PurhusNet > Debatter > Kommunesammenlægning > Vækstklima

 

2004: Vækst langs motorvejen

Sidste års flotte placering som nr. 20 på revisionsfirmaet Deloitte's opgørelser over vækstkommuner var en enlig svale - nu er Purhus dumpet ned som nr. 138 målt på vækstvirksomheder ift. kommunens andel af landets befolkning.

Det er forventelig - i en lille kommune skal der ikke ret meget til at sende kommunen op eller ned af en sådan rangliste. I stedet for at ærgre sig over 138. pladsen kan man i Purhus glæde sig over, at Randers er kravlet op som nr. 2 på listen efter Hobro på 1. pladsen. Som sådan lever Randers og Hobro op til billedet af, at væksten primært foregår langs motorvejen. Du kan downloade undersøgelsen her - den fylder knap 1 MB.

 

2003:  Kom til Purhus og din lykke er gjort !

Firmaet Deloitte har undersøgt vækstklimaet (se definition her) i danske kommuner og når frem til, at Purhus kommune kommer ind på en flot 20. plads tæt efter Randers på 18. pladsen og lige foran naboen Mariager på 21. pladsen mens Nørhald ligger som nr. 99.

Vækstkommuner i Midt- og NordjyllandDisse placeringer fremkommer ved at Deloitte har studeret og rangordnet kommunerne ud fra følgende kriterier:

  1. det samlede antal vækstvirksomheder i kommunen
  2. antal vækstvirksomheder i forhold til kommunens andel af landets befolkning
  3. antal vækstvirksomheder i forhold til det samlede antal virksomheder i kommunen (vægter dobbelt)
  4. vækst i antallet af arbejdspladser

PurhusNet har kigget lidt på tallene - hvor er de enkelte kommuner stærke og svage ift. punkterne a - c. Resultater er vist i nedenstående figur. Hvis man undlader at medtælle pkt. a, der langt hen ad vejen bestemmes af kommunens størrelse, viser det sig at Purhus kravler op på en 12. plads.  Til gengæld ryger Purhus ned som nr. 74, når der alene ses på antal vækstvirksomheder ift. indbyggere. Omvendt når Purhus op som nr. 11, når der alene ses på andel vækstvirksomheder ift. virksomheder ialt.

 

Dvs. at der ift. kommunens størrelse ikker er specielt mange virksomheder i kommunen, men at der til gengæld er rigtig godt gang i de, der har fundet frem til Purhus. Var Purhus kommune et aktieselskab ville analytikere sikkert betegne aktierne som stærkt undervurderede pga. af et stort uudnyttet potentiale.

Vækstkommuner 2003 ifølge opførelse fra Deloitte

Ønsker du selv at lege med tallene og evt. se andre end ovenfor viste kommuner, kan du hente materialet i dette regneark (højreklik for at downloade). Selve rapporten ligger på Deloitte's hjemmeside.


    DEFINITION: En virksomhed tæller med som vækstvirksomhed, såfremt følgende krav opfyldes:

    • Skal vær aktie eller anpartselskab.
    • I de seneste tre år skal omsætning og bruttoavance være øget med mindst 15 pct. årligt.
    • Omsætningen skal være større end 5 mio. kr.
    • Bruttoavancen skal være større end 2 mio. kr.

    Deloitte har fundet frem til, at 2.661 opfylder disse krav.

 

 

Siden er sidst ændret 12 March, 2005