter med blot en brøkdel af de seneste års markedsføringspenge anvendt på begavede kampagner, der skal minde køberne om, at deres computer ikke er budskabet i sig selv.
Men at den kan bruges til et eller andet fornuftigt - at den fortjener en langt
bedre skæbne end at blive støvsamler.
Faktisk burde man kunne svinge sig op til at påstå, at det er en sag for Statsministeriet og Sundhedsstyrelsen at lave et katalog med "1000 ting, din computer kan bruges til".
Ellers vil den støvsamlende datakraft for fremtidige arkæologer let kunne blive brugt som dokumentation for et samfund, der hjernedødt købte ind - og undlod at gribe og forstå de nye muligheder.
Og vi
vil samlet med flove røde kinder gå over i historien, ikke som deltagere i informations- men som med lemmer af støvsamlersamfundet... Skrækkelig tanke, ikke?
|
|
|
