PurhusNet > Debatter > Skolestruktur > En 10. klasse > Skolestruktur ?

Skolestruktur eller hvad

Af Henning Kjellerup medlem at skolebestyrelsen i Asferg,
Sognevej 9, Kousted
.

Purhus Kommune har nævnt fire punkter i deres strukturudviklingsdebat:

  1. Samling af 10. klasse på en skole.
  2. Nedlæggelse af Sønderbæk Skole.
  3. Overførsel af 7. klasse fra Asferg til Fårup Skole.
  4. Overførsel af 7.-10. klasse fra Bjerregrav til Fårup Skole.

For mig ser det ikke ud som en strukturudvikling. Det ligner mere en koncentration af undervisningen på to skoler, nemlig Spentrup og Fårup.

Man har i firepunktplanen overset det allervigtigste, nemlig samling af hele overbygningen på en særskilt skole. Det vil give væsentlig bedre mulighed for undervisning med tre eller fire spor i overbygningen. Meget bedre muligheder for valgfag. Man beholder de små elever i lokalsamfundet så lang tid som muligt. Det kunne være man kunne trække de elever hjem til kommunen, som søger til Randers efter 7. klasse.

Nuværende forslag vil blot få eleverne til at søge til Randers et år før. Der er ikke, som jeg ser det, noget, der skal få eleverne til at blive i Purhus Kommune med det nuværende forslag.

En overbygningsskole vil være meget fint placeret i det nye erhvervsområde ved motorvejsafkørslen.

chart.dk