|
|
Sentura er navnet på et magasin for litteratur og levende billeder. Dette magasin har fået den geniale idé at beskrive det nuværende kommunale danmarkskort ved at lade forfattere, kunstnere, manuskriptforfattere, fotografer, journalister, forskere, studerende, borgmestre og mange flere give et kortfattet øjebliksbillede af de nuværende 271 kommuner. Resultatet er et særdeles underholdende og tankevækkende magasin, som du kan bestille via Sentura's hjemmeside.
Herunder finder du et udpluk fra magasinet dækkende kommuner, som Purhus måske kommer sammen med.
|
|
Langå
Man skifter tit tog på Langå Station. Og venter tit på tog. I timevis. Når toget endelig når frem og sætter igang igen, opdager man til sin skræk, at toget har kurs i samme retning, som man kom. Det gør det bare som regel, sådan er skinnerne blevet lagt. Det er på den måde, man genkender den uøvede passager fra den rejsevante i togvognen - på panikken i øjenene. Blikke der flakker, febrilske hænder, der søger billetten for at dobbelttjekke
perronnummeret og det pinlige spørgsmål til togkonduktøren, om hvorvidt man er kommet med det rigtige tog, imens koldsveden gennemvæder det første lag tøj. Nu kommer der færre konduktører end før, så nu kan strækningen frem til næste station godt være forbundet med mere uro.
Britta Daugaard. arkitekt
|
|
Purhus
Borgmesteren hedder Berner. Egentlig Berner Nielsen. Men man kalder ham bare Berner. Det er nok, fordi han har været borgmester i 2o år. 19 helt præcist. Så de kender ham på egnen. Han er i øvrigt slogan-kongen. Fra Toyota til Kellogs. Nå, Berner er socialdemokrat. Siden 1985 har de haft magten med et enkelt mandat. 8-7. Et lille et.
I 2001 indtog Fogh og Pias soldater i provinsen den afgørende stol i byrådet. Bordet var vendt - magtbalancen
var flyttet. 7-8. Men. De liberale bønder havde i den hektiske valgkamp helt glemt at finde en borgmesterkandidat.
Det var så svært.
Så man spurgte Berner, om han ikke nok ville tage borgmesterkæden på igen. Ham kender de 15 byers 8571 hoveder jo. Borgmesteren hedder stadig Berner.
Søren Høy, journalist
|
|
Mariager
Det stumme lapidarium i Mariager, og tågen, der som et genfærd af en rekrut fra 64, kom vandrende ind fra fjorden med et smuldrende soldaterbrød og lagde det i en montre på museet, hvorefter den begav sig op ad vejen mod Hohøj. Dog først efter ærbødigt at have hilst på den vagtsomme guldtrane, der af forskrækkelse tabte sin vågesten ned på foden, med et skrig fløj op og forsvandt ud over fjorden med sin lange spidse fuglemund forrest, ud i
glemslen over Mariager Fjord.
Eske K. Mathiesen, digter
|
|
Randers
Borgerne holder af Randers. De føler sig godt tilpas. De holder af midtbyen og af naturen, og de kan lide, at Randers har en tilpas størrelse, hvor man kan få det meste og tale med de fleste. Men byens fundament er på vej til at blive skiftet ud. Fra noget, man kendte så godt og var stolt af, til noget nyt, som kun få helt forstår. Det er en udvikling, som andre store danske byer også står i. Om få år er den erhvervsmæssige situation ændret.
Det er tydeligt, at Randers har sagt farvel til 'den sorte industri' og goddag til service- og videnvirksomheder. Det giver byen og borgerne nye uanede muligheder. Historisk set har randrusianerne altid haft mod på livet - og de nye tider og udfordringer bliver derfor mødt i den ånd.
Michael Aastrup Jensen, borgmester
|
|
Nørhald
Mændene trak udenfor for at dampe lidt af efter den solide middag. Mod forsamlingshusets hvide mur stod de i deres pæne, mørke tøj og lignede en række fortætninger i det tidlige forårs skarpe lys. Det luftede godt til, og vinteren ville lissom ikke rigtigt slippe sit tag. Det blev ved med at være lidt halvkoldt - ja, den anden nat var det endda kommet et godt stykke under frysepunktet. Og olien var blevet dyr. S'mænd. Men ellers var det skam
da et dejligt vejr, ja det var så. Og mændene spyttede og kikkede velvilligt ud i vejrets vældige, blæsende rum og tilgav det.
Knud Bjarne Gjesing, forsker
|
|
Rougsø
I stenalderen var det en ø. Det ældste navn, vi kender, er Roxæ. Måske kommer det af 'roka', der betyder en lille sammenskrabet dynge grus eller skidt. Eller måske var der mange råger på øen. En råge hed 'hrókr'. Nu er det længe, længe siden. Øen er glemt, og selv glemslen af øen er gået i glemme. Men hver gang der skal trækkes kommunegrænser og bygges centralskoler og den slags, er der fortsat rabalder som i en hel rågekoloni. Folk på Rågeøen
føler sig stadig ikke rigtigt tilpas blandt dem inde på fastlandet.
Knud Bjarne Gjesing, litteraturforsker
|
|
|
|
Sønderhald
Nogle gange er vi forbundet til et sted gennem en række usynlige tråde. Forbindelserne er finurlige og drilske. De kappes over, loddes sammen på ny, og fra tid til anden vikles de ind i andre net i mødet med andres historie. Rent tilfældigt fik jeg gennem et møde på en bar på Vesterbro tilbudt at beskrive denne besynderlige kommune på Djursland, som jeg i erindringen intet kendte til. Det skulle dog vise sig, at jeg som barn her belærte
uvidende kvinder om forskellen på guld- og sølvsmede, blev knebet hårdt i øret af en ophidset museumsvagt, som fandt mig liggende i en udstillet himmelseng i et forsøg på at fortrænge ruin egen club-8 briks fra værelset i en forstad til Århus. Gammel Estrup hed dette magiske sted, hvor alt i nogle få øjeblikke syntes muligt. Samme sted fødte en q.8-årig bondekone engang sit tolvte barn - 30 år efter hun fik sit første. Min vens farmor.
Morten Moesgaard Sørensen, cand.comm.
|
|
